• 26okt
    Categories: at brodere, frit ført maskinbroderi Kommentarer lukket til Etui syet som frit broderi med collage af jeansstof

    Et lille arbejde, der illustrere det frit førte maskinbroderi samt collageteknikken. Hertil lukning med lynlås. Selve modellen på etuiet er meget enkel.

    Til arbejdet har jeg valgt jeansrester, som er overskud fra andre projekter.

    Først klippede jeg et stykke bomuldsstof, lidt kraftigere end lagenlærred. Dette skulle være foer i etuiet. Dette blev lagt på bordet med bagsiden op. Derover blev lagt diverse jeansstykker. Sørg for de næste stykker overlapper de allerede lagte. Hvert stykke er hæftet til baggrundsstoffet ved at der er lidt limstiftlim på bagsiden af hver lap.

    Så er det bare at påmontere broderitrykfodfen og slå transportøren fra. Først er der broderet frit med en mørk blå tråd. Derefter er der broderet med forskellige farver tråd i den gul-røde skala med lidt mintgrøn ind over.

    Da collagen er bygget op af jeansstof, blev arbejdet så stift, at det kunne føres frit uden brug af ramme. Hvis der vælges tyndere stof til arbejdet, tænker jeg en ramme vil være nødvendigt.

    Det færdig broderede stykke.

    Nogle af stoflapperne fra collagen stikker udenfor bagstykket. Derfor blev der klippet til. Herefter isyet en lynlås på langsiderne.

    Næste trin var at vende vrangsiden ud og sy etuiet sammen i begge ender. Sørg for at lynlåsen er i midten, med mindre andet ønskes.

    Så var det bare at vende retsiden ud og presse sømmen i enderne og ellers vurdere resultatet.

    Et kig ned i etuiet, der viser foeret.

    Den valgte lynlås er 30 cm og etuiet er en anelse længere. Størrelse kan vælges ud fra etuiets funktion.

    Denne opgave kan også anvendes i skolens håndværk og designundervisning. Evt. som symaskinerepetition, hvor et krav kan være, der skal skiftes undertråd hver gang der skiftes overtråd. Herved trænes trådning af maskinen.

  • 08okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Broderet navneskilt

    Et navneskilt kan være praktisk. Især i kursussammenhæng. Dette lille navneskilt blev brugt som startemne på en broderiworkshop i Den faglige forening Håndværk og Design i weekenden.

    Egentlig skulle jeg være deltager på kurset, men instruktøren blev syg og jeg blev spurgt, om jeg kunne overtage. Så får man lidt, meget, travlt. Overskriften var “Sting” og området var håndbroderi. Jeg måtte i gemmerne og lede efter egnede eksempler og få lavet en undervisningsplan.

    Langt hen ad vejen ville det blive stingøvelser og på den afsatte tid ville det ikke være muligt at nå at montere til færdige produkter. Dog er det altid godt, at det første arbejde bliver færdigt. Derfor valgte jeg, at deltagerne skulle brodere og montere et lille navneskilt. I denne opgave ville indgå broderistinget bagsting. I forbindelse med monteringen ville indgå risting og kastesting samt påsyning af brochenål.

    Først klippes et stykke karton i den størrelse og form navneskiltet skal have. Det karton, der sidder bag på A-4 blokke er egnet. Dernæst klippes to stykker stof. Her er brugt kraftig hør. Det ene stykke skal broderes og bliver forsiden. Det andet stykke bliver bagbeklædning. Stoffet skal være større end pappet. Fold hvert stofstykke, for sig, om pappet. På den måde er det tydeligt, hvor meget plads, der er til broderiet samt størrelsen af bagstykket. Teksten tegnes op på forsiden af det ene stykke stof. Navnet broderes med bagsting.

    Montering: Lim på den ene side af kartonen med limstift. Læg broderiet på bordet med bagsiden op. Læg kartonstykket ovenpå med limsiden op. Fold stoffets sømmerum om pappet, så det limes fast. Sæt klemmer på, mens limen tørrer.

    Til venstre: Broderiet limet på pappet. Til Højre: Bagbeklædningen riet.

