• 30sep

    Farvegryden har været fundet frem her i starten af september (selvom det først er nu, der skrives om det). Jeg har tidligere farvet i gyldenris med godt resultat, så det fik jeg lyst til igen. Det blev til to omgange. I alle tilfælde er der alunbejset 20%.

    Første runde var hele stænglen med udsprungne blomster. I første farvebad, til højre på billedet herunder, er der farvet på en-trådet uldgarn samt, yderst til højre noget silkegarn. Derefter blev farvebadet varmet op igen. Denne gang kom der noget hjemmespundet uldgarn i, som tidligere var farvet med grannåle. Det er de to garnfed til venstre.

    Der var stadig mange gyldenrisplanter, som havde bredt sig i haven, så da de blev rykket op, blev der lavet endnu et farvebad. Denne gang kun med bladene. De er høstet efter første farveomgang, så blomsten var sprunget ud. Her er alt garnet den en-trådede uldgarn. På billedet ser det ud til, at første farvebad har givet to forskellige nuancer. Det er nu ikke tilfældet. I andet farvebad indsneg sig et lille fed, som var ubejset. Og som forventet bliver det lysere i farven.

    Det fremgår ikke så tydligt på billederne, men farvningen med stængler, blade og blomster giver en mere gylden farve. Farvningen kun med blade blev en anelse grønlig.

    Et andet formål med de to farveforsøg var også, at benytte to forskellige gryder. Den gryde, der benyttedes til første farvning, var en emaljegryde, men med et lille afslag af emalje i bunden, så der måske ville blive afgivet lidt jern til vandet. Det kunne påvirke farven. Anden omgang foregik i en rustfri stålgryde. Hvorvidt det har spillet ind, er svært at sige. Så skulle det nok have været samme høst, som var blevet fordelt i de to gryder.

  • 30sep

    Der blev klippet nogle forsythiagrene af. Mon deres blade egnede sig til at farve med? Opslag i diverse plantefarvningsbøger i hjemmebiblioteket gav ikke svar, så det måtte komme an på en prøve. Garn blev bejset (alun 20%) og bladene blev kogt af til en farvesuppe.

    Farven på billedet er ikke retvisende. Resultatet er en ikke så spændende grå-grøn farve. Det er nok derfor den ikke er nævne som farveplante.

    Spørgsmålet er så hvor farveægte den er.

    Tags:
  • 21aug

    For et par uger siden var jeg på et to-dages plantefarvningskursus i Den faglige forening Håndværk og Design, Østjylland. Underviseren var plantefarveren Lotte Denckert.

    Fagområdet var ikke nyt for mig. Jeg blev introduceret til det for mange år siden og har gjort det ind imellem siden. Har dog aldrig brugt det i undervisningssammenhæng, da det er processer, der tager tid. Så jeg meldte mig for at få idéer til, hvordan det kan fundere i en undervisning bestående af 2 x 45 min. En anden nysgerrighedsfaktor var, at der stod i kursusbeskrivelsen, at der også skulle farves på bomuldsstof. Dette var nyt for mig med plantefarver, da de processer jeg kendte i forvejen, giver bedst resultat på uldgarn.

    Vi farvede små prøver. Alt blev alunbejset (15%). Både uldgarn og bomuldsstof.

    Øverste række fra venstre: Valnød (yderskaller), Cochenille, Kraprod, Blåtræ.
    Nederste række fra venstre: Perikon, Tagrør, Tagetes (blomst uden bæger), Løgskaller.

    Det var interessant at se, hvordan farveudtrykket blev på bomuldsstoffet og uldgarnet. Uldgarnet trækker farven bedst, men i nogle tilfælde bliver bomuld ikke så ringe endda.

    Der var opfordret til, at vi selv kunne tage lidt forskellige materialer med, som vi gerne ville farve. Jeg valgte at lægge alle mine prøver i samme farvebad. Løgskaller, andet farvebad. Dette for at sammenligne de forskellige materialers farvepåtrækning.

    1. ark: Hør øverst og bomuldslærred nederst.
    2. ark: En kraftigere hør. Nederst samme stykke inden farvning.
    3. ark; Råsilke. Nederst samme stykke inden farvning.

    Især råsilken blev rigtig fin.

