• 22okt
    Categories: at sy, Diverse Comments: 0

    En kollega har været sygemeldt og skulle have en “god bedring” hilsen. Mens jeg stod i undervisningen af valgholdet og deres påbegyndelse af emnet “Bøj og sammenføj”, fik jeg idéen til at give en dåseøl i en køler. Det kan det vel godt kaldes, når stoffet er vatteret.

    Formen er en cylinder, som jo består af et rektangel med to ens cirkler i hver ende.

    Det blev til denne proces:

    Delene er klippet i vatteret stof. Cirklens diameter er 7,6 cm. De to rektangler er 26 cm x 13 cm og 26 cm x 4 cm
    Lynlåsen forlænget med små stofstykker
    Lynlåsen klargjort til isyning
    Cylinderens sidestykke klar til den videre forarbejdning
    Dåsekøler lukket
    Dåsekøler åben

    Måske finishen godt kunne have været lidt bedre. Jeg tror funktionen er i orden.

  • 14okt
    Categories: at sy, Diverse Comments: 0

    Min søde svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy et hjælpemiddel til genoptræning af et ben på en hund efter dens operation. Det skulle være et omslag hvori der kunne lægges lidt tungt. Fx tre 20-ere. Jeg fik en detaljeret tegning og en forklaring. Det blev til denne løsning.

    Det ser således ud, når det er foldet ud

    Udfoldet, så de tre rum er tilgængelige.
  • 10jun
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Kjole i 20-stil

    I familien var der inviteret til temafest. Alt godt fra 1920-erne. Efter noget research fandt jeg frem til, at ærmeløse kjoler uden talje og med overskæring på hoften var det jeg ville gå efter.

    En tur på genbrug. Jeg fandt en lang festkjole, der var lag på lag og meget lige op og ned. Dog med taljeindsnit. Og jeg fandt et sort tørklæde med brede guldborter i hver ende. Kjolens stof er chancerende over i sort.

    Tealjeindsnittene blev pillet op for at skabe et mere “lige op og ned” snit. Kjolen blev klippet over et passende sted. Guldborterne fra tørklædet blev klippet af og syet i kjolen som hoftestykke. Så blev en del af det overskydende stof fra kjolen syet til et skørt, der blev rynket til under goldborten. Rundt i halsudskæring og ærmegab er der syet pailletbånd på.

    Min datter havde et sort pandebånd med nogle sten som pynt, og så var festkostumet på plads.

    Jeg glemte at tage et billede af kjolen inden jeg begyndte at sy den om. Som en kollega, som havde set den oprindelige kjole, sagde, da hun så et billede af den omsyede kjole: “Det var nu også en fin kjole inden du begyndte at klippe i den”.

  • 20maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Emalje

    Så har jeg prøvet at lege med emalje. Det skete i forbindelse med et kursus i den lokale forening af “Den faglige forening Håndværk&Design”.

    Vi arbejdede med glasemalje, som skal have en temperatur på ca. 800 grader for at smelte. Det foregik i en lille emaljeovn. Underlaget er kobberplade. Denne klippes til og kanter og hjørner rettes af så de ikke er skarpe mere.  Så er der lige noget med at det tilvirkede element skal ligge et stykke tid i eddikeopløsning og derefter raspes/matteres overfalden, så den bliver ru. Endelig lægges det ønskede emaljepulver på og så en tur i den lille emaljeovn. Tiden i ovnen er ikke lang. Derefter afkøling og resultatet vurderes.

    Det første stykke er blevet til et lille vedhæng. Det kunne godt have fået lidt mere tid i ovnen, så glaselementet i midten var smeltet mere ned. Den er mere “tredimentionel” end billedet giver indtryk af.

    Den erfaring rigere, så fik det næste længere tid i ovnen og nedsmeltningen lykkedes fint.

    De tre elementer er ikke nøjagtigt ens. De er samlet med små ringe. Egentlig var idéen, at de skulle samles med en større ring mellem hver emaljeplade, men nu blev det lige sådan her. Derefter monteret i en kæde.

    Perfekt nedsmeltning af de små glaselementer i midten. Den længste diameter på hver plade er ca. 2 cm.

    Led lavet på denne måde kunne også omsættes til et armbånd.

    Til sidst kunne jeg lige nå at lave en lille knap. Den er ikke tiltænkt noget konkret endnu, så farven blev rester fra første stykke tilført en grøn stribe.

    Knappen er ca. 2,5 cm på den længste led. Den bærer præg af at være hurtigt lavet til sidst, men sådan blev det.

    Alle delene har fået klar neglelak på bagsiden, således at kobberbagsiden på smykkedelene ikke kommer i direkte kontakt med huden.

