Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
På et tidspunkt vævede jeg nogle stykke stof til tasker. Trenden er jute og opsætningen er 40/10 på seks skafter og søllet lige over. Trendbredde er knap 30 cm. Islættet og bindingen varierede for hvert stykke.
På dette stykke var islætsgarnet 100% polyester, fremstillet af plasticflasker. Ifølge banderolen er der medgået mellem 2½ og 3 flasker pr 50 g garn. Løbelængde: 50 g = 100 m.
Bindingen er en kippervariation.
Skindet til tasken er klippet ud af kasserede skindjakker.
Tasken er syet som en gave. Derfor havde jeg ikke konkret viden om, hvor lang en rem, der var ideel til modtageren. Remmens længde skulle kunne reguleres, hvilket blev med D-ringe. Samtidig er der karabinhager med drejeled i hver ende af remmen. For at få både kararbinhage og D-ringe til at fungere, måtte der et mellemstykke af skind til.
Den færdige taske.
Indeni tasken er syet navn på modtageren, for at gøre tasken mere personlig.
Categories: at væveKommentarer lukket til Boucletørklæde – lænkemønster på lærredsbund
I rodebunken af garn fandt jeg noget grønt bouclegarn. Der var ingen banderole på, så løbelængden var ukendt. Det appellerede til en afprøvning i væven. På lageret var også noget tyndt bomuldsgarn købt på genbrugen. Også uden banderole og dermed ukendt løbelængde.
For at få en fornemmelse af trådtætheder, lavede jeg en lille prøvevævning. Helt simpelt ved at vikle trendgarnet om et stykke pap, i formodet tæthed, og derefter væve islætsgarnet ind.
Jeg besluttede en trendtæthed på 60/10. Bindingen blev en lærredsbund, hvori der lodret løber et lænkemønster. Jeg valgte at sætte op på seks skafter.
Fire skafter vil også fungere. Så skal lærredsbindingen bruge to og ikke fire skafter.
Og så ellers i gang. Ret hurtigt viste det sig, at der ikke var nok af det grønne garn. I gemmerne fandt jeg noget uldboucle, der mindede om det. For at tørklædet ikke skulle bære præg af, at jeg havde haft for lidt indslagsgarn, blev der vævet stribeovergange. Disse er forskellige hver gang, der skiftes.
Det færdige tørklæde.
Mål før vask var længde 144,5 cm og bredde 31 cm. Efter vask: 139 og 30 cm, så krymp på ca. 4%. Frynser er ikke målt med.
Væveujævnheder afslører sig, når det bredes ud, men ses nok ikke i brug.
Detalje af vævemønsteret. Bindingen er ikke så tydelig, hvilket skyldes indslagsgarnet, som jo er boucle.
Der var trend tilbage, efter den beregnede tørklædelængde var vævet. Dette blev brugt til at lave små prøvevævninger, hvor restespoler blev tømt. Her et eksempel med et glat, tyndt uldgarn, hvor bindingen ses tydeligere.
Categories: at væveKommentarer lukket til Vævning på båndvæv
I foråret var jeg på besøg og rundvisning på UCL – Jelling, læreruddannelsen, og så bl. a. deres tekstillokale. Der var mange spændende ting. Øverst på et skab spottede jeg noget, der lignede en lille væv. Vel nede på bordet var mit bedste bud, at det måtte være en båndvæv. Jeg fik lov at låne den med hjem i sommerferien. En lille toskaftet sag, der skifter skel ved skiftevis at trække nedad i klodserne. som skafterne sidder på.
Der blev lavet en lang trend af uldgarn. Væven blev trendet. For at styre trendlagene under påbomningen lagde jeg foldet avispapir samt små pinde ind. Det var vigtigt, at trendlagene lå ovenpå hinanden, så spændingen på trenden var ens. Derfor de små pinde, for at trenden ikke skulle “falde” ned ved siden af det allerede bommede. På billedet herunder er det meste af trenden brug. De små pinde ligger i bunden og det sidste avis er ved at komme af.
