• 03dec
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra en til to

    Titlen dækker over, at jeg fik fingre i en genbrugssag. En nederdel med bort nederst og foer. Det hele i 100 % bomuld.

    Nederdelen passede ikke. Den var for stor. Elastikken øverst var syet på i en påsyet løbegang/linning. Denne pillede jeg af, så de to skørter kunne adskilles. Der blev taget lidt af siden, så omkredsen blev lidt mindre. På stykket uden bort for neden, blev der lavet et ombuk øverst og en 2 cm. bred elastik blev syet ind i løbegangen.

    På det stykke med broderi for neden, blev den oprindeligt påsyede løbegang syet på igen. Elastikken, den oprindelige, blev afkortet til passende længde og blev syet ind i løbegangen igen.

    På denne måde blev en for stor nederdel til to.

    Tænker de kan bruges som underskørt alt efter længden på den nederdel den enkelte del skal bruges sammen med.

  • 01feb
    Categories: at flette kurve, at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Tidsskriftskassette

    Udfordring: Medlemsblade. Udkommer fire gange om året, så hvordan holder jeg lige styr på det?

    Idè: Tidsskriftskassette, som passer i format til bladene.

    Materiale: Rester af tapet.

    Bladene er lidt større end A-5 format, så det er sikkert muligt at få tidsskriftskassetter i passende format i handlen. Men lysten til at køre afsted en søndag eftermiddag, var ikke-eksisterende. I stedet havde jeg på et tidspunkt overtaget nogle tapetrester. De måtte kunne bruges til formålet. Tapetet er ret kraftigt med en plastikagtig, lidt ruflet, overflade.

    Der er klippet strimler i 4 cm bredde, som bliver foldet dobbelt på langs. Strimlerne er ca. 68 cm. lange. Teknikken er kurvefletteteknik. Lodrette stager med sideflet.

    Bunden er lagt op i målene 9 cm x 19 cm.

    Så kom turen til sideflettet over de oprejste stager. Her er de første to omgange sideflet foretaget. Et kig ind i flettearbejdet ovenfra.

    Sideflettet vokser frem og efter fire omgange påbegyndes de skrånende sider. De begynder foran, hvor de to midterste stager bøjes i en 45-grades vinkel og går ind som vandret sideflet. Forlænget med flere foldede tapetstrimler. På den måde bliver de skrå kanter bygget op.

    Efterhånden som der bliver stager, der ikke mere skal bruges, bliver de flettet ned og ind i kurven igen. Enten udvendigt eller indvendigt, som det bedst passer. På billedet herover er en stage på vej ned i flettet langs ydersiden.

    Efter de sidste ender er flettet og låst, er det bare at tage kassetten i brug.

    Den er ikke helt så stiv i det som en kassette i karton, men den opfylder det behov den skal. Så nu er der samling på de blade og nye kan komme på plads, når de er læst.

    Og tapetresten gjorde gavn.

  • 25sep
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra dug til flæsenederdel

    For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.

    I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.

    Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.

    Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet

    Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.

    Flæsenederdel for

    Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.

    Flæsenederdel bag

    Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.

    Eksempler på broderierne
  • 29jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel i “crazyteknik”

    Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.

    Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.

    Jakke syet af fløjl – crazypatchwork

    I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.

    Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.

    Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.

    Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.

    Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.

    Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.

    På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.

    Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.

    Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.

    Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.

    Og så til resultatet.

    Crazy-nederdel for
    Crazy-nederdel bag

    Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.

    Mønsteret til nederdelen er det samme som den ternede nederdel i dette indlæg og T-shirten er syet med udgangspunkt i denne kjole.

  • 04okt
    Categories: at genbruge/redesigne, at trykke Kommentarer lukket til Dekoration med stoftryk

    I næste uge står den på skolen på omlagt undervisning. I min afdeling er det overordnede tema noget med genbrug og redesign. En kollega og jeg har valgt at arbejde med tryk på T-shirts og lignende. Tanken er, at eleverne medbringer et stk. beklædning i bomuld, som de så kan dekorere med tryk, sy perler på eller andet.

    For lige at opfriske teknikken med stenciltryk og samtidig afprøve tryk ovenpå tryk, fandt jeg en hvid bluse frem, som havde fået en plet foran, som ikke ville forsvinde i vask.

    Det blev til fire hjerter, i forskellige størrelser, placeret forskudt over hinanden.

    Det store, røde hjerte er trykt først. Der er skåret en stencil i bogbinderplast. Farven er duppet på med et lille stykke køkkensvamp. Straks da trykket var lavet, blev plasten fjernet og trykket blev tørret ved hjælp at hårtørreren. Så blev der blandet hvid farve i det røde og hjertet ovenover blev tryk på tilsvarende vis. For hvert tryk, blev der blandet mere hvid farve i, så alle hjerter farvemæssigt er i familie med hinanden og derved matcher. Og til sidst selvfølgelig fixering med strygejern, så blusen kan vaskes.