    Emalje er bestemt en sjov teknik, som har rødder langt tilbage i historien. Dette korte kursus var kun en lille smagsprøve. Netop det at snuse til en ukendt håndværk højner respekten for det pågældende håndværk.

  • 13sep
    Categories: at sy, Diverse Comments: 2

    Det er nu kun til et vindue på et skib. Min sejlende søn arbejder i 6 timers vagter. Det betyder han nogle gange skal sove om dagen. Derfor havde han behov for et mørklægningsgardin.
    Han kom hjem med målene/størrelsen tegnet på bagsiden af et udgået søkort. Så kan det vist ikke blive mere maritimt.

    Dog er der ikke ankre, ror eller lignende på gardinet. Det er helt sort og stoffet er lagt dobbelt, så det forhåbentligt bliver helt mørkt.Der er syet en kant hele vejen rundt, som samtidig fungerer som løbegang til en elastik, så gardinet kan blive holdt på plads om vinduet.

    Processen:

    Gardinet og sidestykket klippet:

    Sidestykket sat på gardinet:

    Elastik trækkes i løbegangen. Der er syet et knaphul på hver side af langstykkerne. Dette letter i-trækningen af elastikken og giver mulighed for at stramme denne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

    Det færdige gardin klar til at komme med på næste tur:

    Sådan ser det ud i brug:

    Rullegardinet foran vinduet gav slet ikke mørke nok.

  • 27jul
    Categories: at arbejde i læder, Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Mobiletui i skind

    Dette mobiletui i skind, som er et elevarbejde, er syet af en kasseret skindjakke. Eleven i disse sommerferietider er min nevø på ti år, som har været et par dage på ferie hos moster. Og man skal jo prøve at så kreative frø i en tidlig alder.

    Først tegnede vi telefonen på papir, afprøvede form og størrelse. Rettede til og fik derved et mønster.

    Clipsene svarer til hvor der skal sys.

    Mønstret blev tegnet på bagsiden af skindet og klippet ud. Der blev også klippet en strimmel på 3 cm x 12 cm, som skal bruges som lukketøj. Derefter blev der klippet huller hele vejen rundt i sømlinjen med en afstand på 1 cm. Første hul ½ cm fra øverste kant. Hullerne blev klippet med en 1-cm hultang. Så fik den del af lukkestroppen, som skulle sidde bagpå huller og blev syet på.

    Der blev målt ud til hvor velcro på forstykket skulle sidde og det blev monteret. Egentlig er det selvklæbende velcro, men for at det ikke skulle rive sig løs, blev der lavet tre huller gennem det yderste af velcrostykket og skindet og det blev syet fast.

    Så kom endelig tiden til at sy etuiet sammen. Der er syet med saddelmagersting. Dvs. en tråd med nål i begge ender og skiftevis gennem hullerne med først den ene nål og derefter den anden nål. Hele tiden skifte nåle. Vi er ikke gået så højt op i at lægge stingene til samme side. Min nevø var hurtig til at lære og fik snart syet rundt. Og vi har hæftet på korrekt vis ved at sy sting tilbage. Stadig saddelmagersting.

    Koncentreret arbejde med at sy etuiet sammen

    Endelig kom tiden, hvor telefonen kunne “flytte ind” i etuiet, så der kunne måles ud til velcrodelen på lukkestroppen. Denne er monteret tilsvarende velcro på forstykket. Stingene, der skal forstærke velcroen er sat i den side, hvor der er belastning, når der åbnes.

    Til sidst blev den klippet til i kanten hele vejen rundt, så optegningsstregerne forsvandt.

    Det færdige etui:

    Forsiden af mobiletuiet

    Bagsiden af mobiletuiet

  • 21jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 1

    En gardinbog lavet som en sjov måde at give en pengegave til en rund fødselsdag. Modtageren skal snart flytte i anden bolig og kan måske bruge pengene som tilskud til nye gardiner.

    Ideen var nogle vinduer med gardiner foran. Bag vinduerne ligger så pengegaven i form af sedler. På billederne herunder er der ikke fotograferet med pengene lagt ind bag “vinduerne” I stedet små sedler, der skal illudere pengesedler.

    Først lavede jeg “vinduerne”. Materialer hertil:

    “Vinduerne skåret ud i alm. kopipapir. Den gule baggrund for ikke at kigge direkte på afstivningen, som bestod af karton. Bagsider fra A-4-blokke. Og bagerst et hvidt stykke papir for at dække karton samt montagehuller til de forskellige gardintyper. Det hele i en plastlomme.

    Jeg lavede fire vinduer.

    Så kom turen til selve gardinerne.

    Trækkegardin, eller hvad det nu hedder når et gardin trækkes for og fra.

