• 08mar

    Jeg har fået fældet et grantræ i haven. Med masser af grannåle, som var potentilt farvestof til en gang plantefarvning. I følge min ‘plantefarvebibel’, som er “Plantefarverens abc” af Ingeborg Mule Henningsen, så giver kviste fra rødgraner en grågrøn farve.

    Altså igang med beskærersaksen for at klippe de mindste kviste i småstykker. I følge farvebogen, så skal hårdt materiale som grankviste lægges i blød dagen før. Så det blev de.

    Spanden blev fyldt og så måtte det slå til. Normalt ville jeg veje både garn og plantemateriale. Det gjorde jeg ikke denne gang.

    Dagen efter blev det hele hældt op i farvegryden og sat på komfuret. Jeg arbejder helst med plantefarvning på den måde, at jeg koger plantematerialet af og sier plantedelene fra bagefter. Det sikrer en jævnere påtrækning af farvestoffet på garnet og jeg er fri for bagefter at skulle pille alle planteresterne ud af garnet.

    Garnet, som jeg ville farve på, var noget jeg selv har spundet. Det yderste bundt til venstre består af hundehår og fåreuld. En tråd af hver. De øvrige er fåreuld, totrådede.

    Jeg husker ikke hvilken race hundehårene er, da jeg har fået det ad omveje. Det er en del år siden det er spundet. Jeg havde lukket mig inde i et værelse stødende op til stuen. Det leverede hundehår stammede fra en tæve. Vore egne hunde, hanhunde, var på den anden side af døren. På et tidspunkt bredte duftene sig åbenbart ind i det andet rum. De begyndte i hvert fald at blive temmelig aktive.

    Jeg havde inden farvningen bejset garnet med 20% alun. 20 % af garnets vægt i tør tilstand.

    Garnet blev farvet to gange. Dvs. efter afkøling og henstand til dagen efter, blev farvesuppen varmet op igen med garnet i.

    Resultatet blev dette. Det lille hvide bundt er fra samme uldspinning som de andre. Derved kan farven sammenlignes.

    Måske er det ikke den mest interessante farve. Der er jo mulighed for at arbejde videre med efterbehandling som f. eks. indigooverfarvning eller andet.

    Desværre fik jeg ikke taget billeder af farvesuppen og indfarvningen, men det ser nu heller ikke særligt lækkert ud for udenforstående.

    Da garnerne var farvede, var de temmelig klæbrige. Rødgran indeholder harpiks og det følger naturligvis med over i farvesuppen. Efter en gang vask af det farvede garn, er der stort set ikke mere tilbage.

  • 15feb
    Categories: at strikke Comments: 1

    En fin strikket bluse med hulmønster på ærmerne fangede min opmærksomhed, en dag jeg gik i en garnbutik. Dvs, det var opskriften, der fangede. En samling opskrifter fra Sandnes Garn, strikket i garnet Line., som er 53% bomuld, 33% viskose og 14% hør. Denne model.

    Det var en fin strikkeopgave. Som så ofte før, strikkede jeg ærmer først. Jeg foretog dog visse personlige tilpasninger i bullen. I følge opskriften var den strikket lige op. Det synes jeg gav for løs en model i sammenligning med ærmer, som sidder helt til. Samtidig ville vidden ved underkanten i følge opskriftens masketal blive lige stram nok. Jeg slog derfor lidt flere masker op. Tog ind i begge sider samt to steder på både for- og bagstykket. Efter at have strikket godt forbi taljen, begyndte jeg at tage jævnt ud i begge sider indtil jeg fik det masketal, som opskriften byggede på.

    Resten fulgte opskriften. Dog kunne jeg se på billedet i opskriften, at modellen var meget åben i halsen. For og bag var ens, og så vil nakken blive ret dyb. Det var jeg ikke interesseret i. Derfor strikkede jeg vendepinde hen over ryggen og begge ærmer. Dvs afkortede pindene hen over skuldrene.

    Detalje af skulderen, hvor de afkortede pinde, der giver højere bastykke end forstykke, er strikket.

    Og sådan blev det færdige resultat.

    Blusen er mere til forårs- og sommerbrug, end den nuværende blæsende vinter, så nu venter jeg på det.

  • 04feb
    Categories: at strikke Comments: 0

    Sidste weekend i januar deltog jeg i strikke- hæklefest i Vester Vedsted. På en af de mange spændende workshops var der mulighed for at stifte bekendskab med snoningsstrik, som der efterfølgende blev broderet på. Det blev til denne lille prøve.

    Prøven er strikket i uldgarn. De forskellige broderier er udført med forskellige garner. Den mørke grønne yderst til venstre er bagsting broderet med alm. bomuldsgarn nr 8/4.

    Den hvide kædestingsrække er ligeledes alm. bomuldsgarn 8/4.

    Den gule kædestingsrække er uldbroderegarn, som også kan bruges i forbindelse med maskinbroderi.

    Samme garn, i hvid, er brugt til konturstingene i ruden til højre

    Rækken på skrå yderst til højre, er en kraftig broderigarn, som er blank. Nederst er der broderet alm. bagsting med en tråd om hver maske og øverst er det bagsting i hver anden maske, men med dobbelt tråd.

    Figurerne i nogle af ruderne er udført med forskelige uldgarner, strikkegarner.

    Som det ses, er der nogle steder broderet inden i en maskerække, andre steder er det en form, fremkommet som følge af snoningsmøsntret, som broderiet fremhæver.

    Det er helt klart nogle teknikker, der kan tilføre snoningsstrik et nyt udtryk. Nærmest som 1 + 1 = 3. De to teknikker sat sammen bliver til mere end blot to teknikker.

  • 18jan
    Categories: at brodere Comments: 0

    Jeg faldt for et broderikit. En lille pose med broderiteknikken “kogin”. Det er en trækkesyningsteknik over talte tråde. Jeg havde læst om denne broderiteknik samt en anden japansk broderiteknik, sashiko, forskellige steder, så derved var nysgerrigheden vakt.

    Og for en gangs skyld er forlægget fuldt nøje. Så godt det nu lod sig gøre med en broderi- og monteringsvejledning, som var på japansk, suppleret med instruktive tegninger. De tilhørende mål var heldigvis også skrevet med arabertal og benævnelsen “cm”.

    Den lille pose måler ca. 15 cm x 15 cm. Jeg tænker dens funktion skal være opbevaring af smykker, som skal med på overnatningstur.

    Lidt søgen på ordet kogin på internettet viste forskellige mønstre. F. eks. her.

    I en gammel broderibog, femte oplag udgivet 1952, fra min boghylde, som i sin tid har tilhørt min Mormor, er der en side med “Enkelte forsting”. Teknik og mønstre fra denne side og koginsøgningen viser ligheder og broderiteknikkers universelle verden.

    Herunder lidt fra den gamle broderibog, som har titlen “Sting og mønstre for skole og hjem”.

  • 12jan
    Categories: at brodere Comments: 0

    Et lille broderet billede, der egentlig startede i sommers på broderihøjskoleopholdet. Jeg begyndte på det, da jeg på kurset kunne få lidt vejledning i opbygningen af et broderet billede. Det var temaet med havets bund, der senere førte over til broderiet af torsken, til valg af torskemotivet.

    Først en hurtig skitse over ideen til havbundsbilledet.

    Så ellers i gang mad broderiet. Der er anvendt mange forskellige slags sting og forskellige garnkvaliteter fra broderikassen.

    Fiskene er broderet med heksesting og den store fisk har derefter fået en række kontursting syet med en sølvtråd. Undervejs i processen har nogle af detaljerne ændret form og størrelse.

    Ankeret blev tilføjet, da mange mente det var er akvarium. Tolkningen af et billede vil selvfølgelig altid være op til beskueren.

    Broderiets str. er 10 cm x 15 cm og monteret i en 13 cm x 18 cm ramme.

    Tags: ,
  • 05jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 2

    Størrelse lille hest. Eller rettere sagt til en hund, som delvis er en broholmer. Det var ikke muligt at købe et dækken, der var stort nok. Hvad gør man så? Spørger en, der kan noget med en symaskine. Og det blev mig.

    Dækkenet er syet med bævernylon yderst og quiltet bomuldsstof inderst. Kantet med skråbånd. Lukket med velcrolukning. Det hele kan gå en tur i vaskemaskinen.

    Et kig ind i dækkenet.
    De lange strimler krydses over hundens ryg.
    Der blev også syet lidt reflekser på i tilfælde af at det skal bruges i mørketiden.
  • 27dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Vinterkjoler

    Nu er det ikke første gang jeg præsenterer jerseykjoler her på bloggen. De to, det drejer sig om denne gang har det til fælles, at overdelen på begge kjoler stort set er indentisk. Ændringer på underdelen samt på halskantens afslutning.

