• 25sep

    For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.

    I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.

    Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.

    Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet

    Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.

    Flæsenederdel for

    Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.

    Flæsenederdel bag

    Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.

    Eksempler på broderierne
  • 05sep
    Categories: at strikke Comments: 0

    En top strikket i et blandingsgarn med 60% bomuld og 40 % hør fra Lana Grossa. Og derefter dekoreret med broderi.

    Toppen er strikket nedefra og op. Ærmerne er strikket ud fra ærmegabet og formet vha vendestrik. Til sidst er der broderet med samme slags garn i en afvigende farve. Broderiet er vokset frem efterhånden. En grov idé, men ingen tegninger at brodere efter. Stingene er bagsting til grenene og Y-sting til bladene.

    Detalje fra halskanten med hulmønstret.

    Fra ryggen ser toppen således ud.

    Farver på fotos er en svær ting. Toppens farve er et sted imellem hvad billederne viser.

    Undervejs skrev jeg op hvordan jeg strikkede toppen. Str small.

  • 29jul

    Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.

    Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.

    Jakke syet af fløjl – crazypatchwork

    I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.

    Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.

    Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.

    Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.

    Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.

    Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.

    På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.

    Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.

    Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.

    Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.

    Og så til resultatet.

    Crazy-nederdel for
    Crazy-nederdel bag

    Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.

    Mønsteret til nederdelen er det samme som den ternede nederdel i dette indlæg og T-shirten er syet med udgangspunkt i denne kjole.

  • 14jul
    Categories: at sy Comments: 0

    Når man bor på en gård og gerne vil med far ud på traktor, så skal der også være traktorer på tøjet. Og ikke en traktor i en hvilken som helst farve. Nej. Traktoren skal være rød. Barnebarnet havde selv valgt noget traktorstof til en kjole.

    Af resterne blev der en T-shirt og en kjole til dukken.

    T-shirten er skåret over både for og bag, for at der var stof nok. Det øverste af forstykket måtte også klippes i to stykker. Derfor blev der lavet en stolpelukning med knapper. Den er kun til pynt, da halskanten er syet hen over stolpen foroven.

    Falsk stolpelukning

    Tøjet er i str. 116.

  • 10jul
    Categories: at sy, tasker Comments: 0

    Denne lille pose er tænkt til opbevaring af et spil udført i træ. Selve spillepladen i posen og brikkerne i den lille lomme.

    Posen er syet som oplæg til en startopgave til nye valgholdselever i håndværk og design (7. kl), hvor vægten er lagt på at repetere brugen af håndværk og designgfagets maskiner. Symaskinen repeteres gennem at sy posen, herunder isyning af lynlås og knaphuller, evt. prøve det for første gang hvis ikke prøvet før. Spillet skal laves i træ, hvorved relevante maskiner til det brug repeteres. Herunder kan findes en grundig syvejledning i tekst og billeder:

    Syvejledningen er delt i to dele, da den pga. billederne fylder en del.

  • 27jun
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Grænseløse sting

    Grænseløse sting – et kunstværk skabt i fællesskab. En markering af 100 året for genforeningen. Museet Trapholt i Kolding inviterede tekstilkunstner Iben Høj til at stå for værket.

    Og hvorfor skriver jeg så om det på min lille amatørblog? Det gør jeg fordi værket er et deltagerværk, hvor det hele er rammesat og samlet af tekstilkunstner Iben Høj. Enhver kunne hente et deltagerkit på Trapholt og så udtrykke sin egen tolkning af begrebet “grænser”. Det kunne være historiske grænser, nutidige grænser, kulturelle grænser, personlige grænser ,… Alle tolkninger af grænsebegrebet var mulige.

    Jeg drog afsted til Trapholt for at hente to broderikit. Det andet var til en tekstilt interesseret kollega.

    Det udleverede materiale. Stof, garn og inspirationsmateriale med rammer for projektet.

    I projektet var indlagt mulighed for at deltage i workshops forskellige steder i landet. Det nåede vi ikke med til. I stedet lavede vi vores egen hyggelige grænsebroderiaften.

    Jeg arbejdede uden en fast plan på forhånd. Startede et sted med nogle sting. Broderede så et andet sted på stoffet og bandt det sammen efterhånden. På et tidspunkt føltes det sådan, at det ikke var mig, der bestemte hvor næste sting skulle være, men broderiet, der bestemte. Der har i høj grad været tale om en flowoplevelse.

    Udsnit af mit bidrag

    Der var også grænseoverskridende elementer i processen. Der stod i det udleverede materiale, at der ikke måtte hæftes ender på bagsiden. De skulle hænge med ca. 20 cm længde. Især i starten var de uhæftede ender meget i vejen når jeg broderede, og jeg tænkte, at det bliver grimt.

