• 27jul

    Dette mobiletui i skind, som er et elevarbejde, er syet af en kasseret skindjakke. Eleven i disse sommerferietider er min nevø på ti år, som har været et par dage på ferie hos moster. Og man skal jo prøve at så kreative frø i en tidlig alder.

    Først tegnede vi telefonen på papir, afprøvede form og størrelse. Rettede til og fik derved et mønster.

    Clipsene svarer til hvor der skal sys.

    Mønstret blev tegnet på bagsiden af skindet og klippet ud. Der blev også klippet en strimmel på 3 cm x 12 cm, som skal bruges som lukketøj. Derefter blev der klippet huller hele vejen rundt i sømlinjen med en afstand på 1 cm. Første hul ½ cm fra øverste kant. Hullerne blev klippet med en 1-cm hultang. Så fik den del af lukkestroppen, som skulle sidde bagpå huller og blev syet på.

    Der blev målt ud til hvor velcro på forstykket skulle sidde og det blev monteret. Egentlig er det selvklæbende velcro, men for at det ikke skulle rive sig løs, blev der lavet tre huller gennem det yderste af velcrostykket og skindet og det blev syet fast.

    Så kom endelig tiden til at sy etuiet sammen. Der er syet med saddelmagersting. Dvs. en tråd med nål i begge ender og skiftevis gennem hullerne med først den ene nål og derefter den anden nål. Hele tiden skifte nåle. Vi er ikke gået så højt op i at lægge stingene til samme side. Min nevø var hurtig til at lære og fik snart syet rundt. Og vi har hæftet på korrekt vis ved at sy sting tilbage. Stadig saddelmagersting.

    Koncentreret arbejde med at sy etuiet sammen

    Endelig kom tiden, hvor telefonen kunne “flytte ind” i etuiet, så der kunne måles ud til velcrodelen på lukkestroppen. Denne er monteret tilsvarende velcro på forstykket. Stingene, der skal forstærke velcroen er sat i den side, hvor der er belastning, når der åbnes.

    Til sidst blev den klippet til i kanten hele vejen rundt, så optegningsstregerne forsvandt.

    Det færdige etui:

    Forsiden af mobiletuiet

    Bagsiden af mobiletuiet

  • 27jun

    Årets sidste arbejde i 4. kl. var et repetitionsforløb med symaskinen. Opgaven lød på at sy en pude med applikation udført med satinsøm. Derved lærte de at finindstille symaskinen samt skifte trykfod.

    For at sætte dekorationsprocessen hurtigere i gang, havde jeg valgt den begrænsning, at de skulle arbejde med geometriske figurer.

    Et lille udsnit af puderne. Tilsyneladende dem med cirkeldekoration.

    Sproget ændrer sig altid. Således også ordet applikation. Slår man op i BERLINGSKE HAANDARBEJDS-BOG (1950) forklares ordet på denne måde: “Paalægning eller Indlægning af et stof paa et andet…”. “De tidligste kendte Eksempler stammer fra Perserne og Inderne, men senere møder vi Applikation igen hos Ægypterne og Byzantinerne…” Det er altså en ældgammel dekorationsteknik.

    Nutidens børn forstod ikke ordet applikation. Ikke før jeg drog en parallel til mobiltelefoner og computere, der har et basisprogram. Diverse spil og andre programmer som f. eks. tekstbehandlig og billedredigering er apps; tilføjelser – altså applikationer. Så forstod de sammenhængen og var motiverede for at arbejde med deres puder med applikation.

  • 13okt
    Categories: at brodere, at lave smykker, Elevarbejder Kommentarer lukket til Perlebroderi – indianerinspireret

    Emneugens praktiske arbejder tog udgangspunkt i indianerne. Vi havde valgt en praktisk tilgang. I mit værksted bestod arbejdet af perlebroderi inspireret af prærieindianere. Det konkrete produkt var et armbånd. Mit oplæg:

     Bagsiden af armbåndet: Kanterne er kastet sammen. Ligeledes kastet om enderne og rundt om de fire huller. Armbåndet lukkes med snor.

    Teknikken er at sy en række perler på stoffet. Derefter hæftes rækken fast ved at sy mellem perlerne. Sytråden op på den ene side og ned på den anden. Som nedlagt syning, hvor perlerækken er det, der skal nedlægges.

    Elevarbejder:

     

  • 08jul
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Monogram – broderi med 5. kl

    Årets sidste emne i 5. kl. var en lille designopgave, som blev omsat til et broderi. Elevernes broderier blev anvendt til bogmærker. De skal læse 20-30 min hver dag, så et bogmærke er praktisk at have.

    Designprocessen var en tegnediktat. Et papir inddeltes i seks felter. Eleverne udfyldte felterne ud fra givne kriterier. F. eks. i første felt skrive navn med efternavn. På billedet herunder har jeg blændet elevernes navne. I næste felt skrive forbogstaver, i tredje felt skrive forbogstaverne sammenbundne, osv. Ideen med dette er, at eleverne skal blive opmærksomme på de forskellige udtryk, der fremkommer alt efter hvordan bogstaverne tegnes.

    Når alle seks felter var udfyldt, udvalgtes et af udtrykkene. Disse blev rentegnet indtil eleven var tilfreds  med monogrammets design.

    Næste trin i processen var at overføre det tegnede monogram til broderistoffet. For at lette denne proces, benyttedes vinduet som en lyskasse.

    Så var det ellers i gang med at brodere. Jeg havde givet eleverne valget mellem at brodere med bagsting eller med frie korssting.

     

    Et par videoer til hjælp undervejs når der skal startes på broderiet: Splitning af broderigarn samt knude på tråden. Det med knude i broderier er et omdiskuteret emne. Til vores bogmærkebroderier kunne det sagtens gå. Så var der også kun en tråd at hæfte til slut. Når de skulle øge til nyt broderigarn undervejs, lærte de at hæfte ind under det broderede. Jeg lavede også en video om start på at brodere bagsting. Tanken med disse videoer var at eleverne selv kunne se dem igen og igen, så hjælpekøen hos mig ikke var der. Samtidig blev de opfordret til at hjælpe hinanden. Men som i så mange situationer; det er lettest at spørge læreren med det samme. Det kender man måske også fra sig selv, når man er på kursus?

    Naturligvis snakkede vi også om hvad monogrammer er, hvor vi kan finde dem og hvor de har været anvendt historisk. Bl. a. til at holde styr på hjemmets tekstiler ved at sy monogram samt et tal. F. eks. lagen nr. 2.

    Vi anvendte stof til broderierne fra stoflageret. De er afstivet med tynd vliseline.

  • 08feb
    Categories: at sy, beklædning, Elevarbejder Kommentarer lukket til T-shirt

    Denne gang er det et elevarbejde. En pige på valgholdet designede en T-shirt, hvor hun arbejdede med udtrykket i valg af stoffarve samt detaljer. Der er sorte lynlåse nederst i begge sidesømme.

  • 07maj
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Endnu en gang elevkurveflet

    Et lille kurvefletteforløb med 5. kl.

    De valgte selv bundens form og størrelse.

    KurvefletPåFastBund1

    Nogle flettede to kurve. Første kurv havde bund af krydsfiner. Ved anden kurv kom flere materialer til bund i anvendelse, f. eks. en træskive samt en cd.KurvefletPåFastBund2Billederne viser det måske ikke så tydeligt, men kurv nr. 2 var teknisk noget bedre end den første.

    Jeg har engang hørt en udtale sig noget i retning af, at første gang prøver man, anden gang øver man sig og tredje gang kan man.

     

  • 21dec
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Flet og støbning

    Også dette efterår har der været arbejdet med forskellige snorefletteteknikker samt støbeteknik i håndværk og design på 5. årgang på skolen. Resultaterne blev flotte smykker. Nogle af dem er med her. (Klik på billederne for at se dem større)

    knytning med støb

    Kumihimo med støbning

    kvadratplatting med støb

    kvadratplatting med støb1

    slendring med støb

    slendring med støb1

    slendring med støb2

    spiralknyt med støb

    Forud for håndværksarbejdet var gået et designarbejde, som beskrevet her. Bland alle tegningerne, udvalgte eleverne en detalje, som de ville arbejde med i deres støbning.

  • 30jun
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til At lære at betjene en symaskine

    Grydelapper  – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.

    grydelap6

    Hvad skal eleverne lære med forløbet?

    OLYMPUS DIGITAL CAMERADet håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde.   Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.

    Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.

    grydelap3

    Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.

    grydelapper 11-12

    Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.

    Eleverne måtte ikke bytte sedler!

    grydelap2 grydelap5

    Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.

    grydelapper7-10

    Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.

    Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.

    grydelap4

     

    Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.

    grydelap1

    Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.

     

  • 08mar
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Elevernes kurve

    Og sådan blev nogle af elevernes kurve.

    IMAG0134

  • 19dec
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Julepynt

    December måndens opgave i håndværk og design, afløseren for sløjd og håndarbejde, i min 4. kl. var at lave julepynt til juletræet. Det med pynt til juletræet satte visse begrænsninger m. h. t. størrelse. Det måtte eleverne så efterkomme. Samtidig var opgaven en øvelse i at eleverne skulle trække på de håndværkserfaringer de allerede har erhvervet i faget indtil nu.

    Herunder et lille udpluk af elevernes arbejder. Disse er alle tekstile. Der var også elever, der arbejdede i træ og metal. Det kan jeg desværre ikke vise jer.

    Elevjulepynt

    Som det ses var julesokker et hit. Og eleverne synes størrelseskravet var træls, da de små sokker ikke rigtig kunne rumme noget. Sådan er det.

    Tags:
  • 01dec

    Dette er andet år med håndværk og design på Bakkevejens skole.

    I år har vi valgt et startemne i 4. kl., hvor eleverne gennem udførelsen af produktet, får prøvet en designmetode samt får erfaring med saveteknik samt håndsyning.

