• 13sep
    Categories: at sy, Diverse Comments: 0

    Det er nu kun til et vindue på et skib. Min sejlende søn arbejder i 6 timers vagter. Det betyder han nogle gange skal sove om dagen. Derfor havde han behov for et mørklægningsgardin.
    Han kom hjem med målene/størrelsen tegnet på bagsiden af et udgået søkort. Så kan det vist ikke blive mere maritimt.

    Dog er der ikke ankre, ror eller lignende på gardinet. Det er helt sort og stoffet er lagt dobbelt, så det forhåbentligt bliver helt mørkt.Der er syet en kant hele vejen rundt, som samtidig fungerer som løbegang til en elastik, så gardinet kan blive holdt på plads om vinduet.

    Processen:

    Gardinet og sidestykket klippet:

    Sidestykket sat på gardinet:

    Elastik trækkes i løbegangen. Der er syet et knaphul på hver side af langstykkerne. Dette letter i-trækningen af elastikken og giver mulighed for at stramme denne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

    Det færdige gardin klar til at komme med på næste tur:

    Sådan ser det ud i brug:

    Rullegardinet foran vinduet gav slet ikke mørke nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *