At skabe er at leve

• Nederdel med bånd

  18mar
  Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bånd

  Denne nederdel er opstået på baggrund af to rester. Den ene er købt som en rest i Selfmade, tidligere Stof og Stil. Den anden rest er også derfra og er rest fra et andet syprojekt. Begge rester var samme kvalitet og farve. Ingen af resterne var store nok til den nederdel, som jeg havde i tankerne. Da de var anskaffet på to forskellige tidspunkter, var der ingen garanti for, at de var fra samme rulle og dermed samme indfarvning. Der er altså en potentiel risiko for, at de i brug vil skifte farve lidt forskelligt. Dette har jeg prøvet at tage højde for ved at lade alle sømme være dækket af et bånd. Så bliver evt. farveforskel med tiden måske knap så tydeligt. Samtidig måtte udtrykket gerne være anderledes.

  Udgangspunktet blev denne nederdel i A-facon. Mønsteret blev kopieret og forlænget til den nye ønskede længde, som er midt læggen. Og der blev tegnet ideskitser.

  

  Dernæst blev mønsterdelene kopieret og tapet sammen til et helt mønster. På billedet herunder ligger forstykkerne i midten.

  

  Ved samlingen af forstykke og bagstykke, fremkom et lille indsnit øverst i hver side hvor hoftebuerne er. Næste trin i processen var at indtegne overskæringslinjer i det sammentapede mønster. De endte med at ligge lidt anderledes end på billedet herunder. Jeg var ikke interesseret i sømme, der fulgte de traditionelle midt for, midt, bag samt sidesømme. Dog bortset fra lidt af midt bag, for at sætte lynlås i. De to fremkomne indsnit, som følge af hoftebuerne blev flyttet, så de lå i forlængelse af en overskæringslinje. De blå linjer på billedet herunder viser de oprindelige sidesømslinjer. De nye “hoftebueindsnit” er åbningerne i papiret øverst.

  

  Da overskæringslinjerne var tilfredsstillende, blev mønsteret klippet fra hinanden. Jeg foretog en løselig vurdering af forløbet af disse linjer, ved at svøbe mønstret rundt om kroppen og se i spejlet. For at holde styr på det hele, blev der sat samlemærker ved alle overskæringer samt skrevet bogstaver, så jeg senere ville kunne se, hvad der hørte sammen med hvad. Ved klipningen af de enkelte dele, blev der klippet små hak ved samlemærkerne. På papirmønsteret blev ligeledes markeret luvretningen på alle dele. På billedet herunder er alle dele klippet i fløjl.

  

  Trådretningen på de to yderste og nederste stykker blev ændret. Disse stykker bestod af dele fra både for- og bagstykket. Inden fraklipningen blev de to trådretninger parallelforslkudt ind på hver af de to dele for sig. Derefter blev der tegnet en ny trådretning i midten af de to oprindelige. Denne trådretningsændring ville understrege det sammenstykkede udtryk.

  Så var det i gang med at sy. Egentlig var det jo bare et puslespil med seks brikker, men tungen skulle holdes lige i munden. Ingen mønsterdele blev pillet af, før de skulle bruges. Samlemærkerne havde fået bogstaver inden mønsteret blev klippet fra hinanden. Disse bogstaver blev overført til stoffets bagside lige inden mønsterdelen blev taget af. Her er samlemærke A brugt. Senere skal samlemærke C bruges, så det er skrevet i samme omgang. Der er skrevet med stofkridt.

  

  For hele tiden at sikre jeg var på rette vej, blev mønsterdelene lagt på de sammensyede stykker. Herunder mangler kun det sidste stykke at blive syet på.

  

  Til slut skulle den sidste søm samles og der kom en nederdel ud af det. Spændende om det så ud som forventet. Det gjorde det.

  

  

  Jeg var især spændt på hvordan de flyttede hoftebueindsnit ville virke. Det er blevet tilfredsstillende. De er kommet til at se ud, som om de snor sig om kroppen.

