• 09jun
    Categories: at sy Comments: 0

    Jeg har syet solhatte til mine børnebørn.

    Til den otteårige, som elsker lilla, blev det denne. Det hvide bånd er påsyet, for at give kontrakt til hatten. Sløjfen skal sidde i venstre side.

    Til den knap etårige var der brug for en solhat med bindebånd. Ellers ville den blive hevet af med det samme. Stoffet til denne var rester fra min bluse med trekvarte ærmer.

    Indeni begge hatte er isyet et navnemærkat, så de kan medbringes i institutionen. Så må sommeren vise, hvor meget, der bliver brug for dem.

    Modellerne til solhattene er fundet i bogen “Solhatte til børn” af Gill Stratton.

  • 29maj

    Inspirationer kan komme mange steder fra. Ofte de mest uventede. Jeg sad i foråret i Rømø kirke til en koncert, og her var det et par af musikernes påklædning, der var startskuddet til ideen. Det var snittet, der var inspirationen.

    Modellen blev syet med udgangspunkt i mit grundmønster. Mønsterkonstruktionen bestod af at samle hele brystindsnittet i taljeindsnittet samt lægge lidt mervidde til sidesømmen. Derefter tegnede jeg ærmet. Halsudskæring og længde blev tilpasset. Belægninger og knapoverspænd tegnet til. Skulderindsnittet blev delvis flyttet til skuldersøm som et hold af mervidde og resten syet som et skulderindsnit.

    Taljeindsnittet foran blev meget stort. Efter det er syet, er det klippet op, så sømrummet er ca. 1 cm, og presset til hver sin side. Skitsen ovenfor angiver mange knapper. Helt så vildt blev det ikke.

    Valget faldt på disse kvadratiske perlemorsknapper og deres form indbød til lidt større indbyrdes afstand.

    Stoffet lå på lager, hvor det har ligget meget længe. Bomuldsstof med print.

  • 03maj

    Jeg fik ideen til denne vest fra en jakke/frakke med en stor krave, jeg så engang. Jakkens udtryk var ellers helt anderledes. Det var den store krave på jakken, der fangede min opmærksomhed.

    I forbindelse med nogle stofrester jeg engang har fået, var der noget mørkeblå uld, som ville egne sig til opgaven. Først lavede jeg en broderiprøve for at vurdere stingtype, størrelse af broderiet og placering i forhold til kravens kant. Broderigarnet er uldgarn, bortset fra den grønne til venstre, som er perlegarn (bomuld). Garnerne er fra uldbroderikurset i Sverige.

    Mønsteret til vesten blev tegnet og lagt på stoffet. Det kunne med nød og næppe være der, når den indvendige forkantbelægning blev delt i to. Denne deling blev klippet på skrå i håb om den ikke ville være for tydelig, når vesten var syet. Det virkede efter hensigten.

    Der er for i vesten. Dette er ikke med på billedet. Foret er alm. forstof.

    På kraven blev der riet to hjælpelinjer, der markerede hvor blomsterne skulle være. For at placere blomsterhovederne nogenlunde ens, klippede jeg et lille stykke papir, der var centrum i blomsten. Denne skulle ligge 1 cm fra inderkanten. Denne papirlap lå der, mens blomstens kronblade blev broderet med lange, enkeltliggende kædesting.

    Jeg syntes selv ideen med papirlappen som hjælp, i stedet for flere rilinjer eller anden markering på stoffet, var god. Kort tid efter så jeg samme ide i en nyudgivet broderibog.

    Så er alle blomsterhoveder broderet færdige. De har fået franske knuder midt i blomsten. De enkelte blomster varierer lidt. Det gør naturens blomster også.

    Næste trin var broderi af stængler og blade. Stænglerne er kontursting og bladene er y-sting i rækker med et lille forsting som start. Bladene er broderet udefra og ind mod stænglen.

    Derefter syning af hele vesten.

    Til lukning valgte jeg nogle små hægter. Jeg havde først tænkt hægter i stil med norske tinhægter, men jeg vurderede, at de ville tage for meget opmærksomhed fra broderiet.