Den opmærksomme iagttager vil opdage, at der ligger en løs tråd ovenover trenden på billedet. Mellem skafter og bagbom. Det skyldes, at der et par gange sprang en trendtråd, så det er reparation af en sådan.
En uldtrend filtrer let, når trådene sidder for tæt i væven. Jeg forsøgte at sprede søllerne noget mere, men de faldt ind mod midten igen. Det var nok også derfor, der sprang trendtråde. Og fordi trendgarnet var entrådet. For hvert skel måtte trenden skilles ad med fingrene. Lidt bøvlet. Alligevel var det hurtigt at væve et bånd på væven.
I starten var vævemønstret de striber, som naturligt fremkom ved skift af skel. Senere begyndte jeg at arbejde med oppluk af tråde fra det nederste skellag, for at få mere end stribemønster på båndet, samt afprøve oppluk. De brune tråde blev plukket op når det hvide skel var øverst. Med lidt øvelse gik det. På billedet ovenfor og herunder er netop det hvide skel øverst.
Også ved oprulningen af det vævede bånd skulle jeg sørge for, at båndet lagde sig ovenpå det vævede. Igen for at undgå skævt træk på trendtrådene. Det lykkedes ikke at undgå dette. Båndet havde trukket sig lidt skævt undervejs i vævningen, men en dampning mellem våde viskestykker løste dette.
Det færdige bånd måler lidt over 2 m og er tiltænkt som et bælte, der snos to gange om livet.
Categories: at brikvæve, at væveKommentarer lukket til Fra børnevæv til brikvæv
En kollega spurgte, om jeg var interesseret i en lille børnevæv af denne type. Jeg takkede ja, da jeg et stykke tid havde gået og tænkt på, om det var muligt at sætte en sådan væv op til brikvævning. Altså med vævebrikker i stedet for ritplader til skeldannelse som bruges til lærredsvævning, hvilket er den væveform der oftest væves af børn på denne lille væv. Til formålet brugte jeg de små 3D-printede vævebrikker, som har en kantlængde på 4 cm. Da en brikvævningstrend er ret smal, i hvert tilfælde når der kun er ti brikker i opsætningen, var det svært at rulle trenden på garnbommen, uden det begyndte at skride. Derfor anvendte jeg strømpestrikkepinde som bomkæppe.
Det ser ud til at virke. Hele trenden er ikke vævet af, så derfor kan det ikke helt vurderes.
Væven opsat og klar til brug
Den store “sikkerhedsnål”, som er en maskeholder til strik, gennem vævebrikkerne, er for at holde styr på brikkerne, når der ikke arbejdes. Jeg viklede islætsgarnet om en fladskytte. Det var for uhåndterligt at arbejde med, så i stedet blev det viklet i en dunte.
Selve vævearbejdet fungerer godt. Trenden kan reguleres i spænding og det er muligt at arbejde med at dreje brikkerne. Se vævearbejdet udført: https://www.youtube.com/shorts/HqztnefZtlE
Målet med at bruge en børnevæv som en brikvæv har været, at jeg ikke behøvede at have den ene ende af vævearbejdet spændt fast til mig selv, bundet fast til en snor om ryggen, som brikvævning traditionelt er. Jeg synes efterhånden, at det er hårdt for ryggen. Med den ombyggede børnevæv til en brikvæv, kan vævearbejdet udføres mange steder. F. eks. kan det tages med ud i haven.
Categories: at væveKommentarer lukket til Viskestykker
Inspiration hentes mange steder. Sommeren 2020 bød på en tur til Maribo med besøg på Frilandsmuseet De Gamle Huse. Masser af olmerdugsvævninger i sengetøjet. Herunder et lille udpluk.
Denne tur inspirerede til viskestykker, hvor farverne var delvis hentet i museumsoplevelsen.
Der blev planlagt med 6 viskestykker og jeg vidste godt fra starten, at ingen af de seks ville blive fuldstændig ens. Udgangspunktet var seks skafter søllet lige over.
Samme trend og sølning. Variation i opbinding og islæt.
De første viskestykker: Bindingen en ombrudt kipper, i vævebøger benævnt batavia.
1. viskestykke: Islæt som trenden.2. viskestykke: Islæt: Bockens Towgarn nr 6. Hør
Bindemønstret træder tydeligere frem med sort islæt. Det valgte towgarn, gav et temmelig kraftigt stykke stof, så måske dette i stedet egner sig mere som håndklæde frem for viskestykke. Det må tiden vise.
3. viskestykke: Islæt som trend. Her er leget med tern.
Så skulle der ske noget andet og væven blev bundet om.
4. viskestykke: Islæt som trend.
Det blev kun til det ene viskestykke i denne binding. Det tegnede mønster egner sig vist bedre til strik eller korssting end til vævning.
Categories: at væveKommentarer lukket til Kludetæppe – sommer
Dette kludetæppe har fået titlen sommer, fordi jeg synes der er noget let over farverne. Lette sommerdage, som veksler med kraftig sol og enkelte mørke dage. Alle kludene er fra bunken. Enkelte af kludene har mange år på bagen, idet de er arvet fra min mormor, som også vævede kludetæpper. På den måde bindes fortid og nutid sammen.
Inspirationen til tæppet var en tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i sommeren 2019. Blandt de mange malerier hang pludselig et vævet vægtæppe, hvor det så ud til, at de enkelte indslagsrækkers binding var ret tilfældig. Eller måske rettere. De var ikke systematiske. Det var i hvert fald den tolkning, jeg lagde i det. Farverne i vægtæppet hæftede jeg mig ikke ved.
Væven har hele tiden været med seks tramper, men der var plads til at montere to mere. Så jeg fik lavet to tramper mere. Bandt dem alle otte op ret tilfældigt. Eneste krav var, at alle tramper skulle bindes op forskelligt fra de øvrige. Under vævningen skiftede jeg også tilfældigt mellem tramperne. Eller næsten tilfældigt. Hvis jeg kunne se der ville blive for langt mellem at en trendetråd blev bundet, så valgte jeg en anden trampe.
Det var en sjov proces og helt anderledes end når det hele er planlagt til mindste detalje på forhånd.
Jeg forsøgte mig igen med en knyttet kantafslutning. For at øve mig på dette. Det vil nok være en fordel at have længere trendender til denne afslutning end jeg havde. Der var for lidt at lave slutfletningen med.
Categories: at væveKommentarer lukket til Kludetæppe – frøskal
Materialet til dette kludetæppe er nogle gamle frøskalsgardiner. De blev klippet i 3 cm brede strimler.
Det var egentlig tanken, at mønsterborterne skulle have været munkebælte. Et mønster, der har lidt ternkarakter. Jeg havde tænkt spring over to og over seks tråde. Da jeg kom i gang synes jeg dog det blev bedre kun at lave de lange spring over seks tråde. Det fyldte mere.
På bagsiden, se billedet herunder, ses springene over to tråde. De “gemmer” sig i bundvævnigen. Jeg kunne have valgt spring over tre og fem tråde eller over fire og fire tråde. Nu blev det som det blev. Udnyttes skulle det i hvert fald, at trenden var sat op, lige over, på otte skafter. At der så kun var brug for tre tramper, er noget andet.
I dette tæppe har jeg forsøgt mig med en anden kantafslutning. En knyttet kant, hvor trendtrådene, efterhånden som de knyttes med et råbåndsknob, bliver lagt til siden og knyttes hen over. De afknyttede trendtråde ligger vandret og for hvert trendtrådepar, får de ekstra omknytninger. Efterhånden som de bliver for korte, tages de fra og klippes til når hele kanten er knyttet færdigt. De sidste ender flettes. Denne fletning kan ses på billedet øverst.
Islættet var meget løst, så derfor satte jeg sikkerhedsnåle i for at det ikke skulle skride for meget ud inden der blev knyttet. Jeg kunne også bare have lavet løse, midlertidige knuder, der holdt det på plads.Denne kantafslutning kan noget andet ned den vævede kant fra tidligere kludetæpper, men den kræver øvelse, meget.
Categories: at væveKommentarer lukket til Kludetæppe – sort rosengang
Når jeg væver kludetæpper opstår inspirationen oftest efter et kig i bunken af klude. Finder noget, der passer sammen. Andre gange kan det være bestemte materialer, der styrer tæppets udseende.
Således med dette tæppe.
Materialet til dette tæppe er stofgarn. Der var det materiale, der var. Derfor er tæppet ikke ens i begge ender. Sådan går det nogle gange.
Tidligere har de fleste af mine kludetæpper været i lærredsbinding. Denne gang ville jeg afprøve andre muligheder. Her er det rosengangsborter i de lyse striber. Alt sammen på en bund af lærresbinding. De sorte striber er også lærredsbinding.
Det kræver lige noget øvelse at lægge passende mængde ind at mønsterfarven, for at mønstret optræder tydeligt. Ligeledes har det også betydning, hvor hårdt der bliver slået sammen.
I dette tæppe har jeg brugt den afslutning, som jeg indtil nu oftest har brugt. Væve start og slut med dobbelt bomuldsgarn nr. 8/4. Binde trendtrådene sammen to og to med råbåndsknob. Klippe enderne ned og folde kanten om.
Derefter sy kanten til i hånden.
Trenden er den samme som i disse tæpper. Og fra samme bomning af trend. Den tofarvede trend spiller godt sammen med det lyse islæt og giver samtidig spil i de sorte striber.
Categories: at væveKommentarer lukket til Kludetæpper
Kludetæpper – leg med bindinger og materialer.
I denne omgang tre kludetæpper fra denne opsætning – påbegyndt for længe siden. Der er stadig trend tilbage, men der var ikke plads til mere vævet på tøjbommen og så måtte det af.
Det første tæppe i spidskipper og med dobbelte klude er blevet dejligt kraftigt og tykt. Bindingen giver en tæt struktur. Til gengæld er det ikke særlig stort. Der var ikke mere af den slags klude og så er det sådan det er. Starten på tæppet er her. Tæppet har fundet anvendelse som dørforlægger.
I forbindelse med et markedskøb for nogle år siden, erhvervede jeg mig en tæppeskytte. Det er da en praktisk opfindelse.
Det næste tæppe fik en binding, hvor islættet går over, henholdsvis under, to trendtråde ad gangen. Islætsmaterialet er jersey. Garnruller købt i Kvickly, hvor materialet er rester fra tekstilindustrien.
Det var ret let at arbejde med og pga. bindingen blev resultatet meget tæt og dækker næsten trenden. Det er ikke sidste gang jeg vil arbejde med dette materiale.
Det tredje og sidste tæppe i denne omgang er i lærredbinding. Hvert andet islæt er klude og hvert andet islæt er rester af trendmateriale fra en anden vævning. De ender, der bliver tilbage når vævningen klipppes ned. De enkelte trendrestetråde blev bare bundet sammen.
Strukturen bliver lodret stribeagtig på denne måde, da islættet med trendresten ikke fylder noget. Trendtrådene, som jo er i to farver, ses tydeligt. Tæppet er ret tyndt, da kludene er enkelte, mellem 1½ og 2 cm i bredden.
Ideen med opsætningen på væven denne gang, hvor væven blev udbygget til otte skafter og søllet lige over på alle otte skafter var, at det på samme trend skulle være muligt at væve forskellige bindinger og dermed udtryk uden der skulle sølles om. Det lykkedes.
Categories: at væveKommentarer lukket til Tørklædet – Mette
Et vævet tørklæde, som jeg kalder Mette. Det skyldes, at jeg i sin tid har fået garnet af Mette og fordi designet er inspireret af Mettes gardiner i stuen.
Lidt detaljer:
Kam 120/10. En tråd i søl og rit.
