• 08jan
    Categories: at sy, tasker Comments: 0

    I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.

    Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.

    Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.

    Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.

    Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.

    Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.

    Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.

    Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.

    Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.

    Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.

    Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.

    Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank

    I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.

    I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.

    Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.

    Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.

    Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.

    Tags:
  • 04jan
    Categories: at strikke Comments: 0

    Jeg havde fået til opgave, at anmelde en strikkebog. Det drejede sig om en bog med japanske strikkemønstre, hulmønstre. De var beskrevet med diagrammer, som ikke helt lignede de diagrammer jeg kendte i forvejen til hulmønsterstrik. I den aktuelle bog, var alle pinde med hulmønster og derfor var alle pinde gengivet i diagrammet. Jeg besluttede mig for at strikke et af mønstrene i en lille prøve. Der blev fundet noget hvidt garn og slået 62 m. op. Mønsteret havde en rapport på 20 masker, så det ville give en vis fornemmelse for rytmen i mønsteret, at skulle gentage det hen over pinden.

    Det gik sådan set meget godt med at forstå diagrammet. Det var udfordrende. Også fordi, der skulle strikkes mønster på vrangpinde. Både omslag og drejede vrangsammentagninger. Der blev holdt nøje styr på hver enkelt række med notater ved siden af strikketøjet.

    Faktisk gik det så godt, at jeg besluttede at strikke videre ud over størrelsen på en prøve. Det er endt med et tørklæde. Her inden det er blevet vasket og spændt op.

    Det måler 93 cm x 17 cm inden opspænding og er meget “boblet” at se på. Størrelsen blev bestemt af den mængde garn jeg havde.

    Opspændt efter vask.

    Efter opspænding er målene 125 cm x 22 cm. Det færdige tørklæde.

    Jeg ville også gerne udfordre bogens mønsterdiagrammer ved at prøve at strikke rundt. Samtidig måtte arbejdet også gerne have en brugsfunktion. Det blev til halvvanter med hulmønster på håndryggen.

    De to halvvanter har forskellige mønstre, da det jo er strikkeprøver. De kan sagtens fungere som et par, da de har samme grundopbygning. Ribkant, hulmønster på håndryggen samt samme garnfarve og -kvalitet. Garnet til halvvanterne er strømpegarn. Tommelfingerhullet er fremkommet ved at lukke 12 m af og på næste omgang at slå 12 m op igen.

    Inde i håndfladen er der strikket glatstrikning.

  • 16dec
    Categories: at strikke Comments: 0

    I november havde jeg en togtur foran mig. Strikning og togture er en god kombination, men de igangværende strikkearbejder egnede sig ikke til togstrikning. Jeg spurgt derfor min søn, om han tilfældigvis kunne bruge et par sokker. Det kunne han godt, men der skulle være rensdyr og juletræer på. “Hvis det da ikke var for kompliceret?” En sådan udtalelse er jo snarere en udfordring end en begrænsning.

    Mønsterrapporterne gik ikke helt op, så der er taget to masker ud inden juletræerne og taget ind igen derefter. Sådan må der jo fifles lidt.

  • 11dec
    Categories: at brodere Comments: 0

    Så er den anden adventsuges broderiudfordring klaret. Opgaven var denne gang, at brodere rundt om de fem cirkler fra første uge. Stingvalget var frit, dog ikke det samme, som inde i cirklerne.

    Jeg valgte, at tegne en bølget, organisk form om de fem cirkler. Som om de er småøer i et åløb. Farvevalget er lidt mørkere farver end farvevalget i 1. uge. Stingvalget her i anden uge er speckling. Det er forsting spredt over fladen og i alle retninger.

    Hvad mon der videre kommer til at ske?

  • 04dec
    Categories: at brodere Comments: 0

    Jeg har tilmeldt mig en adventsbroderiudfordring. Et fortløbende broderi, hvor der hver adventssøndag kommer en ny delopgave. Det er Brodøsens Værksted, der udbyder udfordringen.

    I den første adventssøndag kom der mål og optegning af delelementer på broderiet. Materialerne skal hentes fra lageret. Der er visse bundne krav og visse mere frie muligheder. Således farvevalget af stof og garn. Mit valg af garn signalerer ikke videre jul, måske snarere forår.

    Her i den første delopgave var det de fem cirkler, der skulle udfyldes. Her valgte jeg frie korssting. Og de ligger lag på lag.