    Tags: ,
  • 24feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, at valke Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Nogle gange sker der det, der bare helst ikke må ske. Som f. eks. den klassiske med at vaske forkert. Denne dejlige sommertop strikket i en blanding af bomuld og ud og kun brugt ganske få gange, kunne der da godt lige blive plads til i vaskemaskinens røde bomuldsvask. Lige den dag, da vasken blev sat over, var jeg noget træt, og huskede ikke i farten, at der var iblandet uld i garnet. Så da toppen kom ud at maskinen, var den krøbet og blevet fastere i det. Selvom jeg prøvede at tage den på i våd form, var der ikke noget at gøre. Den var færdig som sommertop og jeg fik repeteret en erfaring. Toppen var blevet valket.

    Ærgerligt, men gå til spilde skulle den ikke. Det havde trods alt taget sin tid at strikke den. Nu har den så fundet anvendelse, så at sige “i den anden ende”. Der er blevet to par hjemmesko ud af den. De er stort set syet efter samme fremgangsmåde som denne og denne, begge i voksenstr. og denne i børnestr. Modellerne er fra nogle gamle sybøger. “Tøj du selv kan sy” og “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år”. Begge af Elsebeth Gynther.

    Til venstre et par til mig selv, str. 39-40 og til højre et par i børnestørrelse, hvor sålen er ca. 15 cm lang.

    Først syede jeg skoene til mig selv. Det strikkede mønster i spidser skulle udnyttes. Derfor blev mønstret lagt på med midt-for oveni “spidserne”.

    Overfladen er rillet at mærke på. Derfor er sålen vendt om, da det nok ikke ville være så rart at have rillerne op mod foden.

    Kanter og sammensyninger er dækket af skråbånd.

    Selvom udgangsmaterialet, den valkede top, var filtet i vaskemaskinen, var det stadig noget elastisk. Det viste sig, da jeg samlede overstykke og sål. Det gav sig simpelt hen og blev for stort. Derfor blev der klippet en ekstra sål i noget fast vævet uldstof.

    Overdel og sål blev zig-zagget sammen og skråbånd syet på. Til forstærkning af bunden var der flere muligheder. Denne gang valgte jeg at klippe en skindsål og sy den under. Det drillede ganske vist noget og er derfor bestemt ikke særlig kønt at se på. Alm. sytråd sprang hele tiden og jeg havde ikke en kraftig tråd, der passede i farve. Jeg valgte at zig-zagge i stedet for ligeud-syning, for at få sålen til at sidde helt ud til kanten. Ved ligeud, ville der komme en lille kant, som måske ville irritere i brug.

    Skoen er lidt løs foroven, så måske skal der lige sys en elastik i kanten hele vejen rundt. Og overstykket giver sig også.

    Belært af disse erfaringer, begyndte jeg på børneskolen. Der er også her tænkt i, at “spidserne” i toppen indgår dekorativt i skoens overstykke. Udover overstykker og såler i det valkede stykke, er alle dele også klippet i fast stof. Både for at det ikke skal give sig og fordi det måske er lettede for barnet at få skoen på. Indersålen i et mønstret stof, fordi det lige lå på bordet og bød sig til. Det ses på det nederste billede.

    Barneskoene er også kantet med skindsål. Skind er et materiale, hvor det ikke lige er så smart at sætte knappenåle i, når delene skal holdes sammen. I stedet har jeg brugt folde-clips.

    Snørebåndene er et stykke anoraksnor. Hullerne er syet på symaskine. En hulsyningsfunktion. Jeg har valgt at sy to gange rundt om hvert hul, da det er strik, der sys i, og der kommer en del træk i hullerne, når skoene skal bindes.

    Her lykkedes skindsålspåsyningen bedre.

     

  • 12nov
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Pigekjole str. 2 år

    Kjole til lillepigen. Denne kjole til Louise er noget helt særligt. Den er syet af hendes Bedstefars skjorte. Den skjorte han havde på sidste gang de nåede at være rigtigt sammen, til en konfirmation i familien. Og skjorten var ganske ny. Så måske kunne den lige så godt have levet videre som skjorte hos en eller anden.  Nu er den transformeret til en kjole til barnebarnet og på den måde lever den videre og fortæller om hendes Bedstefar.

    Alt på kjolen er fra skjorten.

    Båndet på tværs af kjolen var syet indvendigt i manchetterne. Knappen er den lille knap til skjortens flip.

    Det ternede stykke på bærestykket er fra skjortens indvendige bærestykke.

    Kjolen er syet efter en model i bogen: Sy til piger 2 – 6 år af Carole Favero. Og som vanligt har jeg lavet om. Lukningen lavede jeg som overspænd i stedet for som en opklippet slids. Jeg tænker, at et overspænd vil være mere solidt.

    Spørgsmålet er nu hvad der er for og bag? Mønstret var nemlig ens, så der er to forsider – altså variationsmuligheder.