    Imens klargøres bagbeklædningen. Fold sømmerummet om på bagsiden. Hold det fast med knappenåle. Ri ombukket. Se billedet ovenfor. Denne detalje gør den efterfølgende sammensyning lettere. Sy en brochenål fast. Den skal sidde næsten helt oppe ved overkanten af bagbeklædningen. Sy den godt fast. Ved at sy den øverst, i stedet for på midten, kommer skiltet til at hænge mere fladt på tøjet. Ellers vil det vippe udad foroven.

    Den sidste del af monteringen er sammensyning af for- og bagstykke. Dette gøres med små kastesting i kanten hele vejen rundt. Start nederst på navneskiltet så en evt. synlig endehæftning ligger nederst og ikke bliver så synlig. Husk at vende for- og bagside rigtigt, så brochenålen sidder øverst på det færdige navneskilt.

    I stedet for navn, kan der broderes statements eller andet, som brochefunktion.

    I eksemplet her er hele navnet broderet med samme farve garn. Der kan varieres, så bogstaverne får forskellige farver. Mulighederne er mange. Ideen med navneskilt kan også bruges på et valghold, hvor elever og lærere ikke i forvejen kender hinanden. Så er det en mulighed for et lille overskueligt arbejde i det tekstile område. Samtidig giver det underviseren en ide om elevernes håndværksniveau.

  • 14jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Pigenederdel syet af jeansrester

    Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.

    Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.

    Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.

    Så var det tid at samle banerne bedst muligt.

    Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.

    Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.

    I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.

    Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.

  • 05jan
    Categories: at brodere, Tekstile billeder Kommentarer lukket til Kontursting m.m.

    I efteråret 2022 deltog jeg i et broderikursus, der som hovedvægt handlede om kontursting. Flere af kursisterne valgte at arbejde med tekst. Således også jeg. Teksten blev tegnet op på vandopløselig vlies og riet fast på bundstoffet. Dette var i mit tilfælde uldstof. Garnet til broderiet var uldgarn og stingene som nævnt kontursting.

    Der indsneg sig lige to andre sting: Prikken over i’et er en fransk knude og bollen over å er bagsting. Resten af teksten har holdt sig til det foreskrevne kontursting.

    Efter teksten var broderet, tegnede jeg linjen til bladranken i frihånd.

    Bogstavernes højde er ca. 1 cm. De så store ud på papiret, men var faktisk ret små, da de skulle broderes med kontursting. Og så med uldgarn, som er mere fyldigt.

    Det nye for mig i denne broderiopgave var, at vi arbejdede med stumpe nåle, selvom det var ikke-tælbart stof. Uldstoffet var ikke så hårdt slået sammen.

    Det færdige broderi er blevet monteret i en ramme og hænger nu på min arbejdsplads til “opbyggelighed”. Billedet måler ca. 12 cm x 25 cm.

    Den næste opgave var mere fri, så her er der brugt flere forskellige sting: Vendte kædesting, grensting, tungesting, fladsyning m.m.

    Også her er bundstoffet uldstof. Af broderegarn er både brugt uldgarn og andre garnmaterialer.

  • 21dec
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Hurtigt julepynt

    Hjertet består af to stykker filt. Herpå er broderet frie korssting. De to filtstykker er sammensyede med knaphulssting. Ophængssnor i og så er der pynt.

    Hvis hjertet skal hænge frit, kan der broderes på begge sider af hjertet.

    Hjertet måler ca. 6½ cm på det bredeste sted og 6 cm i højden.

  • 23okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Nålebog

    En nålebog er en “bog”, hvor siderne består af stof, så der kan sættes nåle fast på siderne. Samme formål som en nålepude. Fordelen ved nålebogen er, at den lettere kan medbringes, hvis der er nålebehov andre steder end ved den vante syplads hjemme. F. eks. på kursus.

    Denne nålebog er en slags souvenir fra min sommerferie i Stockholm, hvor jeg besøgte butikken Svensk Hemslöjd. Et mekka for tekstilnørder udi bl. a. broderi og vævning. Så der kom et lille broderikit med hjem. Det var beskrevet til at kunne blive til en nålepude, en nålebog eller en lavendelpose. Materialet var tælbart hørstof samt hørgarn. Teknikken var platsøm. En art talt fladsøm. Da der også var en nål med, blev det påbegyndt på ferien. Det medbragte strikketøj skulle gerne slå til også til togturen hjem.

