• 19okt
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Flere små mobiltasker

    Så er der flere små mobiltasker med forskelligt papir.

    Taskerne skal med på “Kreative dage” i Fredericia d. 26. – 28. oktober, hvor Danmarks Håndarbejdslærerforening har en stand. Her kan de bidrage til at pynte standen. Kom forbi standen og hør mere om Danmarks Håndarbejdslærerforening samt hvad der rører sig i håndarbejdsundervisningen lige nu.

    Ses vi på stand A-1143, tæt på cafeen?

    Som billedet viser, har jeg arbejdet med forskellige slags papir. Den grønne genkendes som “Rittersport”. To stk kan slå til. De sorte er fra “After eight”, den hvide er fra en kasseret sangbog, hvor siderne hang i laser. Begge de røde er karamelpapir.

    Ved at afprøve flere forskellige slags papir, fandt jeg ud af, at karamelpapir er det, der er lettest at arbejde med når tasken skal vendes. Men lidt besvær skal ikke afholde fra at prøve forskellige materialer.

    Se også en billedserie med lyd af processen. Afspilles med Windows Media player.  PhotoStory – mobilcover