• 13jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Sommerferie på broderi

    Igen i år har jeg været på sommerferie med min symaskine. Et ugekursus på Rønde Højskole med titlen “Broderi og tekstile fortællinger”. Instruktøren var Bettina Andersen fra København. En meget kompetent og inspirerende instruktør. Der var forskellige opgaver i løbet af ugens tætpakkede program. Vi lagde ud med en lille opgave, der satte fokus på frit håndbroderi, linjeskabende og fladedækkende. Nål og tråd i hånden med det samme. Dejligt. Det blev til denne lille ‘sag’. Jeg har brugt forskellige sting. Og selvom det er længe siden jeg har broderet i større stil, så lå mange af stingtyperne lige under overfladen. Som det fremgår af linealen, er prøven ikke så stor. Frit håndbroderi Måske bliver den en dag brugt til noget. Derefter blev opmærksomheden rettet mod symaskinens anvendelse til frit broderi. En virkelig spændende og facinerende verden, som jeg før har prøvet kræfter med. Også i håndarbejdsundervisningen, hvor eleverne sagtens kan få meget flotte resultater. Herunder et par eksempler på frit maskinbroderi, hvor afstivningen er foretaget med et produkt, der hedder Ultra Solvy. Det er så kraftigt, at der kan maskinbroderes frit uden ramme. Ultra Solvy er vandopløseligt, og vaskes ud til sidst. Denne opgave hed: Dekorativt hul. Dekorativt hul Har ikke været spændt op i fugtig tilstand. Det vil måske pynte lidt på den. Nogle steder er der løse tråde, fordi stikningen ikke har ramt i det øvrige syede. Næste opgave hed: Sammenføjning af to stoffer. Først broderet med hvid og dernæst med rosa. Frit maskinbroderi til sammenføjning af stoffer-forside Det kunne godt se ud til, at trådspændingen ikke har været ens på over- og undertråd. I hvert fald danner den ene tråd nogle steder små løkker om den anden tråd. Bukker man kanten om før broderingen, er de samtidig ordnede. Samme prøve set fra bagsiden. Frit maskinbroderi til sammenføjning af stoffer-bagside Og endelig en opgave, hvor symaskinen blev brugt som tegneredskab. I stedet for at føre en farveblyant rundt på papiret, blev stoffet ført rundt og derved fremkom tegningen. Det er kun hurtige prøver, og der er ikke tegnet op på stoffet først. Tegn med symaskinen Som nævnt, handlede kurset også om tekstile fortællinger. Dette er der sandelig også arbejdet med. Jeg har påbegyndt nogle fortællinger – billeder. De er endnu ikke klar til at blive blogget.

  • 30jun
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til At lære at betjene en symaskine

    Grydelapper  – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.

    grydelap6

    Hvad skal eleverne lære med forløbet?

    OLYMPUS DIGITAL CAMERADet håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde.   Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.

    Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.

    grydelap3

    Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.

    grydelapper 11-12

    Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.

    Eleverne måtte ikke bytte sedler!

    grydelap2 grydelap5

    Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.

    grydelapper7-10

    Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.

    Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.

    grydelap4

     

    Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.

    grydelap1

    Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.

     

  • Uld

    29maj
    Categories: at spinde, Diverse Kommentarer lukket til Uld

    Fødselsdagsgave. Jeg fik en hel sæk stopfyldt med råuld. Min mand synes vist det er længe siden jeg sidst har spundet.

    en sæk uld

    Dejlig fedtet, så nu skal rokken støves af.

    En lille spindeprøve måtte dog lige laves med det samme på håndtenen, for at se om jeg stadig havde håndelaget.Spindeprøve

  • 10maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Krympede gardiner

    Kan gardiner krympe i hver vask? Tilsyneladende.

    De har været vasket før og da de skulle vaskes her for nyligt, var det ved lav temperatur samt på skånevask. Nystrøgne blev den første bane hængt op igen. Det viste sig at de var krøbet – igen. Gabet ned til vindueskarmen var for stort.

    krympede gardiner

    Der var ombuk at tage af, så “nedlægning” var bestemt en mulighed. Problemet var bare, at det ville komme spor efter slidkanter hvor den tidligere ombukningskant var.

    gardin slidmærker

    Dette blev løst ved at der er blevet syet to rækker hulsøm på symaskinen. En passende mønstersøm med en wing-nål nr. 100 i maskinen. Sømmen skulle være dækkende henover den tidligere ombukningsfold. Derudover blev der syet en hulsøm ovenover hvor den tidligere stikning fra oplægningen havde været.

    Så nu er der igen gardiner, der kan nå vindueskarmen.

    gardin med hulsøm

    Tags:
  • 06apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Skjorte

    En ternet skjorte i forårsoptimistiske farver.