    Den færdige nålebog

    I oplægget kunne bagsiden af nålebogen være hvid eller motivet kunne selvfølgelig broderes igen. I en gammel svensk korsstingsmønsterbog fra 1947, fandt jeg et lille motiv, tegnet i en farve, som jeg omsatte til flere farver.

    Korsstingsbroderiet til højre er syet over tre tråde.

    Så blev broderiet færdigt og klar til montering. Jeg kunne ikke lige en vejledning til dette, men har gjort som følger:

    Siderne i nålebogen er filt og indvendigt er der et stykke hvidt stof. Til at stive det hele af, er brugt et stykke hvid karton.

    Nålebogens enkelte dele

    Foret blev klippet med et godt sømmerum. Det blev foldet om kartonstykket og hjørnerne syet ind i vinkel og deres sømmerum klippet ned. Dette for at hjørnernes sømmerum ikke skulle fylde ret meget. Kartonstykket blev taget ud igen. Det blev kun brugt til at markere sømmerummets ombuk.

    Foret klar til videre montering

    De enkelte sider i nålebogen har fået påsyet lidt tekst, så der kan blive orden i nålene. En side til synåle, en til borderinåle og to sider til symaskinnåle. På disse to sider er angivet nålefinhed, ligesom der på siden til broderinåle er opdelt plads til spidse og stumpe broderinåle. Alt dette er broderet på maskinen.

    Nålebogens sider er syet til forstykkets retside

    Det næste, der skulle klargøres, var yderstykket med broderierne. Altså hørstykket. Også her er sømmerummet foldet om kartonstykket. Dette er blevet liggende og hjørnerne er syet til i hånden.

    Yderstykket klar til sidste montering

    Ved at lade kartonstykket ligge “inde i” yderstykket, blev sømmerum og hjørner herfra ikke synlige fra retsiden.

    Sammensyningen af yderstykke og bogens indmad foregik i hånden. Inden symaskinesting på bogens forside, forstås.

    Sammensyning af yder- og inderstykke med små sømmesting
    Så er der nåle i bogen

    Om det så fører til bedre overblik over nåle må tiden vise.

  • 01aug
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Fire cirkelbilleder

    Denne serie af fire små cirkelbilleder har afsæt i en udstilling i forbindelse med, at Dronningen Margrethe udstillede egne broderier på Koldinghus i sommeren 2021. En af dagene var der en workshop ved Bettina Andersen. Udgangspunktet var farverne i Dronningens broderier og oplægget til os kursister var frie korssting sat i en cirkel. Jeg havde valgt at købe et materialesæt på stedet. Det indeholdt stof, stift hørlærred og garn, amagergarn og uldbroderegarn, samt et lille billede af en af Dronningens puder, hvor materialernes farver indgik. Billedet var inspirationen, selvom jeg nu nok mest valgte materialesæt efter farverne i sættet.

    Jeg startede med at tegne en cirkel i den ene ende af stoffet, ri den op, og så ellers brodere frie korssting spredt over fladen. Man når ikke så meget på en tretimers workshop, men så er der til mange broderitimer hjemme.

    Det var vel hvad jeg nåede på workshoppen.

    Så er der kommet flere sting til. På dette tidspunkt havde jeg ikke taget stilling til hvad resten af stoffet skulle bruges til. Der var to rektangulære stykker i materialesættet.

    Da første cirkel var broderet, blev jeg inspireret til at arbejde videre med cirklen og dens muligheder. Det anden billede kom til at bestå af fire felter, halvcirkelslag, og hvor de to farvegrupper skulle være adskilte.

    Da alle fire billeder var broderet, var det tid at tænke i montering. Billederne havde ikke et mål, der passede med standardrammer. Eller sagt på en anden måde, så var den mængde stof, der var udenom hver broderet cirkel for lille til, at en standardramme passede.

