Filtede bolde er et godt begynderemne til at få en fornemmelse af hvad filtning er.
Facinationen af hvad der sker i processen fra de tørre uldfibre over vådfiltningen og til det færdige arbejde.
Efterfølgende blev boldene dekoreret med nålefiltning.
I forbindelse med at 4. kl. filtede disse bolde, havde jeg lavet et oplæg til faglig læsning. Denne vejledning er skrevet i børnehøjde.
Boldene er fotograferet da de var udstillede på skolebiblioteket. Montren har spejl i bagvæggen.
Atter en sæson er gået. En slags jubilæum, idet vi nu har undervist i fem sæsoner.
På udstillingen kunne ses tasker syet af bannere. Bl. a en taske, hvor banneret handlede om sporarbejde på den lokale jernbanestrækning.
Der var små filtede skåle; filtet over balloner. 
Det ene af denne sæsons emner hed: “Mig og mit værelse”. Her var omdrejningspunktet dekorationsformerne applikation og frit maskinbroderi. Det førte bl. a. til en del fleecetæpper. Eleverne fik et købt fleecetæppe, som de så dekorerede. Mange udnyttede virkelig, at de havde en stor arbejdsflade til deres rådighed. Der blev dekoreret med blomster, hundepoteaftryk og meget mere.
Puder er altid et hit. 
Under puderne ses nogle af fleecetæpperne.
Tekstilværkstedet må gerne være det sted, hvor eleverne kan prøve noget, der måske ikke er mulighed for i den daglige undervisning. Derfor tilbød vi de elever, der havde lyst, at de kunne prøve at flette i peddigrør. Det kom er nogle bægre ud af. De er flettet på en træbund af krydsfiner. 
I montren er også en pung flettet i candy-wrap-teknikken, Et par bannertasker og nederst endnu et tæppe. Stilk og blade er garn, der er påsyet med snorpåsyningstrykfoden.
I løbet af sæsonen forsøger vi at nå at tage en del billeder af eleverne og deres arbejdsprocesser. I år havde vi valgt at lave disse billeder køre som et diasshow i en digital fotoramme.
Hvad med en lille kage? 
Desværre er billedkvaliteten elendig. Det gik for stærkt.
Hesten på dette tæppe er et eks. på, at dekorationsteknikkerne supplerer hinanden. Applikation, maskinbroderi, garn påsyet og rulleøjne påsyet. Undervejs blev vi undervisere belært om forskellen på ‘man’ og ‘manke’.
Det skal retfærdigvis siges, at vi er fire lærere til to emner. Billederne er fra begge emner.
Tak til eleverne for deres engagement, gode ideer og positive energi.
Æggevarmere, der er filtet over en vandballon.
Æggevarmerne passer til alm. hønseæg. Det lille æg på billedet er i halv str. idet en af hønsene af og til lægger et æg uden blomme – kun æggehvide. Under den blå æggevarmer er et æg, der er turkisblåt. Det er ikke farvet. Hønseracen Araucana lægger turkisblå æg.
En lynbeskrivelse:
En vandballon pakkes ind i karteflor på kryds og tværs i et jævnt lag.
Filtes i sæbevand.
En lille cirkel klippes af og vandballonen krænges ud (hvis den skal genbruges). Ellers punkter den, så er den lettere at få ud.
Æggevarmeren skylles godt, formen rettes til og tørres.
Klar til brug over det blødkogte æg. Velbekomme.
Et hurtigt filteprojekt.
Et armbånd filtet over en piberenser. Fremgangsmåde som til blåt filtet armbånd. Lukket med en rørmagnetlås, som er pålimet.
Påskeægget er filtet på samme måde som jeg oftest filter bolde. Først laves der en inderbold af fiberfyld (pudefyld), som bevikles med snor samtidig med at den ønskede form dannes. Her en æggeform. (Det er vist kun ugleæg, der er kuglerunde).
Inderfyld bruges for at spare på materialet. Der skal bruges mere karteflor, hvis figuren skal være uld hele vejen igennem.
Dernæst lægges der karteflor på til alt er dækket. Så er den klar til sæbevandet:
Påskeægget er vådfiltet:
Når filtet er helt tørt, er der nålefiltsdekoreret. Der er brugt karteflor samt uldgarn, som er nålet på. Og nogle perler er syet på som sidste pift.
Dette påskeæg indgår i påskedekorationen mellem stuen og køkkenet. De fleste af påskeæggene er filtet for en del år siden sammen med mine børn.
I anledning af Ribes 1300-års byjubilæum har vi på min skole ladet os inspirere i håndarbejde og sløjd. Nogle af arbejderne har været fællesarbejder, hvor begge fag bidrog. I andre tilfælde er arbejdet lavet i det ene fag.
