• 13aug

    Denne kjole er designet ud fra mit tilrettede personlige grundmønster. Stoffet, som er en tynd bomuld med nogle brede korsstingsbroderede baner i hver side og spredte småmotiver i midten, var delvis styrende for designet. Da de brede borter løb på langs gennem metervaren, har jeg vendt stoffets trådretning 90 grader. Det, der var på langs i stoffet er blevet på tværs i modellen for at udnytte stoffets udseende.

    I denne kjole ville jeg arbejde med en overskæring i livet. Jeg har valgt at lægge overskæringen præcis i taljelinjen. Da stoffet som nævnt havde en broderet bort, som skulle udnyttes i skørtet, var det givet, at underdelen skulle være et rektangel. Havde først forestillet mig det skulle lægges, men det var der ikke stof nok til. Sådan går det når der købes rester. Så er det den til rådighed værende mængde materiale, der er styrende. I stedet blev det et tilrynket skørt. I overdelen har jeg bevaret begge brystindsnit. Næste gang tror jeg, at jeg vil samle det hele i indsnittet fra taljen. På ryggen er både skulder- og taljeindsnit bevaret.

    Jeg havde en ide om en bådhals. Den må godt blive endnu mere bådudskæring til næste forsøg.

    Jeg ville gerne have vingeærmer. Altså nogle ærmer, med meget vidde, der skulle drapere sig; falde i bløde buer. På trods af to forsøg, lykkedes det ikke. Det skyldes muligvis, at stoffet er for stift i det. Det er lærredsvævet og selvom jeg valgte den del at stoffet, hvor der var mindst broderi, kan det måske stadig være for stift til at ville drapere sig. Og endelig er der den mulighed, at der simpelt hen ikke er tillagt vidde nok i opklippene.

    Ærmeforslag 1

    Kjolen med ærme 1

    Ærmelængden er også for lang i dette første ærmeforslag. Altså blev ærmerne pillet af og et nyt ærmemønster blev lavet.

    Ærmeforslag 2

    Det viste sig, at dette ærme lige præcis kunne klippes indenfor det først klippede ærme. Der var nemlig ikke mere stof tilbage med de små dekorationer på. Og klippe ærmet i den del af stoffet, der var tæt broderet ville helt sikkert ikke give den ønskede effekt.

    Ærmelængden blev bedre ved forsøg 2, men draperingen lykkedes som sagt ikke, hvilket fremgår af billedet af den færdige kjole herunder.

    Sådan blev kjolen:

    Og lige endnu en detalje omkring ærmerne. For at der ikke skulle blive en tung ombukningssøm, har jeg klippet med 3/4 cm sømmerum og syet oplægningen med en rullesømstrykfod.

  • 09aug
    Categories: at brodere Comments: 0

    I år prøvede jeg for første gang at tilmelde mig Verdens Broderidagen. Jeg meldte mig til at deltage i Bettina Andersens arrangement. Verdens Broderidagen er startet i Sverige i Tacklebo Broderiakademi. Dagen har også et manifest.

    Det var muligt at tilmelde sig til dagen, hvor materialer blev sendt hjem til sig, eller man kunne deltage i Bettinas Værksted. Jeg valgte det sidste. Det var ganske hyggeligt og inspirerende. Bettina havde lavet tre oplæg. Jeg valgte det oplæg, hvor der indgik tekst i broderiet. Det har en str. på 20 cm x 20 cm. Udover teksten skulle der være blomster. Materialesættet indeholdt stof og 12 stykker broderegarn. Alle farver skulle indgå. Derudover var der frit slag. Altså nogle støttende og styrende rammer, der ansporede kreativiteten.

    Efter oprining af størrelse og støttelinjer til at brodere tekst efter, startede jeg med teksten. Der var afsat tre timer i værkstedet til opstart og hvad når man på den tid? Meget lidt. Resten var hjemmearbejde. Senere på dagen havde jeg en aftale med en veninde og mens jeg ventede på hende på Rådhuspladsene i København, sad jeg og broderede. Synlighed af broderihåndværket. Der var nu ingen, der tog notits af det.

    Jeg broderede først teksten, så jeg helt havde styr på den.

    Den er inspireret af en tekst min datter formulerede i en opgave, da hun gik på Handelsskolen for en del år siden. Hendes ordlyd var: “Du er den første, der kan stoppe mobning”. Den ordlyd blev senere broderet på ryggen af en T-shirt.

