Hæklede futter til Louise efter denne opskrift.
Alm. bomuldsgarn, dobbelt, gav næsten samme hæklefasthed som der skulle til. Det lille mærke er hæklet i enkettråd. Størrelse fod ca. 10 cm.
Et sjovt og hurtigt projekt, der klaredes på et par aftener.
Hæklede futter til Louise efter denne opskrift.
Alm. bomuldsgarn, dobbelt, gav næsten samme hæklefasthed som der skulle til. Det lille mærke er hæklet i enkettråd. Størrelse fod ca. 10 cm.
Et sjovt og hurtigt projekt, der klaredes på et par aftener.
En trøje til lille Louise
Strikket i alm. bomuldsgarn.
Modellen er fundet i bogen: Strik til børn, hvor også den grønne kjole er fra.
Ifølge opskriften skulle trøjen lukkes med knapper. Lige nu bider hun i alt, hun kan komme i nærheden af. Derfor en lynlås i stedet.
Et vævet tørklæde, som jeg kalder Mette. Det skyldes, at jeg i sin tid har fået garnet af Mette og fordi designet er inspireret af Mettes gardiner i stuen.
Lidt detaljer:
Kam 120/10. En tråd i søl og rit.
Tynd totrådet bomuldsgarn. Finhed kender jeg ikke. Der var ingen banderoler med garnet, da jeg fik det.
Trendlængde: 280 cm.
Trendtråde: Ialt 262, heraf to til dobbelte kanttråde.
Islætstæthed: 12 islæt på 1 cm.
Binding: Lærred og vistnok myggtjäll.
Afslutning: Snoede frynser. Dem skal jeg vist øve mig noget mere på.
Trendfordelingen på søllerne som på bindingstegningen. Trampningen som noteret ved siden af.
Detalje af vævningen:
Garnet er to nuancer af grøn. Og p.g.a. bindingen bliver de to sider af tørklædet forskellige. På billedet herunder er tørklædet håndvasket. Jeg tror det skal en tur i vaskemaskinen, sammen med noget andet, i håb om, at “hullerne” bliver endnu tydeligere.
Da jeg satte væven op, var min vanlige bomhjælper ikke lige i nærheden. Trenden var ikke så lang, så derfor lavede jeg mit eget bomsystem: Efter trenden er forkammet, er den samlet med den hvide strop til højre i billedet herunder. Så er trenden ført over brystbommen og strækbom, under tværstykket nederst foran tramperne og under disse og ud bad tværstykket forneden, hvor tramperne sidder fast. Stroppen var ikke helt lang nok, så der er bundet en snor i. Den hvide ende ses ved krydset på billedet nederst til venstre. Ved bomningen kunne jeg således holde i stroppen/ snorenden, og derved stramme trenden, samtidig med jeg kørte den på bagbommen. Som det ses på billedet, er trenden rullet på bagbommen (venstre side).
Ønsket var et par sokker, der var tykke og bløde at gå på.
Det letteste ville have været at strikke med dobbelt garn hele tiden. Det var ikke så sjovt. I stedet valgte jeg at mønsterstrikke sålen. Det ville se lidt tamt ud kun med dekoration under bunden; som jo ikke kan ses når sokken er i et par sko, så jeg strikkede en lille bort på skaftet.
Resultat blev disse sokker.
Mønstret under bunden “går hver sin vej” og det er en planlagt detalje. Så kan det ligne pile når fødderne f.eks. er på en fodskammel.
Jeg har før strikket sokker, hvor sål og overstykke var strikket hver for sig. Dengang stikkede jeg de to dele for sig og syede sammen til sidst. Nu er sammensyning i strik ikke min yndlingsbeskæftigelse. Derfor forsøgte jeg mig med noget sammentrikning. Først blev skaft strikket helt som vanligt. Så blev hælen stikket. Også som vanligt. Derefter fortsatte jeg med sålen. Denne er to masker bredere end jeg normalt ville gøre, da mønsterstikningen kan være mindre elastisk. Så sålen er stikket frem og tilbage. I kanten er første maske taget løst af. Det gav en lænkekant, som skulle bruges når overstykket skulle strikket til, efterhånden som det blev strikket, havde jeg tænkt.
De første sammenstrikningsforsøg resulterede i en række huller langs sammenstrikningen. Det duede ikke. Kønt var det heller ikke. I tænkeboksen.
Løsningen blev denne: Strik til der er to masker tilbage. Tag den anden sidste maske over på højre pind.
Den yderste lænke fra sålen er på billedet A. B er den inderste lænke.
Saml yderste lænke op fra kanten af sålen. Det gule er maskeholderen, der holder maskerne fra sålen.
De to masker yderst på højre pind, flyttes over på venstre pind. Lænken A er til venstre.(Beklager det slørede billede. Kan være en udfordring at tage billede med en hånd og holde strikketøjet med den anden.)
Strik gennem begge masker. Strik ret på retsiden og vrang på vrangsiden, og ikke ret på vrangsiden, som jeg ved en fejl gør på billedet.
Tilbage på pinden er nu sidste maske. Den skal have selskab af den inderste lænke, B. Flyt sidste maske over på højre pind og saml lænken B op. Sæt begge dele tilbage på venstre pind.
Og strik sammen. Det kan godt være besværligt at samle inderste lænke, B, op. Den kan være svær at få øje på.
Vend strikketøjet, og tag første maske løst af. Samme procedure i begge sider. Et godt råd er fortsat at beholde maskerne på flere pinde, også selvom der strikkes frem og tilbage. Derved undgås et stort træk i start- og slutmaskerne. Strikketøjet følger sokkens runde form.
Når alle sålens masker er samlet op, efterhånden som overstykket er strikket, strikkes resten af sokken på vanlig vis.
En sjov og anderledes strømpestrikning.
Nu er det ikke sådan, at jeg vil til at udvide denne blogs område til brøkregningens finurligheder.
Der er såmænd tale om en forlængelse og en forkortelse af to klædningsstykker, så de bliver brugbare.
Lad os tage forlængelsen først. Jeg havde købt et par nye bukser. Efter de var blevet vasket, var de krøbet lige rigeligt på længden. Så længe de blev brugt sammen med lange støvler, var det sådan set underordnet. Men sammen med sko, så det ikke så godt ud. ‘Skoene kaldte på bukserne.’ Løsningen blev at lave en skoning. Det foregik på den måde, at jeg pillede oplægningssømmene på buksebenene op. Klippede et stykke stof, der havde en passende farve i en bred strimmel. Syede denne sammen til en ring og syede, så langt ude mod kanten som muligt, på buksebenet forneden ret mod ret. Foldede ind i buksebenet og stak fast gennem de oprindelige stikninger. For at få dekorativ effekt ud af det, blev de to øverste stikninger syet med en trestingssøm – ligeud. Formålet var også, at dække de slidmærker, der allerede var kommet på bukserne, hvor folden og oplægningsstikningen havde været.
Et kig ind i buksebenet viser løsningen tydeligere.
En skoning var i gamle dage en løsning til oplægning af de tykke uldskørter. Samtidig var det skoningsbåndet, som fodtøjet ramte når man gik og ikke selve skørtets stof, der blev slidt. Det var noget nemmere og ikke nær så kostbart at skifte et bånd, end at væve og sy et nyt skørt.
Så kommer vi til at forkorte. Ikke noget særligt nyskabende i det. En lang nederdel er kortet af og lagt op.
De to lodrette lynlåse, som er nederdelens lukning, er lagt i mønstrets indsnit på forbredden. På siden er der påsyede lommer. Det var der også i den lange udgave af nederdelen.
Sokkerne er inspireret af et par jeg så i bogen: fab feet & cosy toes. Strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Noter:
Pind nr. 2½.
40 m i rib, 1 r, 1 vr.
24 p rib.
Hæl over 20 m. 18 rækkker.
Længde til tåindtagning: 9 cm.
Tå: indtag 4 m på hver omgang.
Til slut er midterstregen syet med bagsting og pletterne med maskesting.
Som det fremgår af noterne, er de i babystørrelse.
Dette sjal var i Hendes Verden nr. 53- 2015. Der hed det “Sjal med vendepinde”. Nu er det jo ikke fordi jeg ikke har noget sjal. Modellen så bare spændende ud.
Og sjov at strikke var det også. Der skete jævnligt noget andet. Tage ind, vendepinde m. v. Det grønne garn var sådan noget, der skiftede farve af sig selv. Sjalet er strikket i uldgarn/kamgarn.
Det har vist sig, at det er perfekt til at sno om halsen. Formen på sjalet gør, at det lægger sig fint og bliver liggende.
Det kan også bruges som bindesjal. Der er god arbejdsbevægelighed i det.
Modellen er også at finde hos filcolana.
Et låg til en fastelavnstønde. Eller rettere. En fastelavnstønde bliver anvendet til at opbevare træpiller til pilleovnen. Toppen af tønden er fjernet. Dertil er der flettet et låg af peddigrør og sjener.
De enkelte trin i processen herunder:
Bunden er lagt op med 13 mm. sjener. Selvom det er et låg jeg fletter, kalder jeg det, rent teknisk, for bunden. Der er klippet 16 stager, 55 cm lange. Krydsflet med 2 mm. peddigrør. Der arbejdes med bagsiden op.
Efter et passende antal omgange, er de næste sjener lagt i mellemrummet mellem de oprindelige. Stadig krydsflet. Forsiden vender op her.