    De forskellige materialer fra øverst til nederst:

    Uld

    Silke

    Bomuld (8/4)

    50% bomuld og 50% uld, superwash

    På kurset blev vi også præsenteret for andre måder at arbejde med plantefarvning. Den ene opgave var farvning af en mulepose, bomuldsstof. Instruktøren havde i forvejen alunbejset poserne. Opgaven bestod af, at fordele plantedele på posen. Kramme det hele godt sammen og lægge i et glas. Vand over, så det dækkede og så skulle det dampe i en gryde en times tid.

    Jeg valgte at bruge tagrør og tænkte, at hvis jeg lagde disse ovenpå posen, så blev der nok ikke så meget farve på bagsiden. Derfor åbnede jeg posen og lagde tagrørene ind i posen.

    Krammede det hele godt sammen og i glasset. Lige idet jeg var færdig, kom jeg til at tænke, at det nok havde været bedre, at have vendt vrangsiden ud af posen og have lagt plantematerialet ind, så det kom på retsiden.

    Ganske rigt. Posens inderside er farvet, mens ydersiden er en mere bleg affære.

    Posens inderside
    Posens yderside

    Måske skal jeg bare bruge posen med indersiden udad. Sømmede er forsvarligt overlockede og det hele er pænt syet, så det kunne nok godt gå.

    Den sidste opgave, som jeg nåede, var at lave soyaprint. I korthed går det ud på, at bruge soyamælk som bejse på et stykke ubejset stof. Derved kommer farven på de områder, der har fået soya, men resten trækker mindre behersket med farve.

    Denne måde at arbejde med plantefarvning kan jeg se muligheder i- i skolesammenhæng. Det vil relativt hurtigt give eleverne en oplevelse med, at planter kan give farve. Stofstykket kan der arbejdes videre med, f. eks. broderi. Det kan sys til en pude, en taske eller en anden brugsgenstand.

    Det var et inspirerende kursus, så jeg har fundet farvegryderne frem igen herhjemme. Mere om det en anden gang.

  • 08mar
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Plantefarvning med rødgran

    Jeg har fået fældet et grantræ i haven. Med masser af grannåle, som var potentilt farvestof til en gang plantefarvning. I følge min ‘plantefarvebibel’, som er “Plantefarverens abc” af Ingeborg Mule Henningsen, så giver kviste fra rødgraner en grågrøn farve.

    Altså igang med beskærersaksen for at klippe de mindste kviste i småstykker. I følge farvebogen, så skal hårdt materiale som grankviste lægges i blød dagen før. Så det blev de.

    Spanden blev fyldt og så måtte det slå til. Normalt ville jeg veje både garn og plantemateriale. Det gjorde jeg ikke denne gang.

    Dagen efter blev det hele hældt op i farvegryden og sat på komfuret. Jeg arbejder helst med plantefarvning på den måde, at jeg koger plantematerialet af og sier plantedelene fra bagefter. Det sikrer en jævnere påtrækning af farvestoffet på garnet og jeg er fri for bagefter at skulle pille alle planteresterne ud af garnet.

    Garnet, som jeg ville farve på, var noget jeg selv har spundet. Det yderste bundt til venstre består af hundehår og fåreuld. En tråd af hver. De øvrige er fåreuld, totrådede.

    Jeg husker ikke hvilken race hundehårene er, da jeg har fået det ad omveje. Det er en del år siden det er spundet. Jeg havde lukket mig inde i et værelse stødende op til stuen. Det leverede hundehår stammede fra en tæve. Vore egne hunde, hanhunde, var på den anden side af døren. På et tidspunkt bredte duftene sig åbenbart ind i det andet rum. De begyndte i hvert fald at blive temmelig aktive.

    Jeg havde inden farvningen bejset garnet med 20% alun. 20 % af garnets vægt i tør tilstand.

    Garnet blev farvet to gange. Dvs. efter afkøling og henstand til dagen efter, blev farvesuppen varmet op igen med garnet i.

    Resultatet blev dette. Det lille hvide bundt er fra samme uldspinning som de andre. Derved kan farven sammenlignes.

    Måske er det ikke den mest interessante farve. Der er jo mulighed for at arbejde videre med efterbehandling som f. eks. indigooverfarvning eller andet.

    Desværre fik jeg ikke taget billeder af farvesuppen og indfarvningen, men det ser nu heller ikke særligt lækkert ud for udenforstående.

    Da garnerne var farvede, var de temmelig klæbrige. Rødgran indeholder harpiks og det følger naturligvis med over i farvesuppen. Efter en gang vask af det farvede garn, er der stort set ikke mere tilbage.