    Den færdige vest med hægterne lukkede. Kraven går lidt ud over skulderne.

    Måske var det både godt og skidt, der var den stofmængde, der var. Det viste sig, at kraven virkede noget fyldig. Dette både fordi jeg lige havde glemt at klippe sømrummet ned, men nok mest fordi, det ville have været bedre, at underkraven havde været i forstof, som ikke fylder sammenlignet med uldstoffet. For at kompensere lidt for dette, måtte jeg sy en stikning hele vejen langs kravens yderkant ca. 4 mm fra kanten. Det var ellers ikke meningen, der skulle være synlige sømme på vesten. Ved sammensyningen er den vendt igennem forets sidesøm.

  • 23feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Hynder til gyngestol

    Hos min søn og svigerdatter står en fin hvid gyngestol. Den har længe gerne villet have hynder.

    Fra projektet med sengerand til barneseng, var der skum i overskud. Når der var målt ud til ryghynden, kunne resten lige flikkes sammen til sædehynder.

    Sammensyningen af skummet på de to tykke stykker kom til at ligge præcis oveni hinanden. Derfor er der lagt et tyndt lag allerøverst, da betrækket kom på.

    Der er syet lynlås i hynderne, så betrækket kan tages af. For ikke at ridse på gyngestolen, er lynlåsen gemt under et overfald. En form for skjult lynlås. Hynderne er syet med karm og det er i denne, at den skjulte lynlås er placeret.

    Der er syet stof ret mod ret på begge sider af lynlåsen. Derefter er overfaldet foldet ned, så lynlåsen dækkes.

    En stikning fra retsiden holder folden på plads. Der kan monteres afstandsmåler på trykfoden, så sømmen bliver parallel med foldekanten. På billedet herunder er det lukningen til ryghynden.

    Herunder den færdige lynlåsisyning i sædehynden, som på billedet er lynet delvist op.

    Det stykke stof, der bruges til lynlåsen, har samme længde som lynlåsen. Når arbejdet med lynlåsen er færdigt, sys stykket sammen med resten af karmen. Derved bliver enderne af overfaldet fixeret og hjælper med at holde folden på plads.

    Der er syet bindebånd i både sæde- og ryghynde. På ryghynden er det øverst, så den ikke glider op og på sædet er det nederst og bundet bagtil på gyngestolen.

    Hynderne er formet således, at ryghynden har hele ryglænets højde. Fra gyngestolens tværstykkeoverkant og til sædet. Hynden til sædet er lidt kortere.

    Da ryggen i stolen er buet, er betrækket til ryggen 6 mm smallere i bredden. I bunden er skumstykket klippet buet, for at følge sædets kant ved tremmerne. Desuden er buen klippet lidt skrå, således midterlængden bag er lidt længere end foran. Tilsvarende er for- og bagstykke af betrækket tilpasset disse ændringer. De har altså hvert sit mønsterstykke.

    Sådan ser gyngestolen ud med sine nye hynder. Bemærk hvordan ryghynden går ned bag sædehynden. Med bindebånd på sædehynden skal den nok blive på sin plads.

    Stoffet er en rest møbelgobelin. Her skulle der være fuld opmærksomhed ved klipningen. Stoffet havde tydeligt op og ned i motiverne med blomster og bjerge og de skulle nødigt stå på hovedet.

  • 14feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sengeramme

    Det lille barnebarn er flyttet over i en større seng. En, der kan vokse med barnet. Dvs. trækkes ud og blive længere. Der fulgte en sengeramme med til at sætte indeni sengen, så barnet ikke slår hovedet ind i tremmerne. Denne medfølgende sengeramme var bare for lang til når sengen, som nu, er skubbet helt sammen. Jeg fik derfor et praj om, at en syopgave var på vej.

    Den oprindelige sengeramme var 4 cm tyk. Det skum, jeg kunne få fat i, var 3 cm. tykt. For at kompensere lidt for dette, valgte jeg at lade indersiden af sengerammen være quiltet. Det giver lige lidt ekstra.

