• 02apr
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Påskeæg

    Et eller flere påskeæg til påske er altid godt. Nogle er spiselige andre er til pynt. En flok på en gren, der drives frem, er kun til pynt. I starten af marts droppede jeg tilfældigt ind i Karen Klarbæks butik i Silkeborg.  på disken lå en opskrift på hæklede påskeæg, som kom med hjem. Nu er jeg, som nogle sikkert ved, ikke den store hækler, men en gang i mellem er det fint. Jeg har i hvert flad hygget mig i denne påske med at hækle. Selvom opskriften er fulgt til hvert eneste påskeæg, er de ikke blevet ens i formen. Men det er kun en charme. Æggene er hæklede i bomuldsgarn 8/4 med hæklenål 2½. Jeg valgte både multicolor og ensfarvede garner, hvor de ensfarvede skal være med til at give ro over helhedsindtrykket.

    Foreløbigt er det blevet til denne flok påskeæg på en buket forsythiagrene.

    Tags:
  • 27feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sovesokker str. 2 år

    Et par sokker til lillepigen til at have på til middagssøvnen i barnevognen.

    Strikkefasthed: 22 m på 10 cm. Pind nr. 3 1/2. Sokkerne er strikket i Drops merino ekstra fine. Løbelængde 50 g = 105 m.

    36 m. Rib 20 omg. Derefter 8 omg glat. Hæl over 18 m. Hælkappe 16 pinde. Hælbunden strikkes. 29 omg fra hælkappen til indtagning til tåen starter.

    Tags:
  • 24feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, at valke Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Nogle gange sker der det, der bare helst ikke må ske. Som f. eks. den klassiske med at vaske forkert. Denne dejlige sommertop strikket i en blanding af bomuld og ud og kun brugt ganske få gange, kunne der da godt lige blive plads til i vaskemaskinens røde bomuldsvask. Lige den dag, da vasken blev sat over, var jeg noget træt, og huskede ikke i farten, at der var iblandet uld i garnet. Så da toppen kom ud at maskinen, var den krøbet og blevet fastere i det. Selvom jeg prøvede at tage den på i våd form, var der ikke noget at gøre. Den var færdig som sommertop og jeg fik repeteret en erfaring. Toppen var blevet valket.

    Ærgerligt, men gå til spilde skulle den ikke. Det havde trods alt taget sin tid at strikke den. Nu har den så fundet anvendelse, så at sige “i den anden ende”. Der er blevet to par hjemmesko ud af den. De er stort set syet efter samme fremgangsmåde som denne og denne, begge i voksenstr. og denne i børnestr. Modellerne er fra nogle gamle sybøger. “Tøj du selv kan sy” og “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år”. Begge af Elsebeth Gynther.

    Til venstre et par til mig selv, str. 39-40 og til højre et par i børnestørrelse, hvor sålen er ca. 15 cm lang.

    Først syede jeg skoene til mig selv. Det strikkede mønster i spidser skulle udnyttes. Derfor blev mønstret lagt på med midt-for oveni “spidserne”.

    Overfladen er rillet at mærke på. Derfor er sålen vendt om, da det nok ikke ville være så rart at have rillerne op mod foden.

    Kanter og sammensyninger er dækket af skråbånd.

    Selvom udgangsmaterialet, den valkede top, var filtet i vaskemaskinen, var det stadig noget elastisk. Det viste sig, da jeg samlede overstykke og sål. Det gav sig simpelt hen og blev for stort. Derfor blev der klippet en ekstra sål i noget fast vævet uldstof.

    Overdel og sål blev zig-zagget sammen og skråbånd syet på. Til forstærkning af bunden var der flere muligheder. Denne gang valgte jeg at klippe en skindsål og sy den under. Det drillede ganske vist noget og er derfor bestemt ikke særlig kønt at se på. Alm. sytråd sprang hele tiden og jeg havde ikke en kraftig tråd, der passede i farve. Jeg valgte at zig-zagge i stedet for ligeud-syning, for at få sålen til at sidde helt ud til kanten. Ved ligeud, ville der komme en lille kant, som måske ville irritere i brug.

