• 24mar

    Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.

    Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.

    Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.

    Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.

    Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.

    Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.

    Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.

  • 19mar
    Categories: at brodere Comments: 0

    Dette var titlen på en workshop i forbindelse med broderifestivalen BrodeRibe, som blev afholdt d. 8.-10. marts 2024. Instruktøren var Pelse Asboe.

    Det var en tretimers workshop, så formatet er lille. Motivet var eventyrforfatteren H C Andersen.

    Fremgangsmåden var den samme, som da jeg broderede torsken. Optegne motiv på madpapir/mønsterpapir. Ri fast og brodere gennem linjerne. Fjerne papiret på et tidspunkt og færdiggøre broderiet.

    Jeg valgte den absolut letteste montering. En 10 x 15 cm skifteramme uden kant. Derfor er stoffet klippet til efter glasset og så er rammen samlet. Egentlig gør broderier sig bedst ved ikke at være bag glas, men uden glasset var der ikke hold på stoffet.

    Billedet har fået sin plads i mit bibliotek. Et andet sted i reolen står hans bog med eventyr og historier

  • 15mar
    Categories: at brodere Comments: 0

    Endnu engang har der været konference i Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med titlen Håndværk – Håndværk – Håndværk. I år blev mit håndværk yderst begrænset, da jeg havde praktiske opgaver, der skulle klares på konferencen. Lidt blev det da til.

    Jeg har længe været temmelig ambivalent overfor at klippe i gamle nodeark. Noder er til at spille efter. Her havde instruktøren limet to lag sammen og klippet hjerteformer. Så måske var tiden kommet til at bruge nodepapir til andet end spilleformål.

    På hjertet til venstre er broderet grensting og franske knuder. I begge tilfælde med to tråde i nålen. Til højre er det heksesting og enkelte kædesting. Ligeledes med to tråde i nålen.

    Når der broderes på papir, er der ingen fortrydelse. Nålen sætter blivende huller i papiret. De enkelte sting kom ikke altid lige, hvor jeg troede, så en ide kan være at prikke hjælpehuller – hvor nålen skal komme op og hvor den skal ned igen.

    Broderiet kunne godt være mere tydeligt i relation til hjerternes størrelse, så en tykkere tråd ville give en bedre virkning.

    Dette er en lille broderiprøve. Stikordet fra instruktøren var Grundtvig. Motivet er tegnet op på Solufix. Det er en vandopløselig vliseline, som klæber til stoffet. Efter broderiet er færdigt, lægges det i vand og derved opløses solufixet. Broderiet skulle gå ret stærkt til sidst for at nå det, og teksten er ikke tegnet op på forhånd. Hvad kan man lære af det? Broderi kræver den tid, det kræver.

    Broderiet består af kontursting og bagsting.

  • 05feb
    Categories: at brodere Comments: 0

    Sidste efterår deltog jeg i et hyggeligt arrangement i foreningen BrodeRibe. Arrangementet var bryg, brød og broderi og foregik på Ribe Bryghus. Til arrangementet var det muligt at købe et broderikit bestående af et optegnet stof og et udvalg af broderigarner, DMC.

    Det har så taget sin tid, inden jeg fik det broderet færdigt. Måske fordi jeg skulle tage tilløb til afslutningen, som er en stikhulsøm.

    Sådan blev den færdige brødserviet:

    Stoffet er en god kvalitet hør, som var skøn at arbejde med. Der er anvendt forskellige sting: Kontursting, spredte kædesting, spredte korssting. Rammen er en kæde: Et kædesting med et sting imellem.

  • 27dec
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Forklæde

    Til den otteårige er der syet et nyt forklæde. Stoffet er kraftig bomuld.

    For at få forklædet til at passe i længere tid, når barnet vokser, er reguleringen af nakkebåndet foretaget med klikspænde.

    Forklædet er dekoreret, så det passer til dets anvendelse.

  • 17dec
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Uldbroderi – armbånd

    I efteråret havde jeg fornøjelsen at deltage i en konference i Gøteborg arrangeret af den svenske sløjdlærerforening. I Sverige dækker ordet sløjd både over det tekstile område samt træ og metal. Konferencen bestod af foredrag samt mulighed for at vælge en blandt tre workshops. Jeg var heldig at komme på uldbroderi. Instruktøren hed Maria Tamme, som også driver onlinebutikken Tamme Craft.

    Vi blev mødt med et bord fyldt med inspirerende uldbroderier, puder, tasker og meget andet.

