• 25aug
    Categories: at hækle Comments: 0

    Rook og Rokie er to hæklede rokker. Det er et hyggeprojekt sammen med det ni-årige barnebarn. Hun havde et sted på internettet set nogle hæklede fisk med en lille fiskeunge, der kunne være inde i munden på den store. Sådan en kunne hun godt tænke sig, så jeg synes hun skulle lære at hækle og så kunne hun lave den lille. Vi fik købt garn, der passede i farve og kvalitet. Det skulle være hæklevenligt for en begynder. Valget faldt på Peruvian highland wool fra filcolana. Vi brugte hæklenål nr 5 og 5½.

    Rokie og Rook

    Først tegnede pigen en skitse af fiskene, som vi brugte som støtte for formen.

    Rook: 12 luftmasker og en vendeluftmaske. 4 rk fastmasker. Derefter tage inde i start og slut af hver række, stadig fastmasker, til der er 2 masker tilbage. Hækl en mere tilsvarende.

    Rokie: 22 luftmasker og en vendeluftmaske. 8 rækker fastmasker. Derefter skiftevis en række fastmasker med indtagning i begge sider og en række uden indtagning til der er 10 masker tilbage. Derefter indtagning på hver række til der er 2 masker til bage. Hækl en mere tilsvarende. Midt på opslagningsrækken er der hæklet 14 fastmasker i to rækker. Det er, hvor munden skal være. Dette gøres kun på den del, der skal være oversiden af fisken.

    Rokkerne skulle have fyld. For at den lille kunne være i munden på den store, blev der syet en lille pose i lærred.

    Mundpose til den store hæklede rokke.

    Posen er syet i hånden, da den ikke er så stor. Stoffet er klippet, så den lille let kan være deri.

    Da begge sider var hæklede, er der broderet øjne med sort bomuldsgarn. Den lille fik også lige en mund. På den store blev der syet sammen på landsiden ved siden af mundstykket. Derefter blev lærredsposen lagt på plads og syet fast i kanten med små kastesing. Nederst blev posen hæftet lidt til den del, der er undersiden af fisken.

    Få sting omkring posens spids holder den på plads.

    Den lille blev syet sammen med kastesting og blev stoppet med fyld. Den store blev hæklet sammen med fastmasker langs de to sider. Fyld blev stoppet i, inden der blev hæklet helt sammen. På dette sted i processen afveg vi fra skitsen, idet pigen gerne ville have den store fik finner, så den blev mere trekantet. Der er gradueret med stangmasker, halvstangmasker og fastmasker langs finnerne for at opnå den ønskede form.

    Lille Rook er svømmet ind i munden på Rokie.

    Halen på den lille er aflukningstråden. På den store er halen en hæklet luftmaskerække. Til slut blev de to rokker navngivet. Rook og Rokie.

    Selvfølgelig skulle begge med i seng og den lille blev pænt inde i munden på den store hele natten. Det var et hyggeligt barnebarns-bedstemor projekt.

    Tags:
  • 12aug
    Categories: at strikke Comments: 0

    Jeg har fået en opfordring til at lave en miniworkshop i dominostrik. Dette førte til denne glasbrik.

    Der er anvendt alm.bomuldsgarn 8/4 og pinde nr.3.

    En opgave fører tit til nye inspirationer. Så jeg udviklede to glasbrikker mere i dominostrik. I disse er der arbejdet med strikkeretningen for de enkelte dominomoduler. Altså retningen for indtagningerne. For at tydeliggøre indtagningerne, er der taget ind med tydelig midtermaske. Denne metode ses i vejledningen herover på side 5.

    På billederne herunder er der ved siden af den strikkede model indsat en arbejdstegning, der viser hvor der startes på de enkelte moduler (den røde prik) samt angivelse af om maskerne skal slås op eller samles op.