    Skoen er lidt løs foroven, så måske skal der lige sys en elastik i kanten hele vejen rundt. Og overstykket giver sig også.

    Belært af disse erfaringer, begyndte jeg på børneskolen. Der er også her tænkt i, at “spidserne” i toppen indgår dekorativt i skoens overstykke. Udover overstykker og såler i det valkede stykke, er alle dele også klippet i fast stof. Både for at det ikke skal give sig og fordi det måske er lettede for barnet at få skoen på. Indersålen i et mønstret stof, fordi det lige lå på bordet og bød sig til. Det ses på det nederste billede.

    Barneskoene er også kantet med skindsål. Skind er et materiale, hvor det ikke lige er så smart at sætte knappenåle i, når delene skal holdes sammen. I stedet har jeg brugt folde-clips.

    Snørebåndene er et stykke anoraksnor. Hullerne er syet på symaskine. En hulsyningsfunktion. Jeg har valgt at sy to gange rundt om hvert hul, da det er strik, der sys i, og der kommer en del træk i hullerne, når skoene skal bindes.

    Her lykkedes skindsålspåsyningen bedre.

     

  • 23feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Pixihue

    Denne gang en pixihue i  en lidt anden model. Det er kravedelen nederst, der er anderledes. Modellen er fundet på bloggen Obasi i Danmark. Jeg har lavet en lidt større størrelse, idet jeg har slået 128 m op. Huen er strikket i strømpegarn (50 g. = ca. 210 m), som er lagt dobbelt og pinde nr. 3½. Den er blevet passende tæt i kvaliteten. Der er brugt ca. 2 1/2 nøgle garn.

    Tags:
  • 17feb
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Livet giver – livet tager. Et håndbroderi

    Et håndbroderet billede, som langt om længe er blevet færdigt. Og som jeg nu får taget mig sammen til at vise frem.

    Broderiet et startet for nogle år siden i forbindelse med sommerkursus i broderi på Rønde Højskole. Det var faktisk i sommeren 2014. Nogle af resultaterne kom hurtigt på bloggen. Andre har taget længere tid. Det gjaldt mit broderede selvportræt. Og altså især dette broderi. Hvor Selvprotrættet var en kombination af frit maskinbroderi og håndbroderi, så er dette billede udelukkende i håndbroderi.

    Opgaven på kurset lød på at lave et billede bestående af collage og noget broderet tekst. Teksten havde jeg på ingen måde nogen ide om hvad skulle være. Det måtte komme senere. Selve motivet skulle være noget blomsteragtigt, uden at kunne henføres til nogen bestemt blomst. Og så skulle det hele håndbroderes.

    Startede med at vælge et baggrundsstof, grønt, og dernæst klippe en masse stofstykker i forskellige størrelser og former, der farvemæssigt kunne passe til bundstoffet. Det grønne stof anes ude i venstre side. (Klik på billederne for at se dem større)

    Ud over stofstykker, har jeg også brugt lidt tyl og rester af net fra vistnok appelsiner. Så skulle det hele arrangeres. Og sættes godt fast med knappenåle.

    Og så var det ellers i gang med at brodere. På må og få og med forskellige sting. På billedet herunder er der broderet lidt.

    Jeg lærte undervejs hvor meget, der skal broderes med tone-i tone farver. Effektfarver skal bruges meget behersket for at det ikke skal se alt for rodet ud.

    Til at samle udtrykket mellem de forskellige “blomsterkronblade” havde jeg tænkt at brodere nærmest nogle støvdragere, i sort. Ud over at samle de enkelte elementer, skulle den sorte farve også spille sammen med det sorte tryk, som enkelte af stofstykkerne i det hvide felt havde. Jeg synes det er lykkedes.

    Efter rigtig, rigtigt mange flere sting. (de sidste billeder er først taget efter broderiet er monteret bag glas og ramme. Derfor er der lyspletter på billederne)

    Og et enkelt nærbillede

    Faktisk har broderiet ligget og været næsten broderet færdigt meget længe. Det sidste og springende punkt var stadig den tekst, der skulle være. Selvom kurset forlængst var færdigt, ville jeg godt følge opgaven helt til dørs og sætte tekst på. Først efter mit liv har været væltet helt rundt, kunne jeg se hvilken tekst, der skulle stå: Livet giver – livet tager. Størst er kærligheden.

