• 19dec
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Julepynt

    December måndens opgave i håndværk og design, afløseren for sløjd og håndarbejde, i min 4. kl. var at lave julepynt til juletræet. Det med pynt til juletræet satte visse begrænsninger m. h. t. størrelse. Det måtte eleverne så efterkomme. Samtidig var opgaven en øvelse i at eleverne skulle trække på de håndværkserfaringer de allerede har erhvervet i faget indtil nu.

    Herunder et lille udpluk af elevernes arbejder. Disse er alle tekstile. Der var også elever, der arbejdede i træ og metal. Det kan jeg desværre ikke vise jer.

    Elevjulepynt

    Som det ses var julesokker et hit. Og eleverne synes størrelseskravet var træls, da de små sokker ikke rigtig kunne rumme noget. Sådan er det.

    Tags:
  • 01dec

    Dette er andet år med håndværk og design på Bakkevejens skole.

    I år har vi valgt et startemne i 4. kl., hvor eleverne gennem udførelsen af produktet, får prøvet en designmetode samt får erfaring med saveteknik samt håndsyning.

    Ideen er en flad trædukke i 6 mm krydsfiner, som skal have tøj på. De færdige dukker skal hænge i loftet i den lokale børnetandklinik, som ligger lige ved siden af skolen.

    Designopgaven var, at eleverne i små grupper skulle tegne en dukke – sammen. Efter tegn og send videre princippet. Det foregik ved at folde et A-4 papir i tre dele. På papiret var afmærket halsens bredde samt kroppens bredde. Disse to mærker er placeret på foldelinjerne.

    Opgaven var nu først at tegne et hoved og bruge den markerede halsbrede. Så foldes hovedet ned bag og papiret sendtes videre til næste. Denne tegner overkrop til lidt under taljen, uden at have set tegningen af hovedet. Igen foldes det tegnede væk og sende til næste, som tegner underkrop og ben. Det var meningen, at eleverne ikke måtte tale sammen eller se det allerede tegnede imens. Til sidst endte papiret hos den elev, der havde tegnet hovedet. Eleverne havde nu en form på dukken.

    Her tegnes underkrop og ben

    Her tegnes underkrop og ben

    Denne form var udgangspunktet for at save figuren ud i 6 mm. krydsfiner.

    Tøjet skulle sys af filt. Det skulle dekoreres og sys i hånden. Der skulle læres at klippe ud efter mønster, at tråde en nål og at lave en knude på tråden.

    Sammensyning med kastesting.

    Sammensyning med kastesting.

    Med tegningen af dukken var det opgaven, at eleven tegnede forskellige forslag til præcis hvordan tøjet skulle se ud. Farve, dekoration m.m. Til dekoration kunne f. eks. påsys knapper, perler, bånd.

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Eleverne fik også mulighed for at stryge små transferbilleder på.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Da dukken jo ikke kan bøje arme og ben, har udfordringen været at få tøjet på dukkerne. Dette er løst ved at sy så meget som muligt sammen, trække tøjet på dukken og så sy det sidste sammen med dukken indeni.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

     

    Passer tøjet?

    Passer tøjet?

    Dette stiller krav til elevernes evne til at overskue syprocessen, så de ikke kommer til at sy noget sammen som forhindrer, at tøjet kan komme på dukken.

    Træpladen har en vis tykkelse så tøjet skal være med sømmerum. Derfor har vi arbejdet med at tegne 1 cm sømmerum ind på mønstret inden det kunne klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Ligeledes har eleverne lært noget om forside, bagside på tøj. Vigtigt, når der bliver dekoreret på både for- og bagside, at de to dele passer sammen til sidst. Det ene stykkes dekoration skulle jo nødigt vende ind mod træet. Det skal være synligt.

    Til slut bores et hul i dukken så snoren til ophæng kan sættes i.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Desværre kan jeg ikke vise billeder af elever, der saver dukker ud, samt filer og pudser kanter. Glødeskriveren er anvendt til at dekorere ansigterne.

    Nogle af dukkeresultaterne:

    HD dukke 1  dukke4dukke6dukke2dukke7dukke3dukke5

     

    Til slut fik eleverne udleveret et  evalueringsskema.

    Et lille indtryk af dukker, der pynter hos børnetandklinikken. DukkerneILoftet

    Nu venter vi kun på den fernisering, som de vil lave for os. Dejligt, når det eleverne laver, kan glæde andre.

