• 13sep
    Categories: at sy, Diverse Comments: 0

    Det er nu kun til et vindue på et skib. Min sejlende søn arbejder i 6 timers vagter. Det betyder han nogle gange skal sove om dagen. Derfor havde han behov for et mørklægningsgardin.
    Han kom hjem med målene/størrelsen tegnet på bagsiden af et udgået søkort. Så kan det vist ikke blive mere maritimt.

    Dog er der ikke ankre, ror eller lignende på gardinet. Det er helt sort og stoffet er lagt dobbelt, så det forhåbentligt bliver helt mørkt.Der er syet en kant hele vejen rundt, som samtidig fungerer som løbegang til en elastik, så gardinet kan blive holdt på plads om vinduet.

    Processen:

    Gardinet og sidestykket klippet:

    Sidestykket sat på gardinet:

    Elastik trækkes i løbegangen. Der er syet et knaphul på hver side af langstykkerne. Dette letter i-trækningen af elastikken og giver mulighed for at stramme denne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

    Det færdige gardin klar til at komme med på næste tur:

    Sådan ser det ud i brug:

    Rullegardinet foran vinduet gav slet ikke mørke nok.

  • 27jul

    Dette mobiletui i skind, som er et elevarbejde, er syet af en kasseret skindjakke. Eleven i disse sommerferietider er min nevø på ti år, som har været et par dage på ferie hos moster. Og man skal jo prøve at så kreative frø i en tidlig alder.

    Først tegnede vi telefonen på papir, afprøvede form og størrelse. Rettede til og fik derved et mønster.

    Clipsene svarer til hvor der skal sys.

    Mønstret blev tegnet på bagsiden af skindet og klippet ud. Der blev også klippet en strimmel på 3 cm x 12 cm, som skal bruges som lukketøj. Derefter blev der klippet huller hele vejen rundt i sømlinjen med en afstand på 1 cm. Første hul ½ cm fra øverste kant. Hullerne blev klippet med en 1-cm hultang. Så fik den del af lukkestroppen, som skulle sidde bagpå huller og blev syet på.

    Der blev målt ud til hvor velcro på forstykket skulle sidde og det blev monteret. Egentlig er det selvklæbende velcro, men for at det ikke skulle rive sig løs, blev der lavet tre huller gennem det yderste af velcrostykket og skindet og det blev syet fast.

    Så kom endelig tiden til at sy etuiet sammen. Der er syet med saddelmagersting. Dvs. en tråd med nål i begge ender og skiftevis gennem hullerne med først den ene nål og derefter den anden nål. Hele tiden skifte nåle. Vi er ikke gået så højt op i at lægge stingene til samme side. Min nevø var hurtig til at lære og fik snart syet rundt. Og vi har hæftet på korrekt vis ved at sy sting tilbage. Stadig saddelmagersting.

    Koncentreret arbejde med at sy etuiet sammen

    Endelig kom tiden, hvor telefonen kunne “flytte ind” i etuiet, så der kunne måles ud til velcrodelen på lukkestroppen. Denne er monteret tilsvarende velcro på forstykket. Stingene, der skal forstærke velcroen er sat i den side, hvor der er belastning, når der åbnes.

    Til sidst blev den klippet til i kanten hele vejen rundt, så optegningsstregerne forsvandt.

    Det færdige etui:

    Forsiden af mobiletuiet

    Bagsiden af mobiletuiet

  • 21jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 1

    En gardinbog lavet som en sjov måde at give en pengegave til en rund fødselsdag. Modtageren skal snart flytte i anden bolig og kan måske bruge pengene som tilskud til nye gardiner.

    Ideen var nogle vinduer med gardiner foran. Bag vinduerne ligger så pengegaven i form af sedler. På billederne herunder er der ikke fotograferet med pengene lagt ind bag “vinduerne” I stedet små sedler, der skal illudere pengesedler.

    Først lavede jeg “vinduerne”. Materialer hertil:

    “Vinduerne skåret ud i alm. kopipapir. Den gule baggrund for ikke at kigge direkte på afstivningen, som bestod af karton. Bagsider fra A-4-blokke. Og bagerst et hvidt stykke papir for at dække karton samt montagehuller til de forskellige gardintyper. Det hele i en plastlomme.

    Jeg lavede fire vinduer.

    Så kom turen til selve gardinerne.

