• 28apr

    Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.

    Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.

  • 05apr
    Categories: at sy, patchwork Comments: 0

    Målet var et tæppe, som skulle signalere jul og samtidig være enkelt og tidløst i sit udtryk.

    Designfasen

    Temaet blev hjerter og stjerner. Første idé var flettehjerter og den ottetakkede stjerne. For at vurdere idéen, blev der klippet små hjerter og stjerner i papir som små brikker. Disse kunne flyttes rundt, indtil det så tilfredsstillende ud.

    Det var nødvendigt at kunne vurdere og fastholde de indbyrdes størrelser, så derfor blev brikkerne tegnet over på et større stykke papir.

    Formen på juletræstæppet skulle være ottekantet. På den måde ville der ikke være hjørner, som man risikerede at falde i. Den første idé ville ikke give en regulær ottekant. Så der blev udarbejdet et nyt designforslag. Denne gang med flettehjerter i hele kanten.

    Et flettehjerte i stor størrelse blev tegnet og klippet ud, så størrelsen kunne vurderes. Størrelsesforhold 1:5.

    Næste trin var at udarbejde en detaljeret arbejdstegning. Denne skulle bruges til at vurdere syrækkefølgen i projektet. Der er nu også tilføjet/antydet en stjerne i midten.

    Tæppet er syet på maskine, så der skulle foretages en opdeling, så syarbejdet blev så rationelt som muligt. Den røde trekant på billedet herover viser den valgte blok, hvor flettehjertet udgjorde første delblok. Dette linjeforløb understreger stjerneformen og den regulære figur. Måske ville det ikke have betydning i det færdige arbejde, hvis tæppets top var blevet samlet i en anden rækkefølge. Samtidig blev tegningen udgangspunktet for at udmåle de enkelte stofstykker.

    Syarbejdet

    Først flettehjertet. Der er brugt otte forskellige småmønstrede røde patchworkstoffer. Hvert kvadrat i flettehjertet er skåret med en sidelængde på 7 cm. Af hvide stoffer er brugt fire forskellige småmønstrede. De er ikke helt hvide, men råhvide. Baggrunden er hørstof i naturfarve. Først blev de ni kvadrater syet sammen til flettehjertets midterfelt. Alt er syet med 6 mm. sømmerum, så størrelsesforholdet fra tegningen er nærmere blevet 1:5½. Dernæst blev den hvide strimmel i “buen” syet på. Og inden den tilsvarende røde strimmel blev syet på, blev der syet et hørkvadrat i den en ende af det. Dette stykke blev så samlet med det allerede syede.

    Næste trin var de yderste stykker af “buerne” på hjerterne. Disse skulle have en trekant af hørstof i hver ende først. (Det er ikke samme figur, der er brugt i alle billeder.)

    Hørstykket stryges ud på plads.

    Trekanter yderst på hjertet og så mangler denne blok kun at blive skåret til øverst.

    Så kom turen til den grønne stjerne i midten. Her er fire forskellige mønstrede grønne stoffer.

    Her var en del vinkler at tage hensyn til. For at sikre korrekt sømmerum, blev der lavet mønstre til nogle af elementerne til og omkring stjernen i midten.

    Så var det bare at samle delene. Her er et hjertesidestykke syet på øverst (til venstre på billedet herunder).

    Undervejs er det altid spændende at se, hvordan det tager sig ud. Virker det som tiltænkt? Tiden til en sådan vurdering var nu inde.

    Blokken syet sammen og skåret til.

    Så skulle det bare samles. Med alle otte blokke klar, skulle de finde deres plads i tæppet. En fordeling af de grønne i midten og de røde hjerter yderst, så helheden ser godt ud.

    Ganske vist kommer juletræet til at stå på den grønne stjerne, men derfor kan det jo godt være velovervejet alligevel. For at styre den valgte rækkefølge, blev der kun fjernet de to stykker, der skulle sys sammen og bagefter blev de lagt på plads. Så de næste, så der ikke gik uorden i planen. Hele vejen rundt er syet en strimmel af baggrundsstoffet. Denne er også skåret 7 cm bred.

    Dernæst en indramning med de grønne. De er skåret i 7 cm brede stimler. Og er syet på, så de overlapper i enderne. Derved kommer der en anelse bevægelse ind i udtrykket.

    Herunder detalje af kanten med overlap i enderne. Bagsiden af tæppet er også hørstof og som mellemfoer er valgt et lag volumenvlies. Yderst ses kantebåndet, som afslutter monteringen. Overlappene forstærker antydningen af bevægelighed.

    Kantebåndet er syet på i hånden på bagsiden. Ca. 5,6 m håndsyning. Det kunne godt mærkes i hånden bagefter.

    Tæppet er quiltet på maskine med brug af overtransportør. Der er quiltet rundt om hjerterne, samt ind i hjertet for at fremhæve fletteformen. Ligeledes er der quiltet rundt om stjernen. Desuden er der quiltet i ottekanten udenom stjernen. Stjernespidserne rører ottekanten midt på hver side. Og endelig er der quiltet rundt mellem den grønne kant og den lyse strimmel.

    Tæppet er ikke til mig selv. Det er givet som bryllupsgave til min datter og svigersøn.

  • 28mar
    Categories: at sy, patchwork Comments: 0

    Kort før påske havde en kollega et mønster på små høns til at hænge op, med på arbejde.

    Det blev der denne lille besætning af blandede hønseracer ud af.

    Hønsene er syet på maskine. Dobbelt lag og vendt. Jeg valgte at sy knapper på som øjne. Og som noget ikke prøvet før, blev de syet på på symaskine. En relativ let måde at sy knapper på, men ikke så kønt, som når de syes på i hånden. Benene er diverse bånd og snor.

    Hver høne måler ca. 11 cm x 7 cm.

    Tags: ,
  • 01mar
    Categories: at strikke Comments: 0

    Jeg købte i efteråret en spændende strikkebog med titlen: “Vanter fra Letland”. Nyfortolkninger af traditionelle lettiske vanter.

    Strikketeknisk er der tale om flerfarvet mønsterstrik. De forskellige modeller er også vist som pulsvarmere og halvvanter. Bogen facinerede, fordi der var flere fine mønstre. Mange af dem med tre farver ad gangen. En enkelt model endda fire farver på omgangen.

    Bogens vejledning på vanter består af, at hver model er tegnet op i fuldt diagram. Derudover er der en generel strikkevejledning til at strikke vanter og hvordan diagrammer skal læses. Med hensyn til garn- og pindevalg anbefales totrådet uldgarn og pinde 1½ – 2, og strikkefastheden oplyses til 17 masker på 5 cm.

    Jeg anskaffede mig et sæt strømpepinde nr 1½ og to nøgler tyndt totrådet uldgarn. Valget faldt på Isager highland wool. Det var nok lige til den tynde side. Jeg havde ikke helt været opmærksom på, at der et sted i bogen stod 50 g garn (175 m). Mit valgte garn har 275 m pr. 50 g.

    Blandt bogens mange modeller, valgte jeg at starte med et sæt pulsvarmere. Modellen hed morgenstjerne.

    Som anbefalet blev de strikket på pind nr 1½. De blev meget små. Jeg målte strikkefastheden til 23 m på 5 cm. De kan lige komme om håndleddet, så de kan godt bruges. Men der er noget fint og elegant over tætheden.

    Næste forsøg blev samme garn og modellen Vintersol. Bogen indeholder en oversigt over symboler fra den lettiske folketradition. Citat fra bogen: “Solen er det vigtigste element på Guds himmel. Solen er gudinde for frugtbarhed. Hun beskytter de uheldige.”

    Jeg har været næsten tro mod oplægget i bogen. Eneste undtagelse er, at det nederste mønsterbånd, skulle have haft farverne omvendt. Mørkt mønster på lys bund. Da garnet er det overskydende fra pulsvarmerne, viste jeg ikke hvor langt det ville række. Derfor denne lille frihed i forhold til modellen. (Læsere af bloggen ved, at der som regel altid laves noget om i forhold til oplægget)

    Som det ses, er der ikke nogen ribkant nederst på vanten. Vanterne er lige brede ved håndleddet, som hen over hånden. Håndleddet, eller skaftet på vanten, er heller ikke ret langt. Da modellerne er fortolkninger over traditionelle lettiske vanter, kunne det være interessant at se hvordan overtøjet, som vanterne er tænkt brugt til, har været. Umiddelbart vil der blive et gab mellem jakkens ærmekant og vantens kant. Det kan også være, at det er vantens længde, der er nyfortolkningen?

    Vanterne Vintersol blev strikket på pinde nr 2. Det blev til en strikkefasthed på 19-20 masker på 5 cm. De sidder også ret tæt til hånden.

    Endnu et forsøg. Denne gang med flere friheder fra bogens model. Jeg tilføjede en lille ribkant, samt kombinerede modellen for halvvanter og vanter model Mara. På halvvanterne er der en fin flettekant, som jeg ikke før havde givet mig i kast med, så det måtte prøves.

    De er blevet godt lange. Mønsteret er Mara-korset: “Kors af kors. Forbundet til ild, hjem og produktivitet (frugtbarhed). Det vogter, velsigner og bringer lykke”.

    Denne gang faldt garnvalget på noget totrådet sort og rødt fra lageret. Det hvide garn er entrådet i nogenlunde samme tykkelse. Løbelængden på garnet stod ikke opgivet. Denne gang strikkede jeg på pinde nr 2½. Det gav strikkefastheden 17-18 masker på 5 cm. De er passende rummelige.

    Pulsvarmerne, jeg strikkede først, hedder Morgenstjerne. Symbolik: “Auseklis (Morgenstjernen). Vogteren af den nye dag. Auseklis menes at beskytte mennesker fra de onde kræfter, der strejfer rundt om natten.”

    I følge bogen, har vanter været en hyppig gave i Letland og symbolikken har givetvis haft meget stor betydning. Det ses i mange kulturer, at motiver tillægges beskyttende betydninger.

    Jeg tænke, mens jeg strikkede vanterne, at mønstrene har en vis lighed med de mønstre, der kendes fra Skandinavien. Og så er der alligevel noget, der er lidt anderledes. Jeg synes oftest mine tofarvede strikkemønstre går op med 3 eller 5. Her var flere steder tallet 2 og 4 blandet ind også.

    Alt i alt har det været spændende at strikke fra bogen og spændende at få et lille indblik i et andet lands strikketradition.

  • 01feb
    Categories: at flette kurve, at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Tidsskriftskassette

    Udfordring: Medlemsblade. Udkommer fire gange om året, så hvordan holder jeg lige styr på det?

    Idè: Tidsskriftskassette, som passer i format til bladene.

    Materiale: Rester af tapet.

    Bladene er lidt større end A-5 format, så det er sikkert muligt at få tidsskriftskassetter i passende format i handlen. Men lysten til at køre afsted en søndag eftermiddag, var ikke-eksisterende. I stedet havde jeg på et tidspunkt overtaget nogle tapetrester. De måtte kunne bruges til formålet. Tapetet er ret kraftigt med en plastikagtig, lidt ruflet, overflade.

    Der er klippet strimler i 4 cm bredde, som bliver foldet dobbelt på langs. Strimlerne er ca. 68 cm. lange. Teknikken er kurvefletteteknik. Lodrette stager med sideflet.

    Bunden er lagt op i målene 9 cm x 19 cm.

    Så kom turen til sideflettet over de oprejste stager. Her er de første to omgange sideflet foretaget. Et kig ind i flettearbejdet ovenfra.

    Sideflettet vokser frem og efter fire omgange påbegyndes de skrånende sider. De begynder foran, hvor de to midterste stager bøjes i en 45-grades vinkel og går ind som vandret sideflet. Forlænget med flere foldede tapetstrimler. På den måde bliver de skrå kanter bygget op.

    Efterhånden som der bliver stager, der ikke mere skal bruges, bliver de flettet ned og ind i kurven igen. Enten udvendigt eller indvendigt, som det bedst passer. På billedet herover er en stage på vej ned i flettet langs ydersiden.

    Efter de sidste ender er flettet og låst, er det bare at tage kassetten i brug.

    Den er ikke helt så stiv i det som en kassette i karton, men den opfylder det behov den skal. Så nu er der samling på de blade og nye kan komme på plads, når de er læst.

    Og tapetresten gjorde gavn.

  • 17jan
    Categories: at brodere, at strikke Kommentarer lukket til Blomster på ærmer

    En strikket trøje var efterhånden blevet så tyndslidt på albuerne, at det ikke ville vare længe før der ville blive direkte hul.

    For at komme dette i forkøbet, har jeg valgt, samtidig med reparation, at give trøjen et nyt udtryk. Først har jeg syet maskesting oveni de tyndslidte steder på begge ærmer med hvidt garn, der lignede så godt som muligt, det trøjen er strikket af.

    Derefter blev der broderet korssting ovenpå. Maskerne i glatstrikket fungerede ligesom aida, når der broderes korssting. Hver glatstrikket maske er som en rude i aida. Der er broderet med uldbroderigarn.

    Motivet er fundet i en tjekkisk bog om broderi, hvor der var et billede af blomsten. Ikke et tællemønster.

    Det var tanken, at de to blomster på albuerne skulle væres symmetriske. Det lykkedes ikke helt. Men der findes heller ikke fuldstændig symmetriske blomster i naturen.

    Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og nu kan trøjen lidt igen. Dens levetid er forlænget.

  • 15jan
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Styrbord – bagbord

    Et par sokker til familiens sejlende medlem. Mærket med styrbord og bagbord.

    For ikke-sejlende kommer her forklaringen: Styrbord er højre, som er grøn og bagbord er venstre, som er rød. Det er de internationale farver, der gælder indenfor søfarten.

    Nu er idéen med at markere højre og venstre med hver sin farve på ingen måde ny. Det er set før. Alligevel kan det godt tåle en gentagelse.

    Da sokkerne, i kraft af farverne på skaftet, kun kan sidde på samme fod hver gang, er sokkerne også strikket fodformede i tåen.

    Desværre havde jeg ikke en ordentlig klar grøn, men mon ikke det går?

  • 10jan
    Categories: at strikke Comments: 3

    Min debut med en strikket kjole. Jeg fandt modellen på Strikke- og hæklefest i Vester Vedsted sidste år i januar. Købte strikkekittet fra conraddesign. Dog har jeg ændret lidt undervejs. Forlænget lidt både på ærmer og længde og lavet ombukket kant i halsen som på ærmerne. I opskriften var halskanten i et enkelt lag, glatstrikket. Jeg valgte den dobbelte kant for at undgå halskanten i glatstrik ville rulle. Både på ombukket på ærmer og halskant, har jeg strikket det inderste, ombukkede, stykke på pinde, som er et ½ nummer tyndere, for at det ikke skal fylde.

    Modellen er opbygget med et rektangulært panel på for- og bagside. Så er der samlet masker op langs siden og disse er afsluttede med vendepinde, hvorved der kommer vidde i kjolen.

    I opskriften er for- og bagstykker lukket af og syet sammen. Jeg valgte i stedet en løsning med at hækle dem sammen maske for maske. Sidesømmen bliver lidt markeret på denne måde. Det er ikke så tydeligt på billedet, desværre.

