• 04dec
    Categories: at brodere Comments: 0

    Jeg har tilmeldt mig en adventsbroderiudfordring. Et fortløbende broderi, hvor der hver adventssøndag kommer en ny delopgave. Det er Brodøsens Værksted, der udbyder udfordringen.

    I den første adventssøndag kom der mål og optegning af delelementer på broderiet. Materialerne skal hentes fra lageret. Der er visse bundne krav og visse mere frie muligheder. Således farvevalget af stof og garn. Mit valg af garn signalerer ikke videre jul, måske snarere forår.

    Her i den første delopgave var det de fem cirkler, der skulle udfyldes. Her valgte jeg frie korssting. Og de ligger lag på lag.

    Hvad det hele skal ende med, har jeg ingen anelse om. Det fremgår ikke af oplægget, så det kommer nok senere. Om ikke andet, så er det ret hyggeligt at sidde og brodere, mens mørket falder på udenfor.

  • 27nov
    Categories: at sy Comments: 0

    Hjertet herunder er syet som inspiration til undervisning i håndværk og design, hvor målet er, at eleverne skal træne/repetere betjening af symaskinen.

    Først klippes et hjerte i papir. Dernæst klippes to stykker stof og et stykke pladevat lidt større end papirhjertet.

    Der sys om hjerteformen med stikkesting.

    Til sidst klippes med takkesaksen lidt udenfor stikningen. Med en ophængssnor er hjertet nu klar til at bidrage til julestemningen.

    Eleverne vil blive opfordret til at prøve med forskellige former og størrelser på hjerter.

  • 31okt

    Jeg har efterhånden syet nogle hjemmesko. Stort set alle efter en gammel sybog: Tøj du selv kan sy af Elsebeth Gynther og Bjarne Solbjerg. En efterhånden bedaget bog fra 1984.

    Denne gang havde jeg lyst til at brodere som udsmykning på skoene. Materialet er uldstof og broderiet er udført med amagergarn. To tråde i nålen.

    Ideen startede med, der skulle broderes cirkler. Derfor blev der tegnet koncentriske cirkler på et mønsterpapir. Disse blev overført til stoffet ved at ri gennem cirklernes kontur med en ritråd.

    Papiret blev forsigtigt pillet af.

    Jeg begyndte at brodere cirkler i fladsyning, men ret hurtigt blev jeg klar over, at helt ens fladsyede cirkler nok ikke ville lykkes helt og de ville også blive lidt “døde” at se på. Derfor blev det til mere varierede stinglængder indenfor de koncentriske cirkler.

    Efter alle cirkler/blomster var broderede, blev de forbundet med kædesting og bladene er broderede med tætte Y-sting. Indeni hver blomst er syet frie korssting.

    Så forestod færdiggørelsen til hjemmesko. Sålerne er flere lag uldstof med et stykke kraftig bomuldsstof inderst. Disse lag er quiltet sammen på maskinen. For ikke at slide for meget på det broderede overstykke, er der indeni et stykke lidt kraftigt quiltet bomuldsstof. Til sidst er der syet skindsåler under bunden. Syet på i hånden.

    Så er skoene klar til brug.

    Som det fremgår er de to sko ikke broderet ens. Blomsterne er placeret symmetrisk. Resten har udfoldet sig undervejs i broderiarbejdet.

    Mine andre hjemmesko, samt mere udførlig arbejdsgang, vil kunne ses her og her og her.

  • 16okt

    Nogle gange har jeg brug for at have en lille saks med. F. eks. sammen med et strikketøj eller et broderi. Det er ret upraktisk, hvis spidsen af saksen går igennem posen det øvrige opbevares i. Dette problem er nu løst. På et kursus, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design, lokalforening Sjælland, deltog jeg i læderværkstedet. Mit mål hjemmefra var, at hvis jeg fik lavet sakseetuiet, så behøvede jeg ikke nå mere.

    Først skulle formen findes og til det lavede jeg en papirmodel i rigtig størrelse. Denne blev brugt som mønster til at skære læder ud efter.

    På billedet er kanterne ordnede med brun narvsværte og de er polerede.

