Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Danmarks Lærerforening har i år 150 års jubilæum. I den anledning har der været forskellige vinkler på at fejre jubilæet. Jeg er kommet ind i billedet, idet jeg blev spurgt, om jeg kunne designe noget tekstilt, som markering af jubilæet. Det blev til et par strikkede vanter, der indeholder elementer fra foreningens logo.
Jubilæumsvanter. DLF 150 år
Strikketeknikken er tofarvestrik rundt på fire pinde. På håndfladerne af vanterne er brugt endnu et symbol fra foreningens logo.
Jubilæunsvanter – håndflade
På tommelfingeren blev der plads til foreningens navn, DLF. Forkortelsen for Danmarks Lærerforening.
Jeg tegnede diagrammer over vanterne. Når de skal strikkes, skal tommelfingerdiagrammet læses samtidigt med henholdsvis venstre og højre hånd.
Venstre hånd
Tommelfingerkilen
Højre hånd
Strikkeopskrift og diagrammer er også publiceret på DLF’s hjemmeside (rul lidt ned). Vanterne er strikket i en størrelse damehånd. Ønskes vanterne større, vælges tykkere garn og pinde.
Et vævespjæld kaldes også en båndvæv. Det er en plade med riller og huller. Tilbage i almuetiden kunne et fint udskåret vævespjæld være en kærestegave fra en ung mand til hans udkårne. Vævede bånd var der brug for i dagliglivet i en tid, hvor elastikken endnu ikke var opfundet. Så kunne strømper holdes oppe med et vævet bånd. Der var også mange andre anvendelser for de vævede bånd og de var tit flot vævede med flotte farver og mønstre.
På Østerbottens Museum i Vasa, Finland, så jeg et maleri af en ung pige, der væver på sit vævespjæld.
Trendens ene ende er fastgjort til et punkt udenfor maleriet og den anden ende er hæftet til en snor om livet på pigen. Samme teknik fungerer stadig og er den måde, jeg har vævet mit bånd på.
Mit båndvæveri denne gang blev igangsat af, at jeg havde sagt ja til at komme på læreruddannelsen i Aarhus og fortælle lidt om vævning og min vej ind i det. Et af eksemplerne blev båndvævning på vævespjæld samt lidt historisk om dette. Opsætningen blev med hvid og brun. Dette skyldes alene, at jeg havde noget bomuldsgarn, 8/4, liggende, som engang er blevet rullet op med to hvide og en brun tråd samlet. Det brugte jeg som trend, fordelt som det var med to hvide og en brun tråd.
Jeg målte en passende længde af og i alt 27 trendtråde. Så blev vævespjældet trendet.
Mit vævespjæld er i sin tid købt gennem Højskolernes Håndarbejde og kan både fungere som vævespjæld som her, eller det kan vendes en kvart omgang. Derved kommer hakkerne i enderne til at være op og ned, og der kan nu vikles trend direkte om pladen og stoppevæves på pladen. Det samme som når der væves på en pap- eller træplade som herunder.
Linealen øverst vippes, når der skal indføres islæt fra venstre, da jeg som højrehåndet synes det er sværere at plukke dette skel op med venstre hånd. Der væves ved at have trendtråden på en lang nål uden spids.
Tilbage til vævespjældet. Min opsætning var denne:
Det er vigtigt, at trenden placeres i midten af vævespjældet.
Så var det ellers bare at væve derudaf.
Til vævning på vævespjæld har jeg som regel islættet rullet op i dunter. Det synes jeg er lettere at styre, end på en lille fladskytte. Trendtrådene dækker stort set islættet. Kun i kanten er islætstråden synlig som små prikker. Derfor vælges samme farve til islæt som trendens yderste tråd. Fordelingen med to hvide og en brun trendtråd hele vejen på tværs, giver det prikkede mønster på båndet.
Efter at have vævet til trendens anden ende, skulle jeg tage stilling til en afslutning. Det blev til at lave flettede frynser, hvor hver lille fletning består af ni tråde, tre og tre med en brun i midten af to hvide i hvert fletteben. Det gav denne fletning.
Som afslutning på fletningen er en trendtråd snoet et par gange om trådene og låst med knude til sidst.
Det vævede stykke af båndet måler godt 120 cm og de flettede frynser 10 cm. Båndets bredde er 2 cm. De flettede frynser er med til, at båndet syner lidt længere.
Mit bånd tænker jeg anvendt som et bælte over en storskjorte eller lign.
