• 26okt
    Categories: at brodere, frit ført maskinbroderi Kommentarer lukket til Etui syet som frit broderi med collage af jeansstof

    Et lille arbejde, der illustrere det frit førte maskinbroderi samt collageteknikken. Hertil lukning med lynlås. Selve modellen på etuiet er meget enkel.

    Til arbejdet har jeg valgt jeansrester, som er overskud fra andre projekter.

    Først klippede jeg et stykke bomuldsstof, lidt kraftigere end lagenlærred. Dette skulle være foer i etuiet. Dette blev lagt på bordet med bagsiden op. Derover blev lagt diverse jeansstykker. Sørg for de næste stykker overlapper de allerede lagte. Hvert stykke er hæftet til baggrundsstoffet ved at der er lidt limstiftlim på bagsiden af hver lap.

    Så er det bare at påmontere broderitrykfodfen og slå transportøren fra. Først er der broderet frit med en mørk blå tråd. Derefter er der broderet med forskellige farver tråd i den gul-røde skala med lidt mintgrøn ind over.

    Da collagen er bygget op af jeansstof, blev arbejdet så stift, at det kunne føres frit uden brug af ramme. Hvis der vælges tyndere stof til arbejdet, tænker jeg en ramme vil være nødvendigt.

    Det færdig broderede stykke.

    Nogle af stoflapperne fra collagen stikker udenfor bagstykket. Derfor blev der klippet til. Herefter isyet en lynlås på langsiderne.

    Næste trin var at vende vrangsiden ud og sy etuiet sammen i begge ender. Sørg for at lynlåsen er i midten, med mindre andet ønskes.

    Så var det bare at vende retsiden ud og presse sømmen i enderne og ellers vurdere resultatet.

    Et kig ned i etuiet, der viser foeret.

    Den valgte lynlås er 30 cm og etuiet er en anelse længere. Størrelse kan vælges ud fra etuiets funktion.

    Denne opgave kan også anvendes i skolens håndværk og designundervisning. Evt. som symaskinerepetition, hvor et krav kan være, der skal skiftes undertråd hver gang der skiftes overtråd. Herved trænes trådning af maskinen.

  • 20okt
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Marguritebluse

    Garn: Line fra Sandnes garn. Løbelængde: 50 g = ca. 110 m. Pinde nr. 4. Hæklenål nr. 3½ til kanter.

    Strikkefasthed: 20 m =10 cm. Blusens overvidde er godt 90 cm.

    Marguritemønsteret: Mønstret er over 10 m. Se billedet herunder. Strik 1. maske ret, gå to masker frem og fire rækker ned. Altså under 3. maske. Stik pinden ind på dette sted, fang garnet og før det med op på pinden som en lang maske. Pas på ikke at stramme. Strik maske 2 og 3. Gå igen ned i samme hul og træk endnu en lang maske op. Strik maske 4 og 5 og træk den tredje lange maske op igennem samme hul. Strik 5 masker ret. Dette gentages omgangen/rækken ud. På næste omgang/række strikkes den lange maske sammen med henholdsvis maske 1, 3 og 5. Arbejdsrytmen er lidt forskellig ved rundstrikning og ved frem- og tilbagestrikning

    Strik 4 omgange glat inden næste mønsteromgang. Mønsteret forskydes 5 m når det strikkes næste gang.

    Bul: Slå 190 m op. Strik glat rundt og begynd mønster efter 6 omgange. Strik 34 cm. Luk af til ærmegab for 2 gange 5 masker i hver side. Der er nu 75 m. på hver del. Strik ryggen videre til arb. fra underkant måler 49 cm. Luk for de midterste 31 masker. Der er nu 22 masker på hver side til skulder. Strik to pinde og lad maskerne hvile. Forstykket: Ærmegabsaflukning som på ryggen. Start halsudskæring, når der er fra bunden er strikket 49 cm. Luk for de midterste 15 masker. Luk mod hals for 2 – 2 – 1 – 1 – 1 – 1 maske. Strik lige op til samme højde som ryggen. Sammenstrik og afluk skuldrene fra vrangsiden.

