• 22jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Kogin

    Hvad en boganmeldelse kan føre med sig.

    Jeg fik på et tidspunkt til opgave, at anmelde en broderibog om den japanske broderiteknik “Kogin”. For at kvalificere min anmelde, afprøvede jeg nogle af de motiver, der var vist i bogen. Det kom der denne lille serviet ud af.

    Egentlig skulle alle motiver have været lige store, men noget må være gået talt under tælningen. Nu blev det som det blev.

    Jeg har tidligere stiftet lidt bekendskab med kogin, idet jeg har syet en lille pose. Da det var et kit, stemte stof og garn overens med koginteknikken. Min lille serviet er i stedet syet på noget hørlærred, jeg havde på lager. Det er for åbent i vævningen i forhold til japanske stof, men man ta’r hvad man har, når inspirationen er der. Det anvendte stof har en trådtæthed på ca. 8 tråde pr. 1 cm. Garnet er bomuldsgarn.

    Bogmærker

    Der var mere stof tilbage efter servietten var syet. Cirka et stykke på samme størrelse. Så hvordan kommer man afsted med at afprøve meget på lille plads? Svaret er – bogmærker.

    Der er pæn orden og symmetri.
    Størrelse 6,5 cm x 23,5 cm (uden frynser)
    Her er arbejdet med et lille element, som er gentaget og opbygget til et ornament. Stoffet var ikke langt nok til, at ornamentet kunne lukkes i enderne, men egentlig kan jeg nok bedre lide det åbent som her. Der er en vis usynlig fortsættelse ud over kanten.
    Størrelse 10 cm x 26 cm (uden frynser)
    Igen satte stoffet begrænsning. Det er derfor de to midterste felter ikke er afgrænsede som de to i enderne. Størrelserne på de sorte felter var definerende for hvilke motiver, der kunne broderes. Samtidig skulle de fire motiver være forskellige. De gule blomster yderst prøve skal skabe en vis sammenhæng i broderiet. De skulle lige have været rykket et par tråde mere ud mod kanten.

Comments are closed.

Recent Posts