     

  • 10nov
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Mobilpung

    Det sker sikkert kun for mig – at ting bliver væk. Også selvom jeg leder efter det lige der, hvor det forsvandt.
    Det skete med min mobilpung, som var syet i udklip fra et blad.
    Jeg tænkte, at hvis jeg laver en ny, så kommer den gamle sikkert frem igen. Ganske rigtigt. To dage efter og i samme lokale, som den var blevet væk. Denne gang syet i Daim-papir.

    Slikpapirerne klippes til, så de passer og det hele ser harmonisk ud.

    Lukning med selvklæbende velcro.

  • 25mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Forlænge – forkorte

    Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at udvide denne blogs område til brøkregningens finurligheder.

    Der er såmænd tale om en forlængelse og en forkortelse af to klædningsstykker, så de bliver brugbare.

    Lad os tage forlængelsen først. Jeg havde købt et par nye bukser. Efter de var blevet vasket, var de krøbet lige rigeligt på længden. Så længe de blev brugt sammen med lange støvler, var det sådan set underordnet. Men sammen med sko, så det ikke så godt ud. ‘Skoene kaldte på bukserne.’ Løsningen blev at lave en skoning. Det foregik på den måde, at jeg pillede oplægningssømmene på buksebenene op. Klippede et stykke stof, der havde en passende farve i en bred strimmel. Syede denne sammen til en ring og syede, så langt ude mod kanten som muligt,  på buksebenet forneden ret mod ret. Foldede ind i buksebenet og stak fast gennem de oprindelige stikninger. For at få dekorativ effekt ud af det, blev de to øverste stikninger syet med en trestingssøm – ligeud. Formålet var også, at dække de slidmærker, der allerede var kommet på bukserne, hvor folden og oplægningsstikningen havde været.

    Retsiden

    Et kig ind i buksebenet viser løsningen tydeligere.

    Skoningen

    En skoning var i gamle dage en løsning til oplægning af de tykke uldskørter. Samtidig var det skoningsbåndet, som fodtøjet ramte når man gik og ikke selve skørtets stof, der blev slidt. Det var noget nemmere og ikke nær så kostbart at skifte et bånd, end at væve og sy et nyt skørt.

    Så kommer vi til at forkorte. Ikke noget særligt nyskabende i det. En lang nederdel er kortet af og lagt op.

    Nederdel før Afkortet

    De to lodrette lynlåse, som er nederdelens lukning, er lagt i mønstrets indsnit på forbredden. På siden er der påsyede lommer. Det var der også i den lange udgave af nederdelen.

     

  • 18okt
    Categories: at batikfarve, at genbruge/redesigne, Diverse Kommentarer lukket til Tunika – ny farve

    Tunika med pletterEn tunika, som var rigtig behagelig at bruge, havde fået er par pletter, der bare ikke ville gå af uanset hvilken behandling de blev udsat for. Derfor er den nu omfarvet til en marineblå. At sømmene og broderiet på forstykket fortsatte ville vedblive at være hvide, var jeg forberedet på, da den sandsynligvis var syet med polyestertråd. Derfor syede jeg ærme-sidesømmene igen med mørk blå sytråd en anelse indenfor den oprindelige søm. På den måde vil der ikke lyse hvid sytråd i disse sømme når tunikaen er i brug.

    Det anvendte farvestof kan kun bruges til bomuld og hør. Farvestoffet er ES Batik

    Sådan blev resultatet.

    farvet tunika-bagfarvet tunika-for

    Farven måtte godt have været lidt mørkere. I det mindste kan pletterne ikke ses mere og det var hovedformålet med det.

  • 19jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Så god som ny

    Det er måske så meget sagt. Der er just ikke tale om en ny bluse, men om en bluse, der er blevet lavet lidt om. Den var med flipkrave. En kravetype, jeg ikke bruger ret meget.

    med flipkraven

    Nu er den lavet om til en kinaflip. Den yderste kravedel er pillet af. Det var lidt mere omstændeligt end jeg lige havde regnet med. Den oprindelige krave var syet som en krave med stand, hvor hele kraven var gjort færdig inden påsyningen på blusen. Det er standen, der er blevet til kinaflippen.

    med kinaflip

    Jeg pillede ikke hele kraven af, men pillede kantstikningen på standens øverste kant op. Derefter kunne jeg komme til at sprætte selve flipdelen af. Til sidst var det bare at lukke sømmen på standen og så havde jeg den ønskede kinaflip.

    Det ses tydeligere i nærbillederne.

    før

    før

    efter

    efter

    Klik evt. på billederne for at se dem større.

    Tags:
  • 22okt
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Knivmagneter

    Vi kunne godt bruge noget magnetophæng til køkkenknive, så de ikke blev sløve af at rasle rundt i en skuffe. En knivskinne var selvfølgelig en mulighed. En anden var at bruge magneter fra nogle kasserede harddiske.

    knivmagnet Magnet til kniv

    Hvor vidt ideen var min mands eller min, kan jeg ikke huske. Nok snarere at den ene videreudviklede den andens ide.

    Tags: