• 25jul
    Categories: at strikke Comments: 1

    Sommerens hurtige strik blev en T-shirt str. 6 år. Størrelsen gør jo noget for hurtigheden. Modellen er fra bladet Sally’s nr. 5/2021.

    I bladet var der brugt to farver garn. En bundfarve og en anden til striberne. Som det fremgår af billedet, valgte jeg hvid bundfarve og forskellige blå som striber. Når arbejdet starter en sen lørdag aften, tager man hvad man haver på lager og får det bedste ud af det.

    Stribemønsteret har lidt struktur. Dette opstår ved først at strikke en omgang ret og dernæst en omgang med skiftevis 1 ret og 1 vrang.

    Modellen er strikket nedefra og op og ærmerne er strikket ind til en raglanlukning. Da det er en str. 6 år, er der ikke meget plads til at strikke rundt i de første omgange af raglanindtagningen. Dette blev løst ved at bruge en hjælpepind til at strikke rundt i ærmerne i de første omgange af sammenstrikningen. Se evt. indlægget herunder.

    Opskriften foreskrev, at der blev lukket masker af under armen på krops- og ærmedelene til senere sammensyning. Jeg satte dem i stedet på maskeholdere (sikkerhedsnåle).

    Dette gjorde jeg for senere at sy hullet under armen sammen med maskesting. Så er der ikke en kant under armen, som fylder.

  • 17jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    Det kan være noget af en udfordring, at strikke ærmer og kropsstykke sammen når der skal strikkes raglanærmer. Det er ret svært at komme rundt i ærmerne med strikkpindende i starten af raglanindtagningen. Nærmest umuligt; især hvis der strikkes børnetøj i mindre størrelser.

    Løsningen kan være at bruge en hjælpepind til at strikke nogle af maskerne på ærmedelene.

    Denne lille video forsøger at vise hvordan.

  • 12jul
    Categories: at brodere Comments: 0

    På sommerkurset, Rødding 2021, var der indlagt en sjov lille supplerende opgave. Temaet for sommerkurset var naturbilleder. Dette tema var midlertidigt suspenderet i denne opgave. Her handlede det om at smelte organza.

    Først blev der opbygget en flade v.h.a. collageteknik. Dernæst et lag organza over, og så frit broderet på fladen, så det hele hang sammen.

    Organza er et kunstprodukt, som smelter ved lav temperatur, så fat i varmeblæseren. Den, der f. eks. bruges til at fjerne maling. Den har højere varmetemperaturer, end en hårtørrer.

    Kursusinstruktøren demonstrerer brugen af varmeblæseren.

    Varmeblæseren føres over overfladen og på et tidspunkt begynder organzaen at smelte væk, så der kommer huller i det, hvor igennem det underliggende stof nu træder tydeligt frem.

    Jeg havde brugt organza, som engang var købt i en rodekasse i en dagligvarebutik. Det er lidt kraftigere, med tynde metaltråde i hver side, da det er beregnet til dekorative formål.

    Da organzaen var lidt kraftigere, skulle jeg bruge mere varme, med det resultat, at noget af det sytråd, der var brugt til at brodere med, også begyndte at smelte væk. Det var simpelthen for dårlig en trådkvalitet, så hermed en advarsel mod at købe for billig sytråd. Og for kraftig organza, da smeltningen blev sværere at styre.

    Her er der smeltet de huller, der skal være. For at sætte lidt kulør på den douchede brune flade, klippede jeg kvadrater i rød og grøn. Om formiddagen havde vi til morgensamlingen på højskolen hørt om kvinderne i Bauhausskolen. Billederne fra dette foredrag inspirerede mig til kvadraterne. Den stramme kvadratiske form er blødet op ved at brodere blomsterlignende figurer ovenpå. Denne idé ‘huggede’ jeg fra en medkursist.

    Omslaget er tilpasset min kalender. Nyt skoleår – ny kalender. Det blev forsiden, der fik fire kvadrater. Omslaget er aftageligt. Vejledning til at sy aftageligt bogomslag.