    Tilbage til broderiet. Efter teksten var broderet, med bagsting; ordet “smil” er med to rækker bagsting helt tæt op ad hinanden, var det tid til blomsterne. Jeg havde den eftermiddag, da teksten var færdig, plukket nogle kornblomster langs grøftekanten. Da jeg samtidig er ret begejstret for Y-sting skulle det selvfølgelig være kornblomster broderet med Y-sting.

    Der var to forskellige blå farver at vælge imellem. Jeg kunne godt have tænkt mig en endnu mørkere blå også, men sådan var det.

    Som nævnt var blomsterne inspireret af kormblomsten, så jeg tænkte, at nogle grønne blade kunne broderes også. Hentede en ny kornblomst for at se hvordan bladene så ud og prøvede også. Det fungerede slet ikke, så det blev straks pillet op igen.

    Så i stedet for at fylde ud med grønne blade, tog jeg udgangspunkt i min tekst og især i ordet “smil” Fladen er fyldt ud med vendte kædesting. Disse skal både symbolisere smil og blomsterfrø. De flyver i alle retninger for derved at sprede budskabet om fred gennem smil i alle verdenshjørner.

    Midten af blomsterne skulle også have støvfang og støvdragere, eller noget i den retning. Det blev til bittesmå korssting. Tænkte først det skulle være en fransk knude, men det blev for voldsomt. De skulle være diskrete og kun være med til at give lidt farvespil. Frøene har overvejende grønne farver, håbets farve. Der er også plads til andre farver.

    Detalje af broderiet, hvor de forskellige sting ses: Bagsting, Y-sting, vendte kædesting og fri korssting.

    Det færdige bidrag klar til afsendelse til Bettina Andersen.

    Det er så tanken, at alle bidragene skal samles til et fælles tæppe. Det bliver spændende at se det færdigt.

  • 27jul

    Dette mobiletui i skind, som er et elevarbejde, er syet af en kasseret skindjakke. Eleven i disse sommerferietider er min nevø på ti år, som har været et par dage på ferie hos moster. Og man skal jo prøve at så kreative frø i en tidlig alder.

    Først tegnede vi telefonen på papir, afprøvede form og størrelse. Rettede til og fik derved et mønster.

    Clipsene svarer til hvor der skal sys.

    Mønstret blev tegnet på bagsiden af skindet og klippet ud. Der blev også klippet en strimmel på 3 cm x 12 cm, som skal bruges som lukketøj. Derefter blev der klippet huller hele vejen rundt i sømlinjen med en afstand på 1 cm. Første hul ½ cm fra øverste kant. Hullerne blev klippet med en 1-cm hultang. Så fik den del af lukkestroppen, som skulle sidde bagpå huller og blev syet på.

    Der blev målt ud til hvor velcro på forstykket skulle sidde og det blev monteret. Egentlig er det selvklæbende velcro, men for at det ikke skulle rive sig løs, blev der lavet tre huller gennem det yderste af velcrostykket og skindet og det blev syet fast.

    Så kom endelig tiden til at sy etuiet sammen. Der er syet med saddelmagersting. Dvs. en tråd med nål i begge ender og skiftevis gennem hullerne med først den ene nål og derefter den anden nål. Hele tiden skifte nåle. Vi er ikke gået så højt op i at lægge stingene til samme side. Min nevø var hurtig til at lære og fik snart syet rundt. Og vi har hæftet på korrekt vis ved at sy sting tilbage. Stadig saddelmagersting.

    Koncentreret arbejde med at sy etuiet sammen

    Endelig kom tiden, hvor telefonen kunne “flytte ind” i etuiet, så der kunne måles ud til velcrodelen på lukkestroppen. Denne er monteret tilsvarende velcro på forstykket. Stingene, der skal forstærke velcroen er sat i den side, hvor der er belastning, når der åbnes.

    Til sidst blev den klippet til i kanten hele vejen rundt, så optegningsstregerne forsvandt.

    Det færdige etui:

    Forsiden af mobiletuiet

    Bagsiden af mobiletuiet

  • 30jun
    Categories: at brodere Comments: 0

    En god og mangeårig kollega slutter sit arbejdsliv. En lille hilsen fra mig blev dette bogmærke.

    Det er udført i collageteknik. En masse stofstykker drysset ud over et baggrundsstofstykke. Til at holde det hele på plads et stykke sort tyl og så ellers frit broderi på symaskinen. Derefter lidt håndbroderi hist og pist med forskellige versioner af kædesting og frit korssting. Baggrundsstofstykket var større end det færdige bogmærke.

    Monteringen: På bagsiden et stykke ensfarvet stof, hvis formål var at skjule endehæftningerne samt virke lidt afstivende. Dette stykke blev også klippet større end det færdige bogmærke.

