• 20jun
    Categories: at sy Comments: 0

    En gribebold til den knap etårige. Denne bold kaldes også en fingerbold. Det er en syet bold med “huller” i overfladen. Jeg tænker, det er derfor, den kaldes en gribebold.

    Mit udgangspunkt var, at jeg ville have mønstrede stoffer yderst på bolden og ensfarvede inde i hullerne. Den er samlet af 12 elementer, som leder tankerne hen på appelsinbåde.

    Til arbejdet. Først blev alle dele klippet ud og de ensfarvede stykker syet delvis sammen. Der skulle være et hul til at vende igennem og senere stoppe fyld ind.

    Dernæst blev yderstykkerne syet på.

    Hver side er syet for sig, for at der ikke skulle komme folder på det ensfarvede stof. Det var lidt kringlet, men lod sig gøre.

    Da alle 12 stk. var syet, skulle de vendes.

    Og der skulle stoppes fyld i. Til fyld har jeg brugt rester af pladevat, som er plukket i små stykker. De enkelte elementer er relativt hårdt stoppede.

    Så er det bare at sy sammen, så der kommer en bold ud af det.

    Rygter vil vide, at den også er afslappende at sidde og nuldre med, ren meditation.

  • 09jun
    Categories: at sy Comments: 0

    Jeg har syet solhatte til mine børnebørn.

    Til den otteårige, som elsker lilla, blev det denne. Det hvide bånd er påsyet, for at give kontrakt til hatten. Sløjfen skal sidde i venstre side.

    Til den knap etårige var der brug for en solhat med bindebånd. Ellers ville den blive hevet af med det samme. Stoffet til denne var rester fra min bluse med trekvarte ærmer.

    Indeni begge hatte er isyet et navnemærkat, så de kan medbringes i institutionen. Så må sommeren vise, hvor meget, der bliver brug for dem.

    Modellerne til solhattene er fundet i bogen “Solhatte til børn” af Gill Stratton.

  • 29maj

    Inspirationer kan komme mange steder fra. Ofte de mest uventede. Jeg sad i foråret i Rømø kirke til en koncert, og her var det et par af musikernes påklædning, der var startskuddet til ideen. Det var snittet, der var inspirationen.

    Modellen blev syet med udgangspunkt i mit grundmønster. Mønsterkonstruktionen bestod af at samle hele brystindsnittet i taljeindsnittet samt lægge lidt mervidde til sidesømmen. Derefter tegnede jeg ærmet. Halsudskæring og længde blev tilpasset. Belægninger og knapoverspænd tegnet til. Skulderindsnittet blev delvis flyttet til skuldersøm som et hold af mervidde og resten syet som et skulderindsnit.

    Taljeindsnittet foran blev meget stort. Efter det er syet, er det klippet op, så sømrummet er ca. 1 cm, og presset til hver sin side. Skitsen ovenfor angiver mange knapper. Helt så vildt blev det ikke.

    Valget faldt på disse kvadratiske perlemorsknapper og deres form indbød til lidt større indbyrdes afstand.

    Stoffet lå på lager, hvor det har ligget meget længe. Bomuldsstof med print.

  • 03maj

    Jeg fik ideen til denne vest fra en jakke/frakke med en stor krave, jeg så engang. Jakkens udtryk var ellers helt anderledes. Det var den store krave på jakken, der fangede min opmærksomhed.

    I forbindelse med nogle stofrester jeg engang har fået, var der noget mørkeblå uld, som ville egne sig til opgaven. Først lavede jeg en broderiprøve for at vurdere stingtype, størrelse af broderiet og placering i forhold til kravens kant. Broderigarnet er uldgarn, bortset fra den grønne til venstre, som er perlegarn (bomuld). Garnerne er fra uldbroderikurset i Sverige.

    Mønsteret til vesten blev tegnet og lagt på stoffet. Det kunne med nød og næppe være der, når den indvendige forkantbelægning blev delt i to. Denne deling blev klippet på skrå i håb om den ikke ville være for tydelig, når vesten var syet. Det virkede efter hensigten.

    Der er for i vesten. Dette er ikke med på billedet. Foret er alm. forstof.

    På kraven blev der riet to hjælpelinjer, der markerede hvor blomsterne skulle være. For at placere blomsterhovederne nogenlunde ens, klippede jeg et lille stykke papir, der var centrum i blomsten. Denne skulle ligge 1 cm fra inderkanten. Denne papirlap lå der, mens blomstens kronblade blev broderet med lange, enkeltliggende kædesting.

    Jeg syntes selv ideen med papirlappen som hjælp, i stedet for flere rilinjer eller anden markering på stoffet, var god. Kort tid efter så jeg samme ide i en nyudgivet broderibog.

    Så er alle blomsterhoveder broderet færdige. De har fået franske knuder midt i blomsten. De enkelte blomster varierer lidt. Det gør naturens blomster også.

    Næste trin var broderi af stængler og blade. Stænglerne er kontursting og bladene er y-sting i rækker med et lille forsting som start. Bladene er broderet udefra og ind mod stænglen.

    Derefter syning af hele vesten.

    Til lukning valgte jeg nogle små hægter. Jeg havde først tænkt hægter i stil med norske tinhægter, men jeg vurderede, at de ville tage for meget opmærksomhed fra broderiet.

    Den færdige vest med hægterne lukkede. Kraven går lidt ud over skulderne.

    Måske var det både godt og skidt, der var den stofmængde, der var. Det viste sig, at kraven virkede noget fyldig. Dette både fordi jeg lige havde glemt at klippe sømrummet ned, men nok mest fordi, det ville have været bedre, at underkraven havde været i forstof, som ikke fylder sammenlignet med uldstoffet. For at kompensere lidt for dette, måtte jeg sy en stikning hele vejen langs kravens yderkant ca. 4 mm fra kanten. Det var ellers ikke meningen, der skulle være synlige sømme på vesten. Ved sammensyningen er den vendt igennem forets sidesøm.

  • 18apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Lille asymmetrisk tørklæde

    På en håndarbejdsmesse i foråret købte jeg en opskrift på et lille asymmetrisk tørklæde. Opskriften er fra Hos Larsen – Knitdesign.

    I lageret havde jeg noget ”Soft Alpakka” (60% alpakka og 40% akryl) liggende. Løbelængden var lidt kortere end hvad opskriften foreskrev.

    Mønsteret består af vævestrik.

    Asymmetrien opstår ved, at der i den ene side tages to masker ind på hver anden pind. På hver pind tages en maske ud i den modsatte side. Min erfaring med dette er, at i udtagningssiden kan det let blive for stramt, Især ved farveskiftene. Selv efter tørklædet er vasket og spændt lidt ud, har det stadig en buet form langs udtagningssiden.

    Der er startet i den hvide spids.

  • 24mar
    Categories: at brodere, at genbruge/redesigne, broderimaskine Kommentarer lukket til Symærker – til reapration

    Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.

    Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.

    Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.

    Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.

    Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.

    Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.

    Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.

  • 19mar
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Brodér et portræt

    Dette var titlen på en workshop i forbindelse med broderifestivalen BrodeRibe, som blev afholdt d. 8.-10. marts 2024. Instruktøren var Pelse Asboe.

    Det var en tretimers workshop, så formatet er lille. Motivet var eventyrforfatteren H C Andersen.

    Fremgangsmåden var den samme, som da jeg broderede torsken. Optegne motiv på madpapir/mønsterpapir. Ri fast og brodere gennem linjerne. Fjerne papiret på et tidspunkt og færdiggøre broderiet.

    Jeg valgte den absolut letteste montering. En 10 x 15 cm skifteramme uden kant. Derfor er stoffet klippet til efter glasset og så er rammen samlet. Egentlig gør broderier sig bedst ved ikke at være bag glas, men uden glasset var der ikke hold på stoffet.