    Sammenhæklingen kan ses på denne video.

    Så er alle de mange ender hæftede og kjolen har fået en let vask; klar til brug.

    Spændende om den “vokser” i længden og om strikkede kjoler bliver et hit. Garnet er 45% bomuld og 55% lammeuld.

    Tænker det kan være godt til en frossenpind om vinteren.

  • 07jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Dragværk

    I sommers så jeg en udstilling på Greve Museum med titlen “Hedebosyning – en verden af variationer”. Det er imponerende flot broderi. Og tydeligt, at de har mestret teknikken.

    I museets butik solgte de en bog, omhandlende hedebosyningens teknikker. Første del er kulturarv og anden del er små undervisningsforløb. Et i hver teknik. Som håndarbejdslærer måtte den med hjem. Jeg blev inspireret til at prøve en af teknikkerne selv. De originale hedebobroderier er udført med hvid tråd på hvidt stof. Lidt fornyelse må der til, så derfor lyseblå stof og hvid tråd. Dog en hørtråd, som de originale. Selve motivet er hentet i en strikkebog.

    At jeg er novise udi dragværk, er der vist ingen tvivl om. Men sjovt var det nu alligevel. Og tidskrævende. Det har været undervejs hele efteråret.

    Det færdige arbejde måler 17 cm på hver led og selve broderiet 12,5 cm. Funktionen af broderiet ligger ikke helt fast, men om ikke andet, kan det bruges som mellemlægsserviet til arveporcelænet.

    Dragværk er så en af de seks beskrevne teknikker.

    Har du selv fået lyst til at prøve, så kig på denne hjemmeside, hvor teknik og inspiration er at hente.

  • 04jan
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Broderet sommerfuglepude

    En lille sommerfugl blev på et tidspunkt broderet.

    Den er tegnet i frihånd, så den er hverken symmetrisk eller er landet trådlige på stoffet. Sådanne insekter er ikke lige at styre.

    Sommerfugle skal have et sted at lægge deres æg, og derefter skal ungerne forpuppe sig. Det kan passende gøres på græsstrå. Derfor lander denne sommerfugl på et stykke stof, der er farvet v.h.a. sunprintmetoden og med græs som afdækningsmateriale.

    Sunprintet af stoffet kan læses i dette blogindlæg. Det er faktisk stofprøven her, der inspirerede til at brodere sommerfuglen.

    For at finde det bedste udsnit af broderiet, er anvendt søgerammer klippet af alm. papir foldet i en vinkel på 45 grader. De her søgerammer er 2 cm brede.

    Derefter er kanterne klippet med sømmerum og på bagsiden er dette sømmerum ordnet med konvoluthjørner. Tænkte det vil se bedst ud, når det hele er færdigt.

    Så er broderiet lagt ovenpå det sunprintede stykke og stukket fast hele vejen rundt i kanten. Derefter er der syet sorte strimler langs kanten af det sunprintede stykke, indtil det har samme mål som bagsiden og så det passer til en monteringspude.

    Sidste trin er at sy bagbeklædning på pudestykket. Samme stof som kanterne om det sunprintede. Der er syet en lynlås i pudestykket nederst.

    Nu er sommerfuglen så klar til at lande i sofaen.

  • 29dec
    Categories: at batikfarve, at sy Kommentarer lukket til Batikstof og isyning af lynlås

    Det næste forløb i håndværk og design på 6. årgang bliver et kursus med vægten lagt på isyning af lynlås samt at integrere et stykke batikfarvet stof. Eleverne har i et tidligere forløb farvet batikstykket. Et stofstykke, der måler ca. 25 cm x 50 cm. De skal starte med at designe deres etui/taske ud fra hvilket funktion det er tiltænkt.

    For at inspirere har jeg syet tre eksempler.

