• 08maj

    Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.

    Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.

    Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.

    Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.

    For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.

    Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.

    Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.

    Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.

    Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.

    Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.

    Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.

  • 13apr
    Categories: at væve Comments: 0

    Dette kludetæppe har fået titlen sommer, fordi jeg synes der er noget let over farverne. Lette sommerdage, som veksler med kraftig sol og enkelte mørke dage. Alle kludene er fra bunken. Enkelte af kludene har mange år på bagen, idet de er arvet fra min mormor, som også vævede kludetæpper. På den måde bindes fortid og nutid sammen.

    Inspirationen til tæppet var en tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i sommeren 2019. Blandt de mange malerier hang pludselig et vævet vægtæppe, hvor det så ud til, at de enkelte indslagsrækkers binding var ret tilfældig. Eller måske rettere. De var ikke systematiske. Det var i hvert fald den tolkning, jeg lagde i det. Farverne i vægtæppet hæftede jeg mig ikke ved.

    Væven har hele tiden været med seks tramper, men der var plads til at montere to mere. Så jeg fik lavet to tramper mere. Bandt dem alle otte op ret tilfældigt. Eneste krav var, at alle tramper skulle bindes op forskelligt fra de øvrige. Under vævningen skiftede jeg også tilfældigt mellem tramperne. Eller næsten tilfældigt. Hvis jeg kunne se der ville blive for langt mellem at en trendetråd blev bundet, så valgte jeg en anden trampe.

    Det var en sjov proces og helt anderledes end når det hele er planlagt til mindste detalje på forhånd.

    Jeg forsøgte mig igen med en knyttet kantafslutning. For at øve mig på dette. Det vil nok være en fordel at have længere trendender til denne afslutning end jeg havde. Der var for lidt at lave slutfletningen med.

  • 13apr
    Categories: at væve Comments: 0

    Materialet til dette kludetæppe er nogle gamle frøskalsgardiner. De blev klippet i 3 cm brede strimler.

    Det var egentlig tanken, at mønsterborterne skulle have været munkebælte. Et mønster, der har lidt ternkarakter. Jeg havde tænkt spring over to og over seks tråde. Da jeg kom i gang synes jeg dog det blev bedre kun at lave de lange spring over seks tråde. Det fyldte mere.

    På bagsiden, se billedet herunder, ses springene over to tråde. De “gemmer” sig i bundvævnigen. Jeg kunne have valgt spring over tre og fem tråde eller over fire og fire tråde. Nu blev det som det blev. Udnyttes skulle det i hvert fald, at trenden var sat op, lige over, på otte skafter. At der så kun var brug for tre tramper, er noget andet.

    I dette tæppe har jeg forsøgt mig med en anden kantafslutning. En knyttet kant, hvor trendtrådene, efterhånden som de knyttes med et råbåndsknob, bliver lagt til siden og knyttes hen over. De afknyttede trendtråde ligger vandret og for hvert trendtrådepar, får de ekstra omknytninger. Efterhånden som de bliver for korte, tages de fra og klippes til når hele kanten er knyttet færdigt. De sidste ender flettes. Denne fletning kan ses på billedet øverst.

    Islættet var meget løst, så derfor satte jeg sikkerhedsnåle i for at det ikke skulle skride for meget ud inden der blev knyttet. Jeg kunne også bare have lavet løse, midlertidige knuder, der holdt det på plads.Denne kantafslutning kan noget andet ned den vævede kant fra tidligere kludetæpper, men den kræver øvelse, meget.

  • 12apr
    Categories: at væve Comments: 0

    Når jeg væver kludetæpper opstår inspirationen oftest efter et kig i bunken af klude. Finder noget, der passer sammen. Andre gange kan det være bestemte materialer, der styrer tæppets udseende.

    Således med dette tæppe.

    Materialet til dette tæppe er stofgarn. Der var det materiale, der var. Derfor er tæppet ikke ens i begge ender. Sådan går det nogle gange.