    Hvad det hele skal ende med, har jeg ingen anelse om. Det fremgår ikke af oplægget, så det kommer nok senere. Om ikke andet, så er det ret hyggeligt at sidde og brodere, mens mørket falder på udenfor.

  • 27nov
    Categories: at sy Comments: 0

    Hjertet herunder er syet som inspiration til undervisning i håndværk og design, hvor målet er, at eleverne skal træne/repetere betjening af symaskinen.

    Først klippes et hjerte i papir. Dernæst klippes to stykker stof og et stykke pladevat lidt større end papirhjertet.

    Der sys om hjerteformen med stikkesting.

    Til sidst klippes med takkesaksen lidt udenfor stikningen. Med en ophængssnor er hjertet nu klar til at bidrage til julestemningen.

    Eleverne vil blive opfordret til at prøve med forskellige former og størrelser på hjerter.

  • 31okt

    Jeg har efterhånden syet nogle hjemmesko. Stort set alle efter en gammel sybog: Tøj du selv kan sy af Elsebeth Gynther og Bjarne Solbjerg. En efterhånden bedaget bog fra 1984.

    Denne gang havde jeg lyst til at brodere som udsmykning på skoene. Materialet er uldstof og broderiet er udført med amagergarn. To tråde i nålen.

    Ideen startede med, der skulle broderes cirkler. Derfor blev der tegnet koncentriske cirkler på et mønsterpapir. Disse blev overført til stoffet ved at ri gennem cirklernes kontur med en ritråd.

    Papiret blev forsigtigt pillet af.

    Jeg begyndte at brodere cirkler i fladsyning, men ret hurtigt blev jeg klar over, at helt ens fladsyede cirkler nok ikke ville lykkes helt og de ville også blive lidt “døde” at se på. Derfor blev det til mere varierede stinglængder indenfor de koncentriske cirkler.

    Efter alle cirkler/blomster var broderede, blev de forbundet med kædesting og bladene er broderede med tætte Y-sting. Indeni hver blomst er syet frie korssting.

    Så forestod færdiggørelsen til hjemmesko. Sålerne er flere lag uldstof med et stykke kraftig bomuldsstof inderst. Disse lag er quiltet sammen på maskinen. For ikke at slide for meget på det broderede overstykke, er der indeni et stykke lidt kraftigt quiltet bomuldsstof. Til sidst er der syet skindsåler under bunden. Syet på i hånden.

    Så er skoene klar til brug.

    Som det fremgår er de to sko ikke broderet ens. Blomsterne er placeret symmetrisk. Resten har udfoldet sig undervejs i broderiarbejdet.

    Mine andre hjemmesko, samt mere udførlig arbejdsgang, vil kunne ses her og her og her.

  • 16okt
    Categories: at arbejde i læder Kommentarer lukket til Sakseetui

    Nogle gange har jeg brug for at have en lille saks med. F. eks. sammen med et strikketøj eller et broderi. Det er ret upraktisk, hvis spidsen af saksen går igennem posen det øvrige opbevares i. Dette problem er nu løst. På et kursus, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design, lokalforening Sjælland, deltog jeg i læderværkstedet. Mit mål hjemmefra var, at hvis jeg fik lavet sakseetuiet, så behøvede jeg ikke nå mere.

    Først skulle formen findes og til det lavede jeg en papirmodel i rigtig størrelse. Denne blev brugt som mønster til at skære læder ud efter.

    På billedet er kanterne ordnede med brun narvsværte og de er polerede.

    Jeg ville især gerne få bedre styr på at sy sadelmagersting.

    Det lukkede etui er 13 cm langt.

    Resultatet er blevet meget tilfredsstillende.

  • 17sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Pigehue

    Denne hue er resultatet af et museumsbesøg på Glud Museum i sommerferien. Der var en særudstilling med strik gennem 300 år. Udgangspunktet for udstillingen var effekter fra museets arkiver. Nogle af disse var fortolkede eller strikket i kopier.

    I tidsnedslaget 1920-erne var der bl. a. strikket en pigehue, hvortil der var en strikkeopskrift at købe i museumsbutikken. Det måtte jeg da lige prøve. Det blev til denne hue til barnebarnet.

