Jeg har fået en ny plantefarvebog i hænde. “Tinctoria” af Trine Ellegaard. Titlen er genial, da tinctoria i en plantes latinske navn henviser til, at den egner sig som farveplante. Bog er en sand guldgrube for plantefarvere.
I bogen er en opskrift på farvning med rabarberblade. Rabarber indeholder en del oxalsyre, så garn farvet i rabarberens blade skulle egne sig til viderefarvning, hvor oxalsyren virker som en bejse.
Rabarber blev høstet. Stilkene kogt af til saft og bladene i farvegryden. Garnet er farvet uden forbejse.
Farven var i bogen beskrevet til gulgrøn. Det hvide fed er garnets farve inden farvning. Farven levede op til forventningen.
Jeg har endnu ikke prøvet at overfarve med en anden plante. Det må komme senere. Sommeren er stadig lang.
En trøje med fint hulmønster fandt jeg i et strikkeblad fra 2018. Hulmønstre og små piger er altid fint.
Trøjen er strikket i “Duo” fra Sandnes Garn. En blanding af uld og bomuld.
Trøjen er strikket oppefra og ned. Modellen findes fra helt lille str. 3 mdr og til 4 år. Hulborten er den samme i alle størrelser, så den fylder naturligvis mindre i den store størrelse. Jeg har strikket str. 4 år, så pigen ikke vokser ud af den lige med det samme.
Detalje fra bærestykket.
Knapperne var egentlig købt til et helt andet projekt, hvor de alligevel ikke passede. Her på en pigetrøje kunne de finde den rigtige anvendelse.
Det er begrænset, hvad der er af hækling på denne blog. Dette hæklearbejde var ikke planlagt, med opstod om følge af en ‘nødsituation’. Jeg har en veninde, som jeg mødes jævnligt med, og hvor vi mest strikker. Således også forleden, hvor jeg havde medbragt strikketøj samt de ekstra pinde, der skulle bruges, for at komme videre. Hvad jeg ikke havde med var mere garn, så efter et par omgange slap garnet op. Veninden gik i sine gemmer og fandt opskrift, garn og en hæklenål til nogle halvvanter designet af Karen Klarbæk. Jeg kunne så lave dem til mit barnebarn, da farven passede til den sweater jeg lige har strikket til hende.
Pigen fik halvvanterne overrakt og tog dem straks på. De passer hende heldigvis og hun er glad for dem.
Der var udfordringer med at hækle dem; at forstå opskriften korrekt. Udfordringer holder de små grå i gang.
Så har væven været i gang igen. Denne gang kom inspirationen fra garnet. Hos Hobbii havde jeg købt en restvare.”Jaipur Silk Fino” fra BC Garn. Løbelængden er ca. 300m/50 g. Farven turkis. Dette garn harmonerede farvemæssigt med “Unik Garn” (Håndfarvet Cashmere Silk) med løbelængde 400 m/100 g. Dette garn består af 70% Merino, 20% silke og 10% Cashmere. Det er købt gennem Bettina Holmquist. Disse to blev trendtråde.
Materialerne til to tørklæder
Jeg valgte at væve med kam 60/10 med en tråd i søl og en tråd i rit og en opsætning i brudt kipper, hvor kipperretningen skifter, når stribefarven skifter.
Bindingstegning
Trendskema. Dobbelt tråd i yderste søl og rit.
Jeg havde noget råsilke (10/1) i en farve, som passede til den turkise silke i trenden. Dette blev islæt i første tørklæde. Der blev vævet med ca. 8 islæt pr cm.
Da dette tørklæde var færdigt, var der stadig en del trend tilbage. Der må være sket en fejl i udmålingen af trenden, da den blev lavet. Jeg havde noget Japansk uldcrepe (1010TPM) Nm 30 Z-spundet fra Magiske garner. Der kunne altid væves en prøve for at få mere erfaring med magiske garner som islæt.
Garnet er sytrådstyndt. Tråden, der ligger ovenpå vævningen. (Farverne på billedet er helt forkerte.)
Udfordringen var at få det vævet åbent.
Det gik derudaf og der kunne sandelig blive et helt tørklæde. Ingen prøvevævning til mappen, men det går nok. Vævelængden på begge tørklæder er godt 150 cm.
Jeg er meget tilfreds med resultatet af begge tørklæder. To forskellige udtryk.
Inspirationen til dette strikkede tørklæde er fra et besøg i en garnbutik. Jeg designede tørklædet med et hulmønster på selve tørklædet og en blondekant i den side, hvor udtagninger/indtagninger er. Mønsteret bestod af 12 pinde mens blonden bestod af 8 pinde. På billedet er strikkeretningen opad.
Garnet er Alpaca Silk med 30% silke. Der er taget ud/ind på hver 6. pind.
Tørklædet blev spændt op på en yogamåtte efter vask.
Når lillebror skal hentes i vuggestuen, siddende i klapvognen og storesøster gå ved siden af, er det godt at have styr på hende. Klapvognen til lillebror er konstrueret, så storesøster let bliver ramt af baghjulet, når hun holder fast i klapvognen. Med en strop monteret på vognen er dette forhåbentligt løst.
Der er anvendt bomuldsstof og pladevat, der er få mm tykt. Klippemål på stoffet er 12 cm x 92 cm. Herunder i billeder hvordan det er syet.
Sømmerum er foldet 1½ cm ind i hver side og presset. I den ene ende ombukkes desuden 2 cm.Der klippes et stykke helt tyndt pladevat, i målene 90 cm x 9 cm.Sømmerum og pladevat holdes på plads med knappenåle. Derefter foldes båndet på langs.Sy på langs lige indefor kanten. Bemærk enden, hvor der er foldet 2 cm ind. Den indfoldede ende af båndet står åben. Der er syet lidt i ombukket, inden båndet er foldet på langs for at holde ombukket på plads.Den ende af båndet, hvor sømmerum er bukket om, højre side på billedet, foldes om båndets anden ende.Derved lukkes båndet, så det bliver en ring.
Stroppen monteret på klapvognen
Den færdige strop måler ca. 4 cm i bredden og har en omkreds på 89 cm. Så håber jeg det giver en mere behagelig gåtur for storesøster.
Min datter arvede en rokkestol fra sin oldemor. Betrækket var korsstingsbroderet stramaj. Stolen bar præg af lang tids brug. Sædet var nærmest faldet sammen, så der skulle en renovering til.
Betrækket, som oldemor i sin tid havde broderet, korssting med uldgarn på stramaj, blev gemt. Trods mange års brug, har farverne holdt nogenlunde. Stykkerne blev vasket og noget af det kan bruges til andet.
Nakkestykket er det første, som har fået en ny funktion. Det er blevet syet til en lille pung til min datter. Den måler ca. 16 cm x 11 cm. Hun vil bruge den til at opbevare maskeholdere, der ikke er i brug.
Som bagside af pungen er brugt et stykke uldstof i samme farve som bundfarven i broderiet, så det harmonerer med det uldbroderede forstykke.
Indeni er der et bomuldsfoer.
For at undgå, at foeret kravler op og sætter sig fast i lynlåsen, er det syet fast i lynlåsbændelen med små håndsyede sting.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Strikket barnekjole
Jeg havde fået nogle nøgler uldgarn forærende. Med tre nøgler, hvor der var taget lidt af en af dem, skulle der findes et mindre projekt. Det blev til denne ærmeløse kjole til den lille på 15 mdr.
Garnet er Karisma fra Drops. 100 % ren ny uld med en løbelængde på ca. 105 m på 50 g. Jeg har strikket på p. 5½.
Modellen er fra denne bog: “Strik til børn” af Marte Helgetun. Den indeholder flere gode modeller. Mange går op til str. 6 år.
Categories: at syKommentarer lukket til Børnetøj af rester
Når man er en gemmer som jeg, samler der sig nogle rester i ukorrente størrelser og former. Nogle af disse blev fundet frem og er blevet til børnetøj.
Til venstre en t-shirt i str. 98 cl. Den er fra bogen “Kinderleicht! Nähen mit jersey für Babys und Kids” af Pauline Dohmen. Bogen er tysk, men mønsterark er internationale og de få begreber, der er nødvendige at forstå, går let. Stoffet er et restestykke, jeg fik af en nabo og stofmængden passede med at sy i str. 98 cl.
Til højre en t-shirt i str. 86, men dog kortere i længden. Der var ikke stof til mere og det passer til den et-årige, som den er tiltænkt. Ærmelængden er ligeledes bestemt af den tilrådighed værende stofmængde. Denne model er hentet i samme bog. Stoffet er rester fra babybodystockings.
Der lå også isolirester i gemmerne. Det blev til dette sæt.
Her er syet fra en anden bog med børnetøj: “Børnetøj – syet og strikket til børn 0 – 3 år” af Hanne Meedom & Sofie Meedom. Begge dele i str. 86 cl. Både det blå og det grå stof er rester fra sweatshirts syet til en nevø i lille voksenstr.
Bukserne er stykket sammen af, hvad der var til overs efter trøjen.
De enkelte mønsterdele klippet i stof.
Igen var styringen de muliges kunst ud fra materialemængden. Dog således, at overskæringerne lå fornuftige steder i relation til sammensyning og harmoni i tøjet. Lommer blev tilføjet for at udtrykket kom til at se mere helstøbt ud.
Trøjen og bukserne kan sagtens bruges uafhængigt af hinanden.
Mit udgangspunkt var at få brugt nogle rester, men projektet taler også ind i ressourcebevisthed. At få brugt så meget af stoffet som muligt og dermed reducere spild af gode tekstile materialer.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Sweater med rundt bærestykke
Mit 10-årige barnebarn havde overfor sin mor givet udtryk for, at hun ikke havde flere “bedste-strikkede” trøjer. I vinterferien talte vi om det. Jeg havde taget bogen “Børnestrik for Nord” af Christina Gjertsen med, så hun kunne se om der var noget hun havde lyst til og kunne vælge model. Bogen indeholder en del sweatre og andet med inspiration fra Finmarken i Norge.
Jeg syntes, hun selv skulle vælge farver til en ny trøje. Vi drog afsted til den nærmeste garnbutik medbringende den valgte opskrift. I butikken fandt vi noget garn, der kunne bruges og som var blødt. Det blev til “Alpaca Bris” fra Viking garn. Det var noget anderledes end det garn, der var brugt til bogens model. En strikkeprøve viste, at jeg skulle strikke modellen på p. 5½ med rib på p 5.
Her op til påskeferien blev den færdig og overdraget. Og taget på samme aften.
Det mindste barnebarn på et års tid udviser ikke den store interesse for bolde. Nu skal vi alle jo ikke være de store boldentusiaster, men der er megen hyggelig leg med bolde. Jeg tænkte, at det måske skyldes, at bolde kan være svære at få fat i med det glatte ydre, så derfor har hun fået en gribebold. Den kan trille, så hun kan kravle efter den og den kan fanges og kastes med en hånd. En blød bold laver ej heller så megen ravage indendørs. Bolden er syet efter samme fremgangsmåde som denne gribebold.
Jeg havde en ide om at inddele bolden i fire felter bestående af hver sin stoffarve. Midten af bolden skulle være ensfarvet hele vejen gennem bolden. Så først blev de enkelte dele syet. Alt er bomuldsstof.
Dernæst blev de enkelte rækker samlet til “hjul”.
Det store puslespil bestod nu i at få skabt de sammenhængende flader. “Hjulene” ovenfor er kun syet sammen i den midterste spids, så de kunne drejes og vrides på plads. For at holde styr på det hele ved sammensyningen, blev det hæftet sammen med sikkerhedsnåle.
Den endelige sammensyning er foretaget med håndsyning.