    Trækkegardin, eller hvad det nu hedder når et gardin trækkes for og fra.

    Bagsiden er ordnet med rynkebånd og gardinkroge. Gardinstangen er et stykke tynd metaltråd bukket omkring to papirbindere. Derpå er krogene hægtede, så gardinet kan trækkes ud og ind. Yderste krog er låst ved papirbinderen for at gardinet ikke skal samle sig på midten. Et ordentligt gardin trækkes fra og bliver ude ved siden.

    Monteret ser det således ud:

    Gardin trukket for

    Gardin trukket for

    Det ser skævt ud på billedet. Er lige nok.

    Gardin trukket fra

    Rullegardin, der ruller op på samme måde som de bambusrullegardiner, der var populære for nogle årtier siden.

    Gardinets vrangside

    Gardinets vrangside med bærestang, tynd metaltråd til højre, og en rundstok som tyngde i løbegang til venstre. Enderne på bærestangen blev bukket i 90 graders vinkel og stukket igennem plastlomme, “vindue” og karton. På bagsiden blev der sat brun pakketape, så metalenderne ikke gnavede sig ud gennem plastlommens bagside. Også selvom bagsiden blev dækket af hvid papir som ovenfor nævnt.

    Bærestangen på vej gennem “vindue” og karton

    Ingen denne montage blev sluttet helt af, blev der bundet et stykke hvid bomuldsgarn bag på metalstykket mellem gardin og “vindue”. Et i hver side.

    Disse garnstykker fungerer som de snore, der får gardinet til at rulle op og ned.  Øverst er syet to små ringe i, som snorene føres igennem Enderne er bundet sammen og en papirclips sat i, så snorene strammes op, når klipsen sættes fast i siden af plastlommen.

    Rullegardin lukket

    Denne clips flyttes så, når gardinet rulles op.

    Rullegardin åbent

    Liftgardin eller foldegardin skulle der også være. Der skulle jo være flere forskellige ideer til gardinvalg til fødslaren. Liftgardinet har fået påsyede små ringe på bagsiden, efter folderne er pressede. Ringene er små ringe, som hører til smykkefremstilling. De skulle have meget lille diameter for at fundere til gardinløsningerne.

    Liftgardinets bagside med ringe og trækkesnore

    Som tyngde nederst er sat en rundstok ind i løbegangen. Der skal være lidt vægt, som kan få gardinet til at folde ned igen, når det skal lukkes. Montage med tynd metalstang på samme måde som ved rullegardinet.

    Liftgardin lukket

    Liftgardin åbent

    Også her er brugt en papirclips som “låseanordning” til gardinet.

    Og hvordan kom den endelige gardinbog så til at se ud?

    Gardinbogen

    De enkelte plastlommer blev bundet sammen i siden. Der kan blades om i en rigtig bog. Da jeg gjorde det første gang, sprang de hvide venstresider lige i øjnene og tog alt for meget opmærksomhed på opslaget. Jeg havde fra starten tænkt jeg skulle bruge fire “vinduer”, hvor den fjerde skulle indeholde teksten til fødselaren og hvem gaven var fra. I stedet blev det integreret i selve gardingbogen som udfyld af venstresiderne. Andet opslag kom derfor til at se således ud:

    Og sidste opslag:

    Og det har bare været sjovt at lave.

  • 25okt
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Knagerække

    I forbindelse med renovering af min entre, skulle der en ny knagerækkeløsning til. Havde også set en i en butik, som jeg var for nærig til at købe. Hjemme lå en masse forskellige knopper af den slags, som der bliver sat på møbler, primært fyrretræsmøbler. Og der var også mange forskellige rester af maling på lager.

    Jeg købte således et bræt på godt en meter. Malede brættet og fandt forskellige knopper, som blev malet i fire forskellige farver. Eneste kriterie var, at to ens knopper ikke måtte få samme farve.

    Inden brættet blev malet, var der boret huller til knopperne.

    Det hele blev samlet og ophængsbeslag sat bag på. Selve det hul, der var i ophængsbeslaget øverst var firkantet, så der ville skulle en temmelig stor skrue til, for at knagerækken ikke skulle kunne falde ned. I forbindelse med oprydning i huset, fandt jeg spændeskiver, så løsningen blev at sætte spændeskiver mellem skruen og beslaget. Spændeskivens cirkelform spiller egentlig også fint nok sammen med de runde knopper.