    Smerten ved død og tab er udtryk for, at man har elsket i det liv, der er levet.

    Broderier gør sig bedst ved ikke at komme bag glas. Alligevel valgte jeg at gøre det ved dette broderi, da det hænger i mit køkken. Det kan lyde som at være vist hen i et hjørne. Det er det bestemt ikke. Med stue og køkken sammenhængende, ses det straks man træder ind i rummet.

  • 21jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 1

    En gardinbog lavet som en sjov måde at give en pengegave til en rund fødselsdag. Modtageren skal snart flytte i anden bolig og kan måske bruge pengene som tilskud til nye gardiner.

    Ideen var nogle vinduer med gardiner foran. Bag vinduerne ligger så pengegaven i form af sedler. På billederne herunder er der ikke fotograferet med pengene lagt ind bag “vinduerne” I stedet små sedler, der skal illudere pengesedler.

    Først lavede jeg “vinduerne”. Materialer hertil:

    “Vinduerne skåret ud i alm. kopipapir. Den gule baggrund for ikke at kigge direkte på afstivningen, som bestod af karton. Bagsider fra A-4-blokke. Og bagerst et hvidt stykke papir for at dække karton samt montagehuller til de forskellige gardintyper. Det hele i en plastlomme.

    Jeg lavede fire vinduer.

    Så kom turen til selve gardinerne.

    Trækkegardin, eller hvad det nu hedder når et gardin trækkes for og fra.

    Bagsiden er ordnet med rynkebånd og gardinkroge. Gardinstangen er et stykke tynd metaltråd bukket omkring to papirbindere. Derpå er krogene hægtede, så gardinet kan trækkes ud og ind. Yderste krog er låst ved papirbinderen for at gardinet ikke skal samle sig på midten. Et ordentligt gardin trækkes fra og bliver ude ved siden.

    Monteret ser det således ud:

    Gardin trukket for

    Gardin trukket for

    Det ser skævt ud på billedet. Er lige nok.

    Gardin trukket fra

    Rullegardin, der ruller op på samme måde som de bambusrullegardiner, der var populære for nogle årtier siden.

    Gardinets vrangside

    Gardinets vrangside med bærestang, tynd metaltråd til højre, og en rundstok som tyngde i løbegang til venstre. Enderne på bærestangen blev bukket i 90 graders vinkel og stukket igennem plastlomme, “vindue” og karton. På bagsiden blev der sat brun pakketape, så metalenderne ikke gnavede sig ud gennem plastlommens bagside. Også selvom bagsiden blev dækket af hvid papir som ovenfor nævnt.

    Bærestangen på vej gennem “vindue” og karton

    Ingen denne montage blev sluttet helt af, blev der bundet et stykke hvid bomuldsgarn bag på metalstykket mellem gardin og “vindue”. Et i hver side.

    Disse garnstykker fungerer som de snore, der får gardinet til at rulle op og ned.  Øverst er syet to små ringe i, som snorene føres igennem Enderne er bundet sammen og en papirclips sat i, så snorene strammes op, når klipsen sættes fast i siden af plastlommen.

    Rullegardin lukket

    Denne clips flyttes så, når gardinet rulles op.

    Rullegardin åbent

    Liftgardin eller foldegardin skulle der også være. Der skulle jo være flere forskellige ideer til gardinvalg til fødslaren. Liftgardinet har fået påsyede små ringe på bagsiden, efter folderne er pressede. Ringene er små ringe, som hører til smykkefremstilling. De skulle have meget lille diameter for at fundere til gardinløsningerne.

    Liftgardinets bagside med ringe og trækkesnore

    Som tyngde nederst er sat en rundstok ind i løbegangen. Der skal være lidt vægt, som kan få gardinet til at folde ned igen, når det skal lukkes. Montage med tynd metalstang på samme måde som ved rullegardinet.

