Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
I foråret fik jeg et strikketillæg til et ugeblad af en bekendt. I dette blad var der en fin sommertop, som i min udgave blev til denne.
Modellen er Vesterby Crea No. 19. Jeg har strikket den i et blandingsgarn, ORGANIC TRIO fra Hjertegarn. 50% merino uld, 25% bomuld og 25% silke. Strikket på pind nr. 5. Toppen er strikket oppefra og ned.
Mønsteret består af 44 pinde, så det var bare at holde tungen lige i munden og holde regnskab med de strikkede rækker. Det var en god strikkeudfordring og denne gang fulgte jeg opskriften slavisk. Selv den drejede ribkant nederst, hvor der strikkes drejet på både ret- og vrangmasker.
Som vanligt er en strikket top blevet færdig ved efterårets komme, men det bliver vel sommer også næste år. Eller den kan måske bruges som vest.
I forbindelse med forberedelsen til tidligere omtalte miniworkshop i dominostrik, blev jeg inspireret til at strikke et tørklæde i domino. Mange tørklæder er lodrette i siden på langs. Dominoteknikken gav mulighed for at lave et anderledes udtryk, hvor dominomodulerne står på spidsen og derved giver en hakket kant på langs af tørklædet.
Garnet er MAGIC Sock Yarn fra Mayflower (100g = ca. 400 m) og der er strikket på pind 3. Garnet er valgt, fordi det har farveskifte og derved ville den strikkede flade blive mere levende. Og så lå det på lageret. Der er brugt 135 g garn.
Først tegnede jeg en skitse for at få overblik over rækkefølgen af de enkelte moduler.
Som det fremgår af skitsen, så bygges tørklædet op i diagonale rækker.
Hvert modul starter med 37 m. Processen beskrives herunder i billeder. Farverne på disse billeder er desværre blevet mærkelige.
Modul 1 og 2 strikkes hver for sig.
Modul 3 strikkes ved opsamling langs modul 1 og 2
Start på modul 4.
Modul 4 starter med at strikke masker på langs venstre kant af modul 3 samt hjørnemaske så præcist som muligt over indtagningen fra modulet nedenunder. Aflukningsmasken fra modulet under kan man lade stå åben og så bruge denne maske som hjørnemaske. Derefter strikkeopslås de resterende masker til modul 4. Den isatte sikkerhedsnål er hjælp til at holde styr på forside og bagside. Forsiden skal vende frem, når nye moduler skal sættes til.
Modul 1-4 er nu strikket.
Modul 5 strikkes for sig selv. Modul 6 strikkes mellem modul 5 og 2. Se evt. skitsen ovenover.
10. modul er strikket og på vej med modul 11.
Sådan blev det.
Tørklædet måler 114 cm på langs og har en bredde fra yderspids til yderspids på 25 cm. At det ikke er strikket længere skyldes, at det sikkert vil vokse lidt i brug.
Farverne på billedet er mere i overensstemmelse med tørklædets farver. Min forventning til overfladen blev indfriet. Det er altid spændene med farveskiftegarn, hvordan skiftene tager sig ud og hvor lange de enkelte farveforløb er.
Barnebarnet er nu nået til 4. kl., hvor vinkelmåling begynder at fylde mere i matematikundervisningen. En god tegnetrekant er et godt hjælpemiddel til dette og til mange konstruktionsopgaver. For at forlænge holdbarheden på tegnetrekanten, syede jeg et etui.
Tegnetrekanten i etuiet
Etuiet er syet i rester fra produktion af presenning til lastbiler. Etuiet består af to dele. Den ene del er en ligebenet trekant. Den anden del er samme ligebenede trekant tilføjet en trekantet klap. Først tegnede jeg omridset af tegnetrekanten på papir. Derefter tillagde jeg 1½ cm sømmerum hele vejen rundt. For at tegne klappen, indtegnede jeg vinkelhalveringslinjerne til hver vinkelspids. Deres skæringspunkt blev spidsen af klappen, som blev spejlet om den tilhørende katete. Så var de to mønsterdele klar til at blive tegnet over på presenningen og klippet ud.
Syprocessen:
Påsyning af et stykke velcro, krogdelen, på den ligebenede trekant
Påsyning af det andet stykke velcro
Sammensyning af etuiets to sider. Syet med trykfods afstand for at lette udtagning og isætning af tegnetrekanten
Etuiet syet sammen og velcro syet på
Til sidst blev der lavet et navneskilt, også i presenning, Dette blev syet ovenpå velcroen på klappen, på etuiets yderside. Derved er påsyningen af velcrostykket ikke synligt, nå etuiet er lukket.
Det lukkede etui til tegnetrekanten
Jeg har tidligere syet i presenning og har også brugt det i undervisningen. Eksempler kan ses her, her og her.