  • 03jul
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Kurveflet

    Endnu et elevarbejde i vores udviklingsarbejde omkring håndværk og design. I 5. kl. valgte vi denne gang at lægge vægten på indlæring af et håndværk. Kurveflet.

    Her lidt fra processen:

    Når bundens form og størrelse er besluttet, saves den i 4mm krydsfiner.

    Bunden saves med hånden.

    bund saves med hånden

    Eller bunden saves på dekupørsaven.

    bund saves på dekupørsav

    Bunden pudses inden der bores huller i kanten til stagerne.

    træbunden pudses

    Hullerne i bunden skal helst være ulige. Så går flettet lettest, da det af sig selv på næste omgang går modsat af rækken nedenunder. Hulafstand ca. 1,5 cm og 0,75 cm fra kanten.

    Stagerne sættes igennem hullerne i bunden.

    stagerne sættes gennem bunden

    Der sideflettes. Denne elev vælger at stå med det i hånden. Jeg synes det kan være en fordel at have det på bordet, da begge hænder så kan styre flettet.

    der sideflettes

    Denne kurv er klar til at afslutningen flettes.

    klar til at flette afslutning

    Der kom meget individuelle kurve ud af det:

    kurve1

    kurve2

    kurve3

    kurv4

    For interesserede kan overvejelserne læses her: Kurveflet – planlægning og evaluering

    En af eleverne var særlig hurtig, så hun nåede også at lave en lille kurv med flade flettesjener.

    kurv med hank

    Jeg håber, at emnet har givet eleverne en lille forståelse for det arbejde og håndværk, der ligger bag de billige kurve, der kan købes i butikkerne og som nok ofte kommer fra såkaldte udviklingslande.

  • 26jun
    Categories: at lave smykker, Elevarbejder Kommentarer lukket til Flet og støb

    Et af emnerne i 5. kl. har været at arbejde med flet og støb.

    I sløjdlokalet skulle eleverne først lære støbeteknikken. Materialet var bronce. Først lavede eleverne en støbemodel i træ, som var grundlaget for broncestøbningen. Denne del af arbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det klarede min sløjdkollega. Øveopgaven var at støbe en ring.

    øveringen ring1

    En enkelt monterede en sten på ringen:

    ring

    Derefter begyndte de på designet til det endelige smykke.

    I tekstillokalet (håndarbejdslokalet) skulle eleverne arbejde med flere forskellige fletteteknikker: Kumihimo, slendring, kvadratplatting, knytning. Disse prøver blev lavet i forskellige garnkvaliteter; bomuldsgarn, kamgarn eller fiskegarn (knyttegarn).

    Når disse prøver var lavet og når støbningen ligeledes var lavet, blev prøverne brugt til at udvælge den teknik, som det endelige smykke skulle udføres i. Som på dette billede.

    Vurdering og valg af fletteteknik

    Kort inde i forløbet indlagde vi en designøvelse. Princippet var, at eleverne skulle arbejde videre med hinandens ideer. Af nogle kaldes denne metode for “Kill Your Darling”. Vi bad eleverne tegne en stor blomst uden særlige detaljer. Derefter skulle de lægge mønsterpapir over og på dette tegne videre på den første blomst. Dette gentog sig flere gange. For hver gang skulle tegningen, med alle tilhørende papirer, sendes videre til sidekammeraten. Ideen med arbejdet var, at få eleverne til at iagttage og tegne videre på noget deres kammerater havde lavet. Ens egen tegning er man tilbøjelig til hurtigt at synes er god nok og er færdig. Tit kan andre se noget man ikke selv lige fik øje på. En opgavebeskrivelse samt elevernes og lærernes erfaringer kan læses her, PDF-format: “KillYour Darling” – Opgavebeskrivelse

    De tegninger, der kom ud af øvelsen kan ses her: designøvelse KillYourDarling-slutskitser.

    XX-02A87DCF-688953-800-100 (2)XX-FF772A95-409994-800-100 (2)XX-02B69550-703328-800-100 (2)XX-02C4ACD1-592115-800-100 (2)

    Undervejs i flette- og støbeprocessen blev alle prøver og selvfølgelig også de færdige smykker udstillet på skolebiblioteket. Her følger nogle eksempler:

    flet og støb2

    flet og støb3

    flet og støb5

    flet og støb6

    flet og støb4

    flet og støb 1

    For interesserede kan her læses planlægnings- og erfaringsovervejelser: flet og støb – et undervisningsforløb i 5. kl.