  • 12jul

    Dette års kreative højskoleugekursus blev “Frit maskinbroderi – Naturbilleder” på Rødding Højskole. Underviseren var Alice Frost. Hun syr de skønneste billeder i tekstile teknikker.

    På kurset blev vi præsenteret for tre teknikker: Lag på lag metoden – også kendt som collageteknik, trådmaleri og confettimetoden. Derudover en lille anderledes opgave med organza og varmepistol.

    Selve teknikken med at styre frit maskinbroderi, hvor symaskinens undertransportør er slået fra, er jeg ret fortrolig med. Min udfordring på dette kursus ville blive, at omsætte et af de medbragte fotos til et billede, syet i stof, som vel at mærke, så nogenlunde naturalistisk ud. Og ganske rigtigt, så “ramte jeg muren”, da jeg skulle omsætte fotoets farver og farveovergange til stof.

    Jeg tog udgangspunkt i et billede, som er fra en af de utallige udflugter, som somrene i årenes løb har budt på. Det er fra Sønderjylland et eller andet sted. Muligvis i nærheden af Ballebro.

    Billedet er kun en rettesnor. Der er altid plads til fri fortolkning. Hvad er det vigtigste og hvad skal måske udelades af den ene eller anden grund. Billedet skulle medtages til kurset i to eksemplarer i den str., som det syede billede skulle være. I mit tilfælde str. 18 cm x 24 cm.

    Først klippes et stykke underlagsstof, som er rigeligt stort. Her et stykke af et gammelt lagen. Billedets størrelse er tegnet ind på det hvide stof.

    Dernæst startes med det fjerneste, som i dette tilfælde er himlen. Et stykke til himmel blev limet på med limstift. Dette gjaldt stort set alle mindre delelementer. Lim på med limstift.

    Jeg valgte at overføre optegningen af billedets størrelse med risting på maskinen. Så kunne billedets størrelse altid følges fra bagsiden, efterhånden som de enkelte elementer dækkede forsiden.

    Dernæst blev den ene kopi af billedet klippet i stykker. Her de enkelte sten.

    Disse blev senere brugt til at klippe de enkelte ‘sten’ i stof. Disse er også limet på med limstift, så de ikke falder af undervejs i processen.

    Næste trin blev at opbygge de enkelte sten. Der skulle findes stoffer, der nogenlunde matchede farverne i billedet. Der skulle arbejdes med fravegradueringer. De enkelte småbidder af stof skulle løbe sammen og det skulle gerne signalere, at der på stenene var både sider i sol og sider i skygge.

    Det blev lige præcis der, jeg mødte ¨’muren’. Jeg kunne på ingen måde få noget frem, der bare tilnærmelsesvis lignede sten, der i billedlig sammenhæng, lever. Det kræver træning i at se. I at iagttage. Den søde instruktør hjalp mig gennem krisen ved stort set at lave den store sten i midten. En af mine udfordringer var også, at jeg i mine diverse restekasser, ikke har traditionelt patchworkstof, hvor der er 8 – 10 stykker stof, som er farvegradueret med ganske små spring mellem hver. Mine rester er primært fra beklædningssyning. Heldigvis var der frit rov i både instruktørens og de øvrige kursisters rester.

    Med megen møje, blev stenene færdige.

    Det næste var bevoksningen foran stenene. Et stykke kraftig forsvindingsplast, gennemsigtigt, blev lagt over det ikke ituklippede billede. Konturen af bevoksningen blev tegnet op. Så var det bare at brodere frit på dette og hele tiden sørge for det hang sammen, så der efter udvaskningen af det vandopløselige plast, ikke hang løse sytråde og flagrede.

    Det havde jeg prøvet før, så nu kørte det bare derudaf. Dog har jeg en tendens til at brodere ret kompakt i denne teknik, så der skulle jeg lige holde lidt igen.