    Både på modellen i udstillingen og i opskriften var der en strikket snor trukket igennem en hulrække strikket i huens forkant. Snoren sluttede i et par pomponer. Jeg valgte at strikke en snor, som i længde var lidt kortere end huens forkant. Den blev trukket gennem hullerne og syet fast i begge ender.

    Der startes i huens forkant med rudemønsteret og strikkes mod baghovedet. I stedet for at sy sammen midt bag, har jeg syet samlet det med maskesting. Derefter er der samlet masker op hele vejen rundt og strikket krave med udtagninger.

    Garnet er strømpegarn, da huen så kan vaskes i maskinen på uldprogrammet, hvis det skulle blive nødvendigt.

  • 29aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Top med snoninger

    Garn: Laura linen. Hørgarn med løbelængde 200 m på 50 g.

    Pinde nr. 2½.

    Strikkefasthed: 34 m i mønster = 10 cm.

    Slå 252 m op.

     1. omgang: ret over alle masker

     2. omgang:  4 ret, 3 vrang. Lad omgangen starte mellem de to midterste retmasker. En snoning lægger sig i ”sidesømmen”.

    3. – 5. – 7. omgang  som 1. omgang

    4. -6. -8. omgang som 2. omgang.

     9. omgang: Snoning: De to første masker hviler på hjælpepind bag ved arbejdet. Strik de to næste masker ret. Strik så de to masker fra hjælpepinden. De næste tre masker ret. Gentag omgangen ud.

    Herefter gentages 1. og 2. omgang tre gange efterfulgt af 9. omgang. O.s.v. Snoningerne udføres på retsiden af arbejdet.

    Efter 36 cm deles arbejdet i for og bag. Lad en snoning være ‘sidesøm’. Bagstykket strikkes først. Slå 9 m op i hver ende af bagstykket. De yderste m strikkes i ret på både ret- og vrangside. Øvrige m fortsætter i snoningsmønstret.

    Efter 52 cm, sættes de midterste 38 m på maskenål. Strik hver side for sig: Mod halsen tages 1 m ind 5 gange. Samtidig strikkes vendepinde på skulderen med vending 8 m før seneste vending. 6 vendinger i alt. Strik en pind over alle skuldermasker. Lad maskerne hvile.

    Forstykket strikkes som ryggen til der er strikket 46 cm. Sæt de midterste 24 m på maskeholder. Mod hals tages 1 m ind 12 gange.

    Strik lige op indtil forstykket har samme højde som ryggen. Strik vendepinde på skulderen som på bagstykket.

    Læg de to skulderpinde ret mod ret og strik sammen med aflukning.

    Strik masker op til halskant. Ialt 126 m. Sæt samtidig markeringer på hver side af de hvilende masker fra midt for og bag. Strik skiftevis en omgang ret og vrang 8 omgange i alt. På næste omgang tages 1m ind i hver side indenfor markeringerne for at undgå kanten flaner. Luk af på næste omgang.

    Hæft ender og sy sammen under ærmer.

    Farven på billedet er misvisende. Den er nærmest meleret mosgrøn.

  • 25jul
    Categories: at strikke Comments: 1

    Sommerens hurtige strik blev en T-shirt str. 6 år. Størrelsen gør jo noget for hurtigheden. Modellen er fra bladet Sally’s nr. 5/2021.

    I bladet var der brugt to farver garn. En bundfarve og en anden til striberne. Som det fremgår af billedet, valgte jeg hvid bundfarve og forskellige blå som striber. Når arbejdet starter en sen lørdag aften, tager man hvad man haver på lager og får det bedste ud af det.

    Stribemønsteret har lidt struktur. Dette opstår ved først at strikke en omgang ret og dernæst en omgang med skiftevis 1 ret og 1 vrang.

    Modellen er strikket nedefra og op og ærmerne er strikket ind til en raglanlukning. Da det er en str. 6 år, er der ikke meget plads til at strikke rundt i de første omgange af raglanindtagningen. Dette blev løst ved at bruge en hjælpepind til at strikke rundt i ærmerne i de første omgange af sammenstrikningen. Se evt. indlægget herunder.

    Opskriften foreskrev, at der blev lukket masker af under armen på krops- og ærmedelene til senere sammensyning. Jeg satte dem i stedet på maskeholdere (sikkerhedsnåle).

    Dette gjorde jeg for senere at sy hullet under armen sammen med maskesting. Så er der ikke en kant under armen, som fylder.