    Halskanten er ordnet med en strimmel klippet i samme stof som kjolen og påsyet med samme teknik som en ribkant. Halskanten er klippet med sømmerum.
    Underdelen er i seks baner med trådretning midt i hver bane.
    Her er halskanten ordnet med en strimmel af ribstof, som er syet ret mod ret til halskanten og derefter vendt ind på vrangsiden og stukket fra retsiden. Halsudskæringen er klippet uden sømmerum og udringet 1 cm ud på skulderen.
    Mønstret til underdelen er tegnet som en rektangel med bredde som den tilsvarende mønsterdel og derefter klippet op og spredt ud for at give mervidde til underkanten. Trådretning midt for/midtbag.

    Voila: To næsten ens og alligevel forskellige kjoler. De er til vinterbrug, da stoffet er ret kraftigt. Det blå er bomuld med lidt stræk. Det grønne er lidt bomuld og mest kunststof. Begge stoffer har begrænset strækevne.

  • 18dec
    Categories: at brodere, at trykke Kommentarer lukket til Pude med sunprint og broderi

    Et af stykkerne fra sunprintkurset er nu blevet til en pude. Der var brugt akelejeblade til afdækningen i trykprocessen og de inviterede til broderi. Jeg brugte teknikkken frit ført maskinbroderi.

    Kanten af bladtrykket blev fulgt ret frit. Det var ikke meningen, at broderiet skulle indramme bladet. Derimod skulle det tilføje noget nyt til udtrykket. Så nogle steder er kanten fulgt. Andre steder er det indenfor eller udenfor kanten.

    Til bagsiden af puden fandt jeg et stykke pink lærred. Lukningen blev overfald med knapper.

    Knaphuller og knapper syet i overfaldet
    Lukningen klar til at blive syet sammen med forstykket

    Den færdige pude på plads i sofaen. Puden måler ca. 30 cm x 30 cm.

  • 11dec
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Frit ført maskinbroderi

    Dette emne har jeg skrevet om før. Denne gang var formålet at lave en lille billedserie, der viser de enkelte trin i processen fra tegning til færdigt broderet motiv.

    Det blev til denne lille billedvideo.

    Og her ses tydeligere hvordan arbejdet føres imens.

    Blomsten er inspireret af en bog med færøske broderier: “Brodering til tann føroyska tjódbúnan”

  • 04dec
    Categories: at trykke Kommentarer lukket til Sunprintkursus

    Som lovet i indlægget om sunprint i drivhuset ville jeg lægge resultaterne fra kurset, hvor jeg lærte teknikken, her på bloggen. Nu kommer det så.

    I forvejen var vi blevet bedt om at medbringe pressede blade, som stadig skulle være fugtige. Lagt i pres et par dage mellem aviser, og aviser lagt i plastposer. Emnerne skulle være flade, men ikke tørre.

    Jeg plukkede lidt akelejeblade samt nogle bregner.

    Første forsøg

    Første tryk eller print, som det måske hedder, når teknikken hedder sunprint, var netop med akelejebladene.

    Akejeleblade lagt på stof, der er farvet rød
    Det færdige tryk

    Metal som afdækning

    Sunprintprocessen er relativ hurtig og ret enkel. Bordet under afdækkes først med plast. Stoffet spændes stramt ud, fugtes med vand fra en forstøver, den ønskede farve påføres med pensel – males på. Der afdækkes med ønskede emner og så skal det tørre under varme. På kurset brugte vi halogenlamper, da de udsender varme. Hvis lampen lyser skråt ned på emnet, dannes der skygger.

    Stoffet udspændt og sprayet med vand. Farven er klar og det samme er en beholder til at skylle penslen i.
    Den ønskede farve er påført
    Afdækket med små knappenåle samt en metalplade med små huller. Lampen blev anbragt så lodret over stoffet som muligt. Belysning fra flere sider modvirker noget af skyggevirkningen, hvis det ikke ønskes.
    Hulpladen er fjernet og det blev over al forventning. Meget skarpt.
    Dette er den korrekte farve og det færdige tryk

    To farvet tryk – virker det i denne teknik?

    Fra batik har jeg erfaringer med at vikle og farve to gange, og derved opnå en tredje farve. Det måtte også afprøves med sunprint. Jeg valgte bregneblade til at afprøve det. Det resulterede i to forsøg, da jeg i det første forsøg havde glemt at stænke stoffet med vand først.