  

  Udtrykket i nederdelen er blevet folkloreagtigt, hvilket jeg godt kan lide. Dette udtryk har jeg valgt at understrege ved at sætte en tinknap i linningen midt bag.

  På de følgende billeder kan forløbet af de påsyede bånd bedre ses.

  

  

  Jeg er meget tilfreds med eksperimentet og legen med mønsteropklipningen.

  Tags: Bånd, Mønsterpuslespil, Trådretning

• Kuffertmærker

  24feb
  Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Kuffertmærker

  Når rejsen er lidt længere end togtur, hvor bagagen hele tiden er inden for øjesyn, ville kuffertmærker nok være en god ide. Så derfor lavede jeg lige et par stykker. Materialet er skind, bogbinderplast og navneskilte. Jeg har på et tidspunkt lavet labels til at sætte på julekort. Et sådant er sat på alm. hvidt papir og der er bogbinderplast på begge sider.

  

  Jeg tegnede en skabelon, som kan ses her.

  Kuffertmærker – skabelonDownload

  

  Karabinhagen til kuffertmærket er valgt, for at det skal være let at flytte mærket til en anden bagage en anden gang.

  For at forbedre syningen i skindet, lagde jeg et stykke mønsterpapir ovenover, så trykfoden gled bedre. Samtidig skiftede jeg symaskinenål til “jersey 100”. Der skulle jo sys gennem skind og bogbinderplast.

  

  

  

  

  Kuffertmærkerne har naturligvis adresse. Ellers giver det nok ikke så megen mening. De holdt til rejsen uden problemer.

  Tags: bogbinderplast, Kuffertmærke

• Skal skindjakken lade livet?

  11feb
  Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?

  Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.

  For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.

  Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.

  

  

  Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.

  Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.

  

  På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.

  

  På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.

  Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.

  

  I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.

  

  Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.

  

  

  Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.

  Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.

  Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.

  Tags: genbrug, Pels, redesign, skind, Upcycling

• Kontursting m.m.

  05jan
  Categories: at brodere, Tekstile billeder Kommentarer lukket til Kontursting m.m.

  I efteråret 2022 deltog jeg i et broderikursus, der som hovedvægt handlede om kontursting. Flere af kursisterne valgte at arbejde med tekst. Således også jeg. Teksten blev tegnet op på vandopløselig vlies og riet fast på bundstoffet. Dette var i mit tilfælde uldstof. Garnet til broderiet var uldgarn og stingene som nævnt kontursting.

  

  Der indsneg sig lige to andre sting: Prikken over i’et er en fransk knude og bollen over å er bagsting. Resten af teksten har holdt sig til det foreskrevne kontursting.

  Efter teksten var broderet, tegnede jeg linjen til bladranken i frihånd.

  Bogstavernes højde er ca. 1 cm. De så store ud på papiret, men var faktisk ret små, da de skulle broderes med kontursting. Og så med uldgarn, som er mere fyldigt.

  Det nye for mig i denne broderiopgave var, at vi arbejdede med stumpe nåle, selvom det var ikke-tælbart stof. Uldstoffet var ikke så hårdt slået sammen.

  Det færdige broderi er blevet monteret i en ramme og hænger nu på min arbejdsplads til “opbyggelighed”. Billedet måler ca. 12 cm x 25 cm.

  

  Den næste opgave var mere fri, så her er der brugt flere forskellige sting: Vendte kædesting, grensting, tungesting, fladsyning m.m.

  

  Også her er bundstoffet uldstof. Af broderegarn er både brugt uldgarn og andre garnmaterialer.

  Tags: Kontursting, Stingprøver

• Sekskantede æsker

  29dec
  Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sekskantede æsker

  Igennem temmelig mange år har jeg haft et sæt sekskantede æsker liggende. Dvs. to stykker karton, hvorpå æskeskabelonerne var påtrykt. Nu er de blevet syet. De er i tre størrelser. Tværmål på længste diagonal er henholdsvis 8 cm, 10 cm og 12 cm. De er betrukket med stof udvendigt og indvendigt.