    Billedet har fået sin plads i mit bibliotek. Et andet sted i reolen står hans bog med eventyr og historier

  • 15mar
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Lidt håndbroderi

    Endnu engang har der været konference i Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med titlen Håndværk – Håndværk – Håndværk. I år blev mit håndværk yderst begrænset, da jeg havde praktiske opgaver, der skulle klares på konferencen. Lidt blev det da til.

    Jeg har længe været temmelig ambivalent overfor at klippe i gamle nodeark. Noder er til at spille efter. Her havde instruktøren limet to lag sammen og klippet hjerteformer. Så måske var tiden kommet til at bruge nodepapir til andet end spilleformål.

    På hjertet til venstre er broderet grensting og franske knuder. I begge tilfælde med to tråde i nålen. Til højre er det heksesting og enkelte kædesting. Ligeledes med to tråde i nålen.

    Når der broderes på papir, er der ingen fortrydelse. Nålen sætter blivende huller i papiret. De enkelte sting kom ikke altid lige, hvor jeg troede, så en ide kan være at prikke hjælpehuller – hvor nålen skal komme op og hvor den skal ned igen.

    Broderiet kunne godt være mere tydeligt i relation til hjerternes størrelse, så en tykkere tråd ville give en bedre virkning.

    Dette er en lille broderiprøve. Stikordet fra instruktøren var Grundtvig. Motivet er tegnet op på Solufix. Det er en vandopløselig vliseline, som klæber til stoffet. Efter broderiet er færdigt, lægges det i vand og derved opløses solufixet. Broderiet skulle gå ret stærkt til sidst for at nå det, og teksten er ikke tegnet op på forhånd. Hvad kan man lære af det? Broderi kræver den tid, det kræver.

    Broderiet består af kontursting og bagsting.

  • 10mar
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue med vævestrik

    Modellen til huen er fra bogen SALT & TIMBER skrevet af Lindsey Fowler. Modellen i bogen er strikket med tre farver, således, at ribben er en af de tre farver. Jeg har strikket af rester, hvor der ikke var nok til, at en af farverne kunne være ribbens farve. Den fjerde restefarve var sort, så det blev ribfarven.

    For at få sammenhæng i huen, valgte jeg at lade den sorte indgå nogle gange på de omgange, hvor der blev strikket vævestrik.

    Selve mønstret er 1 omg. ret, 1 omg. vrang, 1 omg, ret, hvor hver anden m løftes løst af. 1 omg vrang, hvor samme m løftes løst af. Derved opstår “det prikkede mønster” på omgangene. Den sorte er således brugt på vævestriksomgange, 3. og 4. omgang. Vævestrikken giver prikmønstret.

    Den færdige hue, hvor ribben er ombukket.

  • 23feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Hynder til gyngestol

    Hos min søn og svigerdatter står en fin hvid gyngestol. Den har længe gerne villet have hynder.

    Fra projektet med sengerand til barneseng, var der skum i overskud. Når der var målt ud til ryghynden, kunne resten lige flikkes sammen til sædehynder.

    Sammensyningen af skummet på de to tykke stykker kom til at ligge præcis oveni hinanden. Derfor er der lagt et tyndt lag allerøverst, da betrækket kom på.

    Der er syet lynlås i hynderne, så betrækket kan tages af. For ikke at ridse på gyngestolen, er lynlåsen gemt under et overfald. En form for skjult lynlås. Hynderne er syet med karm og det er i denne, at den skjulte lynlås er placeret.

    Der er syet stof ret mod ret på begge sider af lynlåsen. Derefter er overfaldet foldet ned, så lynlåsen dækkes.

    En stikning fra retsiden holder folden på plads. Der kan monteres afstandsmåler på trykfoden, så sømmen bliver parallel med foldekanten. På billedet herunder er det lukningen til ryghynden.

    Herunder den færdige lynlåsisyning i sædehynden, som på billedet er lynet delvist op.

    Det stykke stof, der bruges til lynlåsen, har samme længde som lynlåsen. Når arbejdet med lynlåsen er færdigt, sys stykket sammen med resten af karmen. Derved bliver enderne af overfaldet fixeret og hjælper med at holde folden på plads.

