En hurtigt syet kjole i strækstof til lillepigen i str. 74. En lille slids i ryggen og lukket med en lille knap. Kjolen er syet til barnebarnet, Louise. Faktisk er stoffet i sin tid købt til hendes mor, men endte i stofstakken. Jeg synes sagtens mønstret holder i dag.
Klik på billerne for at se dem større.
Modellen er fra Alt om håndarbejde symagasin nr. 03/2016.
Disse savlesmække er syet efter bogen “Barselsgaven” af Julia Kadin Funge. En udmærket bog med mange sjove ideer. Dog var der en udfordring på mønsterarket. De to mønsterdele til savlesmækken er forskellige.
Dette for at få forsiden til at fylde noget mere, så den bedre opfanger det, den skal. På mønsterarket stod imidlertid ‘bag’ på begge dele. Og så fik jeg ikke lige tænkt mig om. Det var meningen, at forsiderne skulle være det mønstrede stof og bagsiden så det hvide. Imidlertid kom jeg til at bytte om, da de skulle klippes. Derfor kom der broderier på de hvide stykker, når nu de skulle være de synlige.
Og så gør det jo ikke noget, at bagsiderne også er lidt spændende.
Et fint lille projekt, som reducerer lidt i stofresterne. De mønstrede stoffer er jersey og det hvide er isoli. Og savlesmække kan man vist ikke få for mange af.
Hjemmesko, tøjsko, kludesko,… Der er mange navne på det.
Disse er syet efter mønster fra den gamle bog fra start 80-erne: “Tøj du selv kan sy”.
Materialet er bomuldsstof som overstykke samt øverste stykke i sålen. Sålen er tre lag af noget kraftigt uldstof. Under bunden er de efterbehandlet med Formgummi. Flydende latex, som pensles på. Så er de mere skridsikre.
Først blev overstykket, som er dobbelt, syet sammen. Og kantet med skråbånd. Dernæst blev sålen samlet og quiltet.
Så var delene klar til sammensyning.
Mens jeg arbejdede på skoene, kom jeg til at tænke på min Bedstemor, som i sin tid har lavet utallige par tøjsko. Hendes overstykker var ikke syede. De var hæklede. Stoffet til sålerne bestod ofte af gamle uldfrakker, hun købte på loppemarked. Hun fortalte engnag, at når hun så købte en frakke på loppemarked, undrede sælger sig over, at hun ikke lige skulle prøve den først. Hendes tøjsko var håndlavede hele vejen igennem. Sålerne var stukket i hånden. Det må have været hårdt arbejde.
Bedstemors kludesko/tøjsko så sådan ud.
Disse er det sidste par hun lavede til mig, og det er rigtig mange år siden. De er gemt som et kuriosum.
Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at udvide denne blogs område til brøkregningens finurligheder.
Der er såmænd tale om en forlængelse og en forkortelse af to klædningsstykker, så de bliver brugbare.
Lad os tage forlængelsen først. Jeg havde købt et par nye bukser. Efter de var blevet vasket, var de krøbet lige rigeligt på længden. Så længe de blev brugt sammen med lange støvler, var det sådan set underordnet. Men sammen med sko, så det ikke så godt ud. ‘Skoene kaldte på bukserne.’ Løsningen blev at lave en skoning. Det foregik på den måde, at jeg pillede oplægningssømmene på buksebenene op. Klippede et stykke stof, der havde en passende farve i en bred strimmel. Syede denne sammen til en ring og syede, så langt ude mod kanten som muligt, på buksebenet forneden ret mod ret. Foldede ind i buksebenet og stak fast gennem de oprindelige stikninger. For at få dekorativ effekt ud af det, blev de to øverste stikninger syet med en trestingssøm – ligeud. Formålet var også, at dække de slidmærker, der allerede var kommet på bukserne, hvor folden og oplægningsstikningen havde været.
Et kig ind i buksebenet viser løsningen tydeligere.
En skoning var i gamle dage en løsning til oplægning af de tykke uldskørter. Samtidig var det skoningsbåndet, som fodtøjet ramte når man gik og ikke selve skørtets stof, der blev slidt. Det var noget nemmere og ikke nær så kostbart at skifte et bånd, end at væve og sy et nyt skørt.