    Jeg ville især gerne få bedre styr på at sy sadelmagersting.

    Det lukkede etui er 13 cm langt.

    Resultatet er blevet meget tilfredsstillende.

  • 17sep
    Categories: at strikke Comments: 0

    Denne hue er resultatet af et museumsbesøg på Glud Museum i sommerferien. Der var en særudstilling med strik gennem 300 år. Udgangspunktet for udstillingen var effekter fra museets arkiver. Nogle af disse var fortolkede eller strikket i kopier.

    I tidsnedslaget 1920-erne var der bl. a. strikket en pigehue, hvortil der var en strikkeopskrift at købe i museumsbutikken. Det måtte jeg da lige prøve. Det blev til denne hue til barnebarnet.

    Både på modellen i udstillingen og i opskriften var der en strikket snor trukket igennem en hulrække strikket i huens forkant. Snoren sluttede i et par pomponer. Jeg valgte at strikke en snor, som i længde var lidt kortere end huens forkant. Den blev trukket gennem hullerne og syet fast i begge ender.

    Der startes i huens forkant med rudemønsteret og strikkes mod baghovedet. I stedet for at sy sammen midt bag, har jeg syet samlet det med maskesting. Derefter er der samlet masker op hele vejen rundt og strikket krave med udtagninger.

    Garnet er strømpegarn, da huen så kan vaskes i maskinen på uldprogrammet, hvis det skulle blive nødvendigt.

  • 29aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Top med snoninger

    Garn: Laura linen. Hørgarn med løbelængde 200 m på 50 g.

    Pinde nr. 2½.

    Strikkefasthed: 34 m i mønster = 10 cm.

    Slå 252 m op.

     1. omgang: ret over alle masker

     2. omgang:  4 ret, 3 vrang. Lad omgangen starte mellem de to midterste retmasker. En snoning lægger sig i ”sidesømmen”.

    3. – 5. – 7. omgang  som 1. omgang

    4. -6. -8. omgang som 2. omgang.

     9. omgang: Snoning: De to første masker hviler på hjælpepind bag ved arbejdet. Strik de to næste masker ret. Strik så de to masker fra hjælpepinden. De næste tre masker ret. Gentag omgangen ud.

    Herefter gentages 1. og 2. omgang tre gange efterfulgt af 9. omgang. O.s.v. Snoningerne udføres på retsiden af arbejdet.

    Efter 36 cm deles arbejdet i for og bag. Lad en snoning være ‘sidesøm’. Bagstykket strikkes først. Slå 9 m op i hver ende af bagstykket. De yderste m strikkes i ret på både ret- og vrangside. Øvrige m fortsætter i snoningsmønstret.

    Efter 52 cm, sættes de midterste 38 m på maskenål. Strik hver side for sig: Mod halsen tages 1 m ind 5 gange. Samtidig strikkes vendepinde på skulderen med vending 8 m før seneste vending. 6 vendinger i alt. Strik en pind over alle skuldermasker. Lad maskerne hvile.

    Forstykket strikkes som ryggen til der er strikket 46 cm. Sæt de midterste 24 m på maskeholder. Mod hals tages 1 m ind 12 gange.

    Strik lige op indtil forstykket har samme højde som ryggen. Strik vendepinde på skulderen som på bagstykket.

    Læg de to skulderpinde ret mod ret og strik sammen med aflukning.

    Strik masker op til halskant. Ialt 126 m. Sæt samtidig markeringer på hver side af de hvilende masker fra midt for og bag. Strik skiftevis en omgang ret og vrang 8 omgange i alt. På næste omgang tages 1m ind i hver side indenfor markeringerne for at undgå kanten flaner. Luk af på næste omgang.

    Hæft ender og sy sammen under ærmer.

    Farven på billedet er misvisende. Den er nærmest meleret mosgrøn.

  • 25jul
    Categories: at strikke Comments: 1

    Sommerens hurtige strik blev en T-shirt str. 6 år. Størrelsen gør jo noget for hurtigheden. Modellen er fra bladet Sally’s nr. 5/2021.

    I bladet var der brugt to farver garn. En bundfarve og en anden til striberne. Som det fremgår af billedet, valgte jeg hvid bundfarve og forskellige blå som striber. Når arbejdet starter en sen lørdag aften, tager man hvad man haver på lager og får det bedste ud af det.

    Stribemønsteret har lidt struktur. Dette opstår ved først at strikke en omgang ret og dernæst en omgang med skiftevis 1 ret og 1 vrang.

    Modellen er strikket nedefra og op og ærmerne er strikket ind til en raglanlukning. Da det er en str. 6 år, er der ikke meget plads til at strikke rundt i de første omgange af raglanindtagningen. Dette blev løst ved at bruge en hjælpepind til at strikke rundt i ærmerne i de første omgange af sammenstrikningen. Se evt. indlægget herunder.

    Opskriften foreskrev, at der blev lukket masker af under armen på krops- og ærmedelene til senere sammensyning. Jeg satte dem i stedet på maskeholdere (sikkerhedsnåle).

    Dette gjorde jeg for senere at sy hullet under armen sammen med maskesting. Så er der ikke en kant under armen, som fylder.

  • 17jul
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hjælpepind – raglansammenstrikning

    Det kan være noget af en udfordring, at strikke ærmer og kropsstykke sammen når der skal strikkes raglanærmer. Det er ret svært at komme rundt i ærmerne med strikkpindende i starten af raglanindtagningen. Nærmest umuligt; især hvis der strikkes børnetøj i mindre størrelser.

    Løsningen kan være at bruge en hjælpepind til at strikke nogle af maskerne på ærmedelene.

    Denne lille video forsøger at vise hvordan.

  • 12jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Omslag til lommebog

    På sommerkurset, Rødding 2021, var der indlagt en sjov lille supplerende opgave. Temaet for sommerkurset var naturbilleder. Dette tema var midlertidigt suspenderet i denne opgave. Her handlede det om at smelte organza.

    Først blev der opbygget en flade v.h.a. collageteknik. Dernæst et lag organza over, og så frit broderet på fladen, så det hele hang sammen.

    Organza er et kunstprodukt, som smelter ved lav temperatur, så fat i varmeblæseren. Den, der f. eks. bruges til at fjerne maling. Den har højere varmetemperaturer, end en hårtørrer.

    Kursusinstruktøren demonstrerer brugen af varmeblæseren.

    Varmeblæseren føres over overfladen og på et tidspunkt begynder organzaen at smelte væk, så der kommer huller i det, hvor igennem det underliggende stof nu træder tydeligt frem.

    Jeg havde brugt organza, som engang var købt i en rodekasse i en dagligvarebutik. Det er lidt kraftigere, med tynde metaltråde i hver side, da det er beregnet til dekorative formål.

    Da organzaen var lidt kraftigere, skulle jeg bruge mere varme, med det resultat, at noget af det sytråd, der var brugt til at brodere med, også begyndte at smelte væk. Det var simpelthen for dårlig en trådkvalitet, så hermed en advarsel mod at købe for billig sytråd. Og for kraftig organza, da smeltningen blev sværere at styre.

    Her er der smeltet de huller, der skal være. For at sætte lidt kulør på den douchede brune flade, klippede jeg kvadrater i rød og grøn. Om formiddagen havde vi til morgensamlingen på højskolen hørt om kvinderne i Bauhausskolen. Billederne fra dette foredrag inspirerede mig til kvadraterne. Den stramme kvadratiske form er blødet op ved at brodere blomsterlignende figurer ovenpå. Denne idé ‘huggede’ jeg fra en medkursist.

    Omslaget er tilpasset min kalender. Nyt skoleår – ny kalender. Det blev forsiden, der fik fire kvadrater. Omslaget er aftageligt. Vejledning til at sy aftageligt bogomslag.

  • 12jul

    Dette års kreative højskoleugekursus blev “Frit maskinbroderi – Naturbilleder” på Rødding Højskole. Underviseren var Alice Frost. Hun syr de skønneste billeder i tekstile teknikker.

    På kurset blev vi præsenteret for tre teknikker: Lag på lag metoden – også kendt som collageteknik, trådmaleri og confettimetoden. Derudover en lille anderledes opgave med organza og varmepistol.

    Selve teknikken med at styre frit maskinbroderi, hvor symaskinens undertransportør er slået fra, er jeg ret fortrolig med. Min udfordring på dette kursus ville blive, at omsætte et af de medbragte fotos til et billede, syet i stof, som vel at mærke, så nogenlunde naturalistisk ud. Og ganske rigtigt, så “ramte jeg muren”, da jeg skulle omsætte fotoets farver og farveovergange til stof.

    Jeg tog udgangspunkt i et billede, som er fra en af de utallige udflugter, som somrene i årenes løb har budt på. Det er fra Sønderjylland et eller andet sted. Muligvis i nærheden af Ballebro.

    Billedet er kun en rettesnor. Der er altid plads til fri fortolkning. Hvad er det vigtigste og hvad skal måske udelades af den ene eller anden grund. Billedet skulle medtages til kurset i to eksemplarer i den str., som det syede billede skulle være. I mit tilfælde str. 18 cm x 24 cm.

    Først klippes et stykke underlagsstof, som er rigeligt stort. Her et stykke af et gammelt lagen. Billedets størrelse er tegnet ind på det hvide stof.

    Dernæst startes med det fjerneste, som i dette tilfælde er himlen. Et stykke til himmel blev limet på med limstift. Dette gjaldt stort set alle mindre delelementer. Lim på med limstift.

    Jeg valgte at overføre optegningen af billedets størrelse med risting på maskinen. Så kunne billedets størrelse altid følges fra bagsiden, efterhånden som de enkelte elementer dækkede forsiden.

    Dernæst blev den ene kopi af billedet klippet i stykker. Her de enkelte sten.

    Disse blev senere brugt til at klippe de enkelte ‘sten’ i stof. Disse er også limet på med limstift, så de ikke falder af undervejs i processen.

    Næste trin blev at opbygge de enkelte sten. Der skulle findes stoffer, der nogenlunde matchede farverne i billedet. Der skulle arbejdes med fravegradueringer. De enkelte småbidder af stof skulle løbe sammen og det skulle gerne signalere, at der på stenene var både sider i sol og sider i skygge.

    Det blev lige præcis der, jeg mødte ¨’muren’. Jeg kunne på ingen måde få noget frem, der bare tilnærmelsesvis lignede sten, der i billedlig sammenhæng, lever. Det kræver træning i at se. I at iagttage. Den søde instruktør hjalp mig gennem krisen ved stort set at lave den store sten i midten. En af mine udfordringer var også, at jeg i mine diverse restekasser, ikke har traditionelt patchworkstof, hvor der er 8 – 10 stykker stof, som er farvegradueret med ganske små spring mellem hver. Mine rester er primært fra beklædningssyning. Heldigvis var der frit rov i både instruktørens og de øvrige kursisters rester.

    Med megen møje, blev stenene færdige.

    Det næste var bevoksningen foran stenene. Et stykke kraftig forsvindingsplast, gennemsigtigt, blev lagt over det ikke ituklippede billede. Konturen af bevoksningen blev tegnet op. Så var det bare at brodere frit på dette og hele tiden sørge for det hang sammen, så der efter udvaskningen af det vandopløselige plast, ikke hang løse sytråde og flagrede.

    Det havde jeg prøvet før, så nu kørte det bare derudaf. Dog har jeg en tendens til at brodere ret kompakt i denne teknik, så der skulle jeg lige holde lidt igen.

    Efter planterne var broderede, lagde jeg dem over de syede sten for at få en fornemmelse af hvordan det ville tage sig ud.

    Nu skulle forsvindingsplasten vaskes ud. Først blev hele blomsterstykket sat på en flamingoplade med knappenåle helt tæt. Så blev pladen sænkes ned i en balje vand. De to omvende kopper er for at holde hele pladen så langt under vand, at opløsningen kunne gå lidt hurtigere, end hvis det kun lige var broderiets overflade, der rørte vandet. Flamingo vil jo helst flyde op i vandoverfladen.

    Så var det bare at vente på det tørrede. Eller bruge en hårtørrer til at tørre det. Løft lidt forsigtigt op i den ene ende og blæs luft ind under og ovenpå.

