• 13jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    En trøje med fint hulmønster fandt jeg i et strikkeblad fra 2018. Hulmønstre og små piger er altid fint.

    Trøjen er strikket i “Duo” fra Sandnes Garn. En blanding af uld og bomuld.

    Trøjen er strikket oppefra og ned. Modellen findes fra helt lille str. 3 mdr og til 4 år. Hulborten er den samme i alle størrelser, så den fylder naturligvis mindre i den store størrelse. Jeg har strikket str. 4 år, så pigen ikke vokser ud af den lige med det samme.

    Detalje fra bærestykket.

    Knapperne var egentlig købt til et helt andet projekt, hvor de alligevel ikke passede. Her på en pigetrøje kunne de finde den rigtige anvendelse.

  • 08sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Blomstertrøje

    Jeg har givet trøjen titlen Blomstertrøje, da jeg synes hulmønstret ligner små blomster.

    Trøjen er strikket efter en model fra “Hendes Verden” nr. 26/2018. Dog med visse ændringer, idet originalmodellen havde nogle masker i hver side, som blev strikket glat. Derved fremkom glatstrikkede sidestykker. Tilsvarende på ærmet, hvor de udtagne masker blev strikket glat. Jeg har i stedet ladet hulmønstret gå hele vejen rundt, da jeg synes det får modellen til at virke lettere i det.

    Garnet er “Recyclet bomuld” fra Brugsen og knapperne er fundet i en lækker garnbutik på torvet i Tønder.