    Der er syet bindebånd i både sæde- og ryghynde. På ryghynden er det øverst, så den ikke glider op og på sædet er det nederst og bundet bagtil på gyngestolen.

    Hynderne er formet således, at ryghynden har hele ryglænets højde. Fra gyngestolens tværstykkeoverkant og til sædet. Hynden til sædet er lidt kortere.

    Da ryggen i stolen er buet, er betrækket til ryggen 6 mm smallere i bredden. I bunden er skumstykket klippet buet, for at følge sædets kant ved tremmerne. Desuden er buen klippet lidt skrå, således midterlængden bag er lidt længere end foran. Tilsvarende er for- og bagstykke af betrækket tilpasset disse ændringer. De har altså hvert sit mønsterstykke.

    Sådan ser gyngestolen ud med sine nye hynder. Bemærk hvordan ryghynden går ned bag sædehynden. Med bindebånd på sædehynden skal den nok blive på sin plads.

    Stoffet er en rest møbelgobelin. Her skulle der være fuld opmærksomhed ved klipningen. Stoffet havde tydeligt op og ned i motiverne med blomster og bjerge og de skulle nødigt stå på hovedet.

  • 14feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sengeramme

    Det lille barnebarn er flyttet over i en større seng. En, der kan vokse med barnet. Dvs. trækkes ud og blive længere. Der fulgte en sengeramme med til at sætte indeni sengen, så barnet ikke slår hovedet ind i tremmerne. Denne medfølgende sengeramme var bare for lang til når sengen, som nu, er skubbet helt sammen. Jeg fik derfor et praj om, at en syopgave var på vej.

    Den oprindelige sengeramme var 4 cm tyk. Det skum, jeg kunne få fat i, var 3 cm. tykt. For at kompensere lidt for dette, valgte jeg at lade indersiden af sengerammen være quiltet. Det giver lige lidt ekstra.

    Der blev mærket quiltelinjer på stoffet. Mellemforet er pladevat og bagsiden et stykke fra et dynebetræk.

    Jeg havde på et tidspunkt fået noget stof, hvorpå der var kvadratiske figurer med sommerfugle og frugter. Det blev applikeret i nogle af felterne.

    Det skum jeg købte til sengerammen var en skummadras med en længde på 200 cm. Den færdige sengeramme skulle være 310 cm lang og 30 cm i højden. For at opnå dette, blev madrassen klippet op i stykker på 30 cm i bredden og de to ender blev stødt sammen og syet sammen.

    Sammensyningen er foretaget på begge sider for at stabilisere sengerammen. (Der skete noget med billedet. Skummet er hvidt.)

    Sammensyning af for og bagside som det næste. Bagsiden er ikke quiltet. Der er også syet en ca. 3 m lang lynlås nederst, så betrækket kan tages af og vaskes.

    Til at styre sengerammen er der syet bindebånd i enderne og et stykke inde på langsiden. Længden af bindebåndene er ca. 30 cm hver.

    Så blev det tid til at få sengerammen sat på plads.

    Herunder detalje med bindebåndene. Den øverste sløjfe er fra båndet syet fast på langstykket.

    Så er det bare at håbe på den lille vil sove godt med den nye sengeramme.

  • 05feb
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Brødserviet

    Sidste efterår deltog jeg i et hyggeligt arrangement i foreningen BrodeRibe. Arrangementet var bryg, brød og broderi og foregik på Ribe Bryghus. Til arrangementet var det muligt at købe et broderikit bestående af et optegnet stof og et udvalg af broderigarner, DMC.

    Det har så taget sin tid, inden jeg fik det broderet færdigt. Måske fordi jeg skulle tage tilløb til afslutningen, som er en stikhulsøm.

    Sådan blev den færdige brødserviet:

    Stoffet er en god kvalitet hør, som var skøn at arbejde med. Der er anvendt forskellige sting: Kontursting, spredte kædesting, spredte korssting. Rammen er en kæde: Et kædesting med et sting imellem.