• 26dec
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Etui til tegnebestik

    Tegnebetikket består i dette tilfælde af en lineal, en passer og en retvinklet tegnetrekant med en vinkelmåler. Remedier, som bør findes i enhver matematikelevs basismaterialer. Er der ikke samling på disse, har de det med at forputte sig alle mulige mærkelige steder.

    Tegnebestik er redskaber, der skal bruges for at kunne tage bestik. Et maritimt udtryk, hvor der skal tages bestik af positionen af skibet på havet og tages bestik af kursen, der skal sejles. Kort sagt hjælpemidler til at finde ud af hvor skibets position er og beregne hvordan der skal styres, for at komme til det ønskede mål. Dette arbejde er henlagt til et bestiklukaf (navigationsrum). Så tegnebestik er altså tegneredskaber.

    Jeg er så heldig at have en nevø, som netop er i skolealderen, og hvor geometrisk tegning er en del af matematikindholdet. Derfor har han i julegave fået et etui med tegnebestik.

    Først tegnede jeg et mønster til etuiet. På tegningen herunder er der indtegnet sømmerum på 1 cm.

    Modtageren kan godt lide at spise ostepops, så derfor er etuiet syet i poser fra ostepops lagt mellem to lag bogbinderplast. Poserne er klippet op og stykket sammen, så de passer til størrelse og form på etuiet. Der er syet en lynlås i som lukning af etuiet.

    Og med indhold. Passeren og blyanten er smuttet ned i etuiet.

    Så skulle der være samling på det og det gemmer sig ikke i bunden af skoletasken.

    Som matematiklærer ved jeg hvor godt det er, at eleverne bare er klar med tegnebestikket.

  • 10nov
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Mobilpung

    Det sker sikkert kun for mig – at ting bliver væk. Også selvom jeg leder efter det lige der, hvor det forsvandt.
    Det skete med min mobilpung, som var syet i udklip fra et blad.
    Jeg tænkte, at hvis jeg laver en ny, så kommer den gamle sikkert frem igen. Ganske rigtigt. To dage efter og i samme lokale, som den var blevet væk. Denne gang syet i Daim-papir.

    Slikpapirerne klippes til, så de passer og det hele ser harmonisk ud.

    Lukning med selvklæbende velcro.

  • 09mar
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Endnu et penalhus

    Et nyt penalhus i slikpapir. Mit første af slagsen syede jeg for ca. 6 år siden. Som det ses på billedet lever det stadig i bedste velgående.

    DaimpenalhusPå billedet er det nye forrest. Det gamle er ved at være mærket lidt af tidens tand. Det er bestemt heller ikke blevet skånet i brug. Så det nye er foræret væk.

  • 26dec
    Categories: at flette kurve, at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Flettehjerter

    flettehjerterDa datteren var på julebesøg flettede hun disse hjerter af slikpapir. Hver flettedel er mellem 4,5 og 5 cm lang, så de er små. Ophæng med sytråd er måske at foretrække frem for en hank af papiret.

  • 19okt
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Flere små mobiltasker

    Så er der flere små mobiltasker med forskelligt papir.

    Taskerne skal med på “Kreative dage” i Fredericia d. 26. – 28. oktober, hvor Danmarks Håndarbejdslærerforening har en stand. Her kan de bidrage til at pynte standen. Kom forbi standen og hør mere om Danmarks Håndarbejdslærerforening samt hvad der rører sig i håndarbejdsundervisningen lige nu.

    Ses vi på stand A-1143, tæt på cafeen?

    Som billedet viser, har jeg arbejdet med forskellige slags papir. Den grønne genkendes som “Rittersport”. To stk kan slå til. De sorte er fra “After eight”, den hvide er fra en kasseret sangbog, hvor siderne hang i laser. Begge de røde er karamelpapir.

    Ved at afprøve flere forskellige slags papir, fandt jeg ud af, at karamelpapir er det, der er lettest at arbejde med når tasken skal vendes. Men lidt besvær skal ikke afholde fra at prøve forskellige materialer.

    Se også en billedserie med lyd af processen. Afspilles med Windows Media player.  PhotoStory – mobilcover

  • 17dec
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til “Så kan du lære det”

    Jeg samler slikpapir vidt og bredt hvor jeg kommer i nærheden af det.

    I dag kom min mand hjem fra Kvickly, hvor der havde været demonstration af indpakkede chokolader.

    Han havde spurt, om han måtte få skraldeposen med chokoladepapiret med hjem:

    Det er måske meget godt, at en lang juleferie står for døren.

     

    Tags:
  • 15okt
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Lille pung i slikpapir.

    Jeg fik en forespørgsel fra Københavns Museum på hvordan jeg sætter slikpapiret på bogbinderplasten.

    De ville gerne bruge det til en udstilling om skrald/affald, som åbnede i forbindelse med kulturnatten.

    Det blev til denne vejledning:  At sætte slikpapir på bogbinderplast

    Samtidig lavede jeg en lille pung, som passer til kreditkort.

    En syvejledning findes her.

    Og et mønster på pungen er her.

    Hvis slikpapirets tekstretning er som tekstretningen på mønstret, kommer det til at vende rigtigt på den færdige pung.

     

  • 31mar
    Categories: at sy Comments: 2

    Inspirationen har jeg fået fra en taske, som en elev havde med.

    Jeg hører til dem, der ‘ser’ med fingrene. Rører ved materialer, vender tingene om – vrangvender, for at finde ud af hvordan det er lavet. Det samme blev gjort med ovennævnte taske. Det viste sig, at bunden var formet efter samme princip som bunden af en almindelig plastindkøbspose. Dog således, at plastposens inderside var blevet til taskens yderside. Nærliggende og dog virkede det som en aha-oplevelse.

    Herunder ses de tre eksperimenter dette førte med sig:

    Dette penalhus er syet af resterne fra bogomslaget. Der var selvfølgelig ikke nok. Derfor er der indsat gule strimler. Broderierne, symaskinens pyntesømme, har til formål at binde det hele sammen.

    På billedet til højre ses bunden.

    Her kan findes en billedsyvejledning samt et mønster.        

    Endnu et penalhus efter samme fremgangsmåde som ovenfor. Denne gang er materialet slikpapir med bogbinderplast.

    Enkelte detaljebilleder af processen kan ses her.

    Så blev det til en taske, hvor indisk bomuld blev kombineret med presenning.

    Taskens design er en sammenstykning af forskellige ideer. Der skulle være plads til en mappe i A-4-format og lukningen skulle være fleksibel i forhold til hvor meget taskens indhold fyldte i højden. Derfor denne lukning med at folde det øverste stykke ned.

    Det var tanken, at taskens lodrette kanter skulle markeres med smalle stikninger fra retsiden. Dette skulle understøtte kasseformen på tasken. Ud fra den ide, blev broderiet placeret.

     Det viste sig dog at denne markering af taskens form ikke var en gangbar løsning, da det ville blive alt for tykt og klodset. Lukningen ville slet ikke komme til at virke.

    Ideen med bunden ses tydeligt på billedet herunder.

    Indvendigt i tasken er syet mit valgsprog som jo også er navnet på denne blog.

      Båndet med teksten stammer fra bordpynten til vores sølvbryllup sidste år, hvor vores datter havde kreeret bordpynt med de fine bånd om servietterne.

    En kortfattet syvejledning incl. klippemålene kan ses her.

  • 28sep
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Lykønskningskort

    Et lykønskningskort syet i slikpapir. Det sølvfarvede papir udenom Fazermint karameller.

    Det var en temmeig umulig fotoopgave, da billederne lignede guldpapir og ikke sølvpapir. Nu var det jo ligesom til et sølvbryllup det skulle bruges.

    Fremgangsmåde:

    • Tegn kortets form på alm. kopipapir. Klip ud.
    • Sriv teksten på kortet.
    • Læg et lag bogbinderplast over teksten.
    • Vend og læg slikpapir over kortet. Det vil klæbe på bogbinderplasten fra kortets bagside gennem hullerne.
    • Læg et lag bogbinderplast over slikpapiret. Altså kortets forside.
    • Klip fra bagsiden yderste omrids af kortet. Sy med zig-zag hele vejen rundt.
    • Klip hullerne ud og sy zig-zag over det resterende.

    Kortets bagside

  • 26feb
    Categories: at genbruge/redesigne, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværkstedet

    Penalhus og taske syet af cykelslanger. Tasken er foret med filt. Hanken på tasken har fået ekstra raffinement ved at ventilen stadig sidder på slangen.

    Nogle gange kan cykelslangerne drille så meget i symaskinen, at håndsyning er løsningen. Således med lynlåsen i penalhuset.

    Taske og punge syet i slikpapir samt en mobilholder syet i gamle jeans dekoreret med tryk.

    Det er alt sammen elevarbejder fra Tekstilværkstedet, som er et kommunalt undervisningstilbud til elever i 4.kl. – 6. kl. i Bramming.

    Alle denne sæsons arbejder, incl. kurvene, samt filtearbejder fra efteråret, vil kunne ses på Bramming Bibliotek i uge 11.

  • 12sep
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Endnu et par penalhuse syet i plast

    penalhus-blomst1

    Først er mønstret klippet fire gange i bogbinderplast.Mønstret kan findes under Sy i slikpapir.

    Diverse blomsterbilleder fra ugeblade og lign. er klippet ud og som en collage lagt på et lagt bogbinderplast. Det andet lag plast er klæbet ovenpå.

    penalhus-slik

    Her er det karamelpapir, der er brugt. Penalhuset er en fødselsdagsgave til en 13-årig.

  • 18jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Blomsterpung

    blomsterpung

    Denne pung er syet efter samme princip som “sy i slikpapir”. Se evt. længere nede i bloggen.

    Her er der anvendt udklip fra ugeblade og reklamer.

    Vær opmærksom på, at udklippene i alm. papir klistrer på bogbinderplasten øjeblikkeligt. De enkelte dele skal altså rigge rigtigt ‘i første hug’.

    Når det er slikpapir, der dekoreres med, er min erfaring, at det godt kan trækkes af plasten så længe det endnu er lagt løst på.