    Ideen er en flad trædukke i 6 mm krydsfiner, som skal have tøj på. De færdige dukker skal hænge i loftet i den lokale børnetandklinik, som ligger lige ved siden af skolen.

    Designopgaven var, at eleverne i små grupper skulle tegne en dukke – sammen. Efter tegn og send videre princippet. Det foregik ved at folde et A-4 papir i tre dele. På papiret var afmærket halsens bredde samt kroppens bredde. Disse to mærker er placeret på foldelinjerne.

    Opgaven var nu først at tegne et hoved og bruge den markerede halsbrede. Så foldes hovedet ned bag og papiret sendtes videre til næste. Denne tegner overkrop til lidt under taljen, uden at have set tegningen af hovedet. Igen foldes det tegnede væk og sende til næste, som tegner underkrop og ben. Det var meningen, at eleverne ikke måtte tale sammen eller se det allerede tegnede imens. Til sidst endte papiret hos den elev, der havde tegnet hovedet. Eleverne havde nu en form på dukken.

    Her tegnes underkrop og ben

    Her tegnes underkrop og ben

    Denne form var udgangspunktet for at save figuren ud i 6 mm. krydsfiner.

    Tøjet skulle sys af filt. Det skulle dekoreres og sys i hånden. Der skulle læres at klippe ud efter mønster, at tråde en nål og at lave en knude på tråden.

    Sammensyning med kastesting.

    Sammensyning med kastesting.

    Med tegningen af dukken var det opgaven, at eleven tegnede forskellige forslag til præcis hvordan tøjet skulle se ud. Farve, dekoration m.m. Til dekoration kunne f. eks. påsys knapper, perler, bånd.

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Eleverne fik også mulighed for at stryge små transferbilleder på.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Da dukken jo ikke kan bøje arme og ben, har udfordringen været at få tøjet på dukkerne. Dette er løst ved at sy så meget som muligt sammen, trække tøjet på dukken og så sy det sidste sammen med dukken indeni.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

     

    Passer tøjet?

    Passer tøjet?

    Dette stiller krav til elevernes evne til at overskue syprocessen, så de ikke kommer til at sy noget sammen som forhindrer, at tøjet kan komme på dukken.

    Træpladen har en vis tykkelse så tøjet skal være med sømmerum. Derfor har vi arbejdet med at tegne 1 cm sømmerum ind på mønstret inden det kunne klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Ligeledes har eleverne lært noget om forside, bagside på tøj. Vigtigt, når der bliver dekoreret på både for- og bagside, at de to dele passer sammen til sidst. Det ene stykkes dekoration skulle jo nødigt vende ind mod træet. Det skal være synligt.

    Til slut bores et hul i dukken så snoren til ophæng kan sættes i.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Desværre kan jeg ikke vise billeder af elever, der saver dukker ud, samt filer og pudser kanter. Glødeskriveren er anvendt til at dekorere ansigterne.

    Nogle af dukkeresultaterne:

    HD dukke 1  dukke4dukke6dukke2dukke7dukke3dukke5

     

    Til slut fik eleverne udleveret et  evalueringsskema.

    Et lille indtryk af dukker, der pynter hos børnetandklinikken. DukkerneILoftet

    Nu venter vi kun på den fernisering, som de vil lave for os. Dejligt, når det eleverne laver, kan glæde andre.

  • 03jul
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Kurveflet

    Endnu et elevarbejde i vores udviklingsarbejde omkring håndværk og design. I 5. kl. valgte vi denne gang at lægge vægten på indlæring af et håndværk. Kurveflet.

    Her lidt fra processen:

    Når bundens form og størrelse er besluttet, saves den i 4mm krydsfiner.

    Bunden saves med hånden.

    bund saves med hånden

    Eller bunden saves på dekupørsaven.

    bund saves på dekupørsav

    Bunden pudses inden der bores huller i kanten til stagerne.

    træbunden pudses

    Hullerne i bunden skal helst være ulige. Så går flettet lettest, da det af sig selv på næste omgang går modsat af rækken nedenunder. Hulafstand ca. 1,5 cm og 0,75 cm fra kanten.

    Stagerne sættes igennem hullerne i bunden.

    stagerne sættes gennem bunden

    Der sideflettes. Denne elev vælger at stå med det i hånden. Jeg synes det kan være en fordel at have det på bordet, da begge hænder så kan styre flettet.

    der sideflettes

    Denne kurv er klar til at afslutningen flettes.

    klar til at flette afslutning

    Der kom meget individuelle kurve ud af det:

    kurve1

    kurve2

    kurve3

    kurv4

    For interesserede kan overvejelserne læses her: Kurveflet – planlægning og evaluering

    En af eleverne var særlig hurtig, så hun nåede også at lave en lille kurv med flade flettesjener.

    kurv med hank

    Jeg håber, at emnet har givet eleverne en lille forståelse for det arbejde og håndværk, der ligger bag de billige kurve, der kan købes i butikkerne og som nok ofte kommer fra såkaldte udviklingslande.