    Efter planterne var broderede, lagde jeg dem over de syede sten for at få en fornemmelse af hvordan det ville tage sig ud.

    Nu skulle forsvindingsplasten vaskes ud. Først blev hele blomsterstykket sat på en flamingoplade med knappenåle helt tæt. Så blev pladen sænkes ned i en balje vand. De to omvende kopper er for at holde hele pladen så langt under vand, at opløsningen kunne gå lidt hurtigere, end hvis det kun lige var broderiets overflade, der rørte vandet. Flamingo vil jo helst flyde op i vandoverfladen.

    Så var det bare at vente på det tørrede. Eller bruge en hårtørrer til at tørre det. Løft lidt forsigtigt op i den ene ende og blæs luft ind under og ovenpå.

    Inden bevoksningen skulle sættes på billedet, skulle der arbejdes med jorden forrest i billedet. Det består at tre lag sort tyl. Det øverste lag er løftet op over stenene. Dette er antydet yderst til højre i billedet. Så blev der klippet op i de to underste lag. Nogle steder i begge lag og andre gange kun i det ene. De opklippede spalter blev der også trukket i, så kanterne ikke blev klippeskarpe, men mere bløde i udtrykket. Samtidig kunne de enkelte opklip lægges lidt forskudt for hinanden. Hele tiden, mens jeg lavede dette, brugte jeg de broderede planter for at sikre mig, at skyggerne faldt rigtigt.

    Da jeg var tilfreds med opklipningen, blev det øverste lag tyl lagt ned over og holdt derved de enkelte opklip på plads, hvor de skulle være. Så blev der broderet i krusseduller, for at det skulle ligne grus.

    Det var endnu ikke tid at sætte bevoksningen fast. Vandet bag stenene skulle først ordnes. Det skulle ligne en vandoverflade med lidt bevægelse. For at opnå denne effekt, blev der broderet frit på maskinen med denne indstillet på zig-zag. Dette valg blev truffet, efter der først lige var lavet en broderiprøve.

    Indstillingen på zig-zag gav præcis det udtryk, jeg gerne ville have. Der er skiftet mellem to forskellige blå trådnuancer. Dette at se hvordan trådnuancer virker sammen, er også en vigtig del af billedmageriet. Øvelse gør mester – siger man. Så jeg vil fortsætte med at øve mig.

    Så endelig var det tid til at lave forgrunden. Planterne skulle sys fast. Dette er gjort i hånden med små sting hele vejen rundt samt enkelte sting inde i fladen, til at holde denne nede på stoffet under. Det tog så hele formiddagen og en del af eftermiddagen. Der er nogle steder mange lag at stikke igennem og stingene ligger relativt tæt. Måske også for tæt i relation til hvad der var nødvendigt.

    Nu mangler kun blomsterne, der får det hele til at leve. Disse er håndbroderede med stikkesting, kædesting samt y-sting. I midten franske knuder. Planten yderst til højre endte med at blive omdøbt til en hybenbusk med modne hyben. Her kom den kunstneriske frihed ind. Det skyldes mest, at broderiet var blevet for tæt og kompakt. Samtidig kom der et farvespil mellem stenen yderst til venstre og busken yderst til højre.

    Billedet blev til sidst strøget/dampet let fra bagsiden og monteret på et malerlærred med hæfteklammer. Også her kom limstiften i anvendelse, idet hele malerlærredets forside blev smurt ind i limstift først. Så blev broderiet limet fast og kanter bøjet om. For at det skal fylde mindre, så klip nogle af de inderste lag af inden ombukningen. Ud over at lime ombukkene, valgte jeg også at give det nogle hæfteklammer.

    Bag på billedet er sat sort lærred og signatur.

    Måske kommer der senere en smal ramme om billedet, bestående af trælister.

    Erfaringer:

    • Farvegradueret stof
    • Afpas billedet størrelse efter detaljegrad. Mit billede kan sagtens tåle at være blevet syet i noget større størrelse
    • Gå ofte på afstand af billedet, for at vurdere størrelser og udtryk
    • Også bruge småmønstrede stoffer til større
      flader som f. eks. vandet. Stadig brodere bølger ovenpå som gjort
    • Gå på jagt i patchworkbutikker efter stoffer i farvegradueringer

    Fotoet og det syede billede:

    For mit vedkommende blev der ikke tid til teknikkerne trådmaleri og confettimetoden. Det må jeg pusle med senere.

  • 11jul
    Categories: at strikke Comments: 0

    En opslagningsmetode jeg lærte på et kursus for nogle år siden.

    Estisk opslagning ligner den kendte krydsopslagning. Hver anden opslagningsmaske er alm. krydsopslagning. Når maskerne der imellem slås op, føres garnet den anden vej rundt om tommeltotten.

    Der ligger en video på youtube, hvor jeg prøver at vise opslagningen. Det er ikke nødvendigt at bruge to pinde, som jeg gør i videoen.

  • 14jun

    Endnu engang har jeg deltaget i kursus hos Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med læder og æsker, hvor træ og læder er materialerne.

    Æsken er lavet ud fra samme princip som disse æsker.

    Mit sigte var at blive bedre til at sy saddelmagersting. Derfor er læderstykkerne med lidt overlap foran til at øve mine saddelmagersting.

    Fra bagsiden, så jeg forhåbentlig kan huske hvordan trådene skal ligge i forhold til hinanden.

    Jeg havde brug for at få indarbejdet en god rytme i arbejdet, hvor tråden, der kommer om på bagsiden, holdes til samme side hver gang, mens bagsidetråden sys under den nys ankomne forsidetråd.

    Det er et stykke valnød, der er brugt til låget. Æsken er efterbehandlet med læderfedt.

    Bund i æske og top på låg er træ. Låget er lavet en anelse større, så det går ned om æsken, når det sættes på.

    Et kig ind i æsken. Der er allerede flyttet indhold ind i den. Den er tænkt til at være opbevaring af vævespoler,

    Den dygtige instruktør er manden bag Yggdrasil Crafts.

  • 19maj

    Jeg har ad to omgange fået aflæggere af en clivia. Det er jo ikke en helt lille plante, så den størrelse skjuler, der passede til dem, var de spande, som blomsterhandleren får i overskud. De er sorte og jævnt kedelige at se på. Derfor flettede jeg en kurv direkte udenom spanden. En flettevejledning kan findes i bogen “Flet i forvandling” af Else Marie Pedersen.

    Først et kig ind i spanden samt under bunden. Stagerne i flettet er stukket gennem huller, jeg har lavet i overkanten af spanden.

    Til de to aflæggere hører også en historie. Den ene aflægger har jeg fået af min mor. Den anden har jeg fået af min moster. De respektive moderplanter stammer oprindeligt fra en clivia, som min mormor havde, så nu er der sket en ‘familiesammenføring’.

    Mine planter står i stuen ved siden af en gammel lænestol, som faktisk også stammer fra min mormor og morfar. Dog er stolen fornyet med betræk, som jeg har vævet for en del år siden.

    Tæppet på gulvet er dette kludetæppe.

  • 28apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Skjorte

    Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.

    Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.

  • 05apr
    Categories: at sy, patchwork Kommentarer lukket til Juletræstæppe

    Målet var et tæppe, som skulle signalere jul og samtidig være enkelt og tidløst i sit udtryk.

    Designfasen

    Temaet blev hjerter og stjerner. Første idé var flettehjerter og den ottetakkede stjerne. For at vurdere idéen, blev der klippet små hjerter og stjerner i papir som små brikker. Disse kunne flyttes rundt, indtil det så tilfredsstillende ud.

    Det var nødvendigt at kunne vurdere og fastholde de indbyrdes størrelser, så derfor blev brikkerne tegnet over på et større stykke papir.