    Grænseløse sting – mit bidrag

    I dag har der været officiel fernisering. Dette foregik virtuelt p.g.a. corona, så jeg har siddet her hjemme hos mig selv og set præsentationen af det samlede værk. Dette øgede bestemt nysgerrigheden over at komme afsted og se det færdige resultat og lede efter mit eget bidrag i det store værk. Det så meget spændende ud til ferniseringen.

  • 08maj

    Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.

    Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.

    Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.

    Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.

    For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.

    Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.

    Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.

    Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.

    Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.

    Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.

    Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.

  • 13apr
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Kludetæppe – sommer

    Dette kludetæppe har fået titlen sommer, fordi jeg synes der er noget let over farverne. Lette sommerdage, som veksler med kraftig sol og enkelte mørke dage. Alle kludene er fra bunken. Enkelte af kludene har mange år på bagen, idet de er arvet fra min mormor, som også vævede kludetæpper. På den måde bindes fortid og nutid sammen.

    Inspirationen til tæppet var en tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i sommeren 2019. Blandt de mange malerier hang pludselig et vævet vægtæppe, hvor det så ud til, at de enkelte indslagsrækkers binding var ret tilfældig. Eller måske rettere. De var ikke systematiske. Det var i hvert fald den tolkning, jeg lagde i det. Farverne i vægtæppet hæftede jeg mig ikke ved.

    Væven har hele tiden været med seks tramper, men der var plads til at montere to mere. Så jeg fik lavet to tramper mere. Bandt dem alle otte op ret tilfældigt. Eneste krav var, at alle tramper skulle bindes op forskelligt fra de øvrige. Under vævningen skiftede jeg også tilfældigt mellem tramperne. Eller næsten tilfældigt. Hvis jeg kunne se der ville blive for langt mellem at en trendetråd blev bundet, så valgte jeg en anden trampe.

    Det var en sjov proces og helt anderledes end når det hele er planlagt til mindste detalje på forhånd.

    Jeg forsøgte mig igen med en knyttet kantafslutning. For at øve mig på dette. Det vil nok være en fordel at have længere trendender til denne afslutning end jeg havde. Der var for lidt at lave slutfletningen med.

  • 13apr
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Kludetæppe – frøskal

    Materialet til dette kludetæppe er nogle gamle frøskalsgardiner. De blev klippet i 3 cm brede strimler.

    Det var egentlig tanken, at mønsterborterne skulle have været munkebælte. Et mønster, der har lidt ternkarakter. Jeg havde tænkt spring over to og over seks tråde. Da jeg kom i gang synes jeg dog det blev bedre kun at lave de lange spring over seks tråde. Det fyldte mere.

    På bagsiden, se billedet herunder, ses springene over to tråde. De “gemmer” sig i bundvævnigen. Jeg kunne have valgt spring over tre og fem tråde eller over fire og fire tråde. Nu blev det som det blev. Udnyttes skulle det i hvert fald, at trenden var sat op, lige over, på otte skafter. At der så kun var brug for tre tramper, er noget andet.

    I dette tæppe har jeg forsøgt mig med en anden kantafslutning. En knyttet kant, hvor trendtrådene, efterhånden som de knyttes med et råbåndsknob, bliver lagt til siden og knyttes hen over. De afknyttede trendtråde ligger vandret og for hvert trendtrådepar, får de ekstra omknytninger. Efterhånden som de bliver for korte, tages de fra og klippes til når hele kanten er knyttet færdigt. De sidste ender flettes. Denne fletning kan ses på billedet øverst.

    Islættet var meget løst, så derfor satte jeg sikkerhedsnåle i for at det ikke skulle skride for meget ud inden der blev knyttet. Jeg kunne også bare have lavet løse, midlertidige knuder, der holdt det på plads.Denne kantafslutning kan noget andet ned den vævede kant fra tidligere kludetæpper, men den kræver øvelse, meget.

  • 12apr
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Kludetæppe – sort rosengang

    Når jeg væver kludetæpper opstår inspirationen oftest efter et kig i bunken af klude. Finder noget, der passer sammen. Andre gange kan det være bestemte materialer, der styrer tæppets udseende.

    Således med dette tæppe.

    Materialet til dette tæppe er stofgarn. Der var det materiale, der var. Derfor er tæppet ikke ens i begge ender. Sådan går det nogle gange.

    Tidligere har de fleste af mine kludetæpper været i lærredsbinding. Denne gang ville jeg afprøve andre muligheder. Her er det rosengangsborter i de lyse striber. Alt sammen på en bund af lærresbinding. De sorte striber er også lærredsbinding.

    Det kræver lige noget øvelse at lægge passende mængde ind at mønsterfarven, for at mønstret optræder tydeligt. Ligeledes har det også betydning, hvor hårdt der bliver slået sammen.

