Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Jule- og nytårstiden har budt på syning af heldragter til to af børnebørnene.
Til den nyeste, som ved fødslen nærmest svømmede rundt i en str. 56 cl., som var mindste størrelse i bogen‘), har jeg tilrettet mønstret i denne str. til en mindre størrelse. Fjernet lidt her og der.
Den blev syet i julehelligdagene, så stofvalget var fra lageret. Det blev dette jordbærstof.
Den er lukket med tryklåse, som er syet på i hånden.
Til den 1½ årige, var der behov for en sovedragt til brug i vuggestuen. Jeg fandt noget uldblandingsstof og der komme denne dragt i str. 92 cl. ud af det.
Dragten er lukket med en lynlås. Forbedring vil være, at sætte en ribkant i halsen og lade lynlåsen fortsætte derop, så halsåbningen blev smallere. Håber den kan bruges alligevel.
*) Modellen og mønstret er fra en tysk sybog: Kinder leicht! Nähen mit jersey für Babys und Kids. Forfatter: Pauline Dohmen. Der er mange gode modeller i bogen.
Dette strikkearbejde har været flere år undervejs. Det er et stort mønsterstrikket sjal. Et af den type, hvor der startes med tre masker i spidsen og så tages ud på hver omgang. I starten strikkes frem og tilbage og når der er masker nok til, at der kan strikkes rundt, slås der nogle klippemasker op ved omgangsstart. Derefter rundstrikning og der begyndte jeg også at strikke efter diagrammet. Når sjalet er strikket, klippes op inden der strikkes kant. Mit udgangspunkt til sjalet var et korsstingsdiagram til et vægtæppe. På mønsterdiagrammet tegnede jeg skrå linjer, der angav udtagningerne.
Påbegyndte så motivet, hvor jeg synes det blev pænest og sluttede ligeledes et sted, hvor motivet blev harmonisk. Det ville ikke blive så pænt, at hakke hovedet af en fugl, eller lign. Derfor er det også blevet rigeligt stort. 260 cm i bredden for oven og 120cm i dybden.
I sommeren 2019 var jeg på besøg i Husum i det vestlige Slesvig. Husum er hovedby i Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Jeg besøgte museet og der var en alkove med et sengeforhæng.
Motivet var det jeg strikkede på sjalet. Jeg havde så meget lyst til at løsne båndet, så jeg kunne se omhænget i fuld bredde, se bagsiden samt røre ved det, men på et museum må man desværre kun se med øjnene og ikke med fingrene. Inde i alkoven er der halmflet, som har til formål at skærme den sovende fra kulde fra væggen. Altså isolering.
Alkoveforhænget var vævet. Sikkert i teknikken Beiderwand. En dobbeltvævningsteknik, hvor motivet på bagsiden er omvendt i farverne. I følge en vævebog, skulle teknikken have været udbredt i Slesvig-Holsten i 1600- og 1700- tallet. De blev vævet i forskellige farver alt efter deres brug. Den grønne er således til sommerstuen, mens røde blev anvendt til bryllup.
Jeg har indtil videre kun set grønne. Begge med samme motiv. Det næste sted jeg så vævningen, var på museet på Hallig Hooge, som er en af de frisiske øer i Vadehavet. Her var det en dug på et bord.
Det er disse motiver, der er omsat til korssting.
Det strikkede sjal skulle have en bort og her blev jeg inspireret af gamle korsstingsmønsterbøger. Bladranken er inspireret fra en af disse. Til belægningen på borten har jeg taget udgangspunkt i et element fra sjalets motiv. De små cirkler, der indgår i nogle af blomsterne, blev til en mønsterrapport med cirkler. Det er det eneste af sjalets motiv, som kunne strikkes, mens jeg snakkede med andre. Resten har hele tiden skullet tælles. I belægningen er der også indstrikket initialer og årstal for færdiggørelsen. Det er i dag 31/12 – 2024, så jeg nåede lige at blive færdig i år.
På billedet ses lidt af bagsiden af sjalet. Som det ses, er de medløbende tråde jævnligt bundet under strikningen, for at undgå lange følgetråde på bagsiden. Der var steder, hvor en mønstertråd skulle hen over 40 masker, inden den igen skulle strikkes.
Sjalet er strikket i Kaunigarn 8/2 i uld med sort bundfarve og en selvskiftende mønsterfarve til motivet.