Jeg har været på emaljekursus i Den faglige forening Håndværk og Design. Det er anden gang, jeg prøver at arbejde med dette materiale. Sidste gang kom der dette ud af det. Det er nogle år siden, så teknikken skulle lige opfriskes.
Mit første arbejde blev et nøglevedhæng. Formen savet ud i et stykke kobberplade. Emaljepulver på. Som dekoration blev der lagt tre glassplinter og et L blev formet i kobber og lagt ovenpå. Efter første tur i emaljeovnen, hang øverste del af den pålagte kobbertråd ikke helt fast. Arbejdet fik et lag transparent emalje og en tur mere i ovnen. Så var det hele hæftet og dækket.
Billedkvaliteten er dårlig. Nøglevedhænget hænger nu på mit barnebarns skoletaske iblandt mange andre dimser.
Til næste arbejde, ville jeg prøve at arbejde med emalje på en ujævn overflade. Altså en overflade, hvor jeg havde formet overfladen med tænger. Først udglødede jeg kobberet, inden jeg savede. Det gjorde savearbejdet noget nemmere. Udglødning vil sige kraftig opvarmning og derefter direkte ned i koldt vand. Denne chokbehandling gør metallet mere bøjeligt og lettere at bearbejde. Savearbejdet gik også noget lettere, end i første arbejde.
Derefter blev der lagt emalje på og som pynt små gladstykker, der lignede små blomster. Desuden også små metalringe, men de forsvandt under brændingen i emaljeovnen.
Nogle steder er emaljen drysset af. Overfladen har nok været for ujævn. Da det hele var koldt, blev det monteret med en brochenål på bagsiden. Sæt en sådan øverst på brochen for at undgå, at smykket vipper udad, når det sidder på tøjet.
Den tredje ting jeg nåede, var en engel. Her var udfordringen især savearbejdet. Desuden valgte jeg at prøve at lægge emalje på både forsiden og bagsiden, så den kan hænge frit i rummet.
Først blev kobberet udglødet, formen tegnet op og savet ud. Vingernes yderkant er lidt tilfældige og ikke tilstræbt ens. Gennem savearbejdet, var englens krop blevet noget ujævn, så den blev banket flad på en ambolt. Vingerne fik lidt bølger, lavet ved hjælp af tænger. Dog ikke mere bølget, end emaljen ville blive liggende på figuren.
Først blev bagsiden emaljeret.
Bagside
Derefter forsiden. For at få den i emaljeovnen anden gang, blev der konstrueret en holder, der rørte minimalt ved figuren. Den svævede nærmest kun på få punkter. Ved anden brænding, blev bagsidens emaljer lidt mere mørke og udflydende, end da de var lavet i førte omgang. Det er jo en balancegang, hvornår det har fået nok. Jeg ville gerne have, at de små dekorationsstykker på forsiden smeltede helt ud. Det lykkedes.
Forside
Englen måler ca. 8 cm i højden.
Emalje er et spændende materiale, at arbejde med og det giver samtidig en god fornemmelse for metalarbejde. Pladestykker klippes på pladesaks, hvis ikke der er et stykke, som passer i størrelse. Udglødning, savning, boring af huller inden emaljering, filning af kanter, vurdering af emaljelaget og endelig vurdering af smeltningsgrad. Det var spændende at følge arbejdet, når det kom ud af ovnen og fik sin endelige farve. Selvom der på bøtterne med emaljepulver stod hvilken farve det var, var det mest at betragte som vejledende.
Jeg har fået noget garn forærende. Ren uld og i en ujævn spinding. Dog regelmæssigt ujævnt.
Den vejledende pindestørrelser var enten 12 eller 15. Pinde 12 gav en passende tyngde og samtidig lethed i strikket. Allerhelst vil jeg strikke på rundpinde, men pindene jeg havde i str. 12, var jumperpinde, så der var ingen vej udenom at strikke frem og tilbage og sy sammen derefter. Dog var garnet uegnet til sammensyningen. Et strømpegarn i den pinke farve blev løsningen til sammensyningen.
Regelmæssigheden i den ujævne spinding medførte, at de tykke og de tynde steder af garnet havde det med at klumpe sig, så overfladen blev bobleagtig.
Trøjen er strikket til et barn på 8 år. Hun skal nok kunne holde varen i den.
På et tidspunkt vævede jeg nogle stykke stof til tasker. Trenden er jute og opsætningen er 40/10 på seks skafter og søllet lige over. Trendbredde er knap 30 cm. Islættet og bindingen varierede for hvert stykke.