    Liftgardin lukket

    Liftgardin åbent

    Også her er brugt en papirclips som “låseanordning” til gardinet.

    Og hvordan kom den endelige gardinbog så til at se ud?

    Gardinbogen

    De enkelte plastlommer blev bundet sammen i siden. Der kan blades om i en rigtig bog. Da jeg gjorde det første gang, sprang de hvide venstresider lige i øjnene og tog alt for meget opmærksomhed på opslaget. Jeg havde fra starten tænkt jeg skulle bruge fire “vinduer”, hvor den fjerde skulle indeholde teksten til fødselaren og hvem gaven var fra. I stedet blev det integreret i selve gardingbogen som udfyld af venstresiderne. Andet opslag kom derfor til at se således ud:

    Og sidste opslag:

    Og det har bare været sjovt at lave.

  • Hue

    18jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue

    En hue strikket af forhåndenværende fra lageret. Det er uldgarn.

    Nederst en kant strikket på tværs. Strikket i retstrik og med en hulkant i den ene side. Den er lukket med maskesting til en ring.

    Kanten er bred, da den skal bukket op når huen er i brug.

    Efter den nederste kant er strikket, er der samlet masker op hele vejen rundt i kanten modsat hulkanten og strikket glat med mønster. Inspirationen til mønstret er fra den righoldige nordiske strikketradition.

  • 15jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Koglehuer

    Mor-barn-huer.

    Damehuen: Pind nr 2,5. Garnet er overskud fra polkakjole, som blev strikket til barnebarnet. Garnet er Isager Spinni og Isager Alpaca. En tråd af hver.

    Huen er strikket efter bogen “Strikkede huer og andet tilbehør til store og små” af Ingvill Freland. En dejlig bog med flotte modeller på huer og andet. Modellerne er enkle og stilfulde i udtrykket. Bogen er norsk. Damehuen er strikket direkte efter opskriften.

    Der var stadig garn tilbage, så lillepigen kunne der også blive en hue til. Til den har jeg strikket ud fra samme princip som damehuen, men tilpasset maskeantal: 128 m. Pind 2,5. Rib 2r, 2,vr. 4,5 cm. Begge garner. Så slap det ene grå garn op, og resten af det grå er alpaca 1 strikket med to tråde. Vrangrækkerne i dobbelt garn Isager Spinni. Det er de farvede rester fra polkakjolen. Huen, efter ribben, er strikket med p 3. 14 m mellem koglemaskerne. 8 omg glat mellem koglemaskerne. For at få koglemønstret pænt, er der strikket 7 omg. med grå og den ottende omgang er i stribefarven.

    I bogen er også en opskrift til børnehue i koglemønster. Den er strikket i kraftigere garn end det jeg havde.

    Detalje af aflukningen øverst.

    Kanten forneden er ikke helt ens. På damehuen er det små snoninger, som i opskriften. På pigehuen er det alm. rib.

    Garnet slog til og det gik til. Så er det af vejen og kan varme nogle ører her i vinterkulden.

    Tags:
  • 01jan
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Lille papirkurv

    Ikke en kurv til papiraffald ved skrivebordet, eller hvor man nu ellers ville stille en traditionel papirkurv. I stedet en kurv flettet af papir. I dette tilfælde avispapir og nogle overskudskopier. Alt skåret i strimler og foldet til en strimmelbredde på 1,8 cm. Avispapiret er foldet seks gange og kopistrimlerne er foldet fire gange, på langs. Derefter er stimlerne limet i forlængelse af hinanden til en strimmellængde på ca. 85 cm.

    Fletteteknikken er diagonalflet. Her er bunden lagt op. Avisstrimlerne i den ene retning og kopipapiret vinkelret på.

    Selve diagonalflettet er der ingen billeder af. Undervejs i fletningen af siderne, blev der lagt en krydsfletning af papirgarn. Den røde streg vandret på kurven. Det var nu noget bøvlet at lave.

    Hver side af kurven har fået sin egen dekoration med korssting.

    De fire sider ses her.

    Kurven måler ca. 15 x 15 cm i bunden og er 18 cm høj. Anvendelsen kan f. eks. være opbevaring af fyrfadslys eller andet i den mindre kategori.