Disse fingerhandsker med hjertemønster på håndryggen var fra starten tiltænkt til barnebarnet på 9 år. Jeg startede på arbejdet på en togtur og havde ikke specifikke mål på pigens hånd. Da jeg havde strikket et stykke, kunne jeg se, at de ville blive for store til hende. I stedet blev de strikket færdige, mens der blev gjort strikkenotater. Så kunne de blive julegave til hendes mor. Derefter strikkede jeg et par mere i tyndere garn og med tyndere pinde efter præcis samme fremgangsmåde. Disse blev julegave til barnet.
Størrelsesforskel på de to fingervanter. Samme masketal og fremgangsmåde.
På håndryggen er der hjerter. I håndfladen er der et lille rudemønster.
Mønster på håndfladen. Her barnestr.
Tommelfingeren fik sit eget mønster.
Mønster på tommelfingeren
Fingervanter med hjerter(strikkeopskrift)
Voksenstr. Løbelængde: 50 g = 150 m. Pind nr 3,5. Garnet var tvundet løst, så det var fyldigt. Det hvide garn og det røde er to forskellige slags.
Børnestr. Løbelængde: 50g = 150 m. Strømpegarn fra brugsen. Pind nr. 3.
Slå 44m op på fire pinde. Strik rib 2r, 2vr, 28 omg.
På næste omgang skiftes til glatstrik og der tages ud til 48 m. 1. omg. på diagrammet er med 48 m.
Næste omgang begynd mønsterstrik.
På 2. omg. begynder udtagningskile til tommelfinger. Strik samtidig efter diagram. Den takkede del af diagrammet længere nede.
Efter der er sat masker af til lillefingeren, slås to m op over lillefingerhullet og der strikkes tre omgange i bundfarven.
Derefter strikkes pegefinger: 6m fra håndfladen og 7m fra håndryggen. Slå 3m op. Ialt 16m i pegefingeren. Strik 22 omg
Langfingeren: 6 m. fra både håndfladen, saml. 2 m. op langs pegefingeren, 6 m fra håndryggen og slå 2 m. op. Ialt 16m i langfingeren. Strik 25 omg.
Ringfinger: 7 m fra håndfladen, saml 3m op langs langfinger og 6m fra håndryggen. Ialt 16 m. Strik 22 omg.
Lillefinger: Sæt de 12 hvilende m på pinden og saml 2 m op. Ialt 14 m. Strik 18 omg.
Tommelfinger: Sæt de 17 hvilende m på pinden og saml 3 m op. Ialt 20 m. Strik 17 omg.
Alle fingre afsluttes med at strikke 2r sammen hele vejen rundt. Klip tråden og træk den gennem alle masker. Hæft ende.
Tip: Når der skal samles masker op langs en strikket finger, kan det være en god ide at samle flere masker op og på næste omgang tage ind til det angivne masketal. Herved kan der undgås huller, hvor der samles masker op.
Når venstre hånd strikkes, læses diagrammet fra højre mod venstre.
Når højre hånd strikkes, læses diagrammet omvendt. Altså fra venstre mod højre.
En hynde til en tripp trapp stol gør den mere behagelig for barnet at sidde på. Gerne mere end en hynde til stolen, da der let kan komme behov for vask, når barnet selv begynder at øve sig på at spise.
Jeg har syet nogle stykker til mit barnebarns stol. De er syet som hynder med fyld bestående af 1 cm tyk skumgummi. For at holde hynden på plads, er der syet to strimler stof på, som trækkes om pladen, som sædet består af. Stofstrimlerne er kantede med elastik. På billedet herunder er anvendt foldeelastik.
Undersiden af sædepladen
Hynden trykket på sædepladen
Processen var, at først tegnede jeg pladen af for at få form og størrelse. Der blev klippet to stykker, da en hynde skal have både en over- og en underside. Ligeledes blev der klippet de to stykker stof, der skal trækkes over sædepladen, så hynden sidder fast uden at barnet kan ‘køre’ rundt med den.
Først blev der syet elastik på den frie side af de to stofstrimler. Derefter blev det stykke, der havde buet kant, lagt ret mod vrangsiden af hyndeoverstykket.
Tilsvarende blev det lige stykke lagt vrang mod ret på hyndeunderstykket.