    Der blev mærket quiltelinjer på stoffet. Mellemforet er pladevat og bagsiden et stykke fra et dynebetræk.

    Jeg havde på et tidspunkt fået noget stof, hvorpå der var kvadratiske figurer med sommerfugle og frugter. Det blev applikeret i nogle af felterne.

    Det skum jeg købte til sengerammen var en skummadras med en længde på 200 cm. Den færdige sengeramme skulle være 310 cm lang og 30 cm i højden. For at opnå dette, blev madrassen klippet op i stykker på 30 cm i bredden og de to ender blev stødt sammen og syet sammen.

    Sammensyningen er foretaget på begge sider for at stabilisere sengerammen. (Der skete noget med billedet. Skummet er hvidt.)

    Sammensyning af for og bagside som det næste. Bagsiden er ikke quiltet. Der er også syet en ca. 3 m lang lynlås nederst, så betrækket kan tages af og vaskes.

    Til at styre sengerammen er der syet bindebånd i enderne og et stykke inde på langsiden. Længden af bindebåndene er ca. 30 cm hver.

    Så blev det tid til at få sengerammen sat på plads.

    Herunder detalje med bindebåndene. Den øverste sløjfe er fra båndet syet fast på langstykket.

    Så er det bare at håbe på den lille vil sove godt med den nye sengeramme.

  • 06jan
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Taske – materialekombination og konstruktionsudfordring

    Disse to ord: materialekombination og konstruktionsudfordring var afsættet for denne taske.

    Materialekombinationen består af kraftig bomuldsstof syet sammen med skind.

    Konstruktionsudfordringen, eller snarere den deraf følgende sytekniske udfordring, er taskens formgivning. Bunden er en oval og sidestykket er et rektangel. Udfordringen er således sammensyningen af noget buet med noget lineært. En udfordring, det er godt at mestre, idet dette forekommer mange steder indenfor maskinsyning; om der er tale om beklædningssyning eller andre syopgaver. Alle steder, hvor de to dele ikke har samme formforløb.

    Jeg startede med at fastlægge bundens form og størrelse og tegnede dette over på et stykke karton.

    Sømmerum er lagt til på kartonstykket, da dette er brugt til at tegne over på skindstykket, som er tasken bund.

    Størrelsen på sidestykket er beregnet ud fra bundens omkreds, uden sømmerum, samt en vurdering af passende højde. Avispapir er udmærket til at lave denne afprøvning og vurdering. Tasken er tænkt til at rumme nødvendige ting, når jeg skal ud af huset. Dog er der i denne taske ikke plads til større strikketøjer.

    Sidestykket består både af stof og skind. Det er syet sammen og stukket først. Dernæst er det samlet med bunden. For at forstærke og stabilisere formen på bunden, er der strøget et stykke viledon på.

    Når to forskellige former skal sys sammen, er det en fordel at opdele i lige store stykker først. På bunden er sat et mærke midt på hver langside samt midt imellem disse i hver cirkelbue. Tilsvarende er sidestykket opdelt i fire lige store dele. Disse mærker skal passe overfor hinanden ved sammensyningen.

    Bunden syet på sidestykket.

    Tasken er foret. Både fordi det er pænt, når man kigger ned i tasken og fordi det giver tasken et mere færdigt udtryk. Aller øverst på foret er der syet en ca. 5 cm, bred skindstrimmel. Dette for at foret ikke er så tydeligt, når tasken er lukket. Skal der sys i skind, er knappenåle en dårlig ide, da de efterlader huller i skindet. Derfor klemmer. Også når skind sys sammen med stof.

    Hanken er syet af skindet og er stabiliseret ved at sy et stykke skoningsbånd indeni, så den ikke giver sig i brug. Hanken er syet på udvendigt.

    Lukningen af tasken består i at folde det øverste stykke ned og lukke med en karabinhage. Dertil er brugt foldede skindstrimler, som er syet ind i taskens dele undervejs.

    Tasken åben

    Skindstrimlerne og hanken består af tre lag skind, der er stukket sammen.

