• 24feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, at valke Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Nogle gange sker der det, der bare helst ikke må ske. Som f. eks. den klassiske med at vaske forkert. Denne dejlige sommertop strikket i en blanding af bomuld og ud og kun brugt ganske få gange, kunne der da godt lige blive plads til i vaskemaskinens røde bomuldsvask. Lige den dag, da vasken blev sat over, var jeg noget træt, og huskede ikke i farten, at der var iblandet uld i garnet. Så da toppen kom ud at maskinen, var den krøbet og blevet fastere i det. Selvom jeg prøvede at tage den på i våd form, var der ikke noget at gøre. Den var færdig som sommertop og jeg fik repeteret en erfaring. Toppen var blevet valket.

    Ærgerligt, men gå til spilde skulle den ikke. Det havde trods alt taget sin tid at strikke den. Nu har den så fundet anvendelse, så at sige “i den anden ende”. Der er blevet to par hjemmesko ud af den. De er stort set syet efter samme fremgangsmåde som denne og denne, begge i voksenstr. og denne i børnestr. Modellerne er fra nogle gamle sybøger. “Tøj du selv kan sy” og “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år”. Begge af Elsebeth Gynther.

    Til venstre et par til mig selv, str. 39-40 og til højre et par i børnestørrelse, hvor sålen er ca. 15 cm lang.

    Først syede jeg skoene til mig selv. Det strikkede mønster i spidser skulle udnyttes. Derfor blev mønstret lagt på med midt-for oveni “spidserne”.

    Overfladen er rillet at mærke på. Derfor er sålen vendt om, da det nok ikke ville være så rart at have rillerne op mod foden.

    Kanter og sammensyninger er dækket af skråbånd.

    Selvom udgangsmaterialet, den valkede top, var filtet i vaskemaskinen, var det stadig noget elastisk. Det viste sig, da jeg samlede overstykke og sål. Det gav sig simpelt hen og blev for stort. Derfor blev der klippet en ekstra sål i noget fast vævet uldstof.

    Overdel og sål blev zig-zagget sammen og skråbånd syet på. Til forstærkning af bunden var der flere muligheder. Denne gang valgte jeg at klippe en skindsål og sy den under. Det drillede ganske vist noget og er derfor bestemt ikke særlig kønt at se på. Alm. sytråd sprang hele tiden og jeg havde ikke en kraftig tråd, der passede i farve. Jeg valgte at zig-zagge i stedet for ligeud-syning, for at få sålen til at sidde helt ud til kanten. Ved ligeud, ville der komme en lille kant, som måske ville irritere i brug.

    Skoen er lidt løs foroven, så måske skal der lige sys en elastik i kanten hele vejen rundt. Og overstykket giver sig også.

    Belært af disse erfaringer, begyndte jeg på børneskolen. Der er også her tænkt i, at “spidserne” i toppen indgår dekorativt i skoens overstykke. Udover overstykker og såler i det valkede stykke, er alle dele også klippet i fast stof. Både for at det ikke skal give sig og fordi det måske er lettede for barnet at få skoen på. Indersålen i et mønstret stof, fordi det lige lå på bordet og bød sig til. Det ses på det nederste billede.

    Barneskoene er også kantet med skindsål. Skind er et materiale, hvor det ikke lige er så smart at sætte knappenåle i, når delene skal holdes sammen. I stedet har jeg brugt folde-clips.

    Snørebåndene er et stykke anoraksnor. Hullerne er syet på symaskine. En hulsyningsfunktion. Jeg har valgt at sy to gange rundt om hvert hul, da det er strik, der sys i, og der kommer en del træk i hullerne, når skoene skal bindes.

    Her lykkedes skindsålspåsyningen bedre.