  Jeg startede med den mindste størrelse. Fulgte ikke den medfølgende vejledning, hvilket senere gav nogle udfordringer. Der stod noget om at lime stoffet fast og derefter sy hjørnerne i hånden. Jeg syede hjørnerne på maskinen på alle tre størrelser. På den mindste æske blev kanten bukket ind og limet fast med limstift. Det betød så, at jeg ikke kunne gå videre, før det var tørt.

  

  Belært af denne erfaring, blev de to næste størrelser ordnet v. h. a. tape og lidt mere tro mod vejledningen, hvor inderdelenes bund og sider blev betrukket hver for sig og syet sammen med kastesting i kanten. Yderstykkerne stadig ordnet som på den lille æske, dog sat fast med tape.

  

  Hver æske består af en yder- og inderbund. Tilsvarende med låget. De to dele er syet sammen i hånden. Hvis der sys med kastesting, er det lettest at sy i den kant, der er længst væk. Klemmerne er brugt i stedet for knappenåle og for at have lidt hold på de to stykker under sammensyningen.

  

  Sys der i stedet sammen med lige sømmesting, er dette lettest i den nærmeste kant.

  

  At få stingene usynlige, er ikke lykkedes.

  De tre færdige æsker med låg.

  

  Og uden låg.

  

  Stoffet til æskerne er bomuldsstof, som jeg har fået af en venlig kollega. Hvad æskernes funktion så bliver, finder jeg nok ud af.

  Tags: Syede æsker

• Etui i voksdug

  25dec
  Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Etui i voksdug

  Til sportstasken i voksdug har jeg også syet et lille etui, også i voksdug, hvori der kan ligge en hårbørste. Etuiet er syet i et enkelt lag voksdug.

  Etuiets form er en rektangel. På langsiderne er syet lynlås. Lynlåsen er under påsyningen holdt på plads med en smal dobbeltklæbende tape. Denne tape er valgt, fordi brugen af klemmer gør syarbejdet af lynlåsen mere bøvlet. De er i vejen. Og knappenåle prikker blivende huller i voksdugen.

  

  Efter lynlåsen er syet på i begge sider, og sømmerummet evt. er stukket fast fra retsiden, er det tid til at lukke etuiet i hver ende. Dette gøres ved at folde det ret mod ret med lynlåsen placeret midt på. Klemmen har samme funktion som en knappenål ville have i alm. stof.

  

  Derefter foldes etuiet på den modsatte led og hjørnerne sys ind. Dette giver etuiet en “kasseform”.

  

  Det færdige etui.

  

  Erfaringer/gode råd ved syning i voksdug:

  • Sy med længere stinglængde
  • Som nævnt bruges klemmer i stedet for knappenåle
  • Dobbeltklæbende tape kan være en hjælp, hvor klemmerne bliver for klodsede
  • Ved stikninger på voksdugens retside, kan der med fordel anvendes en trykfod med glidesål. Har man ikke en sådan, kan der sættes et stykke malertape på undersiden af trykfoden.
  Tags: Firkantet etui, Voksdug

• Lille sportstaske

  25dec
  Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Lille sportstaske

  Lillepigen er begyndt til svømning og kunne godt bruge en taske til badetøj, håndklæde m.m. Da der nemt kan ligge vand på gulvet i et omklædningsrum til svømmehaller, og omklædningsrum i det hele taget, valgte jeg voksdug som materiale til tasken. Alle stykker er dobbelte, så det også indvendigt er en “voksoverflade”. Bagsiden af voksdugsmaterialet er stofagtigt og det er nok ikke så smart at lægge en våd badedragt og håndklæde direkte på dette. De dobbelte lag er samtidig med til at stabilisere tasken.

  I voksdug fungerer det ikke med knappenåle. Derfor har jeg brugt smal dobbeltklæbende tape på de mere kritiske steder. F. eks. på billedet herunder, hvor den hvide strimmel er et stykke dobbeltklæbende tape, som en hank sættes på.