    Bogmærkets størrelse blev klippet i mønsterpapir, som blev lagt over retsiden. Da det er let gennemsigtigt, fungerede det som en form for søger for at finde det bedste udtryk på bogmærket. Der blev syet en stikning lige i kanten på papiret til at holde for- og bagside sammen.

    Det hele blev vendt om.

    Og der blev nu klippet helt tæt ind til stikningen med kun et par mm sømmerum. Dernæst en tæt zig-zag hele vejen rundt. Færdigt. Bogmærket målet 12 cm x 28 cm.

  • 27jun

    Årets sidste arbejde i 4. kl. var et repetitionsforløb med symaskinen. Opgaven lød på at sy en pude med applikation udført med satinsøm. Derved lærte de at finindstille symaskinen samt skifte trykfod.

    For at sætte dekorationsprocessen hurtigere i gang, havde jeg valgt den begrænsning, at de skulle arbejde med geometriske figurer.

    Et lille udsnit af puderne. Tilsyneladende dem med cirkeldekoration.

    Sproget ændrer sig altid. Således også ordet applikation. Slår man op i BERLINGSKE HAANDARBEJDS-BOG (1950) forklares ordet på denne måde: “Paalægning eller Indlægning af et stof paa et andet…”. “De tidligste kendte Eksempler stammer fra Perserne og Inderne, men senere møder vi Applikation igen hos Ægypterne og Byzantinerne…” Det er altså en ældgammel dekorationsteknik.

    Nutidens børn forstod ikke ordet applikation. Ikke før jeg drog en parallel til mobiltelefoner og computere, der har et basisprogram. Diverse spil og andre programmer som f. eks. tekstbehandlig og billedredigering er apps; tilføjelser – altså applikationer. Så forstod de sammenhængen og var motiverede for at arbejde med deres puder med applikation.

  • 14jun
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Ugler

    Et par ugler, der skal fungere som oplæg til håndværk og design. Læringsfokus i denne opgave er hvordan eleverne får ugleudtrykket frem samt isyning af knapper til øjne. Det er en god ting at have lært at sy knapper i – i hånden.

    Det er op til eleverne, at dekorere med øjne og næb. Der kan også sys filt eller skind på som fjer. Eller hvad eleverne ellers finder på .

    Denne “ugle” er syet så den passer til en mobiltelefon. Det anes, at den er foret. Syet på den mest simple måde, hvor forside og foer syes sammen ret mod ret hele vejen rundt og vendes. Sidesømmen er syet fra retsiden med alm. sømmerum og derefter relativ tæt zig-zag om kanten. Øjnene er filt, der er holdt på plads ved at der er syet knapper på. Det ses ikke så tydeligt, at det røde stykke filt er klipppet op i hakker hele vejen rundt i kanten for at skulle ligne fjerkrans om øjet. Stoffet til denne ugle er fra et par gamle jeans.

    Denne ugle er syet i størrelse mini Ipad. Også her er der anvendt filt under knapperne til øjnene. De store røde er syet på med en åben zig-zag. De gule holdes på plads af knappens isyning. Næbbet er et stykke skind, som er syet på til aller sidst. Under næbbet sidder der på denne “ugle” et lille stykke velcro. Her er sidesømmen syet ret mod ret og efterfølgende vendt. Stoffet er et stykke færdigquilt. Der er således i forvejen en bagside, så foring er ikke en nødvendighed. Ej heller for at stabilisere produktet. Skolen fik doneret nogle restruller færdigquilt fra et lokalt firma.

    Begge “ugler” kan snildt varieres med eller uden hank, hankens længde, påsyning af “fjer” (filt, skind, …), formen på den nederste kant. Det er op til elevernes fantasi.

    Så er elevernes ugler landet. Meget personlige og forskellige.

    Disse to ugler er syet af to elever, som arbejdede tæt sammen.

  • 10jun
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Jerseyeksperimenter

    Sidste vinter fik jeg lavet mig et personligt grundmønster. Det blev brugt til denne kjole. Da der var foretaget nogle væsentlige tilretninger omkring skulderen, ville jeg prøve at omdanne mønstret til brug i jerseystof for at få gavn af tilretningerne i T-shirts.

    Første forsøg blev til denne T-shirt. Syet for et godt stykke tid siden, men først fotograferet i dag.

    På ginen har den nogle folder fra brystet. Det er der ikke i brug.

    Dette mønster blev viderebearbejdet. Ændret lidt ved sidesømmens forløb på bagstykket samt forlænget til en kjole. Stadig klippet mod fold midt for og midt bag.