    I stedet blev løsningen, at skære plader af MDF i tilpasset mål. 12½ cm på hver led. Så blev broderiet spændt ud over denne plade. Der blev lige lagt et stykke sort lærred bag broderiet, da træpladen ellers ville lyse igennem stoffet.

    Broderiet blev spændt ud og klammet fast.

    Som det tydeligt fremgår af billedet ovenover, så kunne stoffet ikke nå hele vejen om på pladens bagside. Det var ellers tanken, at billederne skulle hænges op uden yderligere ramme.

    I gemmerne var en lang kantliste. Denne blev savet op i smig og limet sammen.

    Rammen strammes op ved hjælp af en gjort. I hvert hjørne ligger en plasticdims, der stabiliserer formen og vinklen på hjørnet. Disse dimser var fulgt med et spejl, hvor de havde beskyttet spejlets hjørner under forsendelsen.

    Så manglede kun den sidste montering. Pladerne med broderiet blev lagt ned i rammerne. Og de passede.

    På bagsiden er pladerne holdt fast i rammerne med små stifter. Der er også isat ophængningsbeslag. Tilbage stod at hænge billederne op.

    De hænger på et lille murstykke, der adskiller spiseplads og stue.

  • 22jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Kogin

    Hvad en boganmeldelse kan føre med sig.

    Jeg fik på et tidspunkt til opgave, at anmelde en broderibog om den japanske broderiteknik “Kogin”. For at kvalificere min anmelde, afprøvede jeg nogle af de motiver, der var vist i bogen. Det kom der denne lille serviet ud af.

    Egentlig skulle alle motiver have været lige store, men noget må være gået talt under tælningen. Nu blev det som det blev.

    Jeg har tidligere stiftet lidt bekendskab med kogin, idet jeg har syet en lille pose. Da det var et kit, stemte stof og garn overens med koginteknikken. Min lille serviet er i stedet syet på noget hørlærred, jeg havde på lager. Det er for åbent i vævningen i forhold til japanske stof, men man ta’r hvad man har, når inspirationen er der. Det anvendte stof har en trådtæthed på ca. 8 tråde pr. 1 cm. Garnet er bomuldsgarn.

    Bogmærker

    Der var mere stof tilbage efter servietten var syet. Cirka et stykke på samme størrelse. Så hvordan kommer man afsted med at afprøve meget på lille plads? Svaret er – bogmærker.

    Der er pæn orden og symmetri.
    Størrelse 6,5 cm x 23,5 cm (uden frynser)
    Her er arbejdet med et lille element, som er gentaget og opbygget til et ornament. Stoffet var ikke langt nok til, at ornamentet kunne lukkes i enderne, men egentlig kan jeg nok bedre lide det åbent som her. Der er en vis usynlig fortsættelse ud over kanten.
    Størrelse 10 cm x 26 cm (uden frynser)
    Igen satte stoffet begrænsning. Det er derfor de to midterste felter ikke er afgrænsede som de to i enderne. Størrelserne på de sorte felter var definerende for hvilke motiver, der kunne broderes. Samtidig skulle de fire motiver være forskellige. De gule blomster yderst prøve skal skabe en vis sammenhæng i broderiet. De skulle lige have været rykket et par tråde mere ud mod kanten.
  • 10apr
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Etui

    Det startede med en lille spontan broderiprøve med kædesting og franske knuder for nogen tid siden. Mest som tidsfordriv.

    Den har nu fundet anvendelse som dekoration på et lille etui. Mål på etuiet er 10 cm x 21 cm.

  • 07mar
    Categories: at brodere, at sy Kommentarer lukket til Etui med sashiko

    Jeg fik til opgave at anmelde en bog om sashikobroderi. Den japanske teknik, der udelukkende består af forsting syet i forskellige mønstre. For at kvalificere anmeldelsen, men nok mest fordi jeg blev inspireret af at læse i bogen, hvilket i sig selv er en kvalitet ved bogen, lavede jeg et lille sashikobroderi. Det blev monteret i et lille etui.

    Broderiets linjer blev tegnet op med skrædderkridt. Der er stadig et godt stykke vej til jeg kan kalde mig sashikobrodøse. Der skal vist øves endnu mere regelmæssighed i stingene.

