| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | |||||
| 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
| 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
| 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 |
| 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
Jeg var i efteråret til kundeaften hos Stof&Stil. Og skulle selvfølgelig ikke have noget.
Aftenen indledtes med modeshow, som var meget inspirerende. Bagefter var butikken åben og vi kunne handle.
Et bestemt stykke stof blev ved med at trække mig til sig. Et stykke viskosejersey. Det blev der denne kjole ud af.
Syet efter samme mønster som den grønne kjole. Det var stoffets design, jeg faldt for. Jeg har endnu ikke haft den på. Den virker tung i det, men det viser sig i brug.
Denne gang er det et elevarbejde. En pige på valgholdet designede en T-shirt, hvor hun arbejdede med udtrykket i valg af stoffarve samt detaljer. Der er sorte lynlåse nederst i begge sidesømme.
Hvor heldig har man lov til at være. Mønstret til denne kjole, som jeg har syet tidligere, var blevet væk for mig. Det var blevet arkiveret et andet sted, end hvor jeg plejer at lægge symønstre. Det dukkede heldigvis op (mens jeg ledte efter noget andet).
I Stof & Stil i Esbjerg har de en reol med afklippede, meget billige, stofstykker. Der fandt jeg et stykke strækstof, med moderat stræk. De var klippet af i længder på 1,50 m. Det var i første omgang tiltænkt en T-shirt syet efter samme mønster som denne. Stoffet viste sig at være knap 180 cm bredt, så der kunne lige præcis blive til kjolen i stedet.
En vinterkjole er det måske ikke helt. Så skulle det vist have været uldstof. Der var ikke deklaration på stoffet, men en brandprøve afslørede en blanding af natur- og kunststof.
Et par skindmokkasiner til Louise. De er syet i str. 6-12 mdr.
Modellen fandt jeg i bogen “Redesign kids” med undertitlen ” Sy til børn af genbrugstøj”. En god tanke, da der tit kan blive noget i mindre størrelse af et stykke aflagt voksentøj.
Jeg synes syvejledningen til mokkasinerne var lidt mangelfuld. Der er trukket elastik i løbegangen foroven. Dette fremgik ikke af syforklaringen. Begge sko er ens. Jeg kunne godt have tænkt mig mønstret var lavet, så der var en højre og en venstre sko.
Mokkasinerne er syet i tynd skind på maskine med en nål 90. Stinglængde 3½. Der er anvendt en glidetrykfod beregnet til skind m.m. Selve syningen var egentlig problemfri.
Beklager billedkvaliteten. Sådan går det nogle gange, når billedet skal tages lige inden man skal ud af døren for at aflevere produktet.
En rygsæk til lille Louise.
Mønstret er fra Stof og stil. Materialet er en kraftig denimkvalitet.
Hun er glad for hunde, så derfor den dekoration.
På biblioteket faldt jeg over en CD med nederdelsmodeller fra PPPP. CD-en indeholdt en del nederdele. Man udvælger den ønskede model, indtaster sine egne mål og dernæst udskriver man et mønster. Resten er syarbejde.
I lageret lå en rest blomstret blødt denimagtigt stof. Det blev brugt til afprøvningen.
En opbevaring af arbejdspc-en og samtidig mulighed for at transportere den fra lokale til lokale. Kort sagt: En skuldertaske.
Den er syet i vatteret stof. Dekorationen er fantasiroser. Syet med snorepåsyningsfoden. Under blomsterhovederne ligger stofstykker. Hanken er en rest nylongjordbånd.
En delvis sybeskrivelse kan ses her: En opbevaring – Taske til PC.
Sybeskrivelsen er skrevet i mere generelle vendinger, hvor dekoration, foer og hank er en mulighed.
“…Går tit du kold over landet hen…” Denne linje fra en af vore sommersange: “Du danske sommer, jeg elsker dig”, kan passende være udgangspunktet for denne jakke eller trøje, om man vil.
Modellen er fra “Alt om håndarbejde”, 05/2015.
Den er syet i en nærmest cremefarvet isoli.
Kjolen, der anes under jakken, er afprøvninger af et kjolemønster i jersey. Mere herom ved en anden lejlighed.
En hurtigt syet kjole i strækstof til lillepigen i str. 74. En lille slids i ryggen og lukket med en lille knap. Kjolen er syet til barnebarnet, Louise. Faktisk er stoffet i sin tid købt til hendes mor, men endte i stofstakken. Jeg synes sagtens mønstret holder i dag.