  • 18jun
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderede poser

    Jeg har nogle elever fra specialklassen til historie.

    I forbindelse med et emne om stavnsbåndsperioden, har eleverne prøvet at sy og brodere som piger skulle kunne dengang. I hånden.

    Vi valgte at lave små poser med forbogstav på. Poserne er ca. 11×15 cm. Syet af hørstof.

    broderede poser

    broderet pose 1

  • 06maj
    Categories: at brodere, beklædning, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderet vest.

    En af mine elever i 5. kl. blev inspireret af den quiltede vest.  Da hun havde tid tilovers i undervisningen, inden vi skulle starte på nyt emne, gik hun i gang med en vest med frit maskinbroderi på ryggen.

    broderet vest bag

    Og lidt foran.

    broderet vest for

     

  • 17mar
    Categories: at genbruge/redesigne, at valke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværksted 2013

    tekstilværksted 2013

    Et lille udsnit af elevarbejder fra Tekstilværkstedet i denne sæson. På det modul jeg underviste på, arbejdede vi med bl. a. bælter i læder, syning i valkede sweatre samt armbåndene i fletteled. Eleverne kendte teknikken i forvejen fra bælterne.

    Huerne er syet af en valket sweater.

    Nogle små materialeprøver blev brugt til mobiletuier.

    Mobiletui

    Som underviser er det godt at opleve elever, der afprøver andre løsninger på en stillet opgave. I stedet for at flette bæltet af led, valgte et par stykker denne løsning:

    læderbælte med hjerter

    Hjertebælte

    I år har vi også arbejdet med beklædningsssyning. Det blev til nogle søde nederdele. En rektangel med påsyet bredt flæseelastik.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    At sætte elastikken på krævede samarbejde. nederdel samarbejde

  • 10mar
    Categories: at sy, beklædning, Elevarbejder Kommentarer lukket til Fleecejakke

    Denne jakke er kategoriset under elevarbejder. Eleven er i dette tilfælde min mand. Forhistorien er, at jeg for nogen tid siden fik en gammel symaskine af en kollega. Den justerede og smurte min mand, og da jeg ikke havde brug for den ville han gerne selv sy på den. Vores lokale stofdame foreslog ham at sy i fleece. Det blev til denne jakke.

    Som i alle elevtilfælde må læreren nogle gange ind over og sy lidt sværere detaljer. Så her er resultatet af vores teamwork denne søndag:

    Blå fleccejakke

  • 01mar
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Armbånd i læderflet

     

    Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?

    I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.

    De blev et kæmpehit.

    Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.

    Materialet er læderprøver fra skoindustrien.

    Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.

    læderfletarmbånd

  • 13okt
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til Langbenede fugle

     

    I en alternativ uge på skolen fik jeg mulighed for at bidrage til et udsmykningsprojekt til en af skolens gange.

    Temaet var ”Fugle med lange ben”. Disse fugle blev malet på nogle lange træpaneler samt syet i stof. Det er det sidste dette indlæg handler om.

    Mine rammer til projektet:

    • Fuglene skal have lange ben.
    • Der skal anvendes både ensfarvet og mønstret stof.
    • Der skal være både øjne, næb og vinger. (Uden næb og vinger kunne det ligne meget andet).

    Først tegnede eleverne små skitser af deres fugl med lange ben.

    Krop:

    Dernæst tegnede de kroppen i stor størrelse. De fleste tegnede krop og hoved ud i et.

    Mønstret blev sat på dobbelt stof, 1 cm. sømmerum mærket op og der blev klippet ud.

    Hver del blev zig-zagget.

    Delene lægges ret mod ret. Stikkes med 1 cm. sømmerum. Husk en vendeåbning. Der klippes evt. hak i sømmerummet. Vendes og fyldes med fiberfyld. Bøj sømmerum ind i åbningen. Læg kroppen til side og lav ben.

    Ben: Tegn ben med kløer. En god bredde er 3 cm. Ligeledes en god ide at tegnene benene en anelse bredere foroven. Det letter den efterfølgende vending. Formen til ben klippes ud. Tegnes på stof to gange på vrangsiden. Stoffet lægges dobbelt. Et tyndt lag pladsvat lægges under. Mange knappenåle gennem det hele.

    Indstil symaskinen til tætte stikkesting (ligeud). Stik i den tegnede linje.

    Klip tæt ind til benene – ca. 5 mm. sømmerum. Klip helt op til stikningen ved indadgående buer. Vend.