    Bagsiden er ordnet med rynkebånd og gardinkroge. Gardinstangen er et stykke tynd metaltråd bukket omkring to papirbindere. Derpå er krogene hægtede, så gardinet kan trækkes ud og ind. Yderste krog er låst ved papirbinderen for at gardinet ikke skal samle sig på midten. Et ordentligt gardin trækkes fra og bliver ude ved siden.

    Monteret ser det således ud:

    Gardin trukket for

    Gardin trukket for

    Det ser skævt ud på billedet. Er lige nok.

    Gardin trukket fra

    Rullegardin, der ruller op på samme måde som de bambusrullegardiner, der var populære for nogle årtier siden.

    Gardinets vrangside

    Gardinets vrangside med bærestang, tynd metaltråd til højre, og en rundstok som tyngde i løbegang til venstre. Enderne på bærestangen blev bukket i 90 graders vinkel og stukket igennem plastlomme, “vindue” og karton. På bagsiden blev der sat brun pakketape, så metalenderne ikke gnavede sig ud gennem plastlommens bagside. Også selvom bagsiden blev dækket af hvid papir som ovenfor nævnt.

    Bærestangen på vej gennem “vindue” og karton

    Ingen denne montage blev sluttet helt af, blev der bundet et stykke hvid bomuldsgarn bag på metalstykket mellem gardin og “vindue”. Et i hver side.

    Disse garnstykker fungerer som de snore, der får gardinet til at rulle op og ned.  Øverst er syet to små ringe i, som snorene føres igennem Enderne er bundet sammen og en papirclips sat i, så snorene strammes op, når klipsen sættes fast i siden af plastlommen.

    Rullegardin lukket

    Denne clips flyttes så, når gardinet rulles op.

    Rullegardin åbent

    Liftgardin eller foldegardin skulle der også være. Der skulle jo være flere forskellige ideer til gardinvalg til fødslaren. Liftgardinet har fået påsyede små ringe på bagsiden, efter folderne er pressede. Ringene er små ringe, som hører til smykkefremstilling. De skulle have meget lille diameter for at fundere til gardinløsningerne.

    Liftgardinets bagside med ringe og trækkesnore

    Som tyngde nederst er sat en rundstok ind i løbegangen. Der skal være lidt vægt, som kan få gardinet til at folde ned igen, når det skal lukkes. Montage med tynd metalstang på samme måde som ved rullegardinet.

    Liftgardin lukket

    Liftgardin åbent

    Også her er brugt en papirclips som “låseanordning” til gardinet.

    Og hvordan kom den endelige gardinbog så til at se ud?

    Gardinbogen

    De enkelte plastlommer blev bundet sammen i siden. Der kan blades om i en rigtig bog. Da jeg gjorde det første gang, sprang de hvide venstresider lige i øjnene og tog alt for meget opmærksomhed på opslaget. Jeg havde fra starten tænkt jeg skulle bruge fire “vinduer”, hvor den fjerde skulle indeholde teksten til fødselaren og hvem gaven var fra. I stedet blev det integreret i selve gardingbogen som udfyld af venstresiderne. Andet opslag kom derfor til at se således ud:

    Og sidste opslag:

    Og det har bare været sjovt at lave.

  • 25okt
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Knagerække

    I forbindelse med renovering af min entre, skulle der en ny knagerækkeløsning til. Havde også set en i en butik, som jeg var for nærig til at købe. Hjemme lå en masse forskellige knopper af den slags, som der bliver sat på møbler, primært fyrretræsmøbler. Og der var også mange forskellige rester af maling på lager.

    Jeg købte således et bræt på godt en meter. Malede brættet og fandt forskellige knopper, som blev malet i fire forskellige farver. Eneste kriterie var, at to ens knopper ikke måtte få samme farve.

    Inden brættet blev malet, var der boret huller til knopperne.

    Det hele blev samlet og ophængsbeslag sat bag på. Selve det hul, der var i ophængsbeslaget øverst var firkantet, så der ville skulle en temmelig stor skrue til, for at knagerækken ikke skulle kunne falde ned. I forbindelse med oprydning i huset, fandt jeg spændeskiver, så løsningen blev at sætte spændeskiver mellem skruen og beslaget. Spændeskivens cirkelform spiller egentlig også fint nok sammen med de runde knopper.

    Som det fremgår, er nogle malinger matte og andre er blanke. Det er så sådan det er.

    Og knagerækken fungerer.

  • 04jun
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Rundbold – banemarkeringsflag

    En nevø havde fødselsdag sidst i maj måned. Hele familien var inviteret, så der var en pæn flok. Drengen vil gerne spille rundbold når vi er så mange. Derfor blev hans fødselsdagsgave fire banemarkeringsflag, nogle bolde samt en opbevaringspose. Flagene blev afprøvet samme dag.

    Processen med flagene:

    En passende størrelse på flag blev tegnet på papir. Klippet dobbelt i hvid flagdug.

