• 23dec
    Categories: at filte, at strikke, Elevarbejder Kommentarer lukket til Fingerstrikket bordskåner

    Et par elever ville gerne fingerstrikke. De havde ugen forinden fået erfaringer med fingerstrik, der var blevet filtet. Så det samme ville de denne gang. Dog til et andet produkt.

    Resultatet blev fingerstrik i uldgarn.

    Dette blev syet sammen til en plade.

    Syet sammen med en af trådene, der også blev brugt i fingerstrikket.

    På billedet herunder er de endnu ikke filtet/valket.

  • 24sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Blomst

    En blomst, som helt sikkert ikke behøver blive vandet. Højst støvsuges lidt en gang imellem. Den visner ikke.

    Blomsten er strikket af diverse restegarner. Bladene er hæklede. Der strikkes et kvadrat, som trækkes sammen. De enkelte dele sys sammen som det bedst kan passe.

    Tak til tøserne for strikkebidrag.

  • 08sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Blomstertrøje

    Jeg har givet trøjen titlen Blomstertrøje, da jeg synes hulmønstret ligner små blomster.

    Trøjen er strikket efter en model fra “Hendes Verden” nr. 26/2018. Dog med visse ændringer, idet originalmodellen havde nogle masker i hver side, som blev strikket glat. Derved fremkom glatstrikkede sidestykker. Tilsvarende på ærmet, hvor de udtagne masker blev strikket glat. Jeg har i stedet ladet hulmønstret gå hele vejen rundt, da jeg synes det får modellen til at virke lettere i det.

    Garnet er “Recyclet bomuld” fra Brugsen og knapperne er fundet i en lækker garnbutik på torvet i Tønder.

  • 27feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sovesokker str. 2 år

    Et par sokker til lillepigen til at have på til middagssøvnen i barnevognen.

    Strikkefasthed: 22 m på 10 cm. Pind nr. 3 1/2. Sokkerne er strikket i Drops merino ekstra fine. Løbelængde 50 g = 105 m.

    36 m. Rib 20 omg. Derefter 8 omg glat. Hæl over 18 m. Hælkappe 16 pinde. Hælbunden strikkes. 29 omg fra hælkappen til indtagning til tåen starter.

    Tags:
  • 23feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Pixihue

    Denne gang en pixihue i  en lidt anden model. Det er kravedelen nederst, der er anderledes. Modellen er fundet på bloggen Obasi i Danmark. Jeg har lavet en lidt større størrelse, idet jeg har slået 128 m op. Huen er strikket i strømpegarn (50 g. = ca. 210 m), som er lagt dobbelt og pinde nr. 3½. Den er blevet passende tæt i kvaliteten. Der er brugt ca. 2 1/2 nøgle garn.

    Tags:
  • Hue

    18jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue

    En hue strikket af forhåndenværende fra lageret. Det er uldgarn.

    Nederst en kant strikket på tværs. Strikket i retstrik og med en hulkant i den ene side. Den er lukket med maskesting til en ring.

    Kanten er bred, da den skal bukket op når huen er i brug.

    Efter den nederste kant er strikket, er der samlet masker op hele vejen rundt i kanten modsat hulkanten og strikket glat med mønster. Inspirationen til mønstret er fra den righoldige nordiske strikketradition.

  • 15jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Koglehuer

    Mor-barn-huer.

    Damehuen: Pind nr 2,5. Garnet er overskud fra polkakjole, som blev strikket til barnebarnet. Garnet er Isager Spinni og Isager Alpaca. En tråd af hver.

    Huen er strikket efter bogen “Strikkede huer og andet tilbehør til store og små” af Ingvill Freland. En dejlig bog med flotte modeller på huer og andet. Modellerne er enkle og stilfulde i udtrykket. Bogen er norsk. Damehuen er strikket direkte efter opskriften.