Klik på billerne for at se dem større.
Modellen er fra Alt om håndarbejde symagasin nr. 03/2016.
Disse savlesmække er syet efter bogen “Barselsgaven” af Julia Kadin Funge. En udmærket bog med mange sjove ideer. Dog var der en udfordring på mønsterarket. De to mønsterdele til savlesmækken er forskellige.
Dette for at få forsiden til at fylde noget mere, så den bedre opfanger det, den skal. På mønsterarket stod imidlertid ‘bag’ på begge dele. Og så fik jeg ikke lige tænkt mig om. Det var meningen, at forsiderne skulle være det mønstrede stof og bagsiden så det hvide. Imidlertid kom jeg til at bytte om, da de skulle klippes. Derfor kom der broderier på de hvide stykker, når nu de skulle være de synlige.
Og så gør det jo ikke noget, at bagsiderne også er lidt spændende.
Et fint lille projekt, som reducerer lidt i stofresterne. De mønstrede stoffer er jersey og det hvide er isoli. Og savlesmække kan man vist ikke få for mange af.
Hjemmesko, tøjsko, kludesko,… Der er mange navne på det.
Disse er syet efter mønster fra den gamle bog fra start 80-erne: “Tøj du selv kan sy”.
Materialet er bomuldsstof som overstykke samt øverste stykke i sålen. Sålen er tre lag af noget kraftigt uldstof. Under bunden er de efterbehandlet med Formgummi. Flydende latex, som pensles på. Så er de mere skridsikre.
Først blev overstykket, som er dobbelt, syet sammen. Og kantet med skråbånd. Dernæst blev sålen samlet og quiltet.
Så var delene klar til sammensyning.
Mens jeg arbejdede på skoene, kom jeg til at tænke på min Bedstemor, som i sin tid har lavet utallige par tøjsko. Hendes overstykker var ikke syede. De var hæklede. Stoffet til sålerne bestod ofte af gamle uldfrakker, hun købte på loppemarked. Hun fortalte engnag, at når hun så købte en frakke på loppemarked, undrede sælger sig over, at hun ikke lige skulle prøve den først. Hendes tøjsko var håndlavede hele vejen igennem. Sålerne var stukket i hånden. Det må have været hårdt arbejde.
Bedstemors kludesko/tøjsko så sådan ud.
Disse er det sidste par hun lavede til mig, og det er rigtig mange år siden. De er gemt som et kuriosum.
Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at udvide denne blogs område til brøkregningens finurligheder.
Der er såmænd tale om en forlængelse og en forkortelse af to klædningsstykker, så de bliver brugbare.
Lad os tage forlængelsen først. Jeg havde købt et par nye bukser. Efter de var blevet vasket, var de krøbet lige rigeligt på længden. Så længe de blev brugt sammen med lange støvler, var det sådan set underordnet. Men sammen med sko, så det ikke så godt ud. ‘Skoene kaldte på bukserne.’ Løsningen blev at lave en skoning. Det foregik på den måde, at jeg pillede oplægningssømmene på buksebenene op. Klippede et stykke stof, der havde en passende farve i en bred strimmel. Syede denne sammen til en ring og syede, så langt ude mod kanten som muligt, på buksebenet forneden ret mod ret. Foldede ind i buksebenet og stak fast gennem de oprindelige stikninger. For at få dekorativ effekt ud af det, blev de to øverste stikninger syet med en trestingssøm – ligeud. Formålet var også, at dække de slidmærker, der allerede var kommet på bukserne, hvor folden og oplægningsstikningen havde været.
Et kig ind i buksebenet viser løsningen tydeligere.
En skoning var i gamle dage en løsning til oplægning af de tykke uldskørter. Samtidig var det skoningsbåndet, som fodtøjet ramte når man gik og ikke selve skørtets stof, der blev slidt. Det var noget nemmere og ikke nær så kostbart at skifte et bånd, end at væve og sy et nyt skørt.
Så kommer vi til at forkorte. Ikke noget særligt nyskabende i det. En lang nederdel er kortet af og lagt op.
De to lodrette lynlåse, som er nederdelens lukning, er lagt i mønstrets indsnit på forbredden. På siden er der påsyede lommer. Det var der også i den lange udgave af nederdelen.