    Bolde blev applikeret på. Cirklerne til boldene er 5 cm i diameter.

    Boldene er placeret ‘lidt tilfældigt’ på flagene.

    Efter applikation blev der syet med tæt, bred zig-zag med hvid sytråd for at få tennisboldudtrykket frem.

    Flagets for- og bagstykke, som er uden applikation, blev lagt ret mod ret og syet i kanten. Åbningen er på den lodrette side, der skal vende mod stangen.

    Flagene blev kantstukket. Samtidig blev sømmerummet i åbningen bukket ind og syet sammen.

    De færdige flag er sat på rundstokke.  50 cm lange. Tilspidset i den ende ende og afrundet lidt i den anden ende. Olieret et par gange med madolie. Flagene er sat på med klammepistol.

    Så kan der spilles:

    Skulle du selv få lyst, så er mønstret på flaget her: Mønster til flag. Mønstret er uden sømmerum.

    Opbevaringsposen er der ikke lige noget billede af. Det er en traditionel “frugtpose”, dimensioneret så flagene, bolde og et boldtræ kan være deri.

     

  • 13okt
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Varmepude

    Af den slags, der indeholder kerner, som varmes i ovnen. Inspirationen var denne varmepude fra Samvike. Jeg har ændret målene til færdig 46 cm lang og 10 cm bred. Fyldet er grødris, da det var på lager. Det er en bestillingsopgave fra min svigerdatter, så jeg håber den lever op til forventningerne.

    varmepude

    Tags:
  • 30jun
    Categories: at lave smykker, Diverse Kommentarer lukket til Kokosskaller

    I dette forår har jeg “været i lære” i sløjdlokalet. Jeg gik til hånde hos sløjdlæreren. Eller som man kan kalde det: Makkeroplæring.

    Eleverne i 4. kl. skulle stifte bekendskab med kokosskaller som materiale. De fik et stykke skal hver, som de skulle bearbejde til et hængesmykke. Samtidig skulle de lære, at vedholdenhed er forudsætningen for et flot resultat. Pudse, pudse, pudse.

    Jeg benyttede lejligheden til at prøve selv. I stedet for et større hængesmykke, som eleverne havde lavet, lavede jeg tre små, som er monteret på en vokset snor.

    Kokosskalsmykke

    Eleverne fik fra starten at vide, at de fik to opgaver i kokosmaterialet. Den første var ovennævnte hængesmykke, som skulle være til dem selv. En del billeder af elevernes hængesmykker kan ses på emu.dk. Der ligger en beskrivelse af selve aktiviteten med angivelse af mål.

    Den næste ting de lavede, skulle de forære til en. Nogle lavede endnu et hængesmykke. En del lavede magneter til køleskab. Magneten blev limet på bagsiden. Der blev også lavet nøgleringsvedhæng.

    Elevernes første arbejde tog sin tid. Anden gang gik det meget hurtigt, og de havde næsten ikke brug for hjælp. Første gang er at lære; anden gang er at øve sig.

    Jeg blev også så grebet af materialet, at jeg lavede et nøgleringsvedhæng.

    Kokosskal nøglering

  • 28maj
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Hjemmesko, tøjsko, kludesko,… Der er mange navne på det.

    Hjemmesko-2

    Disse er syet efter mønster fra den gamle bog fra start 80-erne: “Tøj du selv kan sy”.

    Hjemmesko-1

    Materialet er bomuldsstof som overstykke samt øverste stykke i sålen. Sålen er tre lag af noget kraftigt uldstof. Under bunden er de efterbehandlet med Formgummi. Flydende latex, som pensles på. Så er de mere skridsikre.

    Hjemmesko-dele klippet

    Først blev overstykket, som er dobbelt, syet sammen. Og kantet med skråbånd. Dernæst blev sålen samlet og quiltet.

    Hjemmesko-Sålen quiltes

    Så var delene klar til sammensyning.

    Hjemmesko-klar til samling

    Mens jeg arbejdede på skoene, kom jeg til at tænke på min Bedstemor, som i sin tid har lavet utallige par tøjsko. Hendes overstykker var ikke syede. De var hæklede. Stoffet til sålerne bestod ofte af gamle uldfrakker, hun købte på loppemarked. Hun fortalte engnag, at når hun så købte en frakke på loppemarked, undrede sælger sig over, at hun ikke lige skulle prøve den først. Hendes tøjsko var håndlavede hele vejen igennem. Sålerne var stukket i hånden. Det må have været hårdt arbejde.

    Bedstemors kludesko/tøjsko så sådan ud.

    Kludesko-bedstemors model

    Disse er det sidste par hun lavede til mig, og det er rigtig mange år siden. De er gemt som et kuriosum.