    Inden bevoksningen skulle sættes på billedet, skulle der arbejdes med jorden forrest i billedet. Det består at tre lag sort tyl. Det øverste lag er løftet op over stenene. Dette er antydet yderst til højre i billedet. Så blev der klippet op i de to underste lag. Nogle steder i begge lag og andre gange kun i det ene. De opklippede spalter blev der også trukket i, så kanterne ikke blev klippeskarpe, men mere bløde i udtrykket. Samtidig kunne de enkelte opklip lægges lidt forskudt for hinanden. Hele tiden, mens jeg lavede dette, brugte jeg de broderede planter for at sikre mig, at skyggerne faldt rigtigt.

    Da jeg var tilfreds med opklipningen, blev det øverste lag tyl lagt ned over og holdt derved de enkelte opklip på plads, hvor de skulle være. Så blev der broderet i krusseduller, for at det skulle ligne grus.

    Det var endnu ikke tid at sætte bevoksningen fast. Vandet bag stenene skulle først ordnes. Det skulle ligne en vandoverflade med lidt bevægelse. For at opnå denne effekt, blev der broderet frit på maskinen med denne indstillet på zig-zag. Dette valg blev truffet, efter der først lige var lavet en broderiprøve.

    Indstillingen på zig-zag gav præcis det udtryk, jeg gerne ville have. Der er skiftet mellem to forskellige blå trådnuancer. Dette at se hvordan trådnuancer virker sammen, er også en vigtig del af billedmageriet. Øvelse gør mester – siger man. Så jeg vil fortsætte med at øve mig.

    Så endelig var det tid til at lave forgrunden. Planterne skulle sys fast. Dette er gjort i hånden med små sting hele vejen rundt samt enkelte sting inde i fladen, til at holde denne nede på stoffet under. Det tog så hele formiddagen og en del af eftermiddagen. Der er nogle steder mange lag at stikke igennem og stingene ligger relativt tæt. Måske også for tæt i relation til hvad der var nødvendigt.

    Nu mangler kun blomsterne, der får det hele til at leve. Disse er håndbroderede med stikkesting, kædesting samt y-sting. I midten franske knuder. Planten yderst til højre endte med at blive omdøbt til en hybenbusk med modne hyben. Her kom den kunstneriske frihed ind. Det skyldes mest, at broderiet var blevet for tæt og kompakt. Samtidig kom der et farvespil mellem stenen yderst til venstre og busken yderst til højre.

    Billedet blev til sidst strøget/dampet let fra bagsiden og monteret på et malerlærred med hæfteklammer. Også her kom limstiften i anvendelse, idet hele malerlærredets forside blev smurt ind i limstift først. Så blev broderiet limet fast og kanter bøjet om. For at det skal fylde mindre, så klip nogle af de inderste lag af inden ombukningen. Ud over at lime ombukkene, valgte jeg også at give det nogle hæfteklammer.

    Bag på billedet er sat sort lærred og signatur.

    Måske kommer der senere en smal ramme om billedet, bestående af trælister.

    Erfaringer:

    • Farvegradueret stof
    • Afpas billedet størrelse efter detaljegrad. Mit billede kan sagtens tåle at være blevet syet i noget større størrelse
    • Gå ofte på afstand af billedet, for at vurdere størrelser og udtryk
    • Også bruge småmønstrede stoffer til større
      flader som f. eks. vandet. Stadig brodere bølger ovenpå som gjort
    • Gå på jagt i patchworkbutikker efter stoffer i farvegradueringer

    Fotoet og det syede billede:

    For mit vedkommende blev der ikke tid til teknikkerne trådmaleri og confettimetoden. Det må jeg pusle med senere.

  • 11jul
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Estisk opslagning

    En opslagningsmetode jeg lærte på et kursus for nogle år siden.

    Estisk opslagning ligner den kendte krydsopslagning. Hver anden opslagningsmaske er alm. krydsopslagning. Når maskerne der imellem slås op, føres garnet den anden vej rundt om tommeltotten.

    Der ligger en video på youtube, hvor jeg prøver at vise opslagningen. Det er ikke nødvendigt at bruge to pinde, som jeg gør i videoen.