    Det batikfarvede stof kan være hele overfladen eller det kan være en del. Mit batikstof er dette tørklæde, som jeg på et tidspunkt maskinbroderede på. Jeg brugte det aldrig. Nok mest fordi det blev for stift af broderierne og det var lidt for kort. Det er ganske vist ikke det mest egnede stof til etuier, da det er tyndt. Det får være.

    Første eksempel har batikstof på forsiden og et andet stof på bagsiden. Det er foret med et stykke quiltet stof.

    Funktionen er et penalhus. Den måler 32,5 cm x 14 cm. Indholdet er en 30 cm lineal og en tegnetrekant med vinkelmåler. På dette link lidt om hvordan størrelsen af penalhuset er fundet.

    For at få lynlåsen til at ligge rigtigt, når etuiet er vendt, skal lynlåsbåndets sømmerum vende ned ved sammensyningen af for- og bagside..

    Næste eksempel er det lille etui. Det er syet til at rumme en pakke papirlommetørklæder. Så kan pakken måske lettere findes på bunden af en taske. Her er der batikstof på begge sider af etuiet. Foret er et stykke mellemkraftigt bomuldsstof. Etuiet har fået en bund ved at lægge bund- og sidesøm over hinanden og sy på tværs i den bredde bunden skal have.

    Etuiet måler 15 cm x 10 cm.

    Sidste eksempel er en taske med skulderrem. Stoffet, den er syet af, er kraftig bomuld. Det havde en misfarvet stribe hen over stoffet. Det blev afgørende for placeringen af batikstoffet. Dette er syet ret mod ret.

    Og siden vendt på plads.

    Bagstykket af tasken har en stilsvarende strimmel af batikstof. Lidt smallere og sat i samme side af tasken.

    Der er syet bund i tasken. Bredde 6 cm. Tasken er ikke foret.

    Til eleverne er udarbejdet en lille syvejledning:

    Til dette forløb med 6. kl. lægges er ikke vægt på taskens inderside. Det vil sige, at sømmerum indvendigt er synlige. Mulige løsninger er at fore tasken, så sømmerum blev skjult. Den udfordring gemmer jeg til valgfagsniveau eller en differentieringsmulighed. En anden mulighed er at dække sømmerum med skråbånd.

  • 26dec
    Categories: at strikke Comments: 1

    I et strikketillæg til et ugeblad var en opskrift på en sweater med enhjørninger i bort nederst på sweateren. Disse løb alle den samme vej rundt og var alle strikket i samme farve.

    Jeg ville gerne strikke modellen som en trøje med knapper foran. Til størrelsen, 6 år, var der i opskriften ni enhjørninger rundt. Disse reducerede jeg til otte og lod dem skilles midt på ryggen, så de der løb hver sin vej. Ellers ville en af figurerne blive delt på midten foran, eller der ville blive for langt fra forkanter og til figurerne. Desuden havde jeg lyst til at afprøve, om hver enhjørning kunne få sin egen farve.

    Det har betydet, jeg både har strikket alm. tofarvestrik, stjernerne/prikkerne og har strikket med gobelinteknik. Dette ses tydeligst på bagsiden.

    Med jævne mellemrum måtte jeg lige vikle de forskellige garnnøgler fri af hinanden. På nogle få af pindene, skulle der både strikkes gobelinstrik med de forskellige farver og tofarvestrik med blå og grå samtidig. Altså tre farver på en pind. Det var nogle langsommelige pinde.

    På originalopskriften var der ikke stjerner på ærmerne. Disse tilføjede jeg for at få mere liv i trøjen. Disse er strikket helt tilfældigt.

    Som nævnt blev løberetningen for enhjørningerne vendt midt på ryggen.

    Dette ville give et tomt hul i midten, hvori jeg tilføjede et hjerte i samme farve som stjernerne.

    Trøjen er strikket i strømpegarn og kan således gå i vaskemaskinen på et uldprogram.