    Etuiet måler 28 cm x 13 cm. Der er foer indvendigt og lukket med lynlås øverst.

    For at forhindre, at lynlåsen kører fast i foerstoffet, er der syet en række forsting i hånden lige indenfor stofkanten ved lynlåsen.

    Dette er håndsyet, fordi yderstof og foerstof er syet sammen i en arbejdsgang. Det var således ikke muligt at bruge symaskinen til denne holdestikning.

    Idéen med at sætte andet stof på hver side af broderiet, var også inspiration fra bogen. Og så var broderiets bundstof ikke bredere, så noget skulle der gøres.

    Det var ret meditativt at brodere sashiko. Det kan anbefales.

    Tags: ,
  • 18feb
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Små broderende hænder

    En seksårig i gang med at brodere, kan kun varme en bedstemor om hjertet.

    Pigen er i gang med et bogmærke. I den ene ende er der rækker med forsting. Den del er foldet ned på billedet. Jeg skulle lige hjælpe hende i gang med en ny række, og knap havde jeg startet, før hun hev det ud af hænderne på mig, for “nu kan jeg godt selv.” Og det kunne hun.

    Efter nogle rækker, skulle der broderes navn på ligesom hun havde set en af pigerne i skolefritidsordningen gøre. Og de skulle være med krydser, altså korssting. Vi fik tegnet hendes navn på ternet papir og tegnet krydserne over på stoffet. Efter lidt forklaring og visning gik hun i gang med at brodere korssting. I små bidder og så talte vi om det næste. Nogle gange var det halve krydser i række og andre gange var et helt kryds ad gangen. Det hændte undervejs hun fik vendt stingene til at hælde den anden vej, men der kom et navn på bogmærket. Selv det svære S klarede hun uden ret meget hjælp. Det var også heldigt, jeg havde noget garn, der skiftede farve, og som bestod af hendes yndlingsfarver.

  • 31jan
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Adventsbroderiet

    Det er vel på tide, at få afsluttet det projekt. Det gik fint med at dele med jer fra 1. adventsuge og 2. adventsuge. Endda indenfor den respektive uge. Her kommer resten.

    Delopgaven i 3. adventsuge var rammen udenom broderiet. Jeg tænkte, at små rhomber kunne være en mulighed. I oplægget blev foreslået cirkler. Prøvede at tegne lidt cirkler samt klipppe nogle rhomber for at vurdere hvad der ville virke bedst.

    Valget faldt på de rhombeformede figurer i en bort rundt om broderiet. Rhomberne blev fyldt ud med heksesting.

    Garnfarverne var primært med udgangspunkt i cirklerne fra 1. adventsuge, suppleret med enkelte, der passede ind. Dette for at få mere variation i rammen, men stadig bevare sammenhæng.

    Her kom projektet så igen til at holde en vel lang pause. I mellemtiden indløb opgaven til 4. adventsuge. Den indeholdt idéer til monteringen. Disse idéer henledte min opmærksomhed på rhomberne. Heksestingene var på midten af hver firkant meget lange, så i en eller anden funktion af broderiet, var der risiko for, at trådene ville blive trukket i. Derfor blev der broderet små heksesting oveni i gullige farver. Dette var med til at få ramme og midterfeltet til yderligere at “snakke sammen”.

    Der manglede noget, så derfor tog jeg igen fat på de frie korssting. Denne gang liggende hver for sig og ikke oveni hinanden, som i 1. adventsuge. Farverne var mørkere toner af det hidtil anvendte. De ligger også spredt for at give overgang til rammens rhomber, der jo ikke hænger sammen.

    Så henslæbte broderiet igen ventetid, mens jeg bestemte mig til, hvordan det skulle monteres. Valget faldt på en pude, med broderiet indsat på forstykket.

    I lageret lå noget grønstribet indisk bomuld. Det blev til resten af puden. Det fremgår ikke så tydeligt af billedet, at broderiet er placeret, så der er lidt mere gråt nederst på puden og mindre øverst. Det ser mest harmonisk ud, når puden bare står i sofaen.