• 27jan
    Categories: at brodere, at hækle, at strikke Kommentarer lukket til Strikke-hæklefest

    I denne weekend har jeg deltaget i strikke-hæklefest i Vester Vedsted arrangeret af Bettina Holmquist.

    En fantastisk inspirerende weekend, hvor jeg deltog i tre workshops. Hver workshop var á tre timers varighed, så der var tale om appetitvækkere indenfor hver af de tre emner.

    Jeg arbejdede med strik, der blev tilføjet hæklede kanter. Med Broderi på strik og endelig “De tre masker”. De to førstnævnte havde Lise Vaaben som instruktør.  Forberedelsen hjemmefra var at have strikket nogle små lapper til at arbejde videre på eller man kunne medbringe noget færdigt strik, som der kunne arbejdes videre med. Jeg valgte at strikke nogle lapper. De blev brugt både i hækle- og broderiworkshoppen.

    På denne prøve er der fire forskellige eksempler på afslutninger med hækling:

    Nr. 1 er en kant med tykke gruppestangmasker.

    Nr. 2 er reliefstangmasker hæklet forfra og bagfra. To forfra efterfulgt af to bagfra hele rækken hen. Efter to rækker er de forskudte, så det kommer til at se ternet ud. Denne teknik til stangmasker kendte jeg ikke i forvejen. Den rummer bestemt muligheder.

    Nr. 3 er en blonde hæklet direkte på kanten af det strikkede. Den er på prøven blevet for flanende. Der skulle have været justeret, så hver bue fyldte mere til siden/var bredere. På workshoppen blev dette mønster præsenteret både som tekst og som hæklediagram. Det sidste satte jeg mig for at lære at læse.

    Nr. 4 er en kant af kædemasker. En fin lille diskret kant.

    Prøven blev også brugt til workshoppen broderi på strik. Der er først broderet lange forsting. Derefter slynget sting igennem rækkerne af forsting. Den blev lidt hurtigt lavet, da tiden var ved at rinde ud.

    Den næste prøve er strikket i meleret garn, da jeg ville se hvilke dekorationsmuligheder det indbød til.

    Den hæklede kant for oven er også en hæklet blonde. Dem findes der et utal af. Garnet er blankt; vistnok viskose.

    Samme garn blev brugt til broderiet. Øverst til venstre et lille hjul broderet med knaphulssting omkring en ring af flere ‘runder’ af garnet viklet om en finger. Derefter syet på strikket så usynligt som muligt. Ved siden af en blomst bestående af lange kædesting. Derunder en edderkop. Lange sting syet i stjerneform og så sy rundt om ‘grenene’ som når man laver kastanjedyr. Jeg har ikke syet helt ud til enden af ‘grenene’. Ensfarvet pynt på flerfarvet strikkeflade kan fint fungere.

    Den sidste prøve på broderi på strik blev udført på en lap strikket i bomuldsgarn.

    Garnerne til broderiet er lidt forskellige. Blomsterhovederne er i uldbroderegarn og er broderet med spiralknuder. Disse er i familie med franske knuder. Dem skal man lige øve sig lidt på. Stilkene er kædesting i amagergarn og perlegarn. Bladene er strikkegarn i forskellige teknikker. Bladet nederst til højre er fritliggende og hænger således kun fast inde ved stilken. Teknikken er i følge”Sting og sømme” af Grete Petersen  en stor picot syet omkring en knappenål. Med et lille stykke papir under, mens man arbejder, undgår man lettere, at det hænger i underlaget mens picoten broderes. Det var en fri og legende tilgang til broderi på strik uden snærende maskesyningssting. Ideerne til anvendelse af såvel hækling som broderi i forbindelse med strik begynder at stå i kø.

    Den sidste workshop jeg deltog i var “De tre masker”. Instruktøren var Mette Larsen. En dame, der ikke går af vejen for farver.

    Der slås tre masker op på moderat tynde pinde og så strikkes der ellers derudaf. Tages ud, skiftes pinde, strikkes huller som når der laves knaphuller, strikkes hulstrik, indstrikkes øer, lange masker, vendestrik… Alle mulige strikketeknikker. Derudover alle mulige former for indstrikbart materiale. Garn i forskellige kvaliteter og materialer samt alt muligt andet som f. eks, stofstrimler, net fra appelsiner m.m. Kun fantasien sætter grænser. Jo vildere, jo bedre.

    Det var sjovt og udfordrende. I høj grad et ‘procesarbejde’. Det er den skabende proces, der er omdrejningspunktet. Kunsten er at afbalancere det med f. eks. farver, der går igen undervejs.

    Det er meningen, at strikket skal blive til et tørklæde. På et tidspunkt holdt jeg op med at tage ud. Da der stadig skiftes til større pinde, går det alligevel lidt ud. En af mine udfordringer var, at jeg strikker relativt stramt i forhold til tykke pinde og tyndt garn, så der skal jeg måske nok øve mig i en løsere hånd.