    Lys ternet skjorte

    Modellen er fundet på pppp.dk. En hjemmeside hvorfra der kan købes snitmønstre. Derudover er der nogle gratismønstre til download. Bl. a. dette skjortemønster. Der skal blot indtastes nogle personlige mål. Så mailes der et mønster til udskrivning på en masse A-4 ark. Disse tapes sammen hvorefter de enkelte mønsterdele klippes ud. Og så er det bare at gå i gang med stof, saks og symaskine.

    Pasformen på skjorten er god.

    Jeg har tidligere arbejdet med personlige mønstre fra pppp.dk. Det var til en T-shirt.

    Tags: ,
  • 24mar
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Ninsen-kurve

    Mandag d. 10/3-14 var der fagdag i 4.a. Faget var Håndværk og design. Målet var at stifte bekendskab med en håndværksteknik,  kurvefletning. Produktet var en lille kurv, der kaldes en “Ninsen-kurv.” Det specielle ved denne kurv er, at siderne flettes først, støttet af et stykke pap. Derefter flettet kurvens afslutning foroven.

    påbegyndt ninsen-kurvTil sidst fjernes pappet og bunden flettes.
    Herunder et par elevudsagn om dagen:
    Sjovt, hyggeligt, lidt svært, samarbejde,vi hjalp hinanden, overvandt forhindringerne. Vil gerne flette igen.
    Og om produktet, kurven, havde de disse kommentarer:
    Meget pæne, forskellige størrelser, hver sin – de er ikke ens.
    Gennemgående var ordet hygge samt deres store tilfredshed med resultatet.
    Vi havde en rigtig god dag, hvor håndværk gav eleverne en personlig succesoplevelse.

    Nogle af elevernes kurve:

    Ninsen-kurv

    Ninsen-kurv

    Eleverne havde 4 lektioner á 60 min. til arbejdet og vi blev færdige på den tid.

    Min kurv, som jeg havde flettet i forvejen.ninsen-kurv

    Jeg har eksperimenteret med en anden kant, da jeg synes mange af kantafslutningerne fra pilefelt er meget flotte. Eleverne har arbejdet med en noget lettere kant.

    Også bunden har jeg lavet lidt anderledes. I stedet for at have enderne fra bundflettet til at stritte ud forneden, har jeg forsøgt at flette dem ind i kurven.

    ninsen-kurv bund

    Det er ikke blevet helt godt.

    Flettemetoden, som er blevet brugt til disse ninsen-kurve er fundet i: “Pileflet til gavn og glæde” af Birgit Østergaard-Jensen.

    En vejledning til ninsen-kurve ligger her (youtube).

  • 09mar
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Symaskineskab – impulskøb

    I Ribe er der flere genbrugsbutikker. Og nogle gange skal man bare slå til med det samme. Det er i hvert fald min kære mands filosofi. Det nytter ikke noget at komme hjem og så ærgre sig over , at det i mellemtiden var blevet solgt. I den genbrugsbutik hvor vi købte skaftevæven, stod dette symaskineskab. Et fint lille møbel, som gemmer en symaskine.

    skabslågen åben

    Således umiddelbart bare et skab. Et fint lille møbel.

    symaskineskab - et fint lille møbel

    Og når der skal sys, kan maskinen vippes op ved at der flyttes en plade ovenpå skabet. I bunden af skabet vippes en plade ind i skabet, så benene kan være der.

    Åbent bord og skuffer

    I skufferne var der en del sytråd, broderegarn, mange tryklåse og andre småting. Og selvfølgelig en indsats i øverste skuffe, så der var orden på småtingene.

    Maskinen er af mærket “Merritt”. Den syr ligeud, zigzag, samt kan sy knaphuller og har justerbar trykfodstryk. Instruktionbogen består udelukkende af tegninger.

    instruktionsbogen

    Vi har en formodning om at skabet og maskinen er fra 1950-erne. Inde i skabet sidder et rundt mærkat, hvorpå der står “horn moebler”. Hvis nogen derude ved noget om et sådant symaskineskab med symaskine, vil det være spændende at høre om det.

    I øvrigt syr maskinen godt og motoren spinder.

    Under en af skufferne var der lige et regnestykke fra dengang man også mestrede brøkaddition med blandede tal.

    skuffebagside

  • 08mar
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Elevernes kurve

    Og sådan blev nogle af elevernes kurve.

    IMAG0134

  • 25feb
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Lille kurv

    Denne lille kurv er lavet som forberedelse til en temadag i 4. kl.

    Kurv i papirgarn

    I omkreds er den ca. 65 cm. Den er flettet på baggrund af en kurveflettevejledning fra Håndarbejde Nu, hvor kurvefletter Else Marie Pedersen har lavet en meget detaljeret beskrivelse.

    I morgen skal det så prøves af på eleverne. De har fire timer til rådighed. Håber vi kan nå at blive færdige på den tid. Jeg brugte selv 1½ time.

