• 30jun
    Categories: at brodere Comments: 0

    En god og mangeårig kollega slutter sit arbejdsliv. En lille hilsen fra mig blev dette bogmærke.

    Det er udført i collageteknik. En masse stofstykker drysset ud over et baggrundsstofstykke. Til at holde det hele på plads et stykke sort tyl og så ellers frit broderi på symaskinen. Derefter lidt håndbroderi hist og pist med forskellige versioner af kædesting og frit korssting. Baggrundsstofstykket var større end det færdige bogmærke.

    Monteringen: På bagsiden et stykke ensfarvet stof, hvis formål var at skjule endehæftningerne samt virke lidt afstivende. Dette stykke blev også klippet større end det færdige bogmærke.

    Bogmærkets størrelse blev klippet i mønsterpapir, som blev lagt over retsiden. Da det er let gennemsigtigt, fungerede det som en form for søger for at finde det bedste udtryk på bogmærket. Der blev syet en stikning lige i kanten på papiret til at holde for- og bagside sammen.

    Det hele blev vendt om.

    Og der blev nu klippet helt tæt ind til stikningen med kun et par mm sømmerum. Dernæst en tæt zig-zag hele vejen rundt. Færdigt. Bogmærket målet 12 cm x 28 cm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *