| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
| 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
| 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 |
| 29 | 30 | 31 | ||||
Jeg har været så heldig at få 5 fed alpakagarn forærende. Fed á 100 g.
I gemmerne fandt jeg et gammelt strikketillæg fra et Hendes Verden blad. Deri var lige den perfekte opskrift til garnet. En trøje, der er strikket oppefra og ned.
Garnet er i alpakaens naturlige farver Og det kommer fra Anne Kirstens alpakaer. Tak til Mette og Anne Kirsten for garnet.
Disse to ord: materialekombination og konstruktionsudfordring var afsættet for denne taske.
Materialekombinationen består af kraftig bomuldsstof syet sammen med skind.
Konstruktionsudfordringen, eller snarere den deraf følgende sytekniske udfordring, er taskens formgivning. Bunden er en oval og sidestykket er et rektangel. Udfordringen er således sammensyningen af noget buet med noget lineært. En udfordring, det er godt at mestre, idet dette forekommer mange steder indenfor maskinsyning; om der er tale om beklædningssyning eller andre syopgaver. Alle steder, hvor de to dele ikke har samme formforløb.
Jeg startede med at fastlægge bundens form og størrelse og tegnede dette over på et stykke karton.
Sømmerum er lagt til på kartonstykket, da dette er brugt til at tegne over på skindstykket, som er tasken bund.
Størrelsen på sidestykket er beregnet ud fra bundens omkreds, uden sømmerum, samt en vurdering af passende højde. Avispapir er udmærket til at lave denne afprøvning og vurdering. Tasken er tænkt til at rumme nødvendige ting, når jeg skal ud af huset. Dog er der i denne taske ikke plads til større strikketøjer.
Sidestykket består både af stof og skind. Det er syet sammen og stukket først. Dernæst er det samlet med bunden. For at forstærke og stabilisere formen på bunden, er der strøget et stykke viledon på.
Når to forskellige former skal sys sammen, er det en fordel at opdele i lige store stykker først. På bunden er sat et mærke midt på hver langside samt midt imellem disse i hver cirkelbue. Tilsvarende er sidestykket opdelt i fire lige store dele. Disse mærker skal passe overfor hinanden ved sammensyningen.
Bunden syet på sidestykket.
Tasken er foret. Både fordi det er pænt, når man kigger ned i tasken og fordi det giver tasken et mere færdigt udtryk. Aller øverst på foret er der syet en ca. 5 cm, bred skindstrimmel. Dette for at foret ikke er så tydeligt, når tasken er lukket. Skal der sys i skind, er knappenåle en dårlig ide, da de efterlader huller i skindet. Derfor klemmer. Også når skind sys sammen med stof.
Hanken er syet af skindet og er stabiliseret ved at sy et stykke skoningsbånd indeni, så den ikke giver sig i brug. Hanken er syet på udvendigt.
Lukningen af tasken består i at folde det øverste stykke ned og lukke med en karabinhage. Dertil er brugt foldede skindstrimler, som er syet ind i taskens dele undervejs.
Skindstrimlerne og hanken består af tre lag skind, der er stukket sammen.
Skindet til tasken er klippet ud af en aflagt skindjakke. Det var noget medtaget, men en gang lædervoks til slut, livede gevaldigt op på det.
Tasken er afprøvet og lever til fulde op til det formål, den er tænkt til.
Til den otteårige er der syet et nyt forklæde. Stoffet er kraftig bomuld.
For at få forklædet til at passe i længere tid, når barnet vokser, er reguleringen af nakkebåndet foretaget med klikspænde.
Forklædet er dekoreret, så det passer til dets anvendelse.
Det lille barnebarn har fået en strikket kjole. Modellen er fra bogen “Strikkelyst”. En lille strikkebog med teknikker samt forskellige modeller til børn og voksne. Jeg valgte at strikke kjolen i garnet Duo fra Sandnes garn, som kan vaskes på uldprogram i maskinen.
Lukningen i ryggen er hæklede trenser og knapper.
Kjolen er strikket i str. 9 mdr.