    Formen på juletræstæppet skulle være ottekantet. På den måde ville der ikke være hjørner, som man risikerede at falde i. Den første idé ville ikke give en regulær ottekant. Så der blev udarbejdet et nyt designforslag. Denne gang med flettehjerter i hele kanten.

    Et flettehjerte i stor størrelse blev tegnet og klippet ud, så størrelsen kunne vurderes. Størrelsesforhold 1:5.

    Næste trin var at udarbejde en detaljeret arbejdstegning. Denne skulle bruges til at vurdere syrækkefølgen i projektet. Der er nu også tilføjet/antydet en stjerne i midten.

    Tæppet er syet på maskine, så der skulle foretages en opdeling, så syarbejdet blev så rationelt som muligt. Den røde trekant på billedet herover viser den valgte blok, hvor flettehjertet udgjorde første delblok. Dette linjeforløb understreger stjerneformen og den regulære figur. Måske ville det ikke have betydning i det færdige arbejde, hvis tæppets top var blevet samlet i en anden rækkefølge. Samtidig blev tegningen udgangspunktet for at udmåle de enkelte stofstykker.

    Syarbejdet

    Først flettehjertet. Der er brugt otte forskellige småmønstrede røde patchworkstoffer. Hvert kvadrat i flettehjertet er skåret med en sidelængde på 7 cm. Af hvide stoffer er brugt fire forskellige småmønstrede. De er ikke helt hvide, men råhvide. Baggrunden er hørstof i naturfarve. Først blev de ni kvadrater syet sammen til flettehjertets midterfelt. Alt er syet med 6 mm. sømmerum, så størrelsesforholdet fra tegningen er nærmere blevet 1:5½. Dernæst blev den hvide strimmel i “buen” syet på. Og inden den tilsvarende røde strimmel blev syet på, blev der syet et hørkvadrat i den en ende af det. Dette stykke blev så samlet med det allerede syede.

    Næste trin var de yderste stykker af “buerne” på hjerterne. Disse skulle have en trekant af hørstof i hver ende først. (Det er ikke samme figur, der er brugt i alle billeder.)

    Hørstykket stryges ud på plads.

    Trekanter yderst på hjertet og så mangler denne blok kun at blive skåret til øverst.

    Så kom turen til den grønne stjerne i midten. Her er fire forskellige mønstrede grønne stoffer.

    Her var en del vinkler at tage hensyn til. For at sikre korrekt sømmerum, blev der lavet mønstre til nogle af elementerne til og omkring stjernen i midten.

    Så var det bare at samle delene. Her er et hjertesidestykke syet på øverst (til venstre på billedet herunder).

    Undervejs er det altid spændende at se, hvordan det tager sig ud. Virker det som tiltænkt? Tiden til en sådan vurdering var nu inde.

    Blokken syet sammen og skåret til.

    Så skulle det bare samles. Med alle otte blokke klar, skulle de finde deres plads i tæppet. En fordeling af de grønne i midten og de røde hjerter yderst, så helheden ser godt ud.

    Ganske vist kommer juletræet til at stå på den grønne stjerne, men derfor kan det jo godt være velovervejet alligevel. For at styre den valgte rækkefølge, blev der kun fjernet de to stykker, der skulle sys sammen og bagefter blev de lagt på plads. Så de næste, så der ikke gik uorden i planen. Hele vejen rundt er syet en strimmel af baggrundsstoffet. Denne er også skåret 7 cm bred.

    Dernæst en indramning med de grønne. De er skåret i 7 cm brede stimler. Og er syet på, så de overlapper i enderne. Derved kommer der en anelse bevægelse ind i udtrykket.

    Herunder detalje af kanten med overlap i enderne. Bagsiden af tæppet er også hørstof og som mellemfoer er valgt et lag volumenvlies. Yderst ses kantebåndet, som afslutter monteringen. Overlappene forstærker antydningen af bevægelighed.

    Kantebåndet er syet på i hånden på bagsiden. Ca. 5,6 m håndsyning. Det kunne godt mærkes i hånden bagefter.