    Ærmet er rykket ind på bullen.

    Ærmer: Slå 38 m op på 4 pinde. Strik 5 omgange før første margerit.

    Tag 1 m ud på hver side af omgangsmarkeringen på hver 6.omg til der er 76 masker på omgangen. Strik til ærmet måler 41 cm. Derefter strikkes frem og tilbage, fortsat i marguritemønster. Tag en maske ind på hver 3. række i begge sider i alt 4 gang. Der er nu 68 masker, som lukkes af.

    Underkant på bul og ærmer: En omgang fastmasker og en omg. musetakker (3 luftmasker, fastmaske i 1. m og kædemaske i 2. fastmaske på rækken under.) I halsen hækles en omg. musetakker.

    Sy ærmerne i bullen.

    Det fremgår ikke af billedet, at ærmerne ikke når helt ned til håndleddet. Det er vel nærmest et 7/8-dels ærme. Jeg kan godt lige helt lange ærmer, der slutter ved håndleddet. Så hvorfor ikke denne gang? Svaret er det helt enkle, at jeg havde købt garnet for lang tid siden. I en tilbudskurv ved en garnbutik. Tit strikker jeg ærmer først. Dette fordi jeg så kan justere strikkefastheden, hvis ikke strikkeprøven helt passer. Til dette arbejde havde jeg strikket det ene ærme først, hvorefter jeg strikkede bullen. Ærmet var strikket op til, hvor der skulle strikkes frem og tilbage, så det passede til det indrykkede ærmegab. Så kunne det andet ærme vente til sidst. Efterhånden som arbejdet på bullen skred frem, blev det tydeligt, at der ikke var garn nok. Det havde der sikkert været, hvis jeg havde valgt et andet mønster. Margeritemønsteret er ret garnslugende. Noget rundringning til garnforretninger gav ikke noget resultat. Den pågældende farve var udgået. Det var nok derfor, det var på tilbud. Jeg vejede det ærme, der var strikket. Beregnede arealet af det strikkede samt arealet af et nyt ærme med den længde det kunne få. På den måde lykkedes det at strikke to, næsten lange ærmer. Voila – matematik i anvendelse.

  • 08okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Broderet navneskilt

    Et navneskilt kan være praktisk. Især i kursussammenhæng. Dette lille navneskilt blev brugt som startemne på en broderiworkshop i Den faglige forening Håndværk og Design i weekenden.

    Egentlig skulle jeg være deltager på kurset, men instruktøren blev syg og jeg blev spurgt, om jeg kunne overtage. Så får man lidt, meget, travlt. Overskriften var “Sting” og området var håndbroderi. Jeg måtte i gemmerne og lede efter egnede eksempler og få lavet en undervisningsplan.

    Langt hen ad vejen ville det blive stingøvelser og på den afsatte tid ville det ikke være muligt at nå at montere til færdige produkter. Dog er det altid godt, at det første arbejde bliver færdigt. Derfor valgte jeg, at deltagerne skulle brodere og montere et lille navneskilt. I denne opgave ville indgå broderistinget bagsting. I forbindelse med monteringen ville indgå risting og kastesting samt påsyning af brochenål.

    Først klippes et stykke karton i den størrelse og form navneskiltet skal have. Det karton, der sidder bag på A-4 blokke er egnet. Dernæst klippes to stykker stof. Her er brugt kraftig hør. Det ene stykke skal broderes og bliver forsiden. Det andet stykke bliver bagbeklædning. Stoffet skal være større end pappet. Fold hvert stofstykke, for sig, om pappet. På den måde er det tydeligt, hvor meget plads, der er til broderiet samt størrelsen af bagstykket. Teksten tegnes op på forsiden af det ene stykke stof. Navnet broderes med bagsting.

    Montering: Lim på den ene side af kartonen med limstift. Læg broderiet på bordet med bagsiden op. Læg kartonstykket ovenpå med limsiden op. Fold stoffets sømmerum om pappet, så det limes fast. Sæt klemmer på, mens limen tørrer.