I efteråret havde jeg fornøjelsen at deltage i en konference i Gøteborg arrangeret af den svenske sløjdlærerforening. I Sverige dækker ordet sløjd både over det tekstile område samt træ og metal. Konferencen bestod af foredrag samt mulighed for at vælge en blandt tre workshops. Jeg var heldig at komme på uldbroderi. Instruktøren hed Maria Tamme, som også driver onlinebutikken Tamme Craft.
Vi blev mødt med et bord fyldt med inspirerende uldbroderier, puder, tasker og meget andet.
Som mit arbejde, valgte jeg at brodere et armbånd med inspiration i Marias eksempler, men med dit eget design som dekoration. På konferencens syv workshopstimer nåede jeg hertil.
Marias materialer var vadmel, uld- og bomuldsgarner. Vadmel er tætvævet og valket uldstof. De små elementer er broderet på med små hæftesting. Det ligner lidt tungesting, men de enkelte sting er ikke forbundne i kanten af figuren.
Hjemme igen fortsatte broderiet. Flere små blade, som består af to kædesting indeni hinanden. Instruktør Maria fortalte om navnetræk og hvordan disse tidligere kom på stort set alt. I tidligere tider har det i Sverige været på samme måde som i Danmark, at efternavnet fremkom som faderens fornavn tilføjet et datter, for piger, og søn for drenge. Denne skik med navngivning er stadig i brug på Island. Jeg har valgt en mere nutidig form for initialer. Årstal var der ikke plads til.
Så kom monteringen. Jeg har valgt at montere på lignende vis som Marias eksempler. Der er syet et stykke bomuldsstof på som bagbeklædning. Dette er bredere end uldstykket og efter sammensyning ret mod ret, vendes arbejdet. Fordi bagbeklædningen er bredere, vil den fremstå som en smal kant langs begge sider.
Derefter foldes enderne dobbelt, så de ligger over uldstoffet i begge ender og der stikkes fra retsiden. Til sidst sys tryklåse i som lukning.
Stofstykket er 6 cm bredt og det er dermed også bredden på armbåndet.
Så har jeg atter syet hundedækken. Denne gang fordi hunden var blevet opereret på maven og ikke måtte kradse eller bide i såret.
Formen på dækkenet er fundet ved at lave afprøvninger i avispapir. Materialet til dækkenet er et lidt kraftigt bomuldsstof. Øverst er syet en strop med velcro til at regulere halsvidden.
Stykket, der går under maven, og som skal beskytte mod bid og kras, er forsynet med lange stropper, så dækkenet kan spændes stramt uden at stramme.
Hunden er en chihuahua.
Jeg kan hilse og sige, at hunde, lige så lidt som børn, gider de mange prøvninger, som en sådan proces kræver.
Marie har fået en strikket trøje med mariehøns. Det hele startede med, at hendes mor sendte et billede af en trøje hun havde set et sted, hvorpå der var broderet bier. Spørgsmålet var så, om det var muligt at brodere mariehøns i stedet. Nu lader jeg sjældent en udfordring gå fra mig, så det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Trøjen er strikket helt enkelt. Bagefter er mariehøns broderet med samme garnkvalitet som strikkearbejdet. Så fungerer det nok bedst i vask.
Den enkelte mariehøne er broderet som to kædesting indeni hinanden. Dette gentages lige ved siden af. En mariehøne har jo to dækvinger. Derefter er der syet to sting ovenover med sort garn. Til sidst er der syet tre prikker på hver mariehøne. Disse sting bidrager også til at holde de broderede kædesting lidt på plads.
Trøjen er strikket i str. 9 mdr. Garnet er Babyuld Lanett fra Sandnes garn
Titlen dækker over, at jeg fik fingre i en genbrugssag. En nederdel med bort nederst og foer. Det hele i 100 % bomuld.
Nederdelen passede ikke. Den var for stor. Elastikken øverst var syet på i en påsyet løbegang/linning. Denne pillede jeg af, så de to skørter kunne adskilles. Der blev taget lidt af siden, så omkredsen blev lidt mindre. På stykket uden bort for neden, blev der lavet et ombuk øverst og en 2 cm. bred elastik blev syet ind i løbegangen.