Så blev der syet sammen på tre af siderne. Siden med rundingen, som er sædets bagkant, blev ikke syet. Den åbning brugtes til at vende betrækket samt lægge skumgummistykket ind.
Næste trin var sammensyning af åbningen med fyldet indeni.
Til sidst en overlock og vendt om. Så er hynden klar til at komme på stolen.
Min svigerdatter beskrev en trøje, hun havde set, som hun kunne tænke sig til den lille, snart 1½-årige. Trøjen var ribstrikket og havde små vinger over ærmekuplen.
Alm. ribstrik, 1 r, 1 vr, er ikke min stærke side, så i stedet er trøjens mønster strikket således:
Retside: strik ret
Vrangside: Strik 1 r, 1 vr og gentag hele pinden.
Grundmodellen, der passede til min strikkefasthed, fandt jeg i et gammelt tillæg til Hendes Verden fra 2020. Det var en helt glatstrikket trøje med tilsatte ærmer.
Trøjen blev strikket og monteret. Derefter strikkede jeg vinger ved at samle masker op langs den alleryderste række på trøjens for- og bagstykke, helt tæt op til ærmets isyning. Start det sted på for-/bagstykke, hvor ærmegabsaflukningen slutter og der er strikket lige op.
Masker samles op til at strikke vinger
Vingerne er strikket således:
alle masker strikkes
pind: alle masker strikkes
pind: luk første maske af og strik resten
pind: som 3. pind
pind: som 3. pind
pind: som 3. pind
pind: som 3. pind
pind: som 3. pind
pind: luk 2 første masker af og strik resten
pind: luk 2 første masker af og strik resten
pind: luk 3 første masker af og strik resten
pind: luk 3 første masker af og strik resten
pind: Luk alle maske af.
Det letteste er, at 1. pind strikkes fra retsiden. Aflukningerne i starten af pindene gøres så glidende som muligt ved at tage sidste maske løst vr. af. Vende arbejdet og tage den løs af igen samt den næste maske tages løst af og første maske trækkes over. Herved undgås en “trappeagtig” aflukning. Der strikkes fortsat i samme mønster som trøjen.
Strikket trøje med vinger
Hvis vingerne skal stå mere op fra trøjen, kan der tages nogle masker ud på første pind, så vingen kommer til at bestå af flere masker. Det har jeg ikke gjort i denne model.
Dette tørklæde er resultatet af et ugekursus på Rødding Højskole. Kurset var et skaftevævningskursus med magiske garner som omdrejningspunkt. De magiske garner er nogle, som får deres endelig form i efterbehandlingen i varmt vand. De er overspundne. Dvs, at de har fået mange flere drejninger i spindingen end garnet normalt tilføres. Overspinding kendes fra når man snor en snor ved at dreje den mellem to blyanter. Når den er oversnoet, laver den løkker, når den slappes. Dette kaldes kinker eller kurrer. Under vævning med de overspundne garner er de glatte og til at arbejde med. Det er først i efterbehandlingen i varmt vand, at magien opstår.
Min inspiration var efterårsløvets flotte farver. Jeg havde medbragt nogle garner, som passede ind i den farveskala. Et entrådet uldgarn, der var plantefarvet med gyldenris på alunbejse samt en entrådet uldgarn, der indeholdt 20% rensdyrhår og som var plantefarvet i skvalderkål. Derudover en meget tynd to-trådet grøn kamgarn (uld). Resten af garnerne fandt jeg i underviserens medbragte garnlager.
Trenden kom til at bestå af en tråd af hver af flg.: gul hør, grøn kamgarn, skvalderkålsfarvet uld med rensdyrhår, gyldenrisfarvet uld, merc. bomuld fra Venne i farven messing, Denby Nm 15 (lambswool) i farven rød fra Magiske Garner, Crepe 40 Z NM 40 (uld) fra Magiske Garner. Den sidste tråd var meget tynd og skulle ligge dobbelt. Det løstes ved at tage et garn i tilsvarende kvalitet i farven bordeaux. Der var således otte garner i garnstativet under trendingen, men i væven skulle de fremstå som syv tråde. Det er de to tynde tråde, som er overspundne (magiske). De øvrige er stabile garner.
Kam 40/10 med en tråd i søl og to tråde i rit. I hver kant 12 tråde merc. bomuld søllet som trendreps og med tre tråde i rit. Bindingen er en 2-2 kipper. Fire skafter og fire tramper.
