• 08jan
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille skindtaske

    I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.

    Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.

    Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.

    Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.

    Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.

    Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.

    Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.

    Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.

    Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.

    Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.

    Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.

    Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank

    I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.

    I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.

    Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.

    Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.

    Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.

    Tags:
  • 27nov
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Skindmokkasiner – babystr.

    Et par skindmokkasiner til Louise. De er syet i str. 6-12 mdr.

    Modellen fandt jeg i bogen “Redesign kids” med undertitlen ” Sy til børn af genbrugstøj”. En god tanke, da der tit kan blive noget i mindre størrelse af et stykke aflagt voksentøj.

    Jeg synes syvejledningen til mokkasinerne var lidt mangelfuld. Der er trukket elastik i løbegangen foroven. Dette fremgik ikke af syforklaringen. Begge sko er ens. Jeg kunne godt have tænkt mig mønstret var lavet, så der var en højre og en venstre sko.

    Mokkasinerne er syet i tynd skind på maskine med en nål 90. Stinglængde 3½. Der er anvendt en glidetrykfod beregnet til skind m.m. Selve syningen var egentlig problemfri.

    skindsko-louise

    Beklager billedkvaliteten. Sådan går det nogle gange, når billedet skal tages lige inden man skal ud af døren for at aflevere produktet.

  • 01mar
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Armbånd i læderflet

     

    Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?

    I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.

    De blev et kæmpehit.

    Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.

    Materialet er læderprøver fra skoindustrien.

    Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.

    læderfletarmbånd