Tynd totrådet bomuldsgarn. Finhed kender jeg ikke. Der var ingen banderoler med garnet, da jeg fik det.
Trendlængde: 280 cm.
Trendtråde: Ialt 262, heraf to til dobbelte kanttråde.
Islætstæthed: 12 islæt på 1 cm.
Binding: Lærred og vistnok myggtjäll.
Afslutning: Snoede frynser. Dem skal jeg vist øve mig noget mere på.
Trendfordelingen på søllerne som på bindingstegningen. Trampningen som noteret ved siden af.
Detalje af vævningen:
Garnet er to nuancer af grøn. Og p.g.a. bindingen bliver de to sider af tørklædet forskellige. På billedet herunder er tørklædet håndvasket. Jeg tror det skal en tur i vaskemaskinen, sammen med noget andet, i håb om, at “hullerne” bliver endnu tydeligere.
Da jeg satte væven op, var min vanlige bomhjælper ikke lige i nærheden. Trenden var ikke så lang, så derfor lavede jeg mit eget bomsystem: Efter trenden er forkammet, er den samlet med den hvide strop til højre i billedet herunder. Så er trenden ført over brystbommen og strækbom, under tværstykket nederst foran tramperne og under disse og ud bad tværstykket forneden, hvor tramperne sidder fast. Stroppen var ikke helt lang nok, så der er bundet en snor i. Den hvide ende ses ved krydset på billedet nederst til venstre. Ved bomningen kunne jeg således holde i stroppen/ snorenden, og derved stramme trenden, samtidig med jeg kørte den på bagbommen. Som det ses på billedet, er trenden rullet på bagbommen (venstre side).
Categories: at væveKommentarer lukket til Solnedgang
Et virkeligt langtidsprojekt har været dette kludetæppe. Og det på trods af at kludetæppevævning er noget af det hurtigste. Jeg havde fået valgt en trend, der var for elastisk. På et tidspunkt blev de to sider af tæppet ikke lige høje. Og der skete flere sjove ting undervejs. Det var planlagt til at skulle blive to tæpper. I stedet blev det til et langt. De orange klude er gamle bomuldslagner, som er batikfarvet i to farvninger. Herunder første farvning, som var gul. Anden farvning var orange. Med tilsvarnede mange ombindinger.
De øvrige klude er diverse strimler; noget fra aflagt sengetøj, noget fra beklædning. Enkelte af strimlerne har deres egen historie, idet jeg for mage år siden arvede min Mormors opklippede kludestrimler.
Mine kludetæpper har stort set altid samme type kant. Alm. bomuldsgarn som islæt og så vævet dobbelt så bredt som kanten skal være. Ved nedklipningen knyttes trendenderne sammen og knuderne gemmes i ombukket, som sys til i hånden på tæppets bagside.
Trend: Bomuldsfiskegarn 12/6.
Trendtråde: 304.
Kam: 30/10. En tråd i søl og rit. Dog de to yderste trendtråde i hver side dobbelte.
Teknik: Lærredsbinding.
De brede striber er hver 12 cm og den lilla er 2,5 cm.
Tæppet måler 3,30 m.
Resultatet er blevet bedre end forventet. Nu skal det bare finde et sted at ligge.
Categories: at væveKommentarer lukket til Så er vævningen i gang.
Så er væven færdigopsat, prøvevævningen foretaget og det første kludetæppe i gang.
En kant af alm. bomuldsgarn i lærredsbinding efterfulgt af en vandret spidskipper.
Ideen med at udbygge væven til de otte skafter er jo, at der kan bindes om på skafterne til andre bindinger. Tiden til at væve kludetæpper i andet end alm. lærredsbinding er kommet – for mit vedkommende.
Detalje af bindingen.
Hvor bred denne røde del skal være, inden der sker mere, er ikke afgjort endnu. Det må komme.
Indslagene er dobbelte klude fra et gammelt dynebetræk. Effekten med den tofarvede trend bliver vist også god.