    Tasken lukket

    Skindet til tasken er klippet ud af en aflagt skindjakke. Det var noget medtaget, men en gang lædervoks til slut, livede gevaldigt op på det.

    Tasken er afprøvet og lever til fulde op til det formål, den er tænkt til.

  • 27dec
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Forklæde

    Til den otteårige er der syet et nyt forklæde. Stoffet er kraftig bomuld.

    For at få forklædet til at passe i længere tid, når barnet vokser, er reguleringen af nakkebåndet foretaget med klikspænde.

    Forklædet er dekoreret, så det passer til dets anvendelse.

  • 17dec
    Categories: at sy, Diverse Comments: 2

    Så har jeg atter syet hundedækken. Denne gang fordi hunden var blevet opereret på maven og ikke måtte kradse eller bide i såret.

    Formen på dækkenet er fundet ved at lave afprøvninger i avispapir. Materialet til dækkenet er et lidt kraftigt bomuldsstof. Øverst er syet en strop med velcro til at regulere halsvidden.

    Stykket, der går under maven, og som skal beskytte mod bid og kras, er forsynet med lange stropper, så dækkenet kan spændes stramt uden at stramme.

    Hunden er en chihuahua.

    Jeg kan hilse og sige, at hunde, lige så lidt som børn, gider de mange prøvninger, som en sådan proces kræver.

  • 03dec
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra en til to

    Titlen dækker over, at jeg fik fingre i en genbrugssag. En nederdel med bort nederst og foer. Det hele i 100 % bomuld.

    Nederdelen passede ikke. Den var for stor. Elastikken øverst var syet på i en påsyet løbegang/linning. Denne pillede jeg af, så de to skørter kunne adskilles. Der blev taget lidt af siden, så omkredsen blev lidt mindre. På stykket uden bort for neden, blev der lavet et ombuk øverst og en 2 cm. bred elastik blev syet ind i løbegangen.

    På det stykke med broderi for neden, blev den oprindeligt påsyede løbegang syet på igen. Elastikken, den oprindelige, blev afkortet til passende længde og blev syet ind i løbegangen igen.

    På denne måde blev en for stor nederdel til to.

    Tænker de kan bruges som underskørt alt efter længden på den nederdel den enkelte del skal bruges sammen med.

  • 26nov
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Det fysiske resultat af en uges forkælelse på Rødding Højskole. Der var tale om et ugekursus, hvor temaet var beklædningssyning. Instruktør på kurset var Liselotte Hornstrup. Der blev arbejdet med forskellige tilgange til et mønster. En løsere pasform, der tegnes helt fra grunden samt tilretning af et grundmønster. Mit første arbejde blev med udgangspunkt i et grundmønster, som blev tilrettet. Slutproduktet skulle være en kjole med lange ærmer. Jeg havde medbragt forskellige stoffer til kurset, da jeg ikke i forvejen havde lagt mig helt fast på, hvad jeg kunne tænke mig at sy. Da kjolen var designet, prøvemodel syet op og tilrettet i endnu en prøveopsyning, faldt det endeligt valg på det røde stof med broderi, da jeg havde medbragt en rød lynlås, der kunne passe til. Den anden stofmulighed var en mørk lilla. Den kan så ligge på lager til et andet projekt.

    Det røde stof er overbroderet. Da modellen er ganske enkel, var stoffet et godt valg. Så sker der lidt mere på kjolen.

    Ærmerne har fået tillagt vidde i form af, at grundmønstrets ærmeindsnit ikke sys, men indgår som vidde, suppleret med yderligere vidde. Designet var et tilrynket ærme ved håndleddet, så det krævede mere stof i vidden. Desuden er der lagt 3 cm. mere vidde i ærmet ved opklip fra skulderpunktet og ned til håndleddet. Denne ekstravidde er lagt som et lille læg i skuldersømmen øverst.

    Ved håndleddet er vidden rynket til en lille manchet. Denne er klippet trådlige af stoffet i 5 cm. bredde og foldet med en skråbåndsfolder. Broderiet på stoffet gik ikke helt ud til kanten, så der var det muligt at klippe strimlen til manchetter. En lille slids i ærmesømmen på 7 cm. sikrer hånden kan komme igennem.