    Modul 1 og 4 sys sammen til sidst. Alternativt kan der samles masker op langs modul 1 opslagning, og disse kan strikkes sammen med sidste maske i modul 4 undervejs. Vælges denne løsning, skal sammenstrikningen foretages med retmasker fra vrangsiden og efter arbejdet er vendt, tages første maske vrang løst af.

    Tags:
  • 09aug
    Categories: at brodere Comments: 0

    Denne sommers ugekursus havde broderi som emne.

    Første opgave var broderede mandalaer. Udgangspunktet er en cirkel med centrum angivet. Broderiet udgik fra et kryds over centrum.

    Min erfaring er, at der skal broderes en del, for at det ser ud af noget. Den yderste til højre, er ikke blevet færdig.

    Næste opgave handlede om gobelinsyning eller broderi på stramajstof. Et område, som ikke har haft min bevågenhed tidligere. I oplægget var eksempler på forskellige sting, som var velegnede at bruge på stramajstof. Tråden skulle helst have en tykkelse, så stoffet blev dækket. Det blev til denne prøve. Der er her syet med amagergarn med fuld tråd. Her åbnede sig en verden for mig m.h.t. stramajstof, som kalder på udforskning.

    En af dagene på højskolen var der indlagt en udflugt. Dette førte til det næste emne, som var at brodere et landskab. Opgaven skulle være overkommelig, så formatet på broderiet var 7 cm x 7 cm. Alligevel tog det sin tid. Der er nogle der siger, at broderi er den langsomme lykke, og så må arbejdet gerne tage den tid, der skal til.

    Mit landskab blev inspireret af udsigten ind mod Ebeltoft fra toppen af Agri Bavnehøj.

    Omsat til nål og tråd blev det til dette broderede landskab.

    Jeg fik mulighed for at arbejde med fladsyning eller schattérsyning. Oplægget var en tegning af en ræv. Tegningen blev overført til stoffet. Der er broderet med tre tråde i nålen. Jeg skulle jo også være færdig indenfor en overskuelig tid. Det gav desuden mulighed for at blande farver til ræven ved at tage forskellige brune tråde i nålen samtidig. Den sorte tråd, der skal blive til rævens poter, er startet med en knude på hæftetråden. Så er der noget modhold til de første sting. Knuden er nederst til højre og ikke så tydelig på billedet.

    Vel hjemme igen fandt jeg en ramme og satte ræven i.

    Alt broderiet er håndbroderi. Og som altid et hyggeligt og lærerigt ugekursus med søde medkursister og en dygtig instruktør. Denne ferieform kan anbefales.

  • 04aug

    Mit store barnebarn har på et tidspunkt fået en lille rygsæk, da hun var dagpleje- og børnehavebarn.

    Samme model er brugt til de tre små. I alle tre tilfælde er stoffet en rest møbelstof. Dette er kraftigt og giver god stabilitet i tasken uden yderligere afstivning.

    Bæreselernes længde kan reguleres.

    Bæreselens forløb gennem “D-ring” og reguleringsspænde.

    Den del af selen, som er i billedets nederste venstre hjørne sys øverst på rygsækken. I “D-ringen” sys en strop og dette sys nederst i rygsækken. Det fremgår af billedet ovenfor.

    Tags:
  • 21jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    En restepose med røde bomuldsgarner og en opskrift i bladet Hendes Verden resulterede i dette shortssæt til den lille på et halvt år.

    Shortssæt for.

    For at få ro på udtrykket, er bukserne primært strikket i rød, indtil det pågældende nøgle garn slap op. Da resteposen indeholdt flere forskellige røde garner, duede det ikke bare at skifte til en anden, da der ville være en nuanceforskel. Denne forskel ses ikke, når der sættes en anden farve imellem.

    Toppen af sættet indbød derimod til fri leg med de forskellige nuancer af rød. Nogle af dem slap op undervejs, men sådan er det med resteprojekter. For at undgå en masse endehæftninger, er disse strikket ind ved farveskift.

    På ryggen af toppen er der lukket med små knapper.

    Shortssættet fra bag.