Tredje sæt sjener lagt på plads og flettet med. Her er det bagsiden, der er op.

Da bunden var 32 cm i diameter, blev stagerne rejst op. To omgange sideflet med 13 mm. sjener og derefter 4 omgange krydsflet.

Alle stager blev, efter de har været lagt i blød igen, bøjet ned under de tre nederste rækker krydsflet og en række sideflet. Følg sylen på billedet.

Låget blev afsluttet med en hank. En 13 mm. stage er stukket ned bag sideflettet og krydsflettet og enderne er bøjet rundt på samme måde som afslutningen på de øvrige stager.

Til sidst blev hanken beviklet med en smal flad-oval sjene. Resultatet ses på det øverste billede i dette indlæg.
Til slut er låget efterbehandlet med sæbevand.
Alle bondegårdens dyr. Måske. Et legetæppe til barnebarnet.
Kyllingerne er meget små, så derfor kunne de løbe rundt på kanten af tæppet. Hønen løber allerede for at kalde dem sammen.
Motiverne i de enkelte felter er hentet fra bogen “A Quilters Ark”. Mønstrene er forstørret til dobbelt størrelse. De enkelte lapper er 20 x 20 cm.
Hele tæppet måler 125 x 125 cm.
Jeg havde ikke på forhånd taget stilling til hvor mange figurer, der skulle vende henholdsvis til venstre og til højre. Og undervejs i processen var der heller ikke det store overblik over farvekombinationer. En vurdering af hvordan de enkelte figurer skulle placeres på tæppet.
Mange af stofstykkerne har relation til min datter eller mig. Andre er fra en restekasse, jeg har fået på et tidspunkt. De mørkeblå felter har til opgave at binde det hele sammen.
Quiltningen er foregået både i hånd og på maskine. De mørkeblå felter er quiltet på broderimaskinen, hvor jeg på pc-en har lavet forskellige cirkelornamenter. Det ses ikke så tydeligt på billedet af tæppet.
Tæppet skulle foldes godt sammen til broderarbejdet i maskinen.
For at få mere stabilitet i tæppet, valgte jeg også at quilte rundt om de enkelte figurer. Jeg troede, jeg kunne gøre det på symaskine med brug af overtransportør. Det blev ikke pænt. I stedet er der håndquiltet rundt om hver enkelt figur i sømmen om figuren. Det gav en god virkning, hvor de enkelte figurer blev strammet op. Quiltet på den måde, at højre hånd styrede nålen under tæppet, mens venstre hånd styrede nålen over tæppet. Imens var det pågældende felt spændt op i en quilteramme.
Langs den ene kant står barnets navn. Også broderet på broderimaskinen med tredobbelt stikkesting. Jeg valgte en form, hvor bogstaverne blev syet i yderkonturen.
Mellemfoer er pladevat og bagsiden er bomuldsstof.
Det har været dejligt at lave tæppet.
En afprøvning af julegaven til mig. En magnetisk broderiramme. Den kan f. eks. bruges til quiltning, hvor broderiet fungerer som quiltningen. Til afprøvningen designede jeg denne hjertekrans. Jeg ønskede et motiv, der ikke var tæt og bastant i det.

Undervejs endte bagsiden med at blive til forsiden. Det valgte stofstykke var ikke stort nok til for- og bagside. Disse er klippet 24×24 cm. Der manglede et lille hjørne på det ene stykke.

Derfor er hanken indfællet i øgningen, så det ikke ser helt så “for-lille-agtigt” ud.
Øgningen er stukket på.
Og sømmerummet presset ned, så hanken kommer til at vende opad.
Det hele holdt på plads med en stikning. Det var så meningen, at denne side skulle være bagsiden.
De to stykker er syet sammen ret mod ret med to lag isolerende fyld beregnet til grydelapper. Derefter vendt og kantstukket.
Til sidst er der quiltet med maskinbroderiet. Og her var det så, at bagsiden blev til forsiden.

Rammen fungerer ganske udmærket. Også selvom jeg er kommet til at vende nogle af magneterne på hovedet. De er ret stærke, de magneter.
Den eneste hjemmelavede julegave i år var en strikket kjole til barnebarnet. Strikket i æblegrøn bambus-bomuldsgarn efter en model fra bogen “Strik til børn ” af Marte Helgetun. Først er bærestykket strikket på tværs, incl. snoningen. Derefter samlet masker op i kanten af snoningen og nederdelen strikket, afsluttet med perlestrikkanten.
Den er strikket i en str., så hun kan passe den til forår og sommer.