Så er vævningen i gang
I starten sprang der trendtråde. Det var hørtrådene, der var udfordringen. Jeg havde netop ønsket at arbejde med flere forskellige materialer i trenden samtidig. Billedet ovenover giver indtryk af, hvor tynd vævningen er. Nærmest gennemsigtig.
Min største udfordring var at lære, at væve løst nok. Målet var 6 islæt pr. cm. Det lykkedes ikke helt.
Måling af islætstætheden
Vævningen inden efterbehandlingen
Da tørklædet var vævet, blev enderne ordnet med en smal zig-zag. Før efterbehandling målte det 35 cm x 172 cm.
Det er vævet med Crepe 40 Z – NM 40 i islæt, som er et overspundet garn. Det færdige tørklæde blev efterbehandlet ved at blive lagt i varmt vand og bearbejdet en smule. Da islættet er et overspundet garn, og en af de syv tråde i trenden ligeledes var overspundet, var planen, at det skulle trække sig sammen på tværs og lidt i længderetningen. Det færdige tørklæde måler 21 cm x 146 cm og overfladen er blevet rynket eller lodret bølget.
Det efterbehandlede tørklæde, nærbillede
De hvide småstritter stammer fra garnet med rensdyrshår. Disse har ikke taget imod farve, da garnet blev farvet.
Kanten, som var søllet i trendreps med tre tråde i rit, fremstår bølget.
Resultatet er blevet et florlet tørklæde, der vejer 54 g. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og har bestemt mod på at arbejde videre med tynde garner i væven.
Danmarks Lærerforening har i år 150 års jubilæum. I den anledning har der været forskellige vinkler på at fejre jubilæet. Jeg er kommet ind i billedet, idet jeg blev spurgt, om jeg kunne designe noget tekstilt, som markering af jubilæet. Det blev til et par strikkede vanter, der indeholder elementer fra foreningens logo.
Jubilæumsvanter. DLF 150 år
Strikketeknikken er tofarvestrik rundt på fire pinde. På håndfladerne af vanterne er brugt endnu et symbol fra foreningens logo.
Jubilæunsvanter – håndflade
På tommelfingeren blev der plads til foreningens navn, DLF. Forkortelsen for Danmarks Lærerforening.
Jeg tegnede diagrammer over vanterne. Når de skal strikkes, skal tommelfingerdiagrammet læses samtidigt med henholdsvis venstre og højre hånd.
Venstre hånd
Tommelfingerkilen
Højre hånd
Strikkeopskrift og diagrammer er også publiceret på DLF’s hjemmeside (rul lidt ned). Vanterne er strikket i en størrelse damehånd. Ønskes vanterne større, vælges tykkere garn og pinde.
Categories: at båndvæveKommentarer lukket til Bånd med prikker vævet på vævespjæld
Et vævespjæld kaldes også en båndvæv. Det er en plade med riller og huller. Tilbage i almuetiden kunne et fint udskåret vævespjæld være en kærestegave fra en ung mand til hans udkårne. Vævede bånd var der brug for i dagliglivet i en tid, hvor elastikken endnu ikke var opfundet. Så kunne strømper holdes oppe med et vævet bånd. Der var også mange andre anvendelser for de vævede bånd og de var tit flot vævede med flotte farver og mønstre.
På Østerbottens Museum i Vasa, Finland, så jeg et maleri af en ung pige, der væver på sit vævespjæld.
Trendens ene ende er fastgjort til et punkt udenfor maleriet og den anden ende er hæftet til en snor om livet på pigen. Samme teknik fungerer stadig og er den måde, jeg har vævet mit bånd på.
Mit båndvæveri denne gang blev igangsat af, at jeg havde sagt ja til at komme på læreruddannelsen i Aarhus og fortælle lidt om vævning og min vej ind i det. Et af eksemplerne blev båndvævning på vævespjæld samt lidt historisk om dette. Opsætningen blev med hvid og brun. Dette skyldes alene, at jeg havde noget bomuldsgarn, 8/4, liggende, som engang er blevet rullet op med to hvide og en brun tråd samlet. Det brugte jeg som trend, fordelt som det var med to hvide og en brun tråd.
Jeg målte en passende længde af og i alt 27 trendtråde. Så blev vævespjældet trendet.