     

  • 15nov
    Categories: at strikke, at valke Kommentarer lukket til Valkede hjemmesko

    Et par hjemmesko strikket i overstørrelse og derefter valket i vaskemaskinen ved 40 grader. Der var andet tøj med i maskinen samtidig, for at fremme valkeeffekten.

    strikkede-valkede-hjemmesko1

    De ser ud til ikke at være lige store. Det rettede sig, da de kom på. Tog dem på i lidt fugtig tilstand, så de tilpassede sig mine fødder.

    strikkede-valkede-hjemmesko2

    Der er startet ved hælen, hvor der er strikket et rektangel (bagerste del af foden) og derefter rundt ved forfoden. Hæl syet sammen bag. Derefter valkning.

    Desværre har jeg ikke noget billede fra før de blev valket, men de er krøbet til ca. halv str.

     

  • 17mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværksted 2013

    tekstilværksted 2013

    Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.

    Huerne er syet af en valket sweater.

    Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.

    Mobiletui

    Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:

    læderbælte med hjerter

    Hjertebælte

    I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    At sætte elastikken på krævede samarbejde. nederdel samarbejde

  • 30dec
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke Kommentarer lukket til Hue af valket strik

    Et rigtigt genbrugsprojekt og samtidig afprøvning af en huemodel i en bog.

    hue

    Strikket har haft en fortid som et halstørklæde, der var strikket i brede sorte og hvide striber.

    Efter en tur i vaskemaskinen ved for høj varme, med vilje, er det nu genopstået som en hue. Modellen er fra bogen: “Huer i filt, strik og hækling” af Lis Kruchov Sørensen. I bogen arbejdes med en filtet flade. Huens dele klippes derefter ud, delene kantes med knaphulssting og disse sting bruges til sammensyningen af de enkelte dele.  Jeg ville i stedet afprøve at bruge valket strik. Og har syet sammen på maskine ved at støde klippekanterne mod hinanden. Kanten forneden er ikke fra det strikkede stykke, men i stedet et stykke fleece udmålt og påsyet som en ribkant.

    I lighed med bogens modeller, er der også i min hue et foer af tynd stof.

    huen med foer

    Huen er afprøvet i det sydvestjyske regnfulde og blæsende vintervejr. Den virker.

  • 19nov
    Categories: at valke Kommentarer lukket til Hurtige grydelapper

    Man tager en aflagt uldsweater og valker i vaskemaskinen.

    Klipper to grydelapper. Og så lige en stræk-zig-zag udenom.

    Sweateren blev valket ved 60 grader for at få det godt tæt.

    Grydelapperne er afprøvede og de virker.

    Sweateren er vistnok strikket engang i 70’erne. Den valkede fint undtagen på albuerne. Der trak det sig slet ikke sammen. Kan det tænkes, at de små kroge på uldfibrene er slidt af og det er årsagen til den manglende valkning på albuerne? Ved nogen noget om det?

  • 21feb
    Categories: at strikke, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Strikkede og valkede vanter

    At strikning i skolen er noget af en udfordring, ved enhver håndarbejdslærer.

    En af pigerne i 5. kl ville gerne strikke et par vanter. Sammen fandt vi en enkel model, der er strikket på to pinde og retstrikket. Opskriften var fra Familiejournalen og strikket i uldgarn. Hun kunne strikke i forvejen. Skulle bare lige lære at tage ind.

    Så langt så godt.

    Eleven strikkede derudaf og strikkede også hjemme fra gang til gang. Da vanterne var færdige, var de ret meget for store og helt ens i størrelse var de heller ikke blevet.

    Klassen havde tidligere arbejdet med at filte, så vanterne fik samme tur. En del af filtningen, eller valkningen, foregik simpelthen med vanterne på hænderne. På den måde kunne processen styres og valkningen stoppes når vanterne havde en passende størrelse.

    Nu er vanterne tilfredsstillende.

  • 26jul
    Categories: at brodere, at sy, at valke, tasker Kommentarer lukket til Sweaterens nye liv

    Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.

    Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.

    Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.

    forside-lukket

    Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.

    Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.

    Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.

    Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.

    detalje

    Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.

    Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.

    Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.

    Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.

    Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.