    Der var stadig garn tilbage, så lillepigen kunne der også blive en hue til. Til den har jeg strikket ud fra samme princip som damehuen, men tilpasset maskeantal: 128 m. Pind 2,5. Rib 2r, 2,vr. 4,5 cm. Begge garner. Så slap det ene grå garn op, og resten af det grå er alpaca 1 strikket med to tråde. Vrangrækkerne i dobbelt garn Isager Spinni. Det er de farvede rester fra polkakjolen. Huen, efter ribben, er strikket med p 3. 14 m mellem koglemaskerne. 8 omg glat mellem koglemaskerne. For at få koglemønstret pænt, er der strikket 7 omg. med grå og den ottende omgang er i stribefarven.

    I bogen er også en opskrift til børnehue i koglemønster. Den er strikket i kraftigere garn end det jeg havde.

    Detalje af aflukningen øverst.

    Kanten forneden er ikke helt ens. På damehuen er det små snoninger, som i opskriften. På pigehuen er det alm. rib.

    Garnet slog til og det gik til. Så er det af vejen og kan varme nogle ører her i vinterkulden.

    Tags:
  • 26dec
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Lille dahlia kjole

    Strikket efter en bog med titlen “Kærlighed på pinde” af Lene Holme Samsøe. Modellen var bare så sød, så den ville passe til familiens lille yndling.

    Jeg har strikket i str. to år, i bomuldsgarn.

  • 28aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Polkakjole

    Det var vist egentlig meningen, min datter selv skulle strikke denne kjole til lillepigen. Hun købte kittet og lod det blive liggende hos mig da hun tog hjem med ordene: Så kan du strikke den.

    Nu er den så blevet færdig. Str 2 år.

    Det er en Isager-model. Dejligt garn at strikke i, men der var dobbelt så meget af det grå garn i kittet end der var behov for, på trods af, at jeg faktisk har strikket både skørtet og overdelen lidt længere end opskriften sagde.

    Bag på kjolen, i nakken, er syet et lille mærke med hvem, der har strikket kjolen.

  • 20jun
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Pixi-hue dukkestørrelse

    Barnebarnet har et par pixihuer, bl. a. denne. Og hun har en dukke, hvor den medfølgende hue var meget svær at sætte på dukken. Derfor strikkede jeg en hue til dukken.

    Huen er strikket i to-tråds uldgarn på p. 3 1/2. Garnets løbelængde er ca. 160 m på 50 g. Garnforbruget til huen er ca. 12 g.

    Slå 54 m op.

    1. p: 1r, 1 vr, *2r, 2vr* gentages. Slut med 1 vr, 1 r.

    Fortsæt med rib, ret over ret og vrang over vrang. Yderste m i hver side strikkes r på alle pinde.

    Strik ca. 3 1/5 cm.

    Luk for 5 m i hver side.

    Næste p: 4 r, rib til der mangler 4 m, 4r. De to næste p strikket ret over ret og vrang over ret. Yderste m i hver side strikkes fortsat ret.

    For hver tre p, starter næste p med at strikke to r mere end foregåenden p.

    Fortsæt til der til sidst er strikket 1 p r, 1 p vr. På 3. p strikkes 24 r. De to p lægges sammen og med en tredje p lukkes af ved samtidig at strikke sammen (tag en m fra hver p samtidig).

    Alternativt kan tredje p strikkes helt ud og der kan lukkes af og sys sammen.

    Sy det lille stykke foran sammen.

  • 26maj
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue med figur

    Det er ganske vist ikke vinterhuetid lige nu. Men dette strikkekit måtte med hjem, da jeg var ude at købe garn i andet ærinde. Strikket til barnebarnet. Egentlig er garnet imod mine peincipper. Rent polyester. Ingen regel uden undtagelser.

  • 01apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Lakrids Armbånd

    Og nej. Det kan ikke spises. På Håndarbejdsmessen i Middelfart midt i marts købte jeg et strikkekit hos dragenkunst.dk. Strik i tynd plastsnor på pinde nr 2. Perlerne, som blev trukket på snoren inden opslagning, strikkes ind efter forgodtbefindende. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke et begynderstrikkearbejde.

    Til slut hæftes ender, armbåndet formes med vrangsiden udad og er klar til brug.

    Kontrasten mellem perler og den sorte snor er ikke så tydelig,men sådan er det.