    Til venstre: Broderiet limet på pappet. Til Højre: Bagbeklædningen riet.

    Imens klargøres bagbeklædningen. Fold sømmerummet om på bagsiden. Hold det fast med knappenåle. Ri ombukket. Se billedet ovenfor. Denne detalje gør den efterfølgende sammensyning lettere. Sy en brochenål fast. Den skal sidde næsten helt oppe ved overkanten af bagbeklædningen. Sy den godt fast. Ved at sy den øverst, i stedet for på midten, kommer skiltet til at hænge mere fladt på tøjet. Ellers vil det vippe udad foroven.

    Den sidste del af monteringen er sammensyning af for- og bagstykke. Dette gøres med små kastesting i kanten hele vejen rundt. Start nederst på navneskiltet så en evt. synlig endehæftning ligger nederst og ikke bliver så synlig. Husk at vende for- og bagside rigtigt, så brochenålen sidder øverst på det færdige navneskilt.

    I stedet for navn, kan der broderes statements eller andet, som brochefunktion.

    I eksemplet her er hele navnet broderet med samme farve garn. Der kan varieres, så bogstaverne får forskellige farver. Mulighederne er mange. Ideen med navneskilt kan også bruges på et valghold, hvor elever og lærere ikke i forvejen kender hinanden. Så er det en mulighed for et lille overskueligt arbejde i det tekstile område. Samtidig giver det underviseren en ide om elevernes håndværksniveau.

  • 29sep
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Penalhus

    Et penalhus til en som trængte. Model og materiale (lastbilpresenning) som denne. Dekorationen blev denne gang et stykke presenning i en anden farve lagt på skrå og syet fast med åbne zig zag inden lynlås og sammensyning. Der er tilføjet presenningsstykker, syet over lynlåsenderne, som en ny detalje.

  • 31aug
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Savlesmæk

    I et strikketillæg til Hendes Verden, nr. 21 – 2020, var indholdet strik til babyer. I dette tillæg var en opskrift på en strikket savlesmæk. Et fint lille restegarnsprojekt.

    Den bordeauxrøde blev strikket først og opskriften fulgt. Men udtagninger midt for som huller, omslag af garn, hvor praktisk er det lige til en savlesmæk? Til de to næste blev udtagningerne knudeudtagninger.

    Som det fremgår efterlader denne udtagning ikke huller i strikket.

    Det er som nævnt et godt resteprojekt. Til hver er gået ca. 15 g. alm. bomuldsgarn 8/4. Så er det kun fantasien, der sætter grænser for udseendet; og garnlageret. Den grønne fik hvid kant, da det grønne slap op inden aflukningen.

    Kanten er en strikket picotaflukning.

  • 29aug
    Categories: at strikke Comments: 2

    I en kurv udenfor en garnbutik i Haderslev lå et strikkekit til en top med selvskiftende farve og et ret/vrang-mønster. På tilbud, forstås. Garnet er Gomitolo Aloha, 50% bomuld og 50 % viskose. Det er fra Lana Grossa og lavet i Italien. Lækkert garn at strikke af.

    Modellen er udviklet at Lana Grossa.

    Mon ikke der stadig kan byde sig et par sommerlige dage til at få den luftet.

  • 15aug
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Vævning på båndvæv

    I foråret var jeg på besøg og rundvisning på UCL – Jelling, læreruddannelsen, og så bl. a. deres tekstillokale. Der var mange spændende ting. Øverst på et skab spottede jeg noget, der lignede en lille væv. Vel nede på bordet var mit bedste bud, at det måtte være en båndvæv. Jeg fik lov at låne den med hjem i sommerferien. En lille toskaftet sag, der skifter skel ved skiftevis at trække nedad i klodserne. som skafterne sidder på.

