• 04aug

    Mit store barnebarn har på et tidspunkt fået en lille rygsæk, da hun var dagpleje- og børnehavebarn.

    Samme model er brugt til de tre små. I alle tre tilfælde er stoffet en rest møbelstof. Dette er kraftigt og giver god stabilitet i tasken uden yderligere afstivning.

    Bæreselernes længde kan reguleres.

    Bæreselens forløb gennem “D-ring” og reguleringsspænde.

    Den del af selen, som er i billedets nederste venstre hjørne sys øverst på rygsækken. I “D-ringen” sys en strop og dette sys nederst i rygsækken. Det fremgår af billedet ovenfor.

    Tags:
  • 21jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    En restepose med røde bomuldsgarner og en opskrift i bladet Hendes Verden resulterede i dette shortssæt til den lille på et halvt år.

    Shortssæt for.

    For at få ro på udtrykket, er bukserne primært strikket i rød, indtil det pågældende nøgle garn slap op. Da resteposen indeholdt flere forskellige røde garner, duede det ikke bare at skifte til en anden, da der ville være en nuanceforskel. Denne forskel ses ikke, når der sættes en anden farve imellem.

    Toppen af sættet indbød derimod til fri leg med de forskellige nuancer af rød. Nogle af dem slap op undervejs, men sådan er det med resteprojekter. For at undgå en masse endehæftninger, er disse strikket ind ved farveskift.

    På ryggen af toppen er der lukket med små knapper.

    Shortssættet fra bag.

  • 20jul

    Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.

    I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.

  • 08jul

    Nogle gange kan det være en fordel, at mobiltelefonen bæres hele tiden. For at imødekomme dette behov, har jeg syet en lille taske i læder, som beskytter telefonen godt. Etuiet er lavet til en Doro-klaptelefon.

    Telefonen blev målt op og jeg lavede en model i et stykke kraftig reklamepapir. Der skulle tages højde for, at læderet fylder mere end papiret; at læder er tykkere end papir.

    Designet blev i første omgang tænkt med en tværgående strop, som klappen skulle stikkes igennem.

    Efter form og størrelse på etuiet var på plads, tegnede jeg de enkelte mønsterdele op, så læderet kunne skæres efter disse mål. Mønsteret kan hentes her.

    De enkelte dele blev skåret ud. Der blev lavet syhuller, så delene passede overfor hinanden. På mønsteret angiver tal og bogstaver, hvilke sider, der hører sammen. Derefter var det bare at gå i gang med syningen. Dette er gjort med sadelmagersting.

    Undervejs i processen synes jeg ikke, at den valgte lukkeløsning virkede. Derfor blev der ændret til en magnetlås.

    Bagsiden af låsens overdel ville være synlig på etuiets forside, så derfor blev der tilføjet et stykke rødt skind, der dækkede låsens bagside. Se billedet herunder.

    Den færdige mobiltaske

    Tasken er sat på et stykke gjordbånd og dette bælte lukkes med en kliklås.

  • 04jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    Til den to-årige faldt jeg over et strikkekit med en kortærmet og kort sommertrøje i en farve, som jeg tit ser pigen klædt i.

    Modellen er fra Sandnes garn. Strikket i deres Mandarin Petit, som er 100% bomuld.

  • 26jun

    Den store af børnebørnene havde hele foråret talt om, at hun gerne ville have smækbukser. De skulle være lyseblå og i denim. I en stofbutik fandt vi noget stof, der levede op til kriterierne. Oven i købet var der glimmer på. Små glimmerpletter limet på stoffet.

    Udgangspunktet for modellen blev fra bogen: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg. Jeg ville gerne give pigen lidt indblik i processen fra ide til færdig beklædning. Så først måltagning. Dernæst mønstertegning. Jeg syede så en prøvemodel i noget tilsvarende stof, som blev brugt til at tilrette, så bukserne blev gode. Dette affødte endnu en prøvemodel, som pigen skulle prøve.

    Da tilretningen var på plads og tegnet ind i mønstret, blev dette lagt på stoffet.

    Der indgår mange elementer i et par smækbukser.

    Undervejs i selve syningen, skulle der også prøvninger til. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at hun synes, det var lidt træls med al den prøven. Jeg sagde til hende, at hun kunne spørge hendes mor om, hvordan det havde været, når jeg syede tøj til hende som barn. Dette undlod hun dog. Svaret hang i luften.

    Endelig var bukserne færdige.

    Smækbuker for

    Smækbukser bag.

  • 10jun
    Categories: at væve Comments: 0

    På en eller anden kreativ messe for nogle år siden købte jeg et kit fra firmaet Magiske Garner. Af kittet kunne blive to, lidt forskellige tørklæder vævet på samme trend og med hver sit islæt.

    Det var første gang jeg helt på egen hånd kastede mig ud i at væve med meget tynde garner. Og jeg tror, jeg lavede alle de fejl, der var mulige.