Så kommer vi til at forkorte. Ikke noget særligt nyskabende i det. En lang nederdel er kortet af og lagt op.
De to lodrette lynlåse, som er nederdelens lukning, er lagt i mønstrets indsnit på forbredden. På siden er der påsyede lommer. Det var der også i den lange udgave af nederdelen.
Alle bondegårdens dyr. Måske. Et legetæppe til barnebarnet.
Kyllingerne er meget små, så derfor kunne de løbe rundt på kanten af tæppet. Hønen løber allerede for at kalde dem sammen.
Motiverne i de enkelte felter er hentet fra bogen “A Quilters Ark”. Mønstrene er forstørret til dobbelt størrelse. De enkelte lapper er 20 x 20 cm.
Hele tæppet måler 125 x 125 cm.
Jeg havde ikke på forhånd taget stilling til hvor mange figurer, der skulle vende henholdsvis til venstre og til højre. Og undervejs i processen var der heller ikke det store overblik over farvekombinationer. En vurdering af hvordan de enkelte figurer skulle placeres på tæppet.
Mange af stofstykkerne har relation til min datter eller mig. Andre er fra en restekasse, jeg har fået på et tidspunkt. De mørkeblå felter har til opgave at binde det hele sammen.
Quiltningen er foregået både i hånd og på maskine. De mørkeblå felter er quiltet på broderimaskinen, hvor jeg på pc-en har lavet forskellige cirkelornamenter. Det ses ikke så tydeligt på billedet af tæppet.
Tæppet skulle foldes godt sammen til broderarbejdet i maskinen.
For at få mere stabilitet i tæppet, valgte jeg også at quilte rundt om de enkelte figurer. Jeg troede, jeg kunne gøre det på symaskine med brug af overtransportør. Det blev ikke pænt. I stedet er der håndquiltet rundt om hver enkelt figur i sømmen om figuren. Det gav en god virkning, hvor de enkelte figurer blev strammet op. Quiltet på den måde, at højre hånd styrede nålen under tæppet, mens venstre hånd styrede nålen over tæppet. Imens var det pågældende felt spændt op i en quilteramme.
Langs den ene kant står barnets navn. Også broderet på broderimaskinen med tredobbelt stikkesting. Jeg valgte en form, hvor bogstaverne blev syet i yderkonturen.
Mellemfoer er pladevat og bagsiden er bomuldsstof.
Det har været dejligt at lave tæppet.
En flok suttesnore til barnebarnet.
Fremgangsmåden har været flg.:
Klip stoffet 18 cm (max) x 4,5 cm.
Buk 3/4 cm om til vrang på alle fire sider. Placer elastik eller anoraksnor dobbelt, i begge ender, og stik det fast.
Fold sammen og stik rundt om.
Ideen med elatik eller anoraksnor i begge ender er, at spænde, sut og selve båndet kan rengøres hver for sig.
Når sutten skal sættes fast på suttesnoren trækkes dette gennem suttens håndtag, derefter trækkes den anden ende af suttesnoren gennem øjet af elastik/anoraksnor. Herunder er det vist med en ring, da jeg ikke lige havde en sut indenfor rækkevidde.
I følge Sikkerhedstyrelsen må en suttekæde højst være 22 cm. lang.
Min mand ville gerne have en ny hat. Valget faldt på en kasket med trykknap. Stoffet er marineblå uldstof med bomuldslærred som foer.
Mønstret er fundet i bogen “Hatte 2” af Annelise Zander. For at få størrelsen til at passe, blev originalmønstret fra bogen kopieret i 107%. Så passede det præcis. I kanten af kasketten er isyet et repsbånd. Dette er udmålt 1 cm længere end hovedvidden. Når det syes i, skal det holdes til kaskettens kant.
Farven er i virkeligheden mørkere end her på billederne.
Det var en sjov opgave at lave.
En gammel traver er blevet fornyet med bæltestropper. Det er denne nederdel. Det letteste ville jo være at tage et stykke jeansstof og så sy nogle bæltestropper. Det jeanstof jeg havde til rådighed, var meget lyst. Derfor blev det broderet med mørkere blå farver samt samme farve, som der er brugt til kantstikninger i nederdelen, for at få det til at spille sammen.
Ideen til dekorationen startede med denne lille skitse:
Den blev tegnet op i et simpelt tegneprogram på computeren.