Mit vævespjæld er i sin tid købt gennem Højskolernes Håndarbejde og kan både fungere som vævespjæld som her, eller det kan vendes en kvart omgang. Derved kommer hakkerne i enderne til at være op og ned, og der kan nu vikles trend direkte om pladen og stoppevæves på pladen. Det samme som når der væves på en pap- eller træplade som herunder.
Linealen øverst vippes, når der skal indføres islæt fra venstre, da jeg som højrehåndet synes det er sværere at plukke dette skel op med venstre hånd. Der væves ved at have trendtråden på en lang nål uden spids.
Tilbage til vævespjældet. Min opsætning var denne:
Det er vigtigt, at trenden placeres i midten af vævespjældet.
Så var det ellers bare at væve derudaf.
Til vævning på vævespjæld har jeg som regel islættet rullet op i dunter. Det synes jeg er lettere at styre, end på en lille fladskytte. Trendtrådene dækker stort set islættet. Kun i kanten er islætstråden synlig som små prikker. Derfor vælges samme farve til islæt som trendens yderste tråd. Fordelingen med to hvide og en brun trendtråd hele vejen på tværs, giver det prikkede mønster på båndet.
Efter at have vævet til trendens anden ende, skulle jeg tage stilling til en afslutning. Det blev til at lave flettede frynser, hvor hver lille fletning består af ni tråde, tre og tre med en brun i midten af to hvide i hvert fletteben. Det gav denne fletning.
Som afslutning på fletningen er en trendtråd snoet et par gange om trådene og låst med knude til sidst.
Det vævede stykke af båndet måler godt 120 cm og de flettede frynser 10 cm. Båndets bredde er 2 cm. De flettede frynser er med til, at båndet syner lidt længere.
Mit bånd tænker jeg anvendt som et bælte over en storskjorte eller lign.
Categories: DiverseKommentarer lukket til Emaljearbejder
Jeg har været på emaljekursus i Den faglige forening Håndværk og Design. Det er anden gang, jeg prøver at arbejde med dette materiale. Sidste gang kom der dette ud af det. Det er nogle år siden, så teknikken skulle lige opfriskes.
Mit første arbejde blev et nøglevedhæng. Formen savet ud i et stykke kobberplade. Emaljepulver på. Som dekoration blev der lagt tre glassplinter og et L blev formet i kobber og lagt ovenpå. Efter første tur i emaljeovnen, hang øverste del af den pålagte kobbertråd ikke helt fast. Arbejdet fik et lag transparent emalje og en tur mere i ovnen. Så var det hele hæftet og dækket.
Billedkvaliteten er dårlig. Nøglevedhænget hænger nu på mit barnebarns skoletaske iblandt mange andre dimser.
Til næste arbejde, ville jeg prøve at arbejde med emalje på en ujævn overflade. Altså en overflade, hvor jeg havde formet overfladen med tænger. Først udglødede jeg kobberet, inden jeg savede. Det gjorde savearbejdet noget nemmere. Udglødning vil sige kraftig opvarmning og derefter direkte ned i koldt vand. Denne chokbehandling gør metallet mere bøjeligt og lettere at bearbejde. Savearbejdet gik også noget lettere, end i første arbejde.
Derefter blev der lagt emalje på og som pynt små glasstykker, der lignede små blomster. Disse hedder millefiori. Desuden også små metalringe, men de forsvandt under brændingen i emaljeovnen.
Nogle steder er emaljen drysset af. Overfladen har nok været for ujævn. Da det hele var koldt, blev det monteret med en brochenål på bagsiden. Sæt en sådan øverst på brochen for at undgå, at smykket vipper udad, når det sidder på tøjet.
Den tredje ting jeg nåede, var en engel. Her var udfordringen især savearbejdet. Desuden valgte jeg at prøve at lægge emalje på både forsiden og bagsiden, så den kan hænge frit i rummet.
Først blev kobberet udglødet, formen tegnet op og savet ud. Vingernes yderkant er lidt tilfældige og ikke tilstræbt ens. Gennem savearbejdet, var englens krop blevet noget ujævn, så den blev banket flad på en ambolt. Vingerne fik lidt bølger, lavet ved hjælp af tænger. Dog ikke mere bølget, end emaljen ville blive liggende på figuren.
Først blev bagsiden emaljeret.