    Pres evt. benene let. Pas på fyldet i benene ikke bliver fladt af strygningen.

    Læg benene på plads i kroppen.

    Sy åbningen sammen i kroppen i hånden samtidig med benene syes fast. Kastesting og stikkesting.

    Vinger:

    Tegn vinger. Afprøv forskellige vingestørrelser på fuglen. Pas på placeringen ikke kommer til at ligne englevinger.

    Sy vinger på samme måde som benene.

    Placer vingerne og sy dem fast. Kastesting i en del af vingen, syet på med en knap, Stikkesting et sted inde på vingen. Der er flere muligheder.

    Øjne:

    Her kan vælges rulleøjne, knapper, broderes eller filtstykker, der sys på. Eller ideerne kan kombineres.

    Næb:

    Tegn et næb. Det kan være en trekant klippet i filt som sys på med kastesting hele vejen rundt. Eller det kan sys fast foroven så det kan ’flagre’ lidt ud.

    Det kan også være en rhombe, der stikkes fast i diagonalen, så fuglen har både over- og undernæb.

    Ønskes billeder til beskrivelsen:  Fugle med lange ben – tekst med billeder.

    Mit eget eksemplar, som blev syet sideløbende med elevernes. Dette blev brugt til at lære eleverne syteknikske detaljer.

  • 25jun
    Categories: at filte, Elevarbejder Kommentarer lukket til Ugler

    Det sidste arbejde inden sommerferien i 4. kl. blev et nålefiltet billede.

    Først en designfase, hvor eleverne hørte om ugler beskrevet i folketroen samt andre små tekster om ugler. Dernæst en skitsefase: Først tegne en ugle. Dernæst sende tegningen videre til sidemanden, som lagde mønsterpapir ovenpå, tegnede efter og samtidig skulle ændre en detalje på tegningen. Det kunne f. eks. være at lave vingerne anderledes. Denne tegning blev så sendt videre og et nyt stykke mønsterpapir blev lagt overnpå. Tegn efter igen, og denne gang tilføje en detalje.

    Til slut blev alle tegningerne lagt på bordet til fælles inspiration, hvorefter eleverne tegnede deres endelige skitse.

    Baggrunden er en vådfiltet flade. Selve uglemotivet er nålefiltet ud fra den endelige tegnede skitse.

    Monteringen blev en let løsning, tiden taget i betragtning (- det var sidste gang inden sommerferien): Billederne blev limet på et stykke karton. Et udsnit af uglerne:

          

    Billederne er desværre ikke fuldt dækkende for elevernes billeder. De er flottere i virkeligheden.

  • 28maj
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Zombie Dukke

     Denne dukke var også et bidrag til SchoolYard Rock and Art på min skole d. 23. maj. Den er lavet af det ene delehold i 5.a.

    Til udstillingen skrev et par elever om arbejdet med dukken:

    Vores tema var musik, vi skulle nemlig lave noget til school yard rock. Da vi skulle finde på hvad vi skulle lave fandt IA, vores lærer, på at vi skulle skrive på nogle gule sedler, hvad vi havde som ideer. Også hang vi dem op på et skab, og så skulle vi stemme om den bedste ide. Den ide der fik flest stemmer var en dukke, vi skulle finde ud af om det skulle være en dreng eller pige. Vi kunne ikke blive enige om det, skulle være en dreng eller pige. Men så fandt vi på en zombie dreng. Og så blev vi enige. Han er lavet ud af grøn stof, som selve kroppen. Den har et skelet inde i sig, der er lavet ud af træ. Vores første skelet blev væk og så lavet vi et nyt. Vi har lavet en bluse med noder og en skrift på, den er grøn og har hvide cirkler.

    Arbejdet med dukken har været en rigtig god designproces. Først en brainstorming, som dannede grundlag for en nærmere definition og afgrænsning af opgaven. Dernæst den demokratiske proces undervejs, hvor eleverne skulle blive enige om hvordan produktet skulle blive. Samt hvem, der skulle lave hvad. Den fælles ansvarlighed for et produkt samt overholdelse af en deadline, blev også afprøvet. Alt i alt en proces, som jeg som underviser, er meget tilfreds med.

    Se også Procesbilleder – zombiedukken.

    Billeder fra Schoolyard Rock- arrangementet kan ses på Bakkevejens skoles hjemmeside. Vælg: Galleri. Vælg: kategori: 2011/2012. Vælg: billedsamling: Schooyard Rock and Art.