Derefter bearbejdet til et broderimotiv, på computeren, til udførelse på broderimaskinen.
Selve broderimotivet er 44mm x 16 mm.
Efter nogle prøvebroderier, og efterfølgende tilretninger af detaljer i broderiet, var det bare at lave de seks bæltestropper, der skulle bruges.
Motivet kunne vist også gøre sig godt, sat tættere sammen, som en bort.
De enkelte trin i bæltestropperne.
Største udfordring var at få dem vendt.
Så skulle de bare sys i.
Og sådan blev det endelige resultat
Mønstret er en STOF2000 model (Marina).
Modellen er sådan set udmærket. Jeg har nok bare fået valgt noget stof, der er lidt for kraftigt til designet. Og så tror jeg hældningen af skulderlinjen lige skal tjekkes, hvis mønstret skal bruges igen.
Stroppen, der kan ændre på ærmelængde som enten hellang eller næsten lang, er rigtig god.
Jeg har længe været på udkig efter en lille notesbog med kvadrerede sider. Så til sidst blev løsningen selv lave et hæfte og så bruge et omslag fra en anden lille notesbog. Hæftet er lavet af kvadreret papir, der er syet sammen hvor hæftet skal foldes, da jeg ikke har en hæfteklammer, der kan nå så langt ind. Herunder er også medtaget billeder, der viser omslaget inden noteshæftet er lagt ind.
To stykker kraftig karton samlet med lærredstape. Der er lidt afstand mellem de to kartonstykker.
Betrækket færdigsyet.
Kartonstykkerne lagt ind i det syede omslaget
Fremgangsmåden til stofomslaget er syet som dette bogomslag. På den side henvises ti
Papirarkene syet sammen til hæfte. Stinglængde 4.
Ydersiden af hæftet er omslaget af et gammelt skolehæfte.
Notesbogen foldet ud.
Den færdige notesbog.
Omslaget til notesbogen er lavet med forskellige trykteknikker. Først det mørk grønbrune. Et stykke plast, hvor stoffarver var blandet og derefter lagt over på stoffet og farven trykt igennem på stoffet, som først var afdækket nogle steder med malertape. En monotrykketeknik. Der kan kun laves et tryk af hver.
Resultatet af det tryk var ikke særlig godt. Derfor blev der klippet “gækkebrev”, en stencil, som blev trykt med orange.
Det hele er så bundet samen med noget sølvfolietryk, forsting med sølvtråd hvor der samtidig påsyet sølvpailletter og endenlig felter med broderede forsting.
Notesbogen er tænkt til at skulle bruges til alle forskellige ideer, der lige skal fastholdes. Den skal være med ternet papir, fordi jeg tit tegner småmønstre i tern.
En ternet, ærmeløs kjole syet af et uldlignende stof. Kjolen er foret.
Anden opgave på workshoppen, pels, på Danmarks håndarbejdslærerforenings 50 års jubilæum, var lagt op til at være et par pulsvarmere. Da pelsarbejde for mig var ukendt land, valgte jeg at følge denne opgave.
Her kom vi rundt om hvordan pels skæres ud uden at beskadige pelshårene på pelsens forside. Samt at tage hensyn til pelsretningen når møsnteret skal lægges på.
Emnet indeholdt overføring af dekoration på bagsiden af pelssiden/skindsiden. Et motiv kopieret på en kopimaskine og overført v. h. a. acetone. (Det fungerer bedst udenfor.) Mit motiv er fra en serviet, hvor jeg synes dekorationen var spændende.
Hvor startopgaven, pompon, var håndsyet, valgte jeg at sy pulsvarmerne sammen på symaskinen, for at få erfaring og vejledning i denne syteknik.
Det var forbavsende let at sy sammen på maskinen. Syet sammen bagside mod bagside i dette tilfælde. Og en pincet ved hånden til at styre pelshårene imens. Bare huske længere stinglængde. Jeg brugte stinglængde 3.
Pulsvarmerne er dejligt varme, dog bliver det koldt for fingerspidserne, når man som jeg er vant til handsker. Jeg er nu spændt på hvor godt det overførte tryk kan holde? Pelssyningen har da givet mod på mere i retning af pels og tyndere skind.