    Der blev lavet en lang trend af uldgarn. Væven blev trendet. For at styre trendlagene under påbomningen lagde jeg foldet avispapir samt små pinde ind. Det var vigtigt, at trendlagene lå ovenpå hinanden, så spændingen på trenden var ens. Derfor de små pinde, for at trenden ikke skulle “falde” ned ved siden af det allerede bommede. På billedet herunder er det meste af trenden brug. De små pinde ligger i bunden og det sidste avis er ved at komme af.

    Den opmærksomme iagttager vil opdage, at der ligger en løs tråd ovenover trenden på billedet. Mellem skafter og bagbom. Det skyldes, at der et par gange sprang en trendtråd, så det er reparation af en sådan.

    En uldtrend filtrer let, når trådene sidder for tæt i væven. Jeg forsøgte at sprede søllerne noget mere, men de faldt ind mod midten igen. Det var nok også derfor, der sprang trendtråde. Og fordi trendgarnet var entrådet. For hvert skel måtte trenden skilles ad med fingrene. Lidt bøvlet. Alligevel var det hurtigt at væve et bånd på væven.

    I starten var vævemønstret de striber, som naturligt fremkom ved skift af skel. Senere begyndte jeg at arbejde med oppluk af tråde fra det nederste skellag, for at få mere end stribemønster på båndet, samt afprøve oppluk. De brune tråde blev plukket op når det hvide skel var øverst. Med lidt øvelse gik det. På billedet ovenfor og herunder er netop det hvide skel øverst.

    Også ved oprulningen af det vævede bånd skulle jeg sørge for, at båndet lagde sig ovenpå det vævede. Igen for at undgå skævt træk på trendtrådene. Det lykkedes ikke at undgå dette. Båndet havde trukket sig lidt skævt undervejs i vævningen, men en dampning mellem våde viskestykker løste dette.

    Det færdige bånd måler lidt over 2 m og er tiltænkt som et bælte, der snos to gange om livet.

    Detalje af oppluksmønstre.

  • 23jul
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Sjal

    Strikkenoter:

    Garn: “FRAYA garn Mindful” købt i Selfmade, det tidligere Stoff&Stil. 6 nøgler á 50 g.

    Rundpind nr: 3. 80 cm lang.

    Udtagninger er knudeudtagninger.

    M: Dette er midtermarkeringen af arbejdet, ikke en maske. Sæt en maskemarkør på dette sted, som flytter med op igennem arbejdet.

    Slå 4 m op.

    1. pind: 4 ret
    2. pind: Udtag 1 m i hver maske. Knudeudtagning.(=8 m)
    3. pind: ret
    4. pind: 1 r, 1 udt, 1 udt, 1 r, M 1 udt, 1 udt, 2 r. (=12 m)
    5. pind: ret
    6. pind: 1r, 1 udt, 2 r, 1 udt, 1 r, M 1 udt, 2 r, 1 udt. 2 r (=16 m)
    7. pind: ret
    8. pind: 1r, 1udt, 4 ret, 1 udt, 1 r, M, 1 udt, 4 r, 1 udt, 2 r (=20 m)
    9. pind: ret

    Fortsæt på denne måde med at tage ud på retsiden og på vrangsiden strikkes alle m ret. Udtagningerne ligger således indenfor de to yderste m. i hver side samt på hver side af de to midterste m.

    Når der er 30 m på hver side af midtermærket, strikkes første hulrække: 2 r, slå om, 1 r, *slå om. 2 r sm*, gentag *-* til der er 1 m tilbage til midtermarkeringen, slå om, 1 r, M, 1r, slå om, *2 r sm, slå om*, gent *-* til der er 3 m tilbage på pinden, 1, r, slå om, 2 r. På næste pind, strikkes alle m. ret. På en hulrække indgår huller som udtagningsmasker i stedet for knudeudtagninger.

    Fortsæt nu med udtagninger på alle retsider. Knudeudtagninger på ikke-hulrækker og næste hulrække strikkes, når der er strikket 12 retriller, fra sidste udtagning. Fortsæt til sjalet har den ønskede størrelse.

    Den lyseblå strikkemarkør er for at vise retsiden af arbejdet. Den mørkeblå er midtermarkør, der flytter med op i arbejdet.