Bagside
Derefter forsiden. For at få den i emaljeovnen anden gang, blev der konstrueret en holder, der rørte minimalt ved figuren. Den svævede nærmest kun på få punkter. Ved anden brænding, blev bagsidens emaljer lidt mere mørke og udflydende, end da de var lavet i førte omgang. Det er jo en balancegang, hvornår det har fået nok. Jeg ville gerne have, at de små dekorationsstykker på forsiden smeltede helt ud. Det lykkedes.
Forside
Englen måler ca. 8 cm i højden.
Emalje er et spændende materiale, at arbejde med og det giver samtidig en god fornemmelse for metalarbejde. Pladestykker klippes på pladesaks, hvis ikke der er et stykke, som passer i størrelse. Udglødning, savning, boring af huller inden emaljering, filning af kanter, vurdering af emaljelaget og endelig vurdering af smeltningsgrad. Det var spændende at følge arbejdet, når det kom ud af ovnen og fik sin endelige farve. Selvom der på bøtterne med emaljepulver stod hvilken farve det var, var det mest at betragte som vejledende.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Bobletrøje
Jeg har fået noget garn forærende. Ren uld og i en ujævn spinding. Dog regelmæssigt ujævnt.
Den vejledende pindestørrelser var enten 12 eller 15. Pinde 12 gav en passende tyngde og samtidig lethed i strikket. Allerhelst vil jeg strikke på rundpinde, men pindene jeg havde i str. 12, var jumperpinde, så der var ingen vej udenom at strikke frem og tilbage og sy sammen derefter. Dog var garnet uegnet til sammensyningen. Et strømpegarn i den pinke farve blev løsningen til sammensyningen.
Regelmæssigheden i den ujævne spinding medførte, at de tykke og de tynde steder af garnet havde det med at klumpe sig, så overfladen blev bobleagtig.
Trøjen er strikket til et barn på 8 år. Hun skal nok kunne holde varen i den.
Categories: at sy, at væve, taskerKommentarer lukket til Taske i kraftig stof og skind
På et tidspunkt vævede jeg nogle stykke stof til tasker. Trenden er jute og opsætningen er 40/10 på seks skafter og søllet lige over. Trendbredde er knap 30 cm. Islættet og bindingen varierede for hvert stykke.
På dette stykke var islætsgarnet 100% polyester, fremstillet af plasticflasker. Ifølge banderolen er der medgået mellem 2½ og 3 flasker pr 50 g garn. Løbelængde: 50 g = 100 m.
Bindingen er en kippervariation.
Skindet til tasken er klippet ud af kasserede skindjakker.
Tasken er syet som en gave. Derfor havde jeg ikke konkret viden om, hvor lang en rem, der var ideel til modtageren. Remmens længde skulle kunne reguleres, hvilket blev med D-ringe. Samtidig er der karabinhager med drejeled i hver ende af remmen. For at få både kararbinhage og D-ringe til at fungere, måtte der et mellemstykke af skind til.
Den færdige taske.
Indeni tasken er syet navn på modtageren, for at gøre tasken mere personlig.
Categories: at hækle, at syKommentarer lukket til Overall til et-årig
Til den lille et-årige piges fødselsdag tidligere på måneden, havde jeg syet overall. Modellen er gammel, idet den er fra “Børnetøj du selv kan sy” af Elsebeth Gynther & Bjarne Solberg. Bogen er oprindeligt fra 1977 og er genudgivet 2008. Faktisk er min bo så gammel, at jeg havde gemt et aftegnet mønster fra bogen med netop disse overall i str. 1 år. De har sikkert været syet til den lilles far for over 30 år siden.
Selerne kan reguleres med D-ringe.
Der er baglommer på bukserne. Disse er rundede i formen og det kan være svært at ombukke sømmerummet, så det holder formen. Jeg tænkte, at det må kunne gøres på en smart måde, så jeg syede en ritråd i ombukslinjen med en kontrastfarvet tråd.
Derefter bukkede jeg sømmerummet om på vrangen, så ritråden lå i ombukket. Sømmerummet blev presset.
Ritråden blev fjernet og lommen stukket fast på buksernes bagstykke. Det var en nem metode, som kan anbefales, hvor sømmerum på en runding skal bukket om på vrangsiden.
Som tillægsgave fik den et-årige også en lille bamse, som faktisk kan være i forlommen på bukserne.
På billedet herover ligger bamsen på et stykke A-4 papir på den korte led. Den passer lige til pigens hånd.