    Tæppet er quiltet på maskine med brug af overtransportør. Der er quiltet rundt om hjerterne, samt ind i hjertet for at fremhæve fletteformen. Ligeledes er der quiltet rundt om stjernen. Desuden er der quiltet i ottekanten udenom stjernen. Stjernespidserne rører ottekanten midt på hver side. Og endelig er der quiltet rundt mellem den grønne kant og den lyse strimmel.

    Tæppet er ikke til mig selv. Det er givet som bryllupsgave til min datter og svigersøn.

  • 28mar
    Categories: at sy, patchwork Kommentarer lukket til En hønseflok

    Kort før påske havde en kollega et mønster på små høns til at hænge op, med på arbejde.

    Det blev der denne lille besætning af blandede hønseracer ud af.

    Hønsene er syet på maskine. Dobbelt lag og vendt. Jeg valgte at sy knapper på som øjne. Og som noget ikke prøvet før, blev de syet på på symaskine. En relativ let måde at sy knapper på, men ikke så kønt, som når de syes på i hånden. Benene er diverse bånd og snor.

    Hver høne måler ca. 11 cm x 7 cm.

    Tags: ,
  • 01mar
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til “Lettiske” vanter

    Jeg købte i efteråret en spændende strikkebog med titlen: “Vanter fra Letland”. Nyfortolkninger af traditionelle lettiske vanter.

    Strikketeknisk er der tale om flerfarvet mønsterstrik. De forskellige modeller er også vist som pulsvarmere og halvvanter. Bogen facinerede, fordi der var flere fine mønstre. Mange af dem med tre farver ad gangen. En enkelt model endda fire farver på omgangen.

    Bogens vejledning på vanter består af, at hver model er tegnet op i fuldt diagram. Derudover er der en generel strikkevejledning til at strikke vanter og hvordan diagrammer skal læses. Med hensyn til garn- og pindevalg anbefales totrådet uldgarn og pinde 1½ – 2, og strikkefastheden oplyses til 17 masker på 5 cm.

    Jeg anskaffede mig et sæt strømpepinde nr 1½ og to nøgler tyndt totrådet uldgarn. Valget faldt på Isager highland wool. Det var nok lige til den tynde side. Jeg havde ikke helt været opmærksom på, at der et sted i bogen stod 50 g garn (175 m). Mit valgte garn har 275 m pr. 50 g.

    Blandt bogens mange modeller, valgte jeg at starte med et sæt pulsvarmere. Modellen hed morgenstjerne.

    Som anbefalet blev de strikket på pind nr 1½. De blev meget små. Jeg målte strikkefastheden til 23 m på 5 cm. De kan lige komme om håndleddet, så de kan godt bruges. Men der er noget fint og elegant over tætheden.

    Næste forsøg blev samme garn og modellen Vintersol. Bogen indeholder en oversigt over symboler fra den lettiske folketradition. Citat fra bogen: “Solen er det vigtigste element på Guds himmel. Solen er gudinde for frugtbarhed. Hun beskytter de uheldige.”

    Jeg har været næsten tro mod oplægget i bogen. Eneste undtagelse er, at det nederste mønsterbånd, skulle have haft farverne omvendt. Mørkt mønster på lys bund. Da garnet er det overskydende fra pulsvarmerne, viste jeg ikke hvor langt det ville række. Derfor denne lille frihed i forhold til modellen. (Læsere af bloggen ved, at der som regel altid laves noget om i forhold til oplægget)

    Som det ses, er der ikke nogen ribkant nederst på vanten. Vanterne er lige brede ved håndleddet, som hen over hånden. Håndleddet, eller skaftet på vanten, er heller ikke ret langt. Da modellerne er fortolkninger over traditionelle lettiske vanter, kunne det være interessant at se hvordan overtøjet, som vanterne er tænkt brugt til, har været. Umiddelbart vil der blive et gab mellem jakkens ærmekant og vantens kant. Det kan også være, at det er vantens længde, der er nyfortolkningen?