    Da strikkearbejdet blev noget større, valgte jeg at sætte yderligere markører på retsiden af arbejdet. Derved blev det lettere at se på hvilken side der skulle tages ud.

    De to retmasker i starten af hver pind, inden udtagning foretages, markerer sjalets overkant.

    På tilsvarende måde markeres midten af sjalet også af to retmasker med udtagninger på hver side.

    Det færdige sjal efter alle seks nøgler garn var strikket op. Undervejs blev rundpinden på 80 cm lige kort nok, men det gik. Farven på billedet er misvisende, for mørk.

    Der er afsluttet med samme antal rækker som mellem de enkelte hulrækker. I stedet for endnu en hulrække, er strikket en retpind og derefter lukket af.

    Sjalet måler ca. 220 cm øverst og har en dybde på ca. 105 cm.

  • 19jul
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Dækkeservietter af voksdug

    Nogle hurtige dækkeservietter syet af en rest voksdug. Klippemålet er 47 cm på den lange led og 37 cm i bredden. Der er ombukket 1 cm til bagsiden hele vejen rundt og hjørnet er foldet i vinkel. Syet lige indenfor ombukket.

    Voksdugen trævler ikke, så det er ikke nødvendig at ordne kanten yderligere. Som det måske fremgår af billedet herover, er voksdugen fremstillet af et stykke vævet tekstil, som har fået vokslaget derefter. Sådan tror jeg det må være foregået. Jeg valgte at sy med en stretchnål, som har kuglespids, for ikke at skære de vævede tråde over ved syningen.

    Dækkeservietterne er syet til at skulle bruges på havebordet.

    Så er der klar til borddækning.

  • 14jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Pigenederdel syet af jeansrester

    Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.

    Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.

    Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.

    Så var det tid at samle banerne bedst muligt.

    Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.

    Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.

    I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.

    Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.

  • 05jul
    Categories: at sy Comments: 2

    Velkommen til et lille barnebarn.

    Bodystockings i str. 63 cl og 70 cl. Så passer de nok til vinter. Samt to suttesnore.

  • 14jun
    Categories: at brikvæve, at væve Kommentarer lukket til Fra børnevæv til brikvæv

    En kollega spurgte, om jeg var interesseret i en lille børnevæv af denne type. Jeg takkede ja, da jeg et stykke tid havde gået og tænkt på, om det var muligt at sætte en sådan væv op til brikvævning. Altså med vævebrikker i stedet for ritplader til skeldannelse som bruges til lærredsvævning, hvilket er den væveform der oftest væves af børn på denne lille væv. Til formålet brugte jeg de små 3D-printede vævebrikker, som har en kantlængde på 4 cm. Da en brikvævningstrend er ret smal, i hvert tilfælde når der kun er ti brikker i opsætningen, var det svært at rulle trenden på garnbommen, uden det begyndte at skride. Derfor anvendte jeg strømpestrikkepinde som bomkæppe.

    Det ser ud til at virke. Hele trenden er ikke vævet af, så derfor kan det ikke helt vurderes.

    Væven opsat og klar til brug

    Den store “sikkerhedsnål”, som er en maskeholder til strik, gennem vævebrikkerne, er for at holde styr på brikkerne, når der ikke arbejdes. Jeg viklede islætsgarnet om en fladskytte. Det var for uhåndterligt at arbejde med, så i stedet blev det viklet i en dunte.

    Selve vævearbejdet fungerer godt. Trenden kan reguleres i spænding og det er muligt at arbejde med at dreje brikkerne. Se vævearbejdet udført: https://www.youtube.com/shorts/HqztnefZtlE

    Målet med at bruge en børnevæv som en brikvæv har været, at jeg ikke behøvede at have den ene ende af vævearbejdet spændt fast til mig selv, bundet fast til en snor om ryggen, som brikvævning traditionelt er. Jeg synes efterhånden, at det er hårdt for ryggen. Med den ombyggede børnevæv til en brikvæv, kan vævearbejdet udføres mange steder. F. eks. kan det tages med ud i haven.