    Første udfordring var at lave trenden, som er stribet med henholdsvis garnet Milano NM 30/2, 100 % merino, og TUVI NM15 70% viscose og 30% tussah. Trendtrådene viklede sig sammen under trendinden, når den ene tråd hvilede, mens den anden blev trendet.

    Bomningen blev alt for stram.

    Under vævningen sprang utallige trendtråde, så der ofte skulle repareres og den efterfølgende endehæftning tog meget lang tid. Bortset fra det, gik vævningen nogenlunde.

    Den medfølgende opskrift angav en islætstæthed på 8 tråde/cm. Mit er blevet tættere.

    Første tørklæde fik islæt af garnet TUVI, som også var i trenden.

    Før vask målte det, uden frynser, 36 cm i bredden og 169 cm i længden. Færdigt mål er 33½ cm og 160 cm.

    Et nærbilede af tørklædet. Garnet TUVI er nistret. Min islætstæthed har varieret mellem10tr/cm og 14 tr/cm. Jeg har senere lært ved vævningen af dette tørklæde på et kursus, at vævning med tynde garner til et tørklæde, skal lægges meget nænsomt på plads med slagbordet.

    Det følgende tørklæde fik islæt med Japansk Uldcrepe NM 30 (1200TPI). Garnet er overspundet, har fået for mange snoninger, og vil så egentlig kinke (krølle) sammen. I produktionen er det fikseret, så denne kinkning undgås og det er glat, stort set, at væve med.

    Det er også et helt glat stof, der kommer af væven.

    Når så det efterfølgende bliver vasket, forsvinder fikseringen fra det overspundne garn og det vil trække sig sammen. Da det har været brugt son islæt, vil sammentrækningen finde sted i tværgående retning. Udseendet bliver et krøllet look.

    Mål før vask uden frynser: bredde 36 cm og længde 176 cm. Efter vask bredde 22 cm og i længde 164 cm. Sammentrækningen på tværs er lykkes.

    Principielt burde der kun være sammentrækninger på tværs. Altså et lidt plisseret udtryk. Det ses dog tydeligt, at der også er en form for bobler i de røde dele. Dette skyldes muligvis, at islætstætheden har været for stor. Den blev 16 tr/cm og langt over det anbefalede. Ved køb af kittet blev jeg rådet til at væve lidt tættere end angivet i opskriften, men igen var det den manglende viden og erfaring med overspundne garner, og tynde tråde i det hele taget, der gjorde det blev for tæt. Der er ret langt fra at væve kludetæpper, der skal bankes godt sammen samt viskestykker, der også skal have en vis tæthed og så til disse tynde tråde. Jeg er nu ret godt tilfreds med resultatet af begge tørklæder.

  • 31maj

    Overskriften henviser til tre af samme slags. Min nevø, som er høj og tynd har fået tre langærmede trøjer syet som sweatshirts. Der måtte lidt mønstertilretning til inden syarbejdet kunne igangsættes.

    Ud fra nevøens tætte kropsmål er der beregnet rørlig vidde, så tøjet er behageligt at have på. Udgangspunktet for mønsterarbejdet er en str. 164 i børnestørrelse. Der er lagt lidt til i vidde og der er lagt lidt til i højden på ærmegabet. Tilsvarende tilretning er foretaget i ærmekuplen. Desuden er skulderlinjen forlænget en anelse for at få lidt bredere skuldre. Øget længde på krop og ærmer er der taget højde for ved klipningen af de enkelte dele i stoffet.

    De to yderste er syet i isoli med ruet bagside. Den midterste er en tyndere jerseykvalitet.

  • 24maj
    Categories: at sy Comments: 0

    Min svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy nogle store “frugtposer” til pusletasken. Der er to blebørn i forskellig alder, og tanken var så en pose til hver, så det var let at holde orden i pusletasken og hurtigt at finde tøj og ble til det rette barn.

    Det blev til disse to poser.

    Poserne har flg. klippemål: 106 cm x 40 cm. De øverste 6 cm af sidesømmen sys ikke sammen, da det skal bruges til løbegang. Øverst et ombuk til løbegang på 2 – 2½ cm. Der er syet bund ved at lægge sidesøm og bund ovenpå hinanden og sy på tværs, så tværsømmen bliver 8 cm.

    Et kig ned i den pakkede pusletaske:

    Overbik og overskuelighed.

  • 30mar
    Categories: at sy, patchwork Kommentarer lukket til Hjertetæppe – et legetæppe

    Endnu et legetæppe er syet til et barnebarn som dåbsgave. Pigen er født lige før jul. Temaet for tæppet blev derfor hjerter og firkløvere.

    Herunder er arbejdsprocessen beskrevet i billeder:

    Forslag til hjertefigurer
    Mål på den valgte hjertefigur.
    Hjerteblokken opdelt og hver del markeret med et bogstav.