  • 20jul

    Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.

    I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.

  • 08jul

    Nogle gange kan det være en fordel, at mobiltelefonen bæres hele tiden. For at imødekomme dette behov, har jeg syet en lille taske i læder, som beskytter telefonen godt. Etuiet er lavet til en Doro-klaptelefon.

    Telefonen blev målt op og jeg lavede en model i et stykke kraftig reklamepapir. Der skulle tages højde for, at læderet fylder mere end papiret; at læder er tykkere end papir.

    Designet blev i første omgang tænkt med en tværgående strop, som klappen skulle stikkes igennem.

    Efter form og størrelse på etuiet var på plads, tegnede jeg de enkelte mønsterdele op, så læderet kunne skæres efter disse mål. Mønsteret kan hentes her.

    De enkelte dele blev skåret ud. Der blev lavet syhuller, så delene passede overfor hinanden. På mønsteret angiver tal og bogstaver, hvilke sider, der hører sammen. Derefter var det bare at gå i gang med syningen. Dette er gjort med sadelmagersting.

    Undervejs i processen synes jeg ikke, at den valgte lukkeløsning virkede. Derfor blev der ændret til en magnetlås.

    Bagsiden af låsens overdel ville være synlig på etuiets forside, så derfor blev der tilføjet et stykke rødt skind, der dækkede låsens bagside. Se billedet herunder.

    Den færdige mobiltaske

    Tasken er sat på et stykke gjordbånd og dette bælte lukkes med en kliklås.

  • 04jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    Til den to-årige faldt jeg over et strikkekit med en kortærmet og kort sommertrøje i en farve, som jeg tit ser pigen klædt i.

    Modellen er fra Sandnes garn. Strikket i deres Mandarin Petit, som er 100% bomuld.

  • 26jun

    Den store af børnebørnene havde hele foråret talt om, at hun gerne ville have smækbukser. De skulle være lyseblå og i denim. I en stofbutik fandt vi noget stof, der levede op til kriterierne. Oven i købet var der glimmer på. Små glimmerpletter limet på stoffet.

    Udgangspunktet for modellen blev fra bogen: Børnetøj du selv kan sy, 5 – 12 år af Elsebeth Gynther og Bjarne Solberg. Jeg ville gerne give pigen lidt indblik i processen fra ide til færdig beklædning. Så først måltagning. Dernæst mønstertegning. Jeg syede så en prøvemodel i noget tilsvarende stof, som blev brugt til at tilrette, så bukserne blev gode. Dette affødte endnu en prøvemodel, som pigen skulle prøve.

    Da tilretningen var på plads og tegnet ind i mønstret, blev dette lagt på stoffet.

    Der indgår mange elementer i et par smækbukser.

    Undervejs i selve syningen, skulle der også prøvninger til. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke, at hun synes, det var lidt træls med al den prøven. Jeg sagde til hende, at hun kunne spørge hendes mor om, hvordan det havde været, når jeg syede tøj til hende som barn. Dette undlod hun dog. Svaret hang i luften.

    Endelig var bukserne færdige.

    Smækbuker for

    Smækbukser bag.

  • 10jun
    Categories: at væve Comments: 0

    På en eller anden kreativ messe for nogle år siden købte jeg et kit fra firmaet Magiske Garner. Af kittet kunne blive to, lidt forskellige tørklæder vævet på samme trend og med hver sit islæt.

    Det var første gang jeg helt på egen hånd kastede mig ud i at væve med meget tynde garner. Og jeg tror, jeg lavede alle de fejl, der var mulige.

    Første udfordring var at lave trenden, som er stribet med henholdsvis garnet Milano NM 30/2, 100 % merino, og TUVI NM15 70% viscose og 30% tussah. Trendtrådene viklede sig sammen under trendinden, når den ene tråd hvilede, mens den anden blev trendet.

    Bomningen blev alt for stram.

    Under vævningen sprang utallige trendtråde, så der ofte skulle repareres og den efterfølgende endehæftning tog meget lang tid. Bortset fra det, gik vævningen nogenlunde.