    Som det fremgår, er nogle malinger matte og andre er blanke. Det er så sådan det er.

    Og knagerækken fungerer.

  • 04jun
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Rundbold – banemarkeringsflag

    En nevø havde fødselsdag sidst i maj måned. Hele familien var inviteret, så der var en pæn flok. Drengen vil gerne spille rundbold når vi er så mange. Derfor blev hans fødselsdagsgave fire banemarkeringsflag, nogle bolde samt en opbevaringspose. Flagene blev afprøvet samme dag.

    Processen med flagene:

    En passende størrelse på flag blev tegnet på papir. Klippet dobbelt i hvid flagdug.

    Bolde blev applikeret på. Cirklerne til boldene er 5 cm i diameter.

    Boldene er placeret ‘lidt tilfældigt’ på flagene.

    Efter applikation blev der syet med tæt, bred zig-zag med hvid sytråd for at få tennisboldudtrykket frem.

    Flagets for- og bagstykke, som er uden applikation, blev lagt ret mod ret og syet i kanten. Åbningen er på den lodrette side, der skal vende mod stangen.

    Flagene blev kantstukket. Samtidig blev sømmerummet i åbningen bukket ind og syet sammen.

    De færdige flag er sat på rundstokke.  50 cm lange. Tilspidset i den ende ende og afrundet lidt i den anden ende. Olieret et par gange med madolie. Flagene er sat på med klammepistol.

    Så kan der spilles:

    Skulle du selv få lyst, så er mønstret på flaget her: Mønster til flag. Mønstret er uden sømmerum.

    Opbevaringsposen er der ikke lige noget billede af. Det er en traditionel “frugtpose”, dimensioneret så flagene, bolde og et boldtræ kan være deri.

     

  • 13okt
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Varmepude

    Af den slags, der indeholder kerner, som varmes i ovnen. Inspirationen var denne varmepude fra Samvike. Jeg har ændret målene til færdig 46 cm lang og 10 cm bred. Fyldet er grødris, da det var på lager. Det er en bestillingsopgave fra min svigerdatter, så jeg håber den lever op til forventningerne.

    varmepude

    Tags:
  • 30jun
    Categories: at lave smykker, Diverse Kommentarer lukket til Kokosskaller

    I dette forår har jeg “været i lære” i sløjdlokalet. Jeg gik til hånde hos sløjdlæreren. Eller som man kan kalde det: Makkeroplæring.

    Eleverne i 4. kl. skulle stifte bekendskab med kokosskaller som materiale. De fik et stykke skal hver, som de skulle bearbejde til et hængesmykke. Samtidig skulle de lære, at vedholdenhed er forudsætningen for et flot resultat. Pudse, pudse, pudse.

    Jeg benyttede lejligheden til at prøve selv. I stedet for et større hængesmykke, som eleverne havde lavet, lavede jeg tre små, som er monteret på en vokset snor.

    Kokosskalsmykke

    Eleverne fik fra starten at vide, at de fik to opgaver i kokosmaterialet. Den første var ovennævnte hængesmykke, som skulle være til dem selv. En del billeder af elevernes hængesmykker kan ses på emu.dk. Der ligger en beskrivelse af selve aktiviteten med angivelse af mål.

    Den næste ting de lavede, skulle de forære til en. Nogle lavede endnu et hængesmykke. En del lavede magneter til køleskab. Magneten blev limet på bagsiden. Der blev også lavet nøgleringsvedhæng.

    Elevernes første arbejde tog sin tid. Anden gang gik det meget hurtigt, og de havde næsten ikke brug for hjælp. Første gang er at lære; anden gang er at øve sig.

    Jeg blev også så grebet af materialet, at jeg lavede et nøgleringsvedhæng.

    Kokosskal nøglering

  • 28maj
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Hjemmesko, tøjsko, kludesko,… Der er mange navne på det.

    Hjemmesko-2

    Disse er syet efter mønster fra den gamle bog fra start 80-erne: “Tøj du selv kan sy”.

    Hjemmesko-1

    Materialet er bomuldsstof som overstykke samt øverste stykke i sålen. Sålen er tre lag af noget kraftigt uldstof. Under bunden er de efterbehandlet med Formgummi. Flydende latex, som pensles på. Så er de mere skridsikre.

    Hjemmesko-dele klippet

    Først blev overstykket, som er dobbelt, syet sammen. Og kantet med skråbånd. Dernæst blev sålen samlet og quiltet.