  

  De to knappenåle markerer, hvor der skal sys en lille firkant med et kryds i, for at gøre hankepåsyningen på sidestykket mere holdbart. Klemmerne er for at holde de to lag voksdug sammen, mens hanken påsys.

  

  Hanken er vævet gjordbånd, 3 cm bred. Hver hank måler 1 m.

  Efter hanke er syet på, er sidestykkerne syet på og derefter bunden. Både sidestykker og bund er også to lag voksdug lagt vrang mod vrang. Det kan være en hjælp at holde de to lag sammen med dobbeltklæbende tape til det videre syarbejde. Alle sømmerum indvendigt er efterfølgende dækkede at et påsyet 2 cm. bredt bånd klippet af voksdug og stukket fast.

  

  Et kig ind i tasken. Den røde pil går til båndet syet om sømmerummet fra sidestykkets sammensyning med midterstykket og den orange pil peger på båndet, der omslutter sømmerummet hvor bunden er syet på tasken.

  

  Tasken er ca. 30 cm lang, 20 cm bred og 20 cm høj.

  Tags: Dobbeltklæbende tape, Sportstaske, Voksdug

• Hurtigt julepynt

  21dec
  Categories: at brodere Kommentarer lukket til Hurtigt julepynt

  

  Hjertet består af to stykker filt. Herpå er broderet frie korssting. De to filtstykker er sammensyede med knaphulssting. Ophængssnor i og så er der pynt.

  Hvis hjertet skal hænge frit, kan der broderes på begge sider af hjertet.

  Hjertet måler ca. 6½ cm på det bredeste sted og 6 cm i højden.

  Tags: filthjerte, Frie korssting

• Sy i voksdug

  14dec
  Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Sy i voksdug

  På skolen har vi været så heldige at få doneret nogle rester i voksdug. Det kaldte på en afprøvning af at sy i dette materiale, inden der var nogle elever, der fik materiale præsenteret. Jeg syede derfor et lille etui.

  Først besluttede jeg mig for en form og tegnede et mønster til dette i papir. Det blev lagt på bagsiden af voksdugen, og der blev tegnet sømmerun til. Der er ikke sømmerum øverst, fordi lynlåsen, der skal lukke etuiet, skal støde direkte til kanten.

  

  Dernæst blev der syet en lynlås i hver side af overstykket. Der er således syet fra retsiden, og i netop dette stykke voksdug fungerede det fint. Overfladen var ikke for glat. Arbejdet gled godt gennem symaskinen.

  

  

  

  Så kunne det hele vendes om til retsiden og erklæres færdigt.

  

  Konklusionen er, at det kan større elever, med nogen erfaring i betjening af symaskine, arbejde med. Ulempen er, at der ikke kan sættes knappenåle i og ej heller sys forkert, så der skal pilles op. Begge dele efterlader huller i voksdugen; og det ser ikke kønt ud. Hvordan denne udfordring løses, må fremgå af et kommende blogindlæg.

• Honning – en cardigan

  16nov
  Categories: at strikke Kommentarer lukket til Honning – en cardigan

  Jeg havde købt noget lækkert garn hos Panduro. Delvis uld og det tåler vask på uldprogram, så det blev til en cardigan til barnebarnet. Strikket i str. 8 år.

  I en strikkebog af Lene Holm Samsøe, Kærlighed på pinde, fandt jeg en opskrift, med titlen “Honning”. Der er strikket oppefra og ned.

  

  En cardigan skal have knapper midt for. Med afsæt i garnets farve samt modellens navn, skulle det selvfølgelig være knapper med bier på. Det lykkedes og endda så farven passede perfekt.

  

  Trøjen er godkendt til brug af indehaveren, og har netop været på i skole.

  

  Tags: Børnestrik, cardigan, Oppefra og ned

• Nålebog

  23okt
  Categories: at brodere Kommentarer lukket til Nålebog

  En nålebog er en “bog”, hvor siderne består af stof, så der kan sættes nåle fast på siderne. Samme formål som en nålepude. Fordelen ved nålebogen er, at den lettere kan medbringes, hvis der er nålebehov andre steder end ved den vante syplads hjemme. F. eks. på kursus.