    Hver blok blev syet efter samme rækkefølge:

    Sammensyning af del B og C
    Del B og C.
    Til højre er det blå stof presset på plads.
    Til vendstre del BC syet sammen med del A. Til højre Del BC syet sammen med del D
    Et hjerteelement syet sammen.
    Hjerteelementer syet sammen med del F.
    Midterfeltet, del E, syet sammen med del F
    En færdig blok.

    Arbejdsprocessen blev rationaliseret så meget som muligt. Der skulle bruges mange stykker af delene C, D og F. Disse blev derfor sorteret op i bokse med skilt sat på. Hver hjerteblok er syet for sig, så delene A, B og E blev skåret for hver blok for sig.

    De første blokke.
    Vurdering af stofvalg til midterblok, den sidste blok i kanten og hvordan det hele kunne samles.
    Vurdering af størrelsen på midterblokken samt forslag til ramme om midterblokken.
    Et af oplægningsforslagene til tæppet
    Vurdering af bredden af de forskellige stykker til rammer.
    Endnu en vurdering af stof til rammer, da det viste sig, der ikke var nok af den lysere blå.
    De små sedler er hjælp til rækkefølgen af sammensyningen af blokkene.
    Det færdige legetæppe.

    Planen var, at der skulle maskinquiltes om alle hjerter. Det viste sig, at blive temmelig besværligt, også selvom der blev brugt overtransportør. Så i sidste øjeblik skiftede jeg til håndquiltning med brug af quilteramme. OG så ellers i gang. Det var en uge inden dåben skulle finde sted. Da alle hjerter var trukket op med quilt, manglede der lidt. Sidste quiltning er mellem det blå om midterblokken og den blomsterede ramme. Færdig lørdag – dåb søndag. Med til det hører, at jeg kørte afsted lørdag eftermiddag.

    Selvom arbejdet med blokkene var rationelt, opstod der udfordringer. De inderste rammer skulle passe både til midterblokken og til borten af blokke yderst., så de rer målt og beregnet mere end en gang.

    Tæppet måler ca. 125 x 125 cm.

  • 13mar
    Categories: at arbejde i læder Kommentarer lukket til Læderkursus

    Jeg har igen været på et inspirerende læderkursus. Arrangøren var Den faglige forening Håndværk og Design, Nordjyllands lokalforening. Kurset var veltilrettelagt, med en god progression i opgaverne.

    Første opgave var en kortholder. Her kunne vi vælge mellem to modeller. Disse er tilgængelige på denne side. Kortholderens form og størrelse var givet. Vi fik udleveret et papir med modellen tegnet op og hvor syhullerne var markeret. Disse valgte jeg at hugge ud med en 1 mm hugpibe, i stedet for at syle dem. Hugpiben var hurtigere. Gennem denne opgave blev de nødvendige håndværk gennemgået.

    Bagsiden til venstre. Forsiden til højre.

    Kortholderen kan rumme 3-4 kort.

    Næste opgave var også en kortholder. Her skulle vi finde en beskrivelse på instruktørens hjemmeside og følge den skrevne vejledning med mål og fremgangsmåde. Vi skulle altså være lidt mere selvhjulpne. Jeg fulgte ikke de angivne mål, idet jeg synes det gav mere mening, at min nye kortholder kunne rumme mit kørekort. Det er så gammelt, af det er den model, der er foldet på midten. Større end kreditkortstørrelse. Det hænder af og til, jeg er afsted, hvor jeg kun behøver kørekort og nogle få ekstra kort. For at få den nye kortholder til at passe til formålet, måtte jeg først lave afprøvninger i papir for at vurdere størrelse. I opgaven lå, at der skulle være to rum og det kunne jeg sagtens inddrage i min kort-/kørekortsholder.

    Kørekortet i det bagerste rum

    Til tredje opgave skulle vi være helt, næsten, selvhjulpne. Nu skulle vi selv definere formålet med lædergenstanden, designe, lave afprøvninger og endelig udføre den i læder. Jeg valgte at lave et etui til stofsaksen, så den er godt beskyttet, når den skal med på kurser.

    Alt i alt et godt og udbytterigt kursus. Tak til arrangørerne.

  • 08mar
    Categories: at kniple, at sy Comments: 2

    I familien har vi en dåbskjole, som efterhånden har 87 år på bagen. Den er syet til min mor af min mormor i 1938. I morgen, søndag, skal den i brug igen, idet mit barnebarn skal døbes. Det er således 4. generation, der skal have den på. Barnet er meget savlende, så derfor har jeg syet en hagesmæk, som kan bruges sammen med dåbskjolen.

    Dekoreret med lidt broderi syet med kontursting og kantet med en kniplet blonde. Denne blonde har jeg kniplet for mange år siden og den er kniplet på min mormors kniplebræt. Altså den mormor, som i sin tid har syet dåbskjolen. Kniplingen er 13 mm bred.