    I dette tæppe har jeg brugt den afslutning, som jeg indtil nu oftest har brugt. Væve start og slut med dobbelt bomuldsgarn nr. 8/4. Binde trendtrådene sammen to og to med råbåndsknob. Klippe enderne ned og folde kanten om.

    Derefter sy kanten til i hånden.

    Trenden er den samme som i disse tæpper. Og fra samme bomning af trend. Den tofarvede trend spiller godt sammen med det lyse islæt og giver samtidig spil i de sorte striber.

  • 08mar
    Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Plantefarvning med rødgran

    Jeg har fået fældet et grantræ i haven. Med masser af grannåle, som var potentilt farvestof til en gang plantefarvning. I følge min ‘plantefarvebibel’, som er “Plantefarverens abc” af Ingeborg Mule Henningsen, så giver kviste fra rødgraner en grågrøn farve.

    Altså igang med beskærersaksen for at klippe de mindste kviste i småstykker. I følge farvebogen, så skal hårdt materiale som grankviste lægges i blød dagen før. Så det blev de.

    Spanden blev fyldt og så måtte det slå til. Normalt ville jeg veje både garn og plantemateriale. Det gjorde jeg ikke denne gang.

    Dagen efter blev det hele hældt op i farvegryden og sat på komfuret. Jeg arbejder helst med plantefarvning på den måde, at jeg koger plantematerialet af og sier plantedelene fra bagefter. Det sikrer en jævnere påtrækning af farvestoffet på garnet og jeg er fri for bagefter at skulle pille alle planteresterne ud af garnet.

    Garnet, som jeg ville farve på, var noget jeg selv har spundet. Det yderste bundt til venstre består af hundehår og fåreuld. En tråd af hver. De øvrige er fåreuld, totrådede.

    Jeg husker ikke hvilken race hundehårene er, da jeg har fået det ad omveje. Det er en del år siden det er spundet. Jeg havde lukket mig inde i et værelse stødende op til stuen. Det leverede hundehår stammede fra en tæve. Vore egne hunde, hanhunde, var på den anden side af døren. På et tidspunkt bredte duftene sig åbenbart ind i det andet rum. De begyndte i hvert fald at blive temmelig aktive.

    Jeg havde inden farvningen bejset garnet med 20% alun. 20 % af garnets vægt i tør tilstand.

    Garnet blev farvet to gange. Dvs. efter afkøling og henstand til dagen efter, blev farvesuppen varmet op igen med garnet i.

    Resultatet blev dette. Det lille hvide bundt er fra samme uldspinning som de andre. Derved kan farven sammenlignes.

    Måske er det ikke den mest interessante farve. Der er jo mulighed for at arbejde videre med efterbehandling som f. eks. indigooverfarvning eller andet.

    Desværre fik jeg ikke taget billeder af farvesuppen og indfarvningen, men det ser nu heller ikke særligt lækkert ud for udenforstående.

    Da garnerne var farvede, var de temmelig klæbrige. Rødgran indeholder harpiks og det følger naturligvis med over i farvesuppen. Efter en gang vask af det farvede garn, er der stort set ikke mere tilbage.

  • 15feb
    Categories: at strikke Comments: 1

    En fin strikket bluse med hulmønster på ærmerne fangede min opmærksomhed, en dag jeg gik i en garnbutik. Dvs, det var opskriften, der fangede. En samling opskrifter fra Sandnes Garn, strikket i garnet Line., som er 53% bomuld, 33% viskose og 14% hør. Denne model.

    Det var en fin strikkeopgave. Som så ofte før, strikkede jeg ærmer først. Jeg foretog dog visse personlige tilpasninger i bullen. I følge opskriften var den strikket lige op. Det synes jeg gav for løs en model i sammenligning med ærmer, som sidder helt til. Samtidig ville vidden ved underkanten i følge opskriftens masketal blive lige stram nok. Jeg slog derfor lidt flere masker op. Tog ind i begge sider samt to steder på både for- og bagstykket. Efter at have strikket godt forbi taljen, begyndte jeg at tage jævnt ud i begge sider indtil jeg fik det masketal, som opskriften byggede på.

    Resten fulgte opskriften. Dog kunne jeg se på billedet i opskriften, at modellen var meget åben i halsen. For og bag var ens, og så vil nakken blive ret dyb. Det var jeg ikke interesseret i. Derfor strikkede jeg vendepinde hen over ryggen og begge ærmer. Dvs afkortede pindene hen over skuldrene.

    Detalje af skulderen, hvor de afkortede pinde, der giver højere bastykke end forstykke, er strikket.

    Og sådan blev det færdige resultat.

    Blusen er mere til forårs- og sommerbrug, end den nuværende blæsende vinter, så nu venter jeg på det.