• 13apr
    Categories: at væve Comments: 0

    Materialet til dette kludetæppe er nogle gamle frøskalsgardiner. De blev klippet i 3 cm brede strimler.

    Det var egentlig tanken, at mønsterborterne skulle have været munkebælte. Et mønster, der har lidt ternkarakter. Jeg havde tænkt spring over to og over seks tråde. Da jeg kom i gang synes jeg dog det blev bedre kun at lave de lange spring over seks tråde. Det fyldte mere.

    På bagsiden, se billedet herunder, ses springene over to tråde. De “gemmer” sig i bundvævnigen. Jeg kunne have valgt spring over tre og fem tråde eller over fire og fire tråde. Nu blev det som det blev. Udnyttes skulle det i hvert fald, at trenden var sat op, lige over, på otte skafter. At der så kun var brug for tre tramper, er noget andet.

    I dette tæppe har jeg forsøgt mig med en anden kantafslutning. En knyttet kant, hvor trendtrådene, efterhånden som de knyttes med et råbåndsknob, bliver lagt til siden og knyttes hen over. De afknyttede trendtråde ligger vandret og for hvert trendtrådepar, får de ekstra omknytninger. Efterhånden som de bliver for korte, tages de fra og klippes til når hele kanten er knyttet færdigt. De sidste ender flettes. Denne fletning kan ses på billedet øverst.

    Islættet var meget løst, så derfor satte jeg sikkerhedsnåle i for at det ikke skulle skride for meget ud inden der blev knyttet. Jeg kunne også bare have lavet løse, midlertidige knuder, der holdt det på plads.Denne kantafslutning kan noget andet ned den vævede kant fra tidligere kludetæpper, men den kræver øvelse, meget.