    En lille ændring i forhold til beskrivelsen i bladet er, at jeg samlede stagerne med tøjklemmer, da jeg skulle til at flette op ad siden.lille kurv i papirgarn - stagerne samles

  • 23feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sjælevarmer.

    I vinterferien fik jeg fingrene i de seneste årgange af Sybladet. Det er foreløbigt blevet til denne sjælevarmer. Egentlig skulle ærmerne have været lidt længere, men der var ikke mere stof. Derfor blev ærmerne afsluttet med en rullesøm. Til sommerbrug er det vel også en fin nok ærmelængde.

    SjælevarmerSyet i ribstof.

  • Hue

    18feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue

    Endnu en hue efter denne beskrivelse. Denne gang med mønstret 3 ret, 3 vrang.

    Der er strikket 24 cm inden aflukningen startede for at der kan blive et ombuk for neden på huen. På grund af det melerede garn ses ombukket ikke så tydeligt.

    Blåmeleret til Søren

    Tags:
  • 16feb

    Denne taske er lavet i forbindelse med denne sæsons tema i Tekstilværkstedet, det kommunale ungdomsskoletilbud for elever i 4.-6. kl. Eleverne har fået et stort stykke bomuldstwill, som de har beviklet og farvet. Jeg har været lidt foran for at gøre det lettere for eleverne at forstå batikprocessen. Da vi lægger op til eleverne kan bruge det farvede stofstykke til en taske, har jeg også valgt at sy taske af mit stykke twill. Taskemodellen er fra Bettina Andersens bog: “Tasker i sting og stof”.

    Som vanligt med batik fra min side er der batikfarvet to gange.

    Det er første gang jeg i den grad har dyrket runde former i batikken. Først en masse viklinger.

    første binding

    og så farvet i citrongul.

    Første binding - efter farvning

    Derefter nye viklinger ud fra samme princip; en masse runde figurer. Der er ikke søgt at vikle de samme steder som første gang.

    Et beviklet stofstykke klar til farvebadet

    Anden farvning med rød.

    Anden binding - efter farvning

    Egentlig havde jeg forventet, at de hvide cirkler fra første farvning, som ikke var dækket med viklinger, ville blive mørkere røde i anden farvning. Det var ikke tilfældet. Der er stort set ikke spor af cirklerne fra første farvning. Kun de steder, hvor viklingerne har ramt samme sted to gange.

    For at vise eleverne, at man sagtens kan arbejde videre med det batikfarvede stykke stof, har jeg valgt at brodere og dekorere med perler og pailletter og andre runde dimser (de grå plader med huller. De stammer vist fra noget elektronik, der er blevet skilt ad). Broderiet er udført på broderimaskinen, hvor jeg først har komponeret de forskellige cirkelmotiver på pc i det tilhørende broderiprogram. Man kunne i stedet tegne sylinjer og så bruge symaskinens pyntesømme.

    Da batikdekorationen og den efterfølgende broderidekoration er meget “cirklet”, skulle taskens form være mere i retning af noget firkantet for at give modvægt til alle ringene.

    batiktaske - De mange ringe

    Mønstret til tasken er som nævnt fra “Tasker i sting og stof“. Modellen er at finde på side 38-39. Jeg har valgt samme størrelse og næsten samme fremgangsmåde som beskrevet i bogen. Foret skulle sys i til sidst i hånden og så var der noget med hankens montering jeg også har gjort anderledes. Her beskrives ændringerne.

    Lynlåsstykkerne, de to stykker stof på hver side af lynlåsen, er klippet dobbelt, foldet på langs vrang mod vrang og lynlåsen er syet under.

    batiktaske-lynlåsstykkerne

    Taskestykket og foeret er syet sammen hver for sig, med en åbning i bunden af foerstykket. Foertaskestykkerne består kun af taskens sider. Ikke stykkerne på hver side af lynlåsen. Begge taskedele er vendt ret mod ret, foeret inderst.

    batiktaske-foer sættes i

    Og vendes.

    batiktasken-foeret færdigt

    Inden hullet i bunden af foeret lukkes til, er bundens trekantstykker syet sammen. På billedet anes det røde foerstykke lige bag det batikfarvede.

    Batiktaske-sammensyning af taske og foer i bunden

    Hanken er først syet dobbelt og vendt. Derefter er den syet på taskens sidestykke. Ret mod siden af tasken.

    batiktaske-hank1

    Derefter er hanken vendt/presset opad. Endestykkerne, som sidder i forlængelse af lynlåsstykkerne, er klippet ned til 3 cm.

    batiktaske-hank2

    Og de er bukket rundt om det resterende sømmerum og syet på tværs.

    batiktaske-hank3

    Inden taskens foer blev syet sammen, har jeg syet en lomme i foeret samt sat en karabinhage fast i sidesømmen indvendigt. De sidste er til at hægte nøgler på, så de ikke gemmer sig på bunden af tasken.