Rook og Rokie er to hæklede rokker. Det er et hyggeprojekt sammen med det ni-årige barnebarn. Hun havde et sted på internettet set nogle hæklede fisk med en lille fiskeunge, der kunne være inde i munden på den store. Sådan en kunne hun godt tænke sig, så jeg synes hun skulle lære at hækle og så kunne hun lave den lille. Vi fik købt garn, der passede i farve og kvalitet. Det skulle være hæklevenligt for en begynder. Valget faldt på Peruvian highland wool fra filcolana. Vi brugte hæklenål nr 5 og 5½.
Rokie og Rook
Først tegnede pigen en skitse af fiskene, som vi brugte som støtte for formen.
Rook: 12 luftmasker og en vendeluftmaske. 4 rk fastmasker. Derefter tage inde i start og slut af hver række, stadig fastmasker, til der er 2 masker tilbage. Hækl en mere tilsvarende.
Rokie: 22 luftmasker og en vendeluftmaske. 8 rækker fastmasker. Derefter skiftevis en række fastmasker med indtagning i begge sider og en række uden indtagning til der er 10 masker tilbage. Derefter indtagning på hver række til der er 2 masker til bage. Hækl en mere tilsvarende. Midt på opslagningsrækken er der hæklet 14 fastmasker i to rækker. Det er, hvor munden skal være. Dette gøres kun på den del, der skal være oversiden af fisken.
Rokkerne skulle have fyld. For at den lille kunne være i munden på den store, blev der syet en lille pose i lærred.
Mundpose til den store hæklede rokke.
Posen er syet i hånden, da den ikke er så stor. Stoffet er klippet, så den lille let kan være deri.
Da begge sider var hæklede, er der broderet øjne med sort bomuldsgarn. Den lille fik også lige en mund. På den store blev der syet sammen på landsiden ved siden af mundstykket. Derefter blev lærredsposen lagt på plads og syet fast i kanten med små kastesing. Nederst blev posen hæftet lidt til den del, der er undersiden af fisken.
Få sting omkring posens spids holder den på plads.
Den lille blev syet sammen med kastesting og blev stoppet med fyld. Den store blev hæklet sammen med fastmasker langs de to sider. Fyld blev stoppet i, inden der blev hæklet helt sammen. På dette sted i processen afveg vi fra skitsen, idet pigen gerne ville have den store fik finner, så den blev mere trekantet. Der er gradueret med stangmasker, halvstangmasker og fastmasker langs finnerne for at opnå den ønskede form.
Lille Rook er svømmet ind i munden på Rokie.
Halen på den lille er aflukningstråden. På den store er halen en hæklet luftmaskerække. Til slut blev de to rokker navngivet. Rook og Rokie.
Selvfølgelig skulle begge med i seng og den lille blev pænt inde i munden på den store hele natten. Det var et hyggeligt barnebarns-bedstemor projekt.
En opgave fører tit til nye inspirationer. Så jeg udviklede to glasbrikker mere i dominostrik. I disse er der arbejdet med strikkeretningen for de enkelte dominomoduler. Altså retningen for indtagningerne. For at tydeliggøre indtagningerne, er der taget ind med tydelig midtermaske. Denne metode ses i vejledningen herover på side 5.
På billederne herunder er der ved siden af den strikkede model indsat en arbejdstegning, der viser hvor der startes på de enkelte moduler (den røde prik) samt angivelse af om maskerne skal slås op eller samles op.
Modul 1 og 4 sys sammen til sidst. Alternativt kan der samles masker op langs modul 1 opslagning, og disse kan strikkes sammen med sidste maske i modul 4 undervejs. Vælges denne løsning, skal sammenstrikningen foretages med retmasker fra vrangsiden og efter arbejdet er vendt, tages første maske vrang løst af.
Første opgave var broderede mandalaer. Udgangspunktet er en cirkel med centrum angivet. Broderiet udgik fra et kryds over centrum.
Min erfaring er, at der skal broderes en del, for at det ser ud af noget. Den yderste til højre, er ikke blevet færdig.
Næste opgave handlede om gobelinsyning eller broderi på stramajstof. Et område, som ikke har haft min bevågenhed tidligere. I oplægget var eksempler på forskellige sting, som var velegnede at bruge på stramajstof. Tråden skulle helst have en tykkelse, så stoffet blev dækket. Det blev til denne prøve. Der er her syet med amagergarn med fuld tråd. Her åbnede sig en verden for mig m.h.t. stramajstof, som kalder på udforskning.
En af dagene på højskolen var der indlagt en udflugt. Dette førte til det næste emne, som var at brodere et landskab. Opgaven skulle være overkommelig, så formatet på broderiet var 7 cm x 7 cm. Alligevel tog det sin tid. Der er nogle der siger, at broderi er den langsomme lykke, og så må arbejdet gerne tage den tid, der skal til.
Mit landskab blev inspireret af udsigten ind mod Ebeltoft fra toppen af Agri Bavnehøj.