På dette stykke var islætsgarnet 100% polyester, fremstillet af plasticflasker. Ifølge banderolen er der medgået mellem 2½ og 3 flasker pr 50 g garn. Løbelængde: 50 g = 100 m.
Bindingen er en kippervariation.
Skindet til tasken er klippet ud af kasserede skindjakker.
Tasken er syet som en gave. Derfor havde jeg ikke konkret viden om, hvor lang en rem, der var ideel til modtageren. Remmens længde skulle kunne reguleres, hvilket blev med D-ringe. Samtidig er der karabinhager med drejeled i hver ende af remmen. For at få både kararbinhage og D-ringe til at fungere, måtte der et mellemstykke af skind til.
Den færdige taske.
Indeni tasken er syet navn på modtageren, for at gøre tasken mere personlig.
Categories: at hækle, at syKommentarer lukket til Overall til et-årig
Til den lille et-årige piges fødselsdag tidligere på måneden, havde jeg syet overall. Modellen er gammel, idet den er fra “Børnetøj du selv kan sy” af Elsebeth Gynther & Bjarne Solberg. Bogen er oprindeligt fra 1977 og er genudgivet 2008. Faktisk er min bo så gammel, at jeg havde gemt et aftegnet mønster fra bogen med netop disse overall i str. 1 år. De har sikkert været syet til den lilles far for over 30 år siden.
Selerne kan reguleres med D-ringe.
Der er baglommer på bukserne. Disse er rundede i formen og det kan være svært at ombukke sømmerummet, så det holder formen. Jeg tænkte, at det må kunne gøres på en smart måde, så jeg syede en ritråd i ombukslinjen med en kontrastfarvet tråd.
Derefter bukkede jeg sømmerummet om på vrangen, så ritråden lå i ombukket. Sømmerummet blev presset.
Ritråden blev fjernet og lommen stukket fast på buksernes bagstykke. Det var en nem metode, som kan anbefales, hvor sømmerum på en runding skal bukket om på vrangsiden.
Som tillægsgave fik den et-årige også en lille bamse, som faktisk kan være i forlommen på bukserne.
På billedet herover ligger bamsen på et stykke A-4 papir på den korte led. Den passer lige til pigens hånd.
En gribebold til den knap etårige. Denne bold kaldes også en fingerbold. Det er en syet bold med “huller” i overfladen. Jeg tænker, det er derfor, den kaldes en gribebold.
Mit udgangspunkt var, at jeg ville have mønstrede stoffer yderst på bolden og ensfarvede inde i hullerne. Den er samlet af 12 elementer, som leder tankerne hen på appelsinbåde.
Til arbejdet. Først blev alle dele klippet ud og de ensfarvede stykker syet delvis sammen. Der skulle være et hul til at vende igennem og senere stoppe fyld ind.
Dernæst blev yderstykkerne syet på.
Hver side er syet for sig, for at der ikke skulle komme folder på det ensfarvede stof. Det var lidt kringlet, men lod sig gøre.
Da alle 12 stk. var syet, skulle de vendes.
Og der skulle stoppes fyld i. Til fyld har jeg brugt rester af pladevat, som er plukket i små stykker. De enkelte elementer er relativt hårdt stoppede.
Så er det bare at sy sammen, så der kommer en bold ud af det.
Rygter vil vide, at den også er afslappende at sidde og nuldre med, ren meditation.
Categories: at syKommentarer lukket til Solhatte til børnebørnene
Jeg har syet solhatte til mine børnebørn.
Til den otteårige, som elsker lilla, blev det denne. Det hvide bånd er påsyet, for at give kontrakt til hatten. Sløjfen skal sidde i venstre side.
Til den knap etårige var der brug for en solhat med bindebånd. Ellers ville den blive hevet af med det samme. Stoffet til denne var rester fra min bluse med trekvarte ærmer.
Indeni begge hatte er isyet et navnemærkat, så de kan medbringes i institutionen. Så må sommeren vise, hvor meget, der bliver brug for dem.
Modellerne til solhattene er fundet i bogen “Solhatte til børn” af Gill Stratton.
Categories: at sy, beklædningKommentarer lukket til Bluse med trekvart ærme
Inspirationer kan komme mange steder fra. Ofte de mest uventede. Jeg sad i foråret i Rømø kirke til en koncert, og her var det et par af musikernes påklædning, der var startskuddet til ideen. Det var snittet, der var inspirationen.
