• 10jun
    Categories: at væve Comments: 0

    Så har væven været i gang igen. Denne gang kom inspirationen fra garnet. Hos Hobbii havde jeg købt en restvare.”Jaipur Silk Fino” fra BC Garn. Løbelængden er ca. 300m/50 g. Farven turkis. Dette garn harmonerede farvemæssigt med “Unik Garn” (Håndfarvet Cashmere Silk) med løbelængde 400 m/100 g. Dette garn består af 70% Merino, 20% silke og 10% Cashmere. Det er købt gennem Bettina Holmquist. Disse to blev trendtråde.

    Materialerne til to tørklæder

    Jeg valgte at væve med kam 60/10 med en tråd i søl og en tråd i rit og en opsætning i brudt kipper, hvor kipperretningen skifter, når stribefarven skifter.

    Bindingstegning
    Trendskema. Dobbelt tråd i yderste søl og rit.

    Jeg havde noget råsilke (10/1) i en farve, som passede til den turkise silke i trenden. Dette blev islæt i første tørklæde. Der blev vævet med ca. 8 islæt pr cm.

    Da dette tørklæde var færdigt, var der stadig en del trend tilbage. Der må være sket en fejl i udmålingen af trenden, da den blev lavet. Jeg havde noget Japansk uldcrepe (1010TPM) Nm 30 Z-spundet fra Magiske garner. Der kunne altid væves en prøve for at få mere erfaring med magiske garner som islæt.

    Garnet er sytrådstyndt. Tråden, der ligger ovenpå vævningen. (Farverne på billedet er helt forkerte.)

    Udfordringen var at få det vævet åbent.

    Det gik derudaf og der kunne sandelig blive et helt tørklæde. Ingen prøvevævning til mappen, men det går nok. Vævelængden på begge tørklæder er godt 150 cm.

    Jeg er meget tilfreds med resultatet af begge tørklæder. To forskellige udtryk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.