Omsat til nål og tråd blev det til dette broderede landskab.
Jeg fik mulighed for at arbejde med fladsyning eller schattérsyning. Oplægget var en tegning af en ræv. Tegningen blev overført til stoffet. Der er broderet med tre tråde i nålen. Jeg skulle jo også være færdig indenfor en overskuelig tid. Det gav desuden mulighed for at blande farver til ræven ved at tage forskellige brune tråde i nålen samtidig. Den sorte tråd, der skal blive til rævens poter, er startet med en knude på hæftetråden. Så er der noget modhold til de første sting. Knuden er nederst til højre og ikke så tydelig på billedet.
Vel hjemme igen fandt jeg en ramme og satte ræven i.
Alt broderiet er håndbroderi. Og som altid et hyggeligt og lærerigt ugekursus med søde medkursister og en dygtig instruktør. Denne ferieform kan anbefales.
Mit store barnebarn har på et tidspunkt fået en lille rygsæk, da hun var dagpleje- og børnehavebarn.
Samme model er brugt til de tre små. I alle tre tilfælde er stoffet en rest møbelstof. Dette er kraftigt og giver god stabilitet i tasken uden yderligere afstivning.
Bæreselernes længde kan reguleres.
Bæreselens forløb gennem “D-ring” og reguleringsspænde.
Den del af selen, som er i billedets nederste venstre hjørne sys øverst på rygsækken. I “D-ringen” sys en strop og dette sys nederst i rygsækken. Det fremgår af billedet ovenfor.
En restepose med røde bomuldsgarner og en opskrift i bladet Hendes Verden resulterede i dette shortssæt til den lille på et halvt år.
Shortssæt for.
For at få ro på udtrykket, er bukserne primært strikket i rød, indtil det pågældende nøgle garn slap op. Da resteposen indeholdt flere forskellige røde garner, duede det ikke bare at skifte til en anden, da der ville være en nuanceforskel. Denne forskel ses ikke, når der sættes en anden farve imellem.
Toppen af sættet indbød derimod til fri leg med de forskellige nuancer af rød. Nogle af dem slap op undervejs, men sådan er det med resteprojekter. For at undgå en masse endehæftninger, er disse strikket ind ved farveskift.
På ryggen af toppen er der lukket med små knapper.
Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.
I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.
Nogle gange kan det være en fordel, at mobiltelefonen bæres hele tiden. For at imødekomme dette behov, har jeg syet en lille taske i læder, som beskytter telefonen godt. Etuiet er lavet til en Doro-klaptelefon.
Telefonen blev målt op og jeg lavede en model i et stykke kraftig reklamepapir. Der skulle tages højde for, at læderet fylder mere end papiret; at læder er tykkere end papir.
Designet blev i første omgang tænkt med en tværgående strop, som klappen skulle stikkes igennem.
Efter form og størrelse på etuiet var på plads, tegnede jeg de enkelte mønsterdele op, så læderet kunne skæres efter disse mål. Mønsteret kan hentes her.
De enkelte dele blev skåret ud. Der blev lavet syhuller, så delene passede overfor hinanden. På mønsteret angiver tal og bogstaver, hvilke sider, der hører sammen. Derefter var det bare at gå i gang med syningen. Dette er gjort med sadelmagersting.
Undervejs i processen synes jeg ikke, at den valgte lukkeløsning virkede. Derfor blev der ændret til en magnetlås.
Bagsiden af låsens overdel ville være synlig på etuiets forside, så derfor blev der tilføjet et stykke rødt skind, der dækkede låsens bagside. Se billedet herunder.
Den færdige mobiltaske
Tasken er sat på et stykke gjordbånd og dette bælte lukkes med en kliklås.
Den store af børnebørnene havde hele foråret talt om, at hun gerne ville have smækbukser. De skulle være lyseblå og i denim. I en stofbutik fandt vi noget stof, der levede op til kriterierne. Oven i købet var der glimmer på. Små glimmerpletter limet på stoffet.
Udgangspunktet for modellen blev fra bogen: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg. Jeg ville gerne give pigen lidt indblik i processen fra ide til færdig beklædning. Så først måltagning. Dernæst mønstertegning. Jeg syede så en prøvemodel i noget tilsvarende stof, som blev brugt til at tilrette, så bukserne blev gode. Dette affødte endnu en prøvemodel, som pigen skulle prøve.
Da tilretningen var på plads og tegnet ind i mønstret, blev dette lagt på stoffet.
Der indgår mange elementer i et par smækbukser.
Undervejs i selve syningen, skulle der også prøvninger til. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at hun synes, det var lidt træls med al den prøven. Jeg sagde til hende, at hun kunne spørge hendes mor om, hvordan det havde været, når jeg syede tøj til hende som barn. Dette undlod hun dog. Svaret hang i luften.