På det stykke med broderi for neden, blev den oprindeligt påsyede løbegang syet på igen. Elastikken, den oprindelige, blev afkortet til passende længde og blev syet ind i løbegangen igen.
På denne måde blev en for stor nederdel til to.
Tænker de kan bruges som underskørt alt efter længden på den nederdel den enkelte del skal bruges sammen med.
Det fysiske resultat af en uges forkælelse på Rødding Højskole. Der var tale om et ugekursus, hvor temaet var beklædningssyning. Instruktør på kurset var Liselotte Hornstrup. Der blev arbejdet med forskellige tilgange til et mønster. En løsere pasform, der tegnes helt fra grunden samt tilretning af et grundmønster. Mit første arbejde blev med udgangspunkt i et grundmønster, som blev tilrettet. Slutproduktet skulle være en kjole med lange ærmer. Jeg havde medbragt forskellige stoffer til kurset, da jeg ikke i forvejen havde lagt mig helt fast på, hvad jeg kunne tænke mig at sy. Da kjolen var designet, prøvemodel syet op og tilrettet i endnu en prøveopsyning, faldt det endeligt valg på det røde stof med broderi, da jeg havde medbragt en rød lynlås, der kunne passe til. Den anden stofmulighed var en mørk lilla. Den kan så ligge på lager til et andet projekt.
Det røde stof er overbroderet. Da modellen er ganske enkel, var stoffet et godt valg. Så sker der lidt mere på kjolen.
Ærmerne har fået tillagt vidde i form af, at grundmønstrets ærmeindsnit ikke sys, men indgår som vidde, suppleret med yderligere vidde. Designet var et tilrynket ærme ved håndleddet, så det krævede mere stof i vidden. Desuden er der lagt 3 cm. mere vidde i ærmet ved opklip fra skulderpunktet og ned til håndleddet. Denne ekstravidde er lagt som et lille læg i skuldersømmen øverst.
Ved håndleddet er vidden rynket til en lille manchet. Denne er klippet trådlige af stoffet i 5 cm. bredde og foldet med en skråbåndsfolder. Broderiet på stoffet gik ikke helt ud til kanten, så der var det muligt at klippe strimlen til manchetter. En lille slids i ærmesømmen på 7 cm. sikrer hånden kan komme igennem.
Jeg påbegyndte endnu et syprojekt med udgangspunkt i noget uldent stof. Nåede kun at prøvesy modellen og foretage en tilretning af skulderlinjen. Mere herom når den bliver færdig.
Et ugekursus på højskole er ren forkælelse. Udover kvalificeret undervisning er det hygge, fællesskab ved morgensamlinger m. m., maden bliver serveret samt ikke mindst fællesskabet med andre med samme interesse. Det kan varmt anbefales.
Et par små huer til babyen på 3 mdr. Den strikkede er model djævlehue og den syede en kyse.
Den strikkede er nok lidt for stor på nuværende tidspunkt. Strikket i bomuldsgarn 8/4.
Den syede er efter bogen “Børnetøj 0-4 år”. Yderstoffet er bomuldslærredkvalitet. Foeret er også bomuld, men en lidt mere lodden kvalitet.
Et legetæppe til mit barnebarn. Pigen hedder Marie, så mariehøns var et oplagt tema. Det skulle dog ikke være hovedtema og det dominerende. Hvor finder man mariehøns? Det gør man om sommeren blandt blomsterne. Og da pigen er født om sommeren, var blomstertemaet et naturligt valg. Teknikken skulle være patchwork. Syet i blokke og samlet til et tæppe til sidst.
Efter forgæves at have ledt efter egnede blomstermotiver i diverse patchworkbøger, tegnede jeg et motiv selv. Det skulle være lidt organisk, uden at blive alt for detaljeret.