    Et kig i kurven.

     

  • 26dec
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Lille dahlia kjole

    Strikket efter en bog med titlen “Kærlighed på pinde” af Lene Holme Samsøe. Modellen var bare så sød, så den ville passe til familiens lille yndling.

    Jeg har strikket i str. to år, i bomuldsgarn.

  • 23dec
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Kludetæpper

    Kludetæpper – leg med bindinger og materialer.

    I denne omgang tre kludetæpper fra denne opsætning – påbegyndt for længe siden. Der er stadig trend tilbage, men der var ikke plads til mere vævet på tøjbommen og så måtte det af.

    Det første tæppe i spidskipper og med dobbelte klude er blevet dejligt kraftigt og tykt. Bindingen giver en tæt struktur. Til gengæld er det ikke særlig stort. Der var ikke mere af den slags klude og så er det sådan det er. Starten på tæppet er her. Tæppet har fundet anvendelse som dørforlægger.

    I forbindelse med et markedskøb for nogle år siden, erhvervede jeg mig en tæppeskytte. Det er da en praktisk opfindelse.

    Det næste tæppe fik en binding, hvor islættet går over, henholdsvis under, to trendtråde ad gangen. Islætsmaterialet er jersey. Garnruller købt i Kvickly, hvor materialet er rester fra tekstilindustrien.

    Det var ret let at arbejde med og pga. bindingen blev resultatet meget tæt og dækker næsten trenden. Det er ikke sidste gang jeg vil arbejde med dette materiale.

    Det tredje og sidste tæppe i denne omgang er i lærredbinding. Hvert andet islæt er klude og hvert andet islæt er rester af trendmateriale fra en anden vævning. De ender, der bliver tilbage når vævningen klipppes ned. De enkelte trendrestetråde blev bare bundet sammen.

    Strukturen bliver lodret stribeagtig på denne måde, da islættet med trendresten ikke fylder noget. Trendtrådene, som jo er i to farver, ses tydeligt. Tæppet er ret tyndt, da kludene er enkelte, mellem 1½ og 2 cm i bredden.

    Ideen med opsætningen på væven denne gang, hvor væven blev udbygget til otte skafter og søllet lige over på alle otte skafter var, at det på samme trend skulle være muligt at væve forskellige bindinger og dermed udtryk uden der skulle sølles om. Det lykkedes.

    Tags:
  • 28nov

    Eller rettere. Jeg har siddet og hakket i det.
    Teknikken kaldes Tunesisk hækling eller hakning. I følge “Berlingske Haandarbejdsbog” er det “… en meget gammel form for Hækling, der stammer fra Afrika, hvor også Arabernes Strikkepinde er forsynet med Hæklekroge. I Modsætning til den almindelige, europæiske Form for Hækling, der er af langt yngre Oprindelse, …., og Arbejdet er på en Maade en Mellemting mellem Strikning og Hækling.”

    Det er egentlig ret ligetil. Samle masker op “på vejen ud” og lukke dem af “på vejen hjem”. Arbejdet skal ikke vendes på noget tidspunkt, så hele tiden kan man sidde og nyde mønstret efterhånden som det vokser frem.

    Det er ikke fordi jeg i forvejen har den store erfaring i denne teknik. Jeg husker at have set den hos min Bedstemor for mange år siden. Hvad hun brugte den til, husker jeg ikke. Min udfordring i dette arbejde var, at jeg skulle holde anderledes på hakkenålen end jeg normalt ville gøre ved hæklenålen. Men det kom nu ret hurtigt.

    Anstrengelserne blev til en nederdel. Der hakkes en rektangel. Der er arbejdet på tværs af kroppen. Den er samlet til et rør med maskesting; kendt fra strik. Til slut er der strikket en løbegang for oven i rib. I løbegangen en elastik. Nederdelen er foret med alm. foerstof.

    Mønstret består af to rækker alm. hakning og to rækker hakning, som ligner glatstrik. Arbejdet har en god struktur og et godt hold. Farvegengivelsen er bedst på billedet herunder.