  Denne nålebog er en slags souvenir fra min sommerferie i Stockholm, hvor jeg besøgte butikken Svensk Hemslöjd. Et mekka for tekstilnørder udi bl. a. broderi og vævning. Så der kom et lille broderikit med hjem. Det var beskrevet til at kunne blive til en nålepude, en nålebog eller en lavendelpose. Materialet var tælbart hørstof samt hørgarn. Teknikken var platsøm. En art talt fladsøm. Da der også var en nål med, blev det påbegyndt på ferien. Det medbragte strikketøj skulle gerne slå til også til togturen hjem.

  

  I oplægget kunne bagsiden af nålebogen være hvid eller motivet kunne selvfølgelig broderes igen. I en gammel svensk korsstingsmønsterbog fra 1947, fandt jeg et lille motiv, tegnet i en farve, som jeg omsatte til flere farver.

  

  Så blev broderiet færdigt og klar til montering. Jeg kunne ikke lige en vejledning til dette, men har gjort som følger:

  Siderne i nålebogen er filt og indvendigt er der et stykke hvidt stof. Til at stive det hele af, er brugt et stykke hvid karton.

  

  Foret blev klippet med et godt sømmerum. Det blev foldet om kartonstykket og hjørnerne syet ind i vinkel og deres sømmerum klippet ned. Dette for at hjørnernes sømmerum ikke skulle fylde ret meget. Kartonstykket blev taget ud igen. Det blev kun brugt til at markere sømmerummets ombuk.

  

  De enkelte sider i nålebogen har fået påsyet lidt tekst, så der kan blive orden i nålene. En side til synåle, en til borderinåle og to sider til symaskinnåle. På disse to sider er angivet nålefinhed, ligesom der på siden til broderinåle er opdelt plads til spidse og stumpe broderinåle. Alt dette er broderet på maskinen.

  

  Det næste, der skulle klargøres, var yderstykket med broderierne. Altså hørstykket. Også her er sømmerummet foldet om kartonstykket. Dette er blevet liggende og hjørnerne er syet til i hånden.

  

  Ved at lade kartonstykket ligge “inde i” yderstykket, blev sømmerum og hjørner herfra ikke synlige fra retsiden.

  Sammensyningen af yderstykke og bogens indmad foregik i hånden. Inden symaskinesting på bogens forside, forstås.

  

  

  Om det så fører til bedre overblik over nåle må tiden vise.

  Tags: korssting, Nålebog montering, Platsøm

• Bagagerumsbeskytter

  22okt
  Categories: Diverse Kommentarer lukket til Bagagerumsbeskytter

  Eller hvilke opgaver man kan få, fordi man kan sy lidt på en symaskine.

  Hjemme hos min søn og svigerdatter har de nogle hunde, som af og til skal med i bilen. For ikke at svine bilens bagagerum til med hundehår og beskidte poter, fik jeg udfordringen med at sy et “indtræk”, som er let at rengøre. Materialet er noget læderlook. Vævet stof, der er PU coated.

  

  Det hele er bygget op som hynder, så stoffets bagside alle steder er indvendigt. Dette for at kunne aftørre indtrækket. Fyldet i de enkelte dele er liggeunderlag. Indtrækket består af bund, sider og bagstykke samt et ikke fyldt stykke, der falder ned over kofangeren på bilen. Bagstykket skråner indad nederst, følger bagsædets form, og sidestykkerne har form som en trapez.

  Indsatsen er monteret med stropper og klikspænder om nakkestøtterne. Dette holder det hele på plads.

  

  Mellem bagstykke og hvert sidestykke er en delbar lynlås, så det hele kan pakkes sammen og blive helt fladt. Mellem de enkelte dele er der et smalt stykke, uden fyld, så delene kan foldes uden at fyldet kommer i vejen.

  Det var en spændende udfordring, så jeg håber de får glæde af det og at det virker efter hensigten.

  Tags: Bagagerumsindtræk, Hynder