    Jeg påbegyndte endnu et syprojekt med udgangspunkt i noget uldent stof. Nåede kun at prøvesy modellen og foretage en tilretning af skulderlinjen. Mere herom når den bliver færdig.

    Et ugekursus på højskole er ren forkælelse. Udover kvalificeret undervisning er det hygge, fællesskab ved morgensamlinger m. m., maden bliver serveret samt ikke mindst fællesskabet med andre med samme interesse. Det kan varmt anbefales.

  • 05nov
    Categories: at sy, broderimaskine, patchwork Kommentarer lukket til Legetæppe

    Et legetæppe til mit barnebarn. Pigen hedder Marie, så mariehøns var et oplagt tema. Det skulle dog ikke være hovedtema og det dominerende. Hvor finder man mariehøns? Det gør man om sommeren blandt blomsterne. Og da pigen er født om sommeren, var blomstertemaet et naturligt valg. Teknikken skulle være patchwork. Syet i blokke og samlet til et tæppe til sidst.

    Efter forgæves at have ledt efter egnede blomstermotiver i diverse patchworkbøger, tegnede jeg et motiv selv. Det skulle være lidt organisk, uden at blive alt for detaljeret.

    Valget faldt på tegningen til højre. Her var balancen mellem blomsterbladenes størrelse og pletten i midten bedst. Hvis midterpletten blev for lille, ville det måske blive for “klumpet” med stof fra de enkelte delelementer under pletten. Pletten er applikeret på. På tegningen ses forslag til opdeling af blomsterblokken. Det endte med en anden opdeling. Der er 13 blomsterblokke på tæppet, så det skulle være rationelt at sy disse.

    Jeg havde besluttet, at på dette tæppe skulle navnet på pigen indgå i selve tæppets design. Også syet som patchwork. Men hvor meget skulle navnet fylde for at det virkede harmonisk? Dette undersøgtes ved at sætte de indtil da syede blomsterblokke på sofaen og lægge forskellige forslag til tekststørrelse på også.

    Når elementerne på denne måde placeres, er det lettere at vurdere det bedst mulige resultat. Jeg valgte løsningen til højre.

    Efter alle blomsterblogge var syet, blev der applikeret midterpletter på. Og der blev broderet støvdragere. Dette blev gjort med teknikken frit ført maskinbroderi.

    Som nævnt skulle der være mariehøns. Denne opgave blev overladt til broderimaskinen. (Fik ikke taget et ordentligt billede af denne inden tæppet blev afleveret.)

    Blomsterbloggene, felterne med mariehøns, som løber hid og did, og navnet blev igen placeret på sofaen. Og der blev flyttet rundt på elementerne for at vurdere hvordan det så ud. Under en sådan proces, kan det være en fordel at tage billeder af de forskellige forslag. Da jeg var tilfreds med oplægningen, blev det hele samlet.

    Næste trin var rammer af stofstrimler. Det lykkedes at få en ramme af samme stof som bogstaverne, hvilket binder det hele godt sammen. Alle mønstrede stoffer er stofrester.

    Monteringen var et bagstykkestof, mellemfoer af tynd pladevat og toppen. Der er quiltet rundt om hver enkelt blomst ved at quilte i sømmen mellem blomst og det grønne stof. Hjælpemidlet her var symaskinens overtransportør. Der er også quiltet om feltet med navnet, udenom den grønne ramme om navnet. Til sidst et kantebånd, som er bukket om til vrangsiden og sømmet til i hånden.

    Så er tæppet klar til i første omgang at ligge på, blive pakket ind i og senere kan det komme over sofabordet, når der skal bygges hule. Tæppet måler ca. 127×127 cm.

  • 29sep
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Penalhus

    Et penalhus til en som trængte. Model og materiale (lastbilpresenning) som denne. Dekorationen blev denne gang et stykke presenning i en anden farve lagt på skrå og syet fast med åbne zig zag inden lynlås og sammensyning. Der er tilføjet presenningsstykker, syet over lynlåsenderne, som en ny detalje.