    Tidligere har de fleste af mine kludetæpper været i lærredsbinding. Denne gang ville jeg afprøve andre muligheder. Her er det rosengangsborter i de lyse striber. Alt sammen på en bund af lærresbinding. De sorte striber er også lærredsbinding.

    Det kræver lige noget øvelse at lægge passende mængde ind at mønsterfarven, for at mønstret optræder tydeligt. Ligeledes har det også betydning, hvor hårdt der bliver slået sammen.

    I dette tæppe har jeg brugt den afslutning, som jeg indtil nu oftest har brugt. Væve start og slut med dobbelt bomuldsgarn nr. 8/4. Binde trendtrådene sammen to og to med råbåndsknob. Klippe enderne ned og folde kanten om.

    Derefter sy kanten til i hånden.

    Trenden er den samme som i disse tæpper. Og fra samme bomning af trend. Den tofarvede trend spiller godt sammen med det lyse islæt og giver samtidig spil i de sorte striber.

  • 08mar

    Jeg har fået fældet et grantræ i haven. Med masser af grannåle, som var potentilt farvestof til en gang plantefarvning. I følge min ‘plantefarvebibel’, som er “Plantefarverens abc” af Ingeborg Mule Henningsen, så giver kviste fra rødgraner en grågrøn farve.

    Altså igang med beskærersaksen for at klippe de mindste kviste i småstykker. I følge farvebogen, så skal hårdt materiale som grankviste lægges i blød dagen før. Så det blev de.

    Spanden blev fyldt og så måtte det slå til. Normalt ville jeg veje både garn og plantemateriale. Det gjorde jeg ikke denne gang.

    Dagen efter blev det hele hældt op i farvegryden og sat på komfuret. Jeg arbejder helst med plantefarvning på den måde, at jeg koger plantematerialet af og sier plantedelene fra bagefter. Det sikrer en jævnere påtrækning af farvestoffet på garnet og jeg er fri for bagefter at skulle pille alle planteresterne ud af garnet.

    Garnet, som jeg ville farve på, var noget jeg selv har spundet. Det yderste bundt til venstre består af hundehår og fåreuld. En tråd af hver. De øvrige er fåreuld, totrådede.

    Jeg husker ikke hvilken race hundehårene er, da jeg har fået det ad omveje. Det er en del år siden det er spundet. Jeg havde lukket mig inde i et værelse stødende op til stuen. Det leverede hundehår stammede fra en tæve. Vore egne hunde, hanhunde, var på den anden side af døren. På et tidspunkt bredte duftene sig åbenbart ind i det andet rum. De begyndte i hvert fald at blive temmelig aktive.

    Jeg havde inden farvningen bejset garnet med 20% alun. 20 % af garnets vægt i tør tilstand.

    Garnet blev farvet to gange. Dvs. efter afkøling og henstand til dagen efter, blev farvesuppen varmet op igen med garnet i.

    Resultatet blev dette. Det lille hvide bundt er fra samme uldspinning som de andre. Derved kan farven sammenlignes.

    Måske er det ikke den mest interessante farve. Der er jo mulighed for at arbejde videre med efterbehandling som f. eks. indigooverfarvning eller andet.

    Desværre fik jeg ikke taget billeder af farvesuppen og indfarvningen, men det ser nu heller ikke særligt lækkert ud for udenforstående.

    Da garnerne var farvede, var de temmelig klæbrige. Rødgran indeholder harpiks og det følger naturligvis med over i farvesuppen. Efter en gang vask af det farvede garn, er der stort set ikke mere tilbage.

  • 15feb
    Categories: at strikke Comments: 1

    En fin strikket bluse med hulmønster på ærmerne fangede min opmærksomhed, en dag jeg gik i en garnbutik. Dvs, det var opskriften, der fangede. En samling opskrifter fra Sandnes Garn, strikket i garnet Line., som er 53% bomuld, 33% viskose og 14% hør. Denne model.