    Ærmet er gjort lidt lavere i ærmekuplen da det skal bruges i strækstof og ikke i vævet stof. Stoffet er lidt retroagtigt. Købt mhp. at afprøve modeller.

    Næste jerseykjoleeksperiment bestod af et mønster fra MariaDenmark. En T-shirt med kimonoærme. Jeg tilrettede skulderlinjen, så den blev flyttet 1 cm bagud ved skulderen. Dette for at kompensere for fremaddrejede skuldre.

    Dernæst blev mønsteret forlænget til kjole ved at følge linjeforløbet i mønsteret ned over hofterne. Måske skal der lidt mere vidde i kjolen. Det må vise sig i brug. Resultatet af første forsøg blev denne kjole:

  • 11maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole str. 3 år

    En kjole til lillepigen.

    Stoffet er tyndt babyfløjl og designet og farverne er retroagtige. Modellen er fra den gamle traver, »Børnetøj du selv kan sy«. Ændringer, for det er der selvfølgelig, er korte ærmer og en indvendig belægning i halsen i stedet for kinaflip.

    Et wienerlæg i ryggen.

  • 29apr
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Sashiko

    En japansk teknik, der benytter sig af forsting. Oprindelig udviklet til at sy to lag stof sammen, så de blev mere holdbare.

    Jeg stiftede bekendskab med teknikken på en konfrence arrangeret af Den faglige forening Håndværk&Design i april måned. Et af de mulige workshops var sashiko. Instruktøren var japaner og hun medbragte arbejdstegniger til os – på japansk. Men tegninger forstås selvom teksten måske ikke lige kan tydes. På workshoppen nåede jeg at sy en lille prøve bestående af cirkler. 

    Man skulle lige gennemskue den mest smarte måde at gå rundt i de forskellige buer på, så endehæftningen blev begrænset. Endehæftningen var et kapitel for sig. Der blev syet tre – fire sting ud mod starten af den sylinje, der skulle arbejdes med. Små sting med længere afstand mellem stingene. Så blev der syet tilbage over disse små sting med længere sting, så de første små sting blev dækket. Nålen måtte ikke gå gennem samme hul flere gange, da det ville svække stoffet. På billedet herunder anes en endehæftning i nederste højre hjørne. Sashikostingene er lidt længere sting og lidt kortere mellemrum.

    Det er i sashiko muligt, i hvert fald ved stof, der ikke er for tykt, at tage flere sting på nålen ad gangen.

    En del af konferencen bestod af en designarena, hvor en designopgave skulle løses sammen med deltagere fra en anden af konferencens workshop. Jeg kom i en gruppe, hvor opgaven var at præsentere et billede og hvor de teknikker, der skulle indgå var sashiko og tinstøbning. Det blev til denne løsning. 

    Sashiko øverst og fire tinstøbte vinkler, der er syet sammen to og to og derved er brede nok til at det hele kan stå frit. Sashikoen er broderet frihånds, så derfor er den ikke så stringent, som det nok burde være.

    Vel hjemme igen, måtte jeg lige øve teknikken. Det blev til denne prøve, som måske finder vej til en lille pude. Hvis altså det lykkes for mig at få de små hvide opmærksningsprikker til at forsvinde. Har hørt og læst mig til, at alm. klar husholdningseddike kan fjerne det. Men hvor længe mon det skal ligge i eddiken før det virker?

    Teknikken kommer hurtigt til at lykkes. Og det er dejligt afslappende at brodere sashiko. Den gentagne rytmiske bevægelse med nålen mens koncentrationen er omkring stingenes længde og tilpas stramning af broderitråden.

    Ved søgning på nettet fandt jeg denne side, hvor der er inspiration til sashikodesigns og forklaring på teknikken.

  • 02apr
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Påskeæg

    Et eller flere påskeæg til påske er altid godt. Nogle er spiselige andre er til pynt. En flok på en gren, der drives frem, er kun til pynt. I starten af marts droppede jeg tilfældigt ind i Karen Klarbæks butik i Silkeborg.  på disken lå en opskrift på hæklede påskeæg, som kom med hjem. Nu er jeg, som nogle sikkert ved, ikke den store hækler, men en gang i mellem er det fint. Jeg har i hvert flad hygget mig i denne påske med at hækle. Selvom opskriften er fulgt til hvert eneste påskeæg, er de ikke blevet ens i formen. Men det er kun en charme. Æggene er hæklede i bomuldsgarn 8/4 med hæklenål 2½. Jeg valgte både multicolor og ensfarvede garner, hvor de ensfarvede skal være med til at give ro over helhedsindtrykket.