    Som mit arbejde, valgte jeg at brodere et armbånd med inspiration i Marias eksempler, men med dit eget design som dekoration. På konferencens syv workshopstimer nåede jeg hertil.

    Marias materialer var vadmel, uld- og bomuldsgarner. Vadmel er tætvævet og valket uldstof. De små elementer er broderet på med små hæftesting. Det ligner lidt tungesting, men de enkelte sting er ikke forbundne i kanten af figuren.

    Hjemme igen fortsatte broderiet. Flere små blade, som består af to kædesting indeni hinanden. Instruktør Maria fortalte om navnetræk og hvordan disse tidligere kom på stort set alt. I tidligere tider har det i Sverige været på samme måde som i Danmark, at efternavnet fremkom som faderens fornavn tilføjet et datter, for piger, og søn for drenge. Denne skik med navngivning er stadig i brug på Island. Jeg har valgt en mere nutidig form for initialer. Årstal var der ikke plads til.

    Så kom monteringen. Jeg har valgt at montere på lignende vis som Marias eksempler. Der er syet et stykke bomuldsstof på som bagbeklædning. Dette er bredere end uldstykket og efter sammensyning ret mod ret, vendes arbejdet. Fordi bagbeklædningen er bredere, vil den fremstå som en smal kant langs begge sider.

    Derefter foldes enderne dobbelt, så de ligger over uldstoffet i begge ender og der stikkes fra retsiden. Til sidst sys tryklåse i som lukning.

    Stofstykket er 6 cm bredt og det er dermed også bredden på armbåndet.

  • 05nov
    Categories: at sy, broderimaskine, patchwork Kommentarer lukket til Legetæppe

    Et legetæppe til mit barnebarn. Pigen hedder Marie, så mariehøns var et oplagt tema. Det skulle dog ikke være hovedtema og det dominerende. Hvor finder man mariehøns? Det gør man om sommeren blandt blomsterne. Og da pigen er født om sommeren, var blomstertemaet et naturligt valg. Teknikken skulle være patchwork. Syet i blokke og samlet til et tæppe til sidst.

    Efter forgæves at have ledt efter egnede blomstermotiver i diverse patchworkbøger, tegnede jeg et motiv selv. Det skulle være lidt organisk, uden at blive alt for detaljeret.

    Valget faldt på tegningen til højre. Her var balancen mellem blomsterbladenes størrelse og pletten i midten bedst. Hvis midterpletten blev for lille, ville det måske blive for “klumpet” med stof fra de enkelte delelementer under pletten. Pletten er applikeret på. På tegningen ses forslag til opdeling af blomsterblokken. Det endte med en anden opdeling. Der er 13 blomsterblokke på tæppet, så det skulle være rationelt at sy disse.

    Jeg havde besluttet, at på dette tæppe skulle navnet på pigen indgå i selve tæppets design. Også syet som patchwork. Men hvor meget skulle navnet fylde for at det virkede harmonisk? Dette undersøgtes ved at sætte de indtil da syede blomsterblokke på sofaen og lægge forskellige forslag til tekststørrelse på også.

    Når elementerne på denne måde placeres, er det lettere at vurdere det bedst mulige resultat. Jeg valgte løsningen til højre.

    Efter alle blomsterblogge var syet, blev der applikeret midterpletter på. Og der blev broderet støvdragere. Dette blev gjort med teknikken frit ført maskinbroderi.

    Som nævnt skulle der være mariehøns. Denne opgave blev overladt til broderimaskinen. (Fik ikke taget et ordentligt billede af denne inden tæppet blev afleveret.)

    Blomsterbloggene, felterne med mariehøns, som løber hid og did, og navnet blev igen placeret på sofaen. Og der blev flyttet rundt på elementerne for at vurdere hvordan det så ud. Under en sådan proces, kan det være en fordel at tage billeder af de forskellige forslag. Da jeg var tilfreds med oplægningen, blev det hele samlet.

    Næste trin var rammer af stofstrimler. Det lykkedes at få en ramme af samme stof som bogstaverne, hvilket binder det hele godt sammen. Alle mønstrede stoffer er stofrester.

    Monteringen var et bagstykkestof, mellemfoer af tynd pladevat og toppen. Der er quiltet rundt om hver enkelt blomst ved at quilte i sømmen mellem blomst og det grønne stof. Hjælpemidlet her var symaskinens overtransportør. Der er også quiltet om feltet med navnet, udenom den grønne ramme om navnet. Til sidst et kantebånd, som er bukket om til vrangsiden og sømmet til i hånden.