    Det var en fin strikkeopgave. Som så ofte før, strikkede jeg ærmer først. Jeg foretog dog visse personlige tilpasninger i bullen. I følge opskriften var den strikket lige op. Det synes jeg gav for løs en model i sammenligning med ærmer, som sidder helt til. Samtidig ville vidden ved underkanten i følge opskriftens masketal blive lige stram nok. Jeg slog derfor lidt flere masker op. Tog ind i begge sider samt to steder på både for- og bagstykket. Efter at have strikket godt forbi taljen, begyndte jeg at tage jævnt ud i begge sider indtil jeg fik det masketal, som opskriften byggede på.

    Resten fulgte opskriften. Dog kunne jeg se på billedet i opskriften, at modellen var meget åben i halsen. For og bag var ens, og så vil nakken blive ret dyb. Det var jeg ikke interesseret i. Derfor strikkede jeg vendepinde hen over ryggen og begge ærmer. Dvs afkortede pindene hen over skuldrene.

    Detalje af skulderen, hvor de afkortede pinde, der giver højere bastykke end forstykke, er strikket.

    Og sådan blev det færdige resultat.

    Blusen er mere til forårs- og sommerbrug, end den nuværende blæsende vinter, så nu venter jeg på det.

  • 04feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Snoninger med broderi

    Sidste weekend i januar deltog jeg i strikke- hæklefest i Vester Vedsted. På en af de mange spændende workshops var der mulighed for at stifte bekendskab med snoningsstrik, som der efterfølgende blev broderet på. Det blev til denne lille prøve.

    Prøven er strikket i uldgarn. De forskellige broderier er udført med forskellige garner. Den mørke grønne yderst til venstre er bagsting broderet med alm. bomuldsgarn nr 8/4.

    Den hvide kædestingsrække er ligeledes alm. bomuldsgarn 8/4.

    Den gule kædestingsrække er uldbroderegarn, som også kan bruges i forbindelse med maskinbroderi.

    Samme garn, i hvid, er brugt til konturstingene i ruden til højre

    Rækken på skrå yderst til højre, er en kraftig broderigarn, som er blank. Nederst er der broderet alm. bagsting med en tråd om hver maske og øverst er det bagsting i hver anden maske, men med dobbelt tråd.

    Figurerne i nogle af ruderne er udført med forskelige uldgarner, strikkegarner.

    Som det ses, er der nogle steder broderet inden i en maskerække, andre steder er det en form, fremkommet som følge af snoningsmøsntret, som broderiet fremhæver.

    Det er helt klart nogle teknikker, der kan tilføre snoningsstrik et nyt udtryk. Nærmest som 1 + 1 = 3. De to teknikker sat sammen bliver til mere end blot to teknikker.

  • 18jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Lille pose med kogin-broderi

    Jeg faldt for et broderikit. En lille pose med broderiteknikken “kogin”. Det er en trækkesyningsteknik over talte tråde. Jeg havde læst om denne broderiteknik samt en anden japansk broderiteknik, sashiko, forskellige steder, så derved var nysgerrigheden vakt.

    Og for en gangs skyld er forlægget fuldt nøje. Så godt det nu lod sig gøre med en broderi- og monteringsvejledning, som var på japansk, suppleret med instruktive tegninger. De tilhørende mål var heldigvis også skrevet med arabertal og benævnelsen “cm”.

    Den lille pose måler ca. 15 cm x 15 cm. Jeg tænker dens funktion skal være opbevaring af smykker, som skal med på overnatningstur.

    Lidt søgen på ordet kogin på internettet viste forskellige mønstre. F. eks. her.

    I en gammel broderibog, femte oplag udgivet 1952, fra min boghylde, som i sin tid har tilhørt min Mormor, er der en side med “Enkelte forsting”. Teknik og mønstre fra denne side og koginsøgningen viser ligheder og broderiteknikkers universelle verden.

