Dette bogomslag er blevet til i forbindelse med Tekstilværkstedet, som jeg har skrevet om før her på bloggen.
Emnet for denne periode er batik. For at give eleverne en fornemmelse af hvad der sker når farver blandes, skulle de alle starte med at farve et prøvestykke i to farvebade. Stoffet er ubleget lagenlærred.
Jeg lavede ovenstående eksempel og broderede derefter cirkler på.
Der er brugt cirkeltilbehøret til symaskinen og der er håndbroderet cirkler. I nogle tilfælde kun cirkeludsnit. Der blev broderet på prøvestykket for at give eleverne ideer til hvad de selv kan gøre med deres prøvestykke.
Erfaringen med cirkeltilbehøret til symaskinen lærte mig, at det ikke var nok at afstive med rivevlies,og selvom der blev strøges vliseline H250 under, var der stadig en tendens til, at stoffet trak lidt undevejs og cirklen ikke helt sluttede hvor den var begyndt. (Dette probelm kender alle, der har tegnet cirkler med en lidt løs passer).
Eller … måske skal jeg bare øve mig noget mere. Den er sjov at lege med.
Da nu jeg havde valgt cirkler som dekorationselement, var det oplagt, at det blev til et bogbing til matematikbogen.
Initialerne er broderet på broderimaskinen.
Bogbindet er monteret som beskrevet under dette link.
Comments are closed.