Min opmærksomhed blev fanget af et sommerhøjskolekursus på Hørvævsmuseet med titlen “Hør fra A til Å”. Jeg tilmeldte mig. Nysgerrig på at lære at væve på og med hør. Helt sådan gik det ikke.
Instruktøren havde skåret trende til os og det var cottolintrend, 60% bomuld og 40% hør, nr. 22/2. Indslaget kunne så være hør, hvilket det stort set var i mit tilfælde. Der var forberedt til, at der kunne væves to viskestykker samt prøvevævning. Trenden var vist 2,5 m og den var 40 cm bred. Opsætning med 8 tråde pr. cm. Enten enkelttråde eller dobbelttråde i søl. Jeg valgte enkelttrådsopsætning rittet i en kam 40/10. To tråde i rit. Opsætning i 2-2 kipper, der vender midtpå og med de 6 midterste tråde i lærred. Ialt 6 skafter. Bundet op til kipper på de midterste fire tramper og lærred på de to yderste, sidste, tramper. Flydende kanttråde.
Det første viskestykke fik indslag i to blå farver. Den mørkeblå er hørgarn, 12/2. Den lyseblå er lintow, 6/1. Der er vævet med ombukskant, som er vævet med en tyndere tråd, så ombukket ikke bliver for klodset. Stribefordeling er 12 cm mørk blå og 5 cm lys blå. Hørgarnet fugtes idet det rulles på spolen. Jeg prøvede både indslag, hvor garnet var fugtet og hvor det ikke var fugtet. Det lagde sig pænest ved at være fugtet.
Som det ses på billedet, bølger lintowgarnet i forhold til den totrådede mørkeblå hør.
Mål før vask er 78 cm x 38½ cm.
Den lyseblå stribe, lintowgarnet, er bredere. Måske fordi der er lagt lidt rigeligt garn i hvert indslag.
Det næste viskestykke har også hørindslag,12/2 og et smalt bomuldsindslag. Den røde farve var desværre ikke tilgængelig i hør. Tråden er noget tyndere. Stribefordeling: Grøn: 10 cm. Rød: 12 indslag svarende til ca. 1 cm.
Væven blev bundet om til korskipper. Stadig med lærredsstriben i midten.
Stropper
På kurset var der tre af dagene små tilvalgsworkshops. Et af disse var båndvævning, så der kunne komme personlige stropper i viskestykkerne. Det grønne viskestykke fik først vævet strop, efter jeg var hjemme igen.
Trenden er lagt op omkring to tvingere og klippet op i den ene ende. Poseklemmen er for at forhindre trådene i at skride under trendingen af vævespjældet.
Båndholderen fikserer det vævede stykke mellem de to kæber. Metalstængerne slutter i to bøjler, som kan sættes i bukselinningens stropper. Det aflaster presset på ryggen på væveren, da trækket fordeles mere jævnt om kroppen.
En af de andre kursister fik mulighed for at sætte en tynd hørtrend op, som jeg prøvede at væve et lille stykke på. Trend og islæt er hør 16/1. Sat op med 14 tråde pr. cm. Prøven er lærredsvævet. Denne opsætning kan f. eks. bruges til glasviskestykker.
Erfaringen er, at det ikke er så svært, som jeg nok havde forestillet mig. Dog kom det vævede til at bue lidt nedad på midten, fordi jeg havde bommet for langt frem ad gangen, så det må jeg huske, når jeg forsøger mig med hørtrend en anden gang.
Spinding af hør
En af tilvalgsworkshops var spinding af hør. Vi startede med at få udleveret et lille bundt hør. Det skulle først brydes, for at knække stråene, så hørfibren indeni kan fritlægges. Derefter skættes, hvilket vil sige, at de brudte stængeldele skal bankes af. Derefter hegles for at fjerne flere stængeldele. Det brudte og skættede hørbundt trækkes gennem heglen. Den ligner et sømbræt med sømmene opad. Jo tættede sømmene sidder, jo finere er heglen. Hørbundtet trækkes først igennem den grøveste og derefter finere og finere hegler. Affaldet kan spindes til blårgarn. Det fine slutresultat af heglningen spindes til hørgarn. På dette tidspunkt i processen er hørfibrene parallelliserede. De bindes om en pind eller tilsvarende fastgøring, hvorfra de spindes. Læs evt. mere om processen her.
På kurset spandt vi på håndten. Blårspindingen drillede noget, fordi fibrene ikke var parallelle. Bedre gik det med hørspindingen.
Det blev til 17 g. blårgarn og 5 g. hørgarn, så der er langt til noget, der kan bruges. Erfaringen er, at der skal brydes og skættes noget mere grundigt end jeg gjorde.
Broderi med hørgarn
Den sidste tilvalgsworkshop var broderi på hørstof med hørgarn. Oplægget var tungesting, franske og kinesiske knuder. Der var lagt op til at tegne cirkler og brodere både udvendige og indvendige tungesting samt tungesting på linje. Det lød lige kedeligt nok, så i stedet blev det til dette lille broderi.
Knuderne på sommerfuglens følehorn er franske knuder. Prikkerne i de nederste vinger er kinesiske knuder. Følehornene er grensting.
Alt i alt fem gode højskoledage sammen med søde medkursister og instruktører. Også selvom jeg ikke selv havde mulighed for at sætte en hørtrend op. Kurset har alligevel givet mig mod til at gøre det på egen hånd. Og der er altid fif og fiduser fra instruktør og medkursister at tage med hjem. At sidde og væve mens man ind imellem kunne høre maskinvævene køre i museets udstilling, gav vævningen en ekstra dimension.