Valget faldt på tegningen til højre. Her var balancen mellem blomsterbladenes størrelse og pletten i midten bedst. Hvis midterpletten blev for lille, ville det måske blive for “klumpet” med stof fra de enkelte delelementer under pletten. Pletten er applikeret på. På tegningen ses forslag til opdeling af blomsterblokken. Det endte med en anden opdeling. Der er 13 blomsterblokke på tæppet, så det skulle være rationelt at sy disse.
Jeg havde besluttet, at på dette tæppe skulle navnet på pigen indgå i selve tæppets design. Også syet som patchwork. Men hvor meget skulle navnet fylde for at det virkede harmonisk? Dette undersøgtes ved at sætte de indtil da syede blomsterblokke på sofaen og lægge forskellige forslag til tekststørrelse på også.
Når elementerne på denne måde placeres, er det lettere at vurdere det bedst mulige resultat. Jeg valgte løsningen til højre.
Efter alle blomsterblogge var syet, blev der applikeret midterpletter på. Og der blev broderet støvdragere. Dette blev gjort med teknikken frit ført maskinbroderi.
Som nævnt skulle der være mariehøns. Denne opgave blev overladt til broderimaskinen. (Fik ikke taget et ordentligt billede af denne inden tæppet blev afleveret.)
Blomsterbloggene, felterne med mariehøns, som løber hid og did, og navnet blev igen placeret på sofaen. Og der blev flyttet rundt på elementerne for at vurdere hvordan det så ud. Under en sådan proces, kan det være en fordel at tage billeder af de forskellige forslag. Da jeg var tilfreds med oplægningen, blev det hele samlet.
Næste trin var rammer af stofstrimler. Det lykkedes at få en ramme af samme stof som bogstaverne, hvilket binder det hele godt sammen. Alle mønstrede stoffer er stofrester.
Monteringen var et bagstykkestof, mellemfoer af tynd pladevat og toppen. Der er quiltet rundt om hver enkelt blomst ved at quilte i sømmen mellem blomst og det grønne stof. Hjælpemidlet her var symaskinens overtransportør. Der er også quiltet om feltet med navnet, udenom den grønne ramme om navnet. Til sidst et kantebånd, som er bukket om til vrangsiden og sømmet til i hånden.
Så er tæppet klar til i første omgang at ligge på, blive pakket ind i og senere kan det komme over sofabordet, når der skal bygges hule. Tæppet måler ca. 127×127 cm.
I rodebunken af garn fandt jeg noget grønt bouclegarn. Der var ingen banderole på, så løbelængden var ukendt. Det appellerede til en afprøvning i væven. På lageret var også noget tyndt bomuldsgarn købt på genbrugen. Også uden banderole og dermed ukendt løbelængde.
For at få en fornemmelse af trådtætheder, lavede jeg en lille prøvevævning. Helt simpelt ved at vikle trendgarnet om et stykke pap, i formodet tæthed, og derefter væve islætsgarnet ind.
Jeg besluttede en trendtæthed på 60/10. Bindingen blev en lærredsbund, hvori der lodret løber et lænkemønster. Jeg valgte at sætte op på seks skafter.
Fire skafter vil også fungere. Så skal lærredsbindingen bruge to og ikke fire skafter.
Og så ellers i gang. Ret hurtigt viste det sig, at der ikke var nok af det grønne garn. I gemmerne fandt jeg noget uldboucle, der mindede om det. For at tørklædet ikke skulle bære præg af, at jeg havde haft for lidt indslagsgarn, blev der vævet stribeovergange. Disse er forskellige hver gang, der skiftes.
Det færdige tørklæde.
Mål før vask var længde 144,5 cm og bredde 31 cm. Efter vask: 139 og 30 cm, så krymp på ca. 4%. Frynser er ikke målt med.
Væveujævnheder afslører sig, når det bredes ud, men ses nok ikke i brug.
Detalje af vævemønsteret. Bindingen er ikke så tydelig, hvilket skyldes indslagsgarnet, som jo er boucle.
Der var trend tilbage, efter den beregnede tørklædelængde var vævet. Dette blev brugt til at lave små prøvevævninger, hvor restespoler blev tømt. Her et eksempel med et glat, tyndt uldgarn, hvor bindingen ses tydeligere.