    1. forsøg. Først farve gul, så farve blå:
    Den blå bregne blev ikke så tydelig

    2. forsøg prøvede jeg først med den blå og derefter med den gule farve:

    Det blå tryk, som efterlader en hvid bregne på blå bund.
    Derefter blev stoffet farvet gul. Den i forvejen hvide bregne vil nu tage imod den gule farve og i det blå område vil den blå og den gule farve blande sig og blive grøn. Det er samme bregne, der er anvendt som afdækning igen.
    Sådan blev resultatet. De to bregneblade er tydelige.

    Farvepåføring ved stænketeknik

    I stedet for at give hele stofstykket samme farve, er der her leget med at påføre forskellige farver på forskellige områder. Fordi stoffet er vådt i forvejen og det er “vandige” farver, der bruges, vil farverne løbe sammen.

    Efterfølgende er der afdækket og belyst.

    Afdækningen har været små flade træelementer og vist også små pailletblomster. De tydeligste aftryk er hvor emnerne er trykket godt ned i det våde stof.

    Sunprint på uldstof

    De tidligere tryk er lavet på bomuldsstof. Så det var spændende at se hvordan det virker på uldstof. Jeg havde medbragt en lille stump.

    Uldstoffet farvet og afdækket med metaldimser
    Således blev det færdige tryk.

    På uldstoffet, som er en del kraftigere end bomuldsstoffet, er det tydeligt, at farven lægger sig ovenpå materialet. Det trænger ikke ind i fibrene.

    Plisséteknik

    Det følgende er ikke sunprint som sådan, idet der ikke er afdækket områder med fremmedelementer. Det er blot de farver, som er brugt. Stoffet blev foldet og folderne blev strøget for at få dem skarpe. Derefter blev farven sprayet på.

    Her er det en lys grøn, der er sprayet på det foldede stof.
    (Det røde og blå på billedet er tidligere tryk, der har smittet af på afdækningsplasten )

    Da det var tørt, blev stoffet foldet ud og lagt i nye folder, der dækkede det allerede farvede. Der blev sprayet med blå farve.

    Det færdige tryk. De skarpe folder skyldes, at stoffet ikke er strøget endnu efter trykket.

    Metervare

    Nu er ordet ‘metervare’ måske et stort ord at bruge, da det drejer sig om stoffets bredde og ca. 70 cm. i længden. Det skulle kunne opspændes på bordet. Påført blå farve.

    Afdækket med akelejeblade og træstjerner

    Alle materialer kan købes hos Spektrum.

    Efter trykkene er tørre, skal de som så meget andet tryk, fixeres med strygejern i 5 min. Og 5 min. er lang tid når man bare står og stryger. Fixeringen er nødvendig for at stoffet bliver vaskbart.

  • 26nov
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Puder

    Et par nye puder til sofaen.

    Den ene er syet af et stykke gardinprøvestof. Et hørlignende lidt kraftigt produkt. Der er broderet med forsting.

    De to sider af puden har fået broderi. Dog ikke ens.

    Den ene side

    Det ene pudestykke blev lagt væk mens det andet blev broderet og der gik også nogen tid imellem de to stykker blev lavet. For ikke at de skulle blive alt for ens.

    Den anden side

    Så vend puden for et lidt andet indtryk.

    Den anden pude er mere opstået fordi noget ikke rigtig fungerede. I sommers havde jeg broderet et lille stykke, der kom i en ramme. Det var ikke helt godt. Rammen for lille og udtrykket for fladt og kedeligt. Ideen blev i stedet at indfælde det i et pudestykke.

    Stoffet er en rest fra firmaet Kvadrat.

    Med indfældning mener jeg, at broderiet skulle fremtræde således, at det lå bag det røde stof, som skulle virke som en stor ramme. For at understrege denne virkning og for at indfældningen kan holde, er der syet en stikning helt tæt på kanten af den røde ramme.

    Sådan blev resultatet. Broderiet enkelhed harmonerer bedre med det røde pudestof, så sådan kan arbejder tage en anden drejning

  • 24nov
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Gavekurv i rattan

    Jeg havde brug for at give en kurv med lækkert indhold. Kurven flettede jeg selv. Den er med rund bund.

    Materialet er rattan. Med lidt papirgarn på siden og som kantskjuler. Bundens diameter er 30 cm og siderne er 11 cm høje. Denne størrelse, så kurven bagefter kan bruges til andre formål.

    Klar til at blive overdraget til modtageren.