    Foreløbigt er det blevet til denne flok påskeæg på en buket forsythiagrene.

    Tags:
  • 27feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sovesokker str. 2 år

    Et par sokker til lillepigen til at have på til middagssøvnen i barnevognen.

    Strikkefasthed: 22 m på 10 cm. Pind nr. 3 1/2. Sokkerne er strikket i Drops merino ekstra fine. Løbelængde 50 g = 105 m.

    36 m. Rib 20 omg. Derefter 8 omg glat. Hæl over 18 m. Hælkappe 16 pinde. Hælbunden strikkes. 29 omg fra hælkappen til indtagning til tåen starter.

    Tags:
  • 24feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, at valke Kommentarer lukket til Hjemmesko

    Nogle gange sker der det, der bare helst ikke må ske. Som f. eks. den klassiske med at vaske forkert. Denne dejlige sommertop strikket i en blanding af bomuld og ud og kun brugt ganske få gange, kunne der da godt lige blive plads til i vaskemaskinens røde bomuldsvask. Lige den dag, da vasken blev sat over, var jeg noget træt, og huskede ikke i farten, at der var iblandet uld i garnet. Så da toppen kom ud at maskinen, var den krøbet og blevet fastere i det. Selvom jeg prøvede at tage den på i våd form, var der ikke noget at gøre. Den var færdig som sommertop og jeg fik repeteret en erfaring. Toppen var blevet valket.

    Ærgerligt, men gå til spilde skulle den ikke. Det havde trods alt taget sin tid at strikke den. Nu har den så fundet anvendelse, så at sige “i den anden ende”. Der er blevet to par hjemmesko ud af den. De er stort set syet efter samme fremgangsmåde som denne og denne, begge i voksenstr. og denne i børnestr. Modellerne er fra nogle gamle sybøger. “Tøj du selv kan sy” og “Børnetøj du selv kan sy 0-4 år”. Begge af Elsebeth Gynther.

    Til venstre et par til mig selv, str. 39-40 og til højre et par i børnestørrelse, hvor sålen er ca. 15 cm lang.

    Først syede jeg skoene til mig selv. Det strikkede mønster i spidser skulle udnyttes. Derfor blev mønstret lagt på med midt-for oveni “spidserne”.

    Overfladen er rillet at mærke på. Derfor er sålen vendt om, da det nok ikke ville være så rart at have rillerne op mod foden.

    Kanter og sammensyninger er dækket af skråbånd.

    Selvom udgangsmaterialet, den valkede top, var filtet i vaskemaskinen, var det stadig noget elastisk. Det viste sig, da jeg samlede overstykke og sål. Det gav sig simpelt hen og blev for stort. Derfor blev der klippet en ekstra sål i noget fast vævet uldstof.

    Overdel og sål blev zig-zagget sammen og skråbånd syet på. Til forstærkning af bunden var der flere muligheder. Denne gang valgte jeg at klippe en skindsål og sy den under. Det drillede ganske vist noget og er derfor bestemt ikke særlig kønt at se på. Alm. sytråd sprang hele tiden og jeg havde ikke en kraftig tråd, der passede i farve. Jeg valgte at zig-zagge i stedet for ligeud-syning, for at få sålen til at sidde helt ud til kanten. Ved ligeud, ville der komme en lille kant, som måske ville irritere i brug.

    Skoen er lidt løs foroven, så måske skal der lige sys en elastik i kanten hele vejen rundt. Og overstykket giver sig også.

    Belært af disse erfaringer, begyndte jeg på børneskolen. Der er også her tænkt i, at “spidserne” i toppen indgår dekorativt i skoens overstykke. Udover overstykker og såler i det valkede stykke, er alle dele også klippet i fast stof. Både for at det ikke skal give sig og fordi det måske er lettede for barnet at få skoen på. Indersålen i et mønstret stof, fordi det lige lå på bordet og bød sig til. Det ses på det nederste billede.

    Barneskoene er også kantet med skindsål. Skind er et materiale, hvor det ikke lige er så smart at sætte knappenåle i, når delene skal holdes sammen. I stedet har jeg brugt folde-clips.

    Snørebåndene er et stykke anoraksnor. Hullerne er syet på symaskine. En hulsyningsfunktion. Jeg har valgt at sy to gange rundt om hvert hul, da det er strik, der sys i, og der kommer en del træk i hullerne, når skoene skal bindes.

    Her lykkedes skindsålspåsyningen bedre.