    Så er tæppet klar til i første omgang at ligge på, blive pakket ind i og senere kan det komme over sofabordet, når der skal bygges hule. Tæppet måler ca. 127×127 cm.

  • 29okt
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Frit maskinbroderi

    Jeg har haft fornøjelsen af at være instruktør til et kursus i frit maskinbroderi. Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design, Lokalforening Syd.

    Jeg blev mødt af nogle meget interesserede kursister, som var med på hvad jeg havde forberedt. Herunder nogle nedslag i de flittige kursisters arbejder.

    Først startede vi med at blive fortrolige med teknikken.

    Dernæst broderedes der på baggrund af en tegning. Nogle få blyantsstreger på et stykke stof.

    I græskarret er det meste broderi udført med zigzag og stadig frit ført maskinbroderi. Figuren er klippet ud og syet over på et andet stykke stof.

    Der blev arbejdet med at bemale et stykke stof med tekstilkridt. Når det er fixeret med strygejern, er der broderet frit på det.

    Der blev arbejdet med collageteknik, hvor stofstykker klippes ud. Der opbygges en collage og det hele sys fast med frit ført maskinbroderi.

    Vi arbejdede på vandopløselig solvy, så der kan “sys ud i luften”.

    Efter de forskellige teknikker var prøvet, blev der tid til kursisterne kunne arbejde på lidt større arbejder. Det blev til at anvende teknikken til at quilte to lag stof sammen med tynd pladevat imellem. Der blev syet etuier til pc-er.

    Når der arbejdes med frit ført maskinbroderi, er der et par hjælpemidler, hvor den ene er en speciel broderitrykfod. Det andet hjælpemiddel er en broderiramme. Det sidste er fundet på nettet her: https://hobbysy.dk/produkt/broderiramme-rund-13-cm/

  • 26okt
    Categories: at brodere, frit ført maskinbroderi Kommentarer lukket til Etui syet som frit broderi med collage af jeansstof

    Et lille arbejde, der illustrere det frit førte maskinbroderi samt collageteknikken. Hertil lukning med lynlås. Selve modellen på etuiet er meget enkel.

    Til arbejdet har jeg valgt jeansrester, som er overskud fra andre projekter.

    Først klippede jeg et stykke bomuldsstof, lidt kraftigere end lagenlærred. Dette skulle være foer i etuiet. Dette blev lagt på bordet med bagsiden op. Derover blev lagt diverse jeansstykker. Sørg for de næste stykker overlapper de allerede lagte. Hvert stykke er hæftet til baggrundsstoffet ved at der er lidt limstiftlim på bagsiden af hver lap.

    Så er det bare at påmontere broderitrykfodfen og slå transportøren fra. Først er der broderet frit med en mørk blå tråd. Derefter er der broderet med forskellige farver tråd i den gul-røde skala med lidt mintgrøn ind over.

    Da collagen er bygget op af jeansstof, blev arbejdet så stift, at det kunne føres frit uden brug af ramme. Hvis der vælges tyndere stof til arbejdet, tænker jeg en ramme vil være nødvendigt.

    Det færdig broderede stykke.

    Nogle af stoflapperne fra collagen stikker udenfor bagstykket. Derfor blev der klippet til. Herefter isyet en lynlås på langsiderne.

    Næste trin var at vende vrangsiden ud og sy etuiet sammen i begge ender. Sørg for at lynlåsen er i midten, med mindre andet ønskes.

    Så var det bare at vende retsiden ud og presse sømmen i enderne og ellers vurdere resultatet.

    Et kig ned i etuiet, der viser foeret.

    Den valgte lynlås er 30 cm og etuiet er en anelse længere. Størrelse kan vælges ud fra etuiets funktion.

    Denne opgave kan også anvendes i skolens håndværk og designundervisning. Evt. som symaskinerepetition, hvor et krav kan være, der skal skiftes undertråd hver gang der skiftes overtråd. Herved trænes trådning af maskinen.

  • 08okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Broderet navneskilt

    Et navneskilt kan være praktisk. Især i kursussammenhæng. Dette lille navneskilt blev brugt som startemne på en broderiworkshop i Den faglige forening Håndværk og Design i weekenden.

    Egentlig skulle jeg være deltager på kurset, men instruktøren blev syg og jeg blev spurgt, om jeg kunne overtage. Så får man lidt, meget, travlt. Overskriften var “Sting” og området var håndbroderi. Jeg måtte i gemmerne og lede efter egnede eksempler og få lavet en undervisningsplan.