    Hjemmesko-Sålen quiltes

    Så var delene klar til sammensyning.

    Hjemmesko-klar til samling

    Mens jeg arbejdede på skoene, kom jeg til at tænke på min Bedstemor, som i sin tid har lavet utallige par tøjsko. Hendes overstykker var ikke syede. De var hæklede. Stoffet til sålerne bestod ofte af gamle uldfrakker, hun købte på loppemarked. Hun fortalte engnag, at når hun så købte en frakke på loppemarked, undrede sælger sig over, at hun ikke lige skulle prøve den først. Hendes tøjsko var håndlavede hele vejen igennem. Sålerne var stukket i hånden. Det må have været hårdt arbejde.

    Bedstemors kludesko/tøjsko så sådan ud.

    Kludesko-bedstemors model

    Disse er det sidste par hun lavede til mig, og det er rigtig mange år siden. De er gemt som et kuriosum.

  • 08aug
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Knage

    Jeg har været på kursus i håndværk og design, arrangeret af min fagforening, Danmarks Lærerforening. Kurset blev afholdt på dhe i Skjern, med undervisere fra læreruddannelsen.

    I en workshop på kurset var opgaven, at tage udgangspunkt i en tur til Zoo i Odense, foretaget af et barn i 0. kl. (børnehaveklasse),   og omsætte barnets indtryk fra turen til en knage tiltænkt samme barn.  Dette var selvfølgelig på forestillingsplanet, da der ikke var børn tilstede på kurset. Internettet, zoo’s hjemmeside,  måtte hjælpe os med at få ideer. Ligesom en idefase i grupper var befordrende for forskellige vinkler på ens egen ide.

    Til at udføre arbejdet fik vi hver udleveret et stykke krydsfiner, 18 mm tykt og ca. 8 x 18 cm i størrelse. Hertil et tilsvarende stykke i masonit, til at afprøve den ide til knage man var kommet frem til. Supplerende materialer var dyvler og trælim samt maling til slutbehandling af produktet.

    Af maskiner var det den elektriske dekupørsav, der skulle bruges.

    Jeg valgte giraffen som udtryk for min knage. Var rundt om forskellige ideer så som at lave en giraf, hvor hoved og hals stod ud fra baggrunden, så selve halsen var knagen. Overvejede også, at det var benene af giraffen, der skulle laves. Det endte med, at selve knagefunktionen skulle være i form af giraffens horn og måske dens øre og at jeg ville lave giraffens hoved.

    Jeg havde før prøvet at arbejde på den elektriske dekupørsav i forbindelse med noget hornarbejde. Derimod var samling vha. dyvler og lim ikke afprøvet af mig før.

    Først skulle giraffen skitseres og størrelsen skulle tilpasses det udleverede materiales dimensioner. Når størrelse og form var tilfredsstillende, skulle ideen afprøves i masonitpladen. Det var et let materiale at save i. Der blev lavet flere skitser end det fremgår af billedet.

    Skitser og afprøvning

    Så var det bare i gang med at overføre det hele til krydsfinerstykket. Og i gang med den elektriske dekupørsav. Det gav noget flere udfordringer. Ind i mellem var det nærmest som det røg ud af træstykket, når træet ikke blev fremført godt nok. Jeg valgte også at give mig selv den udfordring at save et hul i stykket. Først bore et lille hul, så montere savklingen igennem hullet og i gang med at save det ud efter opmærkningen.

    Delene savet ud

    Dyvlens længde skulle tilpasses. En, der skulle fungere som giraffens horn, og en til at samle øret til hovedet. Borevinklen af hullet på øredelen skulle der også tages højde for, så ørets vinkel blev rigtig. Ørets plane flade sat vinkelret i forhold til søjleboremaskinens bor.

    Delene samlet

    I opgavens oplæg var, at arbejdet skulle efterbehandles vha. maling. Jeg kender mine begrænsninger indenfor maling og var ikke klar til at tage den udfordring. I stedet ville jeg gerne inddrage endnu et materiale i mit udtryk. Det lykkedes mig at opstøve noget garn, hvorefter jeg hæklede en manke og limede den på giraffen. (Hav altid en hæklenål i penalhuset.)

    Girafknage

    Læs evt. også indtryk fra kurset i dette blogindlæg på folkeskolen.dk, hvor flere af de andre deltageres knager også kan ses.

