• 04okt

    I næste uge står den på skolen på omlagt undervisning. I min afdeling er det overordnede tema noget med genbrug og redesign. En kollega og jeg har valgt at arbejde med tryk på T-shirts og lignende. Tanken er, at eleverne medbringer et stk. beklædning i bomuld, som de så kan dekorere med tryk, sy perler på eller andet.

    For lige at opfriske teknikken med stenciltryk og samtidig afprøve tryk ovenpå tryk, fandt jeg en hvid bluse frem, som havde fået en plet foran, som ikke ville forsvinde i vask.

    Det blev til fire hjerter, i forskellige størrelser, placeret forskudt over hinanden.

    Det store, røde hjerte er trykt først. Der er skåret en stencil i bogbinderplast. Farven er duppet på med et lille stykke køkkensvamp. Straks da trykket var lavet, blev plasten fjernet og trykket blev tørret ved hjælp at hårtørreren. Så blev der blandet hvid farve i det røde og hjertet ovenover blev tryk på tilsvarende vis. For hvert tryk, blev der blandet mere hvid farve i, så alle hjerter farvemæssigt er i familie med hinanden og derved matcher. Og til sidst selvfølgelig fixering med strygejern, så blusen kan vaskes.

    Tags: ,
  • 27apr
    Categories: at trykke Kommentarer lukket til Puder med tryk
    Transfertryk
    Transfertryk

    Transfertryk

    Transfertrykket er et foto fra haven sidste år, som er udskrevet på transferpapir.

    Dette er så strøget på et stykke hvidt bomuldslærred.

    Derefter er nogle af linjerne i billedet trukket op v. h. a. maskinbroderi. Der er ganske enkelt syet stikkesting nogle gange i den samme linje. Se billedet nedenunder.

    Til slut er det færdige tryk med broderi monteret som en pude.

    Der er forskellige fremgangsmåder på transferpapir så læs vejledningen på pakken.

    Udsnit af trykket med broderi.

    Udsnit af trykket med broderi.

     

    Servietdecoupage

    Servietdecoupage og broderi

    Servietdecoupage og broderi

    En serviet består oftest af tre lag. De to hvide lag er fjernet og der er strøget vlisofix på bagsiden af den mønstrede del af servietten.

    Derefter er det strøget på et stykke hvidt bomuldslærred.

    For at gøre decoupagen stærkere, er der efterfølgende “malet” med rammelim to gange fra forsiden og en gang fra bagsiden af trykket. Det skal tørre mellem hver gang. Efter denne behandling tåler trykket at blive håndvasket. Denne pude har således været vasket og blev efterfølgende strøget  fra vrangsiden).

    Dernæst er puden monteret og der er med kontursting broderet to små sommerfugle i matchende farver.