    Langt hen ad vejen ville det blive stingøvelser og på den afsatte tid ville det ikke være muligt at nå at montere til færdige produkter. Dog er det altid godt, at det første arbejde bliver færdigt. Derfor valgte jeg, at deltagerne skulle brodere og montere et lille navneskilt. I denne opgave ville indgå broderistinget bagsting. I forbindelse med monteringen ville indgå risting og kastesting samt påsyning af brochenål.

    Først klippes et stykke karton i den størrelse og form navneskiltet skal have. Det karton, der sidder bag på A-4 blokke er egnet. Dernæst klippes to stykker stof. Her er brugt kraftig hør. Det ene stykke skal broderes og bliver forsiden. Det andet stykke bliver bagbeklædning. Stoffet skal være større end pappet. Fold hvert stofstykke, for sig, om pappet. På den måde er det tydeligt, hvor meget plads, der er til broderiet samt størrelsen af bagstykket. Teksten tegnes op på forsiden af det ene stykke stof. Navnet broderes med bagsting.

    Montering: Lim på den ene side af kartonen med limstift. Læg broderiet på bordet med bagsiden op. Læg kartonstykket ovenpå med limsiden op. Fold stoffets sømmerum om pappet, så det limes fast. Sæt klemmer på, mens limen tørrer.

    Til venstre: Broderiet limet på pappet. Til Højre: Bagbeklædningen riet.

    Imens klargøres bagbeklædningen. Fold sømmerummet om på bagsiden. Hold det fast med knappenåle. Ri ombukket. Se billedet ovenfor. Denne detalje gør den efterfølgende sammensyning lettere. Sy en brochenål fast. Den skal sidde næsten helt oppe ved overkanten af bagbeklædningen. Sy den godt fast. Ved at sy den øverst, i stedet for på midten, kommer skiltet til at hænge mere fladt på tøjet. Ellers vil det vippe udad foroven.

    Den sidste del af monteringen er sammensyning af for- og bagstykke. Dette gøres med små kastesting i kanten hele vejen rundt. Start nederst på navneskiltet så en evt. synlig endehæftning ligger nederst og ikke bliver så synlig. Husk at vende for- og bagside rigtigt, så brochenålen sidder øverst på det færdige navneskilt.

    I stedet for navn, kan der broderes statements eller andet, som brochefunktion.

    I eksemplet her er hele navnet broderet med samme farve garn. Der kan varieres, så bogstaverne får forskellige farver. Mulighederne er mange. Ideen med navneskilt kan også bruges på et valghold, hvor elever og lærere ikke i forvejen kender hinanden. Så er det en mulighed for et lille overskueligt arbejde i det tekstile område. Samtidig giver det underviseren en ide om elevernes håndværksniveau.

  • 14jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Pigenederdel syet af jeansrester

    Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.

    Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.

    Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.

    Så var det tid at samle banerne bedst muligt.

    Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.

    Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.

    I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.

    Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.

  • 05jan
    Categories: at brodere, Tekstile billeder Kommentarer lukket til Kontursting m.m.

    I efteråret 2022 deltog jeg i et broderikursus, der som hovedvægt handlede om kontursting. Flere af kursisterne valgte at arbejde med tekst. Således også jeg. Teksten blev tegnet op på vandopløselig vlies og riet fast på bundstoffet. Dette var i mit tilfælde uldstof. Garnet til broderiet var uldgarn og stingene som nævnt kontursting.

    Der indsneg sig lige to andre sting: Prikken over i’et er en fransk knude og bollen over å er bagsting. Resten af teksten har holdt sig til det foreskrevne kontursting.

    Efter teksten var broderet, tegnede jeg linjen til bladranken i frihånd.

    Bogstavernes højde er ca. 1 cm. De så store ud på papiret, men var faktisk ret små, da de skulle broderes med kontursting. Og så med uldgarn, som er mere fyldigt.

    Det nye for mig i denne broderiopgave var, at vi arbejdede med stumpe nåle, selvom det var ikke-tælbart stof. Uldstoffet var ikke så hårdt slået sammen.

    Det færdige broderi er blevet monteret i en ramme og hænger nu på min arbejdsplads til “opbyggelighed”. Billedet måler ca. 12 cm x 25 cm.

    Den næste opgave var mere fri, så her er der brugt flere forskellige sting: Vendte kædesting, grensting, tungesting, fladsyning m.m.

    Også her er bundstoffet uldstof. Af broderegarn er både brugt uldgarn og andre garnmaterialer.

Recent Posts