  • 09jun
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Alternativ reol

    Jeg har fået renoveret mit arbejdsværelse.

    Det startede beskedent med, at der skulle ny gulvbelægning. Så viste det sig, at væggene også skulle ordnes og så videre.

    Reolerne blev noget helt andet end der var i forvejen.

    Metalkabelbakker!

    Firmaet, vi købte dem hos, havde ikke hørt om den anvende før, så der fulgte ingen samlevejledning med. Vi har selv måttet prøve os frem til. Her er resultatet:

    Reol af kabelbakke1

    Reol af kabelbakker2

  • 17apr
    Categories: at brodere, at sy, at trykke, Diverse Kommentarer lukket til Lille notesbog

    Jeg har længe været på udkig efter en lille notesbog med kvadrerede sider. Så til sidst blev løsningen selv lave et hæfte og så bruge et omslag fra en anden lille notesbog. Hæftet er lavet af kvadreret papir, der er syet sammen hvor hæftet skal foldes, da jeg ikke har en hæfteklammer, der kan nå så langt ind. Herunder er også medtaget billeder, der viser omslaget inden noteshæftet er lagt ind.

    1-bogomslag-afstivning færdig

    To stykker kraftig karton samlet med lærredstape. Der er lidt afstand mellem de to kartonstykker.

    Betrækket færdigsyet.

    Kartonstykkerne lagt ind i det syede omslaget

    Fremgangsmåden til stofomslaget er syet som dette bogomslag. På den side henvises ti

    4-noteshæfte - ark sammensyede

    Papirarkene syet sammen til hæfte. Stinglængde 4.

    5-noteshæfte - ark sammensyede udvendig

    Ydersiden af hæftet er omslaget af et gammelt skolehæfte.

    bogomslag foldet ud

    Notesbogen foldet ud.

    notesbog færdig

    Den færdige notesbog.

    Omslaget til notesbogen er lavet med forskellige trykteknikker. Først det mørk grønbrune. Et stykke plast, hvor stoffarver var blandet og derefter lagt over på stoffet og farven trykt igennem på stoffet, som først var afdækket nogle steder med malertape. En monotrykketeknik. Der kan kun laves et tryk af hver.

    Resultatet af det tryk var ikke særlig godt. Derfor blev der klippet “gækkebrev”, en stencil, som blev trykt med orange.

    Det hele er så bundet samen med noget sølvfolietryk, forsting med sølvtråd hvor der samtidig påsyet sølvpailletter og endenlig felter med broderede forsting.

    Notesbogen er tænkt til at skulle bruges til alle forskellige ideer, der lige skal fastholdes. Den skal være med ternet papir, fordi jeg tit tegner småmønstre i tern.

  • 05apr
    Categories: at sy, at trykke, Diverse Kommentarer lukket til Pulsvarmere

    Anden opgave på workshoppen, pels, på Danmarks håndarbejdslærerforenings 50 års jubilæum, var lagt op til at være et par pulsvarmere. Da pelsarbejde for mig var ukendt land, valgte jeg at følge denne opgave.

    Her kom vi rundt om hvordan pels skæres ud uden at beskadige pelshårene på pelsens forside. Samt at tage hensyn til pelsretningen når møsnteret skal lægges på.

    Emnet indeholdt overføring af dekoration på bagsiden af pelssiden/skindsiden. Et motiv kopieret på en kopimaskine og overført v. h. a. acetone. (Det fungerer bedst udenfor.) Mit motiv er fra en serviet, hvor jeg synes dekorationen var spændende.

    Hvor startopgaven, pompon, var håndsyet, valgte jeg at sy pulsvarmerne sammen på symaskinen, for at få erfaring og vejledning i denne syteknik.

    Pulsvarmere kanin håndryg

    Det var forbavsende let at sy sammen på maskinen. Syet sammen bagside mod bagside i dette tilfælde. Og en pincet ved hånden til at styre pelshårene imens. Bare huske længere stinglængde. Jeg brugte stinglængde 3.

    Pulsvarmere kanin håndflade

    Pulsvarmerne er dejligt varme, dog bliver det koldt for fingerspidserne, når man som jeg er vant til handsker. Jeg er nu spændt på hvor godt det overførte tryk kan holde? Pelssyningen har da givet mod på mere i retning af pels og tyndere skind.