    Herunder lidt fra den gamle broderibog, som har titlen “Sting og mønstre for skole og hjem”.

  • 12jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til På havets bund

    Et lille broderet billede, der egentlig startede i sommers på broderihøjskoleopholdet. Jeg begyndte på det, da jeg på kurset kunne få lidt vejledning i opbygningen af et broderet billede. Det var temaet med havets bund, der senere førte over til broderiet af torsken, til valg af torskemotivet.

    Først en hurtig skitse over ideen til havbundsbilledet.

    Så ellers i gang mad broderiet. Der er anvendt mange forskellige slags sting og forskellige garnkvaliteter fra broderikassen.

    Fiskene er broderet med heksesting og den store fisk har derefter fået en række kontursting syet med en sølvtråd. Undervejs i processen har nogle af detaljerne ændret form og størrelse.

    Ankeret blev tilføjet, da mange mente det var er akvarium. Tolkningen af et billede vil selvfølgelig altid være op til beskueren.

    Broderiets str. er 10 cm x 15 cm og monteret i en 13 cm x 18 cm ramme.

    Tags: ,
  • 05jan
    Categories: at sy, Diverse Comments: 2

    Størrelse lille hest. Eller rettere sagt til en hund, som delvis er en broholmer. Det var ikke muligt at købe et dækken, der var stort nok. Hvad gør man så? Spørger en, der kan noget med en symaskine. Og det blev mig.

    Dækkenet er syet med bævernylon yderst og quiltet bomuldsstof inderst. Kantet med skråbånd. Lukket med velcrolukning. Det hele kan gå en tur i vaskemaskinen.

    Et kig ind i dækkenet.
    De lange strimler krydses over hundens ryg.
    Der blev også syet lidt reflekser på i tilfælde af at det skal bruges i mørketiden.
  • 27dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Vinterkjoler

    Nu er det ikke første gang jeg præsenterer jerseykjoler her på bloggen. De to, det drejer sig om denne gang har det til fælles, at overdelen på begge kjoler stort set er indentisk. Ændringer på underdelen samt på halskantens afslutning.

    Halskanten er ordnet med en strimmel klippet i samme stof som kjolen og påsyet med samme teknik som en ribkant. Halskanten er klippet med sømmerum.
    Underdelen er i seks baner med trådretning midt i hver bane.
    Her er halskanten ordnet med en strimmel af ribstof, som er syet ret mod ret til halskanten og derefter vendt ind på vrangsiden og stukket fra retsiden. Halsudskæringen er klippet uden sømmerum og udringet 1 cm ud på skulderen.
    Mønstret til underdelen er tegnet som en rektangel med bredde som den tilsvarende mønsterdel og derefter klippet op og spredt ud for at give mervidde til underkanten. Trådretning midt for/midtbag.

    Voila: To næsten ens og alligevel forskellige kjoler. De er til vinterbrug, da stoffet er ret kraftigt. Det blå er bomuld med lidt stræk. Det grønne er lidt bomuld og mest kunststof. Begge stoffer har begrænset strækevne.

  • 18dec
    Categories: at brodere, at trykke Kommentarer lukket til Pude med sunprint og broderi

    Et af stykkerne fra sunprintkurset er nu blevet til en pude. Der var brugt akelejeblade til afdækningen i trykprocessen og de inviterede til broderi. Jeg brugte teknikkken frit ført maskinbroderi.

    Kanten af bladtrykket blev fulgt ret frit. Det var ikke meningen, at broderiet skulle indramme bladet. Derimod skulle det tilføje noget nyt til udtrykket. Så nogle steder er kanten fulgt. Andre steder er det indenfor eller udenfor kanten.

    Til bagsiden af puden fandt jeg et stykke pink lærred. Lukningen blev overfald med knapper.

    Knaphuller og knapper syet i overfaldet
    Lukningen klar til at blive syet sammen med forstykket

    Den færdige pude på plads i sofaen. Puden måler ca. 30 cm x 30 cm.