    Vanterne Vintersol blev strikket på pinde nr 2. Det blev til en strikkefasthed på 19-20 masker på 5 cm. De sidder også ret tæt til hånden.

    Endnu et forsøg. Denne gang med flere friheder fra bogens model. Jeg tilføjede en lille ribkant, samt kombinerede modellen for halvvanter og vanter model Mara. På halvvanterne er der en fin flettekant, som jeg ikke før havde givet mig i kast med, så det måtte prøves.

    De er blevet godt lange. Mønsteret er Mara-korset: “Kors af kors. Forbundet til ild, hjem og produktivitet (frugtbarhed). Det vogter, velsigner og bringer lykke”.

    Denne gang faldt garnvalget på noget totrådet sort og rødt fra lageret. Det hvide garn er entrådet i nogenlunde samme tykkelse. Løbelængden på garnet stod ikke opgivet. Denne gang strikkede jeg på pinde nr 2½. Det gav strikkefastheden 17-18 masker på 5 cm. De er passende rummelige.

    Pulsvarmerne, jeg strikkede først, hedder Morgenstjerne. Symbolik: “Auseklis (Morgenstjernen). Vogteren af den nye dag. Auseklis menes at beskytte mennesker fra de onde kræfter, der strejfer rundt om natten.”

    I følge bogen, har vanter været en hyppig gave i Letland og symbolikken har givetvis haft meget stor betydning. Det ses i mange kulturer, at motiver tillægges beskyttende betydninger.

    Jeg tænke, mens jeg strikkede vanterne, at mønstrene har en vis lighed med de mønstre, der kendes fra Skandinavien. Og så er der alligevel noget, der er lidt anderledes. Jeg synes oftest mine tofarvede strikkemønstre går op med 3 eller 5. Her var flere steder tallet 2 og 4 blandet ind også.

    Alt i alt har det været spændende at strikke fra bogen og spændende at få et lille indblik i et andet lands strikketradition.

  • 01feb
    Categories: at flette kurve, at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Tidsskriftskassette

    Udfordring: Medlemsblade. Udkommer fire gange om året, så hvordan holder jeg lige styr på det?

    Idè: Tidsskriftskassette, som passer i format til bladene.

    Materiale: Rester af tapet.

    Bladene er lidt større end A-5 format, så det er sikkert muligt at få tidsskriftskassetter i passende format i handlen. Men lysten til at køre afsted en søndag eftermiddag, var ikke-eksisterende. I stedet havde jeg på et tidspunkt overtaget nogle tapetrester. De måtte kunne bruges til formålet. Tapetet er ret kraftigt med en plastikagtig, lidt ruflet, overflade.

    Der er klippet strimler i 4 cm bredde, som bliver foldet dobbelt på langs. Strimlerne er ca. 68 cm. lange. Teknikken er kurvefletteteknik. Lodrette stager med sideflet.

    Bunden er lagt op i målene 9 cm x 19 cm.

    Så kom turen til sideflettet over de oprejste stager. Her er de første to omgange sideflet foretaget. Et kig ind i flettearbejdet ovenfra.

    Sideflettet vokser frem og efter fire omgange påbegyndes de skrånende sider. De begynder foran, hvor de to midterste stager bøjes i en 45-grades vinkel og går ind som vandret sideflet. Forlænget med flere foldede tapetstrimler. På den måde bliver de skrå kanter bygget op.

    Efterhånden som der bliver stager, der ikke mere skal bruges, bliver de flettet ned og ind i kurven igen. Enten udvendigt eller indvendigt, som det bedst passer. På billedet herover er en stage på vej ned i flettet langs ydersiden.

    Efter de sidste ender er flettet og låst, er det bare at tage kassetten i brug.

    Den er ikke helt så stiv i det som en kassette i karton, men den opfylder det behov den skal. Så nu er der samling på de blade og nye kan komme på plads, når de er læst.

    Og tapetresten gjorde gavn.