• 01mar
    Categories: at strikke Comments: 0

    Jeg købte i efteråret en spændende strikkebog med titlen: “Vanter fra Letland”. Nyfortolkninger af traditionelle lettiske vanter.

    Strikketeknisk er der tale om flerfarvet mønsterstrik. De forskellige modeller er også vist som pulsvarmere og halvvanter. Bogen facinerede, fordi der var flere fine mønstre. Mange af dem med tre farver ad gangen. En enkelt model endda fire farver på omgangen.

    Bogens vejledning på vanter består af, at hver model er tegnet op i fuldt diagram. Derudover er der en generel strikkevejledning til at strikke vanter og hvordan diagrammer skal læses. Med hensyn til garn- og pindevalg anbefales totrådet uldgarn og pinde 1½ – 2, og strikkefastheden oplyses til 17 masker på 5 cm.

    Jeg anskaffede mig et sæt strømpepinde nr 1½ og to nøgler tyndt totrådet uldgarn. Valget faldt på Isager highland wool. Det var nok lige til den tynde side. Jeg havde ikke helt været opmærksom på, at der et sted i bogen stod 50 g garn (175 m). Mit valgte garn har 275 m pr. 50 g.

    Blandt bogens mange modeller, valgte jeg at starte med et sæt pulsvarmere. Modellen hed morgenstjerne.

    Som anbefalet blev de strikket på pind nr 1½. De blev meget små. Jeg målte strikkefastheden til 23 m på 5 cm. De kan lige komme om håndleddet, så de kan godt bruges. Men der er noget fint og elegant over tætheden.

    Næste forsøg blev samme garn og modellen Vintersol. Bogen indeholder en oversigt over symboler fra den lettiske folketradition. Citat fra bogen: “Solen er det vigtigste element på Guds himmel. Solen er gudinde for frugtbarhed. Hun beskytter de uheldige.”

    Jeg har været næsten tro mod oplægget i bogen. Eneste undtagelse er, at det nederste mønsterbånd, skulle have haft farverne omvendt. Mørkt mønster på lys bund. Da garnet er det overskydende fra pulsvarmerne, viste jeg ikke hvor langt det ville række. Derfor denne lille frihed i forhold til modellen. (Læsere af bloggen ved, at der som regel altid laves noget om i forhold til oplægget)

    Som det ses, er der ikke nogen ribkant nederst på vanten. Vanterne er lige brede ved håndleddet, som hen over hånden. Håndleddet, eller skaftet på vanten, er heller ikke ret langt. Da modellerne er fortolkninger over traditionelle lettiske vanter, kunne det være interessant at se hvordan overtøjet, som vanterne er tænkt brugt til, har været. Umiddelbart vil der blive et gab mellem jakkens ærmekant og vantens kant. Det kan også være, at det er vantens længde, der er nyfortolkningen?

    Vanterne Vintersol blev strikket på pinde nr 2. Det blev til en strikkefasthed på 19-20 masker på 5 cm. De sidder også ret tæt til hånden.

    Endnu et forsøg. Denne gang med flere friheder fra bogens model. Jeg tilføjede en lille ribkant, samt kombinerede modellen for halvvanter og vanter model Mara. På halvvanterne er der en fin flettekant, som jeg ikke før havde givet mig i kast med, så det måtte prøves.

    De er blevet godt lange. Mønsteret er Mara-korset: “Kors af kors. Forbundet til ild, hjem og produktivitet (frugtbarhed). Det vogter, velsigner og bringer lykke”.

    Denne gang faldt garnvalget på noget totrådet sort og rødt fra lageret. Det hvide garn er entrådet i nogenlunde samme tykkelse. Løbelængden på garnet stod ikke opgivet. Denne gang strikkede jeg på pinde nr 2½. Det gav strikkefastheden 17-18 masker på 5 cm. De er passende rummelige.

    Pulsvarmerne, jeg strikkede først, hedder Morgenstjerne. Symbolik: “Auseklis (Morgenstjernen). Vogteren af den nye dag. Auseklis menes at beskytte mennesker fra de onde kræfter, der strejfer rundt om natten.”

    I følge bogen, har vanter været en hyppig gave i Letland og symbolikken har givetvis haft meget stor betydning. Det ses i mange kulturer, at motiver tillægges beskyttende betydninger.

    Jeg tænke, mens jeg strikkede vanterne, at mønstrene har en vis lighed med de mønstre, der kendes fra Skandinavien. Og så er der alligevel noget, der er lidt anderledes. Jeg synes oftest mine tofarvede strikkemønstre går op med 3 eller 5. Her var flere steder tallet 2 og 4 blandet ind også.

    Alt i alt har det været spændende at strikke fra bogen og spændende at få et lille indblik i et andet lands strikketradition.

  • 07feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sjal med løftemasker

    På den årlige juletur med personaleforening på arbejdet, tilbage i december 2018, fandt jeg en bog om sjaler. Alle modeller i bogen var tofarvede. Strikket i ret og med en farve på pinden ad gange. Langs de to korte sider i det trekantede sjal var der mønstre, som opstod ved at masker fra rækken under blev løftet op. I noget strikkelitteratur beskrives teknikken som vævestrik. Juleturen gik til Flensborg, så bogen var på tysk. Men mit middelmådige tysk slog til at tyde hvordan arbejdsgangen og afkodningen af mønsterdiagrammer skulle være. Bogens titel: “Mosaik Dreieckstücher stricken” af Sylvie Rasch.

    Jeg valgte at strikke denne model.

    Den bølgede overkant skyldes udelukkende, at da sjalet var vasket, spændte jeg det op på tørrestativet med tøjklemmer. Og det blev ikke lige. Men det ser man nok ikke “når musikken spiller”. Sjalet var sjovt at strikke.