Jeg har været på kursus i håndværk og design, arrangeret af min fagforening, Danmarks Lærerforening. Kurset blev afholdt på dhe i Skjern, med undervisere fra læreruddannelsen.
I en workshop på kurset var opgaven, at tage udgangspunkt i en tur til Zoo i Odense, foretaget af et barn i 0. kl. (børnehaveklasse), og omsætte barnets indtryk fra turen til en knage tiltænkt samme barn. Dette var selvfølgelig på forestillingsplanet, da der ikke var børn tilstede på kurset. Internettet, zoo’s hjemmeside, måtte hjælpe os med at få ideer. Ligesom en idefase i grupper var befordrende for forskellige vinkler på ens egen ide.
Til at udføre arbejdet fik vi hver udleveret et stykke krydsfiner, 18 mm tykt og ca. 8 x 18 cm i størrelse. Hertil et tilsvarende stykke i masonit, til at afprøve den ide til knage man var kommet frem til. Supplerende materialer var dyvler og trælim samt maling til slutbehandling af produktet.
Af maskiner var det den elektriske dekupørsav, der skulle bruges.
Jeg valgte giraffen som udtryk for min knage. Var rundt om forskellige ideer så som at lave en giraf, hvor hoved og hals stod ud fra baggrunden, så selve halsen var knagen. Overvejede også, at det var benene af giraffen, der skulle laves. Det endte med, at selve knagefunktionen skulle være i form af giraffens horn og måske dens øre og at jeg ville lave giraffens hoved.
Jeg havde før prøvet at arbejde på den elektriske dekupørsav i forbindelse med noget hornarbejde. Derimod var samling vha. dyvler og lim ikke afprøvet af mig før.
Først skulle giraffen skitseres og størrelsen skulle tilpasses det udleverede materiales dimensioner. Når størrelse og form var tilfredsstillende, skulle ideen afprøves i masonitpladen. Det var et let materiale at save i. Der blev lavet flere skitser end det fremgår af billedet.
Så var det bare i gang med at overføre det hele til krydsfinerstykket. Og i gang med den elektriske dekupørsav. Det gav noget flere udfordringer. Ind i mellem var det nærmest som det røg ud af træstykket, når træet ikke blev fremført godt nok. Jeg valgte også at give mig selv den udfordring at save et hul i stykket. Først bore et lille hul, så montere savklingen igennem hullet og i gang med at save det ud efter opmærkningen.
Dyvlens længde skulle tilpasses. En, der skulle fungere som giraffens horn, og en til at samle øret til hovedet. Borevinklen af hullet på øredelen skulle der også tages højde for, så ørets vinkel blev rigtig. Ørets plane flade sat vinkelret i forhold til søjleboremaskinens bor.
I opgavens oplæg var, at arbejdet skulle efterbehandles vha. maling. Jeg kender mine begrænsninger indenfor maling og var ikke klar til at tage den udfordring. I stedet ville jeg gerne inddrage endnu et materiale i mit udtryk. Det lykkedes mig at opstøve noget garn, hvorefter jeg hæklede en manke og limede den på giraffen. (Hav altid en hæklenål i penalhuset.)
Læs evt. også indtryk fra kurset i dette blogindlæg på folkeskolen.dk, hvor flere af de andre deltageres knager også kan ses.
Et virkeligt langtidsprojekt har været dette kludetæppe. Og det på trods af at kludetæppevævning er noget af det hurtigste. Jeg havde fået valgt en trend, der var for elastisk. På et tidspunkt blev de to sider af tæppet ikke lige høje. Og der skete flere sjove ting undervejs. Det var planlagt til at skulle blive to tæpper. I stedet blev det til et langt. De orange klude er gamle bomuldslagner, som er batikfarvet i to farvninger. Herunder første farvning, som var gul. Anden farvning var orange. Med tilsvarnede mange ombindinger.