Modellen blev syet med udgangspunkt i mit grundmønster. Mønsterkonstruktionen bestod af at samle hele brystindsnittet i taljeindsnittet samt lægge lidt mervidde til sidesømmen. Derefter tegnede jeg ærmet. Halsudskæring og længde blev tilpasset. Belægninger og knapoverspænd tegnet til. Skulderindsnittet blev delvis flyttet til skuldersøm som et hold af mervidde og resten syet som et skulderindsnit.
Taljeindsnittet foran blev meget stort. Efter det er syet, er det klippet op, så sømrummet er ca. 1 cm, og presset til hver sin side. Skitsen ovenfor angiver mange knapper. Helt så vildt blev det ikke.
Valget faldt på disse kvadratiske perlemorsknapper og deres form indbød til lidt større indbyrdes afstand.
Stoffet lå på lager, hvor det har ligget meget længe. Bomuldsstof med print.
Jeg fik ideen til denne vest fra en jakke/frakke med en stor krave, jeg så engang. Jakkens udtryk var ellers helt anderledes. Det var den store krave på jakken, der fangede min opmærksomhed.
I forbindelse med nogle stofrester jeg engang har fået, var der noget mørkeblå uld, som ville egne sig til opgaven. Først lavede jeg en broderiprøve for at vurdere stingtype, størrelse af broderiet og placering i forhold til kravens kant. Broderigarnet er uldgarn, bortset fra den grønne til venstre, som er perlegarn (bomuld). Garnerne er fra uldbroderikurset i Sverige.
Mønsteret til vesten blev tegnet og lagt på stoffet. Det kunne med nød og næppe være der, når den indvendige forkantbelægning blev delt i to. Denne deling blev klippet på skrå i håb om den ikke ville være for tydelig, når vesten var syet. Det virkede efter hensigten.
Der er for i vesten. Dette er ikke med på billedet. Foret er alm. forstof.
På kraven blev der riet to hjælpelinjer, der markerede hvor blomsterne skulle være. For at placere blomsterhovederne nogenlunde ens, klippede jeg et lille stykke papir, der var centrum i blomsten. Denne skulle ligge 1 cm fra inderkanten. Denne papirlap lå der, mens blomstens kronblade blev broderet med lange, enkeltliggende kædesting.
Jeg syntes selv ideen med papirlappen som hjælp, i stedet for flere rilinjer eller anden markering på stoffet, var god. Kort tid efter så jeg samme ide i en nyudgivet broderibog.
Så er alle blomsterhoveder broderet færdige. De har fået franske knuder midt i blomsten. De enkelte blomster varierer lidt. Det gør naturens blomster også.
Næste trin var broderi af stængler og blade. Stænglerne er kontursting og bladene er y-sting i rækker med et lille forsting som start. Bladene er broderet udefra og ind mod stænglen.
Derefter syning af hele vesten.
Til lukning valgte jeg nogle små hægter. Jeg havde først tænkt hægter i stil med norske tinhægter, men jeg vurderede, at de ville tage for meget opmærksomhed fra broderiet.
Den færdige vest med hægterne lukkede. Kraven går lidt ud over skulderne.
Måske var det både godt og skidt, der var den stofmængde, der var. Det viste sig, at kraven virkede noget fyldig. Dette både fordi jeg lige havde glemt at klippe sømrummet ned, men nok mest fordi, det ville have været bedre, at underkraven havde været i forstof, som ikke fylder sammenlignet med uldstoffet. For at kompensere lidt for dette, måtte jeg sy en stikning hele vejen langs kravens yderkant ca. 4 mm fra kanten. Det var ellers ikke meningen, der skulle være synlige sømme på vesten. Ved sammensyningen er den vendt igennem forets sidesøm.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Lille asymmetrisk tørklæde
På en håndarbejdsmesse i foråret købte jeg en opskrift på et lille asymmetrisk tørklæde. Opskriften er fra Hos Larsen – Knitdesign.
I lageret havde jeg noget ”Soft Alpakka” (60% alpakka og 40% akryl) liggende. Løbelængden var lidt kortere end hvad opskriften foreskrev.
Mønsteret består af vævestrik.
Asymmetrien opstår ved, at der i den ene side tages to masker ind på hver anden pind. På hver pind tages en maske ud i den modsatte side. Min erfaring med dette er, at i udtagningssiden kan det let blive for stramt, Især ved farveskiftene. Selv efter tørklædet er vasket og spændt lidt ud, har det stadig en buet form langs udtagningssiden.
Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.
Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.
Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.
Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.
Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.
Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.
Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.