    Den medfølgende opskrift angav en islætstæthed på 8 tråde/cm. Mit er blevet tættere.

    Første tørklæde fik islæt af garnet TUVI, som også var i trenden.

    Før vask målte det, uden frynser, 36 cm i bredden og 169 cm i længden. Færdigt mål er 33½ cm og 160 cm.

    Et nærbilede af tørklædet. Garnet TUVI er nistret. Min islætstæthed har varieret mellem10tr/cm og 14 tr/cm. Jeg har senere lært ved vævningen af dette tørklæde på et kursus, at vævning med tynde garner til et tørklæde, skal lægges meget nænsomt på plads med slagbordet.

    Det følgende tørklæde fik islæt med Japansk Uldcrepe NM 30 (1200TPI). Garnet er overspundet, har fået for mange snoninger, og vil så egentlig kinke (krølle) sammen. I produktionen er det fikseret, så denne kinkning undgås og det er glat, stort set, at væve med.

    Det er også et helt glat stof, der kommer af væven.

    Når så det efterfølgende bliver vasket, forsvinder fikseringen fra det overspundne garn og det vil trække sig sammen. Da det har været brugt son islæt, vil sammentrækningen finde sted i tværgående retning. Udseendet bliver et krøllet look.

    Mål før vask uden frynser: bredde 36 cm og længde 176 cm. Efter vask bredde 22 cm og i længde 164 cm. Sammentrækningen på tværs er lykkes.

    Principielt burde der kun være sammentrækninger på tværs. Altså et lidt plisseret udtryk. Det ses dog tydeligt, at der også er en form for bobler i de røde dele. Dette skyldes muligvis, at islætstætheden har været for stor. Den blev 16 tr/cm og langt over det anbefalede. Ved køb af kittet blev jeg rådet til at væve lidt tættere end angivet i opskriften, men igen var det den manglende viden og erfaring med overspundne garner, og tynde tråde i det hele taget, der gjorde det blev for tæt. Der er ret langt fra at væve kludetæpper, der skal bankes godt sammen samt viskestykker, der også skal have en vis tæthed og så til disse tynde tråde. Jeg er nu ret godt tilfreds med resultatet af begge tørklæder.

  • 31maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Tre på stribe

    Overskriften henviser til tre af samme slags. Min nevø, som er høj og tynd har fået tre langærmede trøjer syet som sweatshirts. Der måtte lidt mønstertilretning til inden syarbejdet kunne igangsættes.

    Ud fra nevøens tætte kropsmål er der beregnet rørlig vidde, så tøjet er behageligt at have på. Udgangspunktet for mønsterarbejdet er en str. 164 i børnestørrelse. Der er lagt lidt til i vidde og der er lagt lidt til i højden på ærmegabet. Tilsvarende tilretning er foretaget i ærmekuplen. Desuden er skulderlinjen forlænget en anelse for at få lidt bredere skuldre. Øget længde på krop og ærmer er der taget højde for ved klipningen af de enkelte dele i stoffet.

    De to yderste er syet i isoli med ruet bagside. Den midterste er en tyndere jerseykvalitet.

  • 24maj
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Poser til pusletaske

    Min svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy nogle store “frugtposer” til pusletasken. Der er to blebørn i forskellig alder, og tanken var så en pose til hver, så det var let at holde orden i pusletasken og hurtigt at finde tøj og ble til det rette barn.

    Det blev til disse to poser.

    Poserne har flg. klippemål: 106 cm x 40 cm. De øverste 6 cm af sidesømmen sys ikke sammen, da det skal bruges til løbegang. Øverst et ombuk til løbegang på 2 – 2½ cm. Der er syet bund ved at lægge sidesøm og bund ovenpå hinanden og sy på tværs, så tværsømmen bliver 8 cm.

    Et kig ned i den pakkede pusletaske:

    Overbik og overskuelighed.