Plakaten til udstillingen:
Herunder hvad jeg har lavet med mine elever:
Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg
(At hænge billeder op så de hænger fuldstændig lige er noget af en opgave)
5.a. Klassen har fordelt de enkelte vers i folkevisen mellem sig. Der er hentet vers fra forskellige versioner af folkevisen.
da skal du slide rød skarlagen og ride gråganger’ mine
Så tog hun sankt Mari bog, hun læste alt det hun kunne
Så falde de alle på deres knæ, så mange som dér var inde
han rykte sadel af bjælken ned, lagde den på ørs hin brune
Kongen han stander på højeloftsbro, og ser han ud så vide
Ind kom liden smådreng, og stedes han for bord
Dankongen slog tavlbord sammen, at alle de terninger sjunge
Dronning Dagmar død’ i Liden Kirstens arm
for I haver fået en søn i dag, er skåret af Dagmars side
Dagmar rejser sig af båren op, hendes øjne var blodige røde
fredløse mænd, dem giver I fred, og alle fanger af jerne
Nu er det tid, jeg farer herfra, jeg må ikke længer lide
nu ganger Himmerigs klokker, Guds engle efter mig bide
Rammerne er lavet i sløjd.
Se her hvordan eleverne arbejdede med billederne.
Filtede, broderede bolde
Inspirationen til broderierne er hentet i vikingetidens ornamenter.
Hvordan vi gjorde kan ses her: Filtede, broderede bolde 4.a
Ribesøjlen
4.a
Udgangspunktet var manipulation af fotos eleverne selv havde taget på en tur til Ribe i november 2009. Billederne er manipulerede i et billedbehandlingsprogram. Derefter er de udskrevet på transferpapir. Dette er strøget over på stof. Til slut frit ført maskinbroderi på trykket. Hver enkelt billede er klippet rent og en tæt zig-zag om hele kanten.
Træstammen er en bøgestamme, som eleverne har afbarket i sløjdtimerne. Broderierne er sat på søjlen med små blå søm.
Læs evt. mere: Ribe-søjlen. Procesbeskrivelse
At arbejde med billedmanipulation i håndarbejde var meget motiverende for det følgende arbejde med broderiet på symaskinen. Der blev virkelig eksperimenteret og resultater vurderet. Og der blev lavet nyt forsøg, hvis det første ikke blev helt tilfredsstillende. Ofte viste der sig overraskende resultater, som der blev arbejdet videre på. De to lektioner i EDB-lokalet var givet godt ud.
Eksempler på hvor forandrede de oprindelige fotos blev:
Flere manipulerede fotos.
Øvrige bidrag til udstillingen:
Støbning af ringe og smykker i bronche og tin udført af elever i 5.kl. og udskolingens specialklasse:
Puder maskinbroderet med inspiration i vikingetiden udført af 5. kl. :
Kræmmerhusene er dekoreret v. h. a. nålefilt.
Kræmmerhuse er jo cirkeludsnit.
4. klasse er begyndt at lave tilsvarende kræmmerhuse til at pynte i deres klasse i december. De skal selvfølgelig selv tegne cirklen samt bestemme cirkeludsnittets størrelse. Der skal måske være plads til mange godter i deres kræmmerhus.
Armbåndet er filtet over en piberenser.
Derpå er sat metalperler og det hele er monteret med endedupper og en magnetlås. Endedupperne er limet på med sekundlim, som ikke må anvendes i skolesammenhænge. Men nu lavede jeg den også herhjemme.
Ideen til filtningen opstod, da en elev skulle have filtet en stilk til et lille blomsterhoved. Vi snakkede om forskellige løsninger og hun valgte at prøve at filte over en piberenser. Jeg have ikke prøvet det før, men engang skulle være den første. Kartefloren blev lagt løst ud og så rullet diagonalt på piberenseren. Derefter vådfiltet og rullet på bobleplast.
filten rulles på bobleplasten
Det filtede udmærket. Dog “vandrede” filten, så den ene ende af piberenseren blev synlig mens filten i den anden ende “kravlede” ud over piberenseren. Til armbåndet skal der ikke bruges så meget, så det bedste stykke, 15 – 16 cm., blev valgt ud.
Materialerne: Piberenser, karteflor, endedupper og øskner samt magnetlås
I foråret filtede 5. kl. billeder.
Temaet var landskaber.
Oplægget var en masse af mine egne fotos af landskaber fra diverse ture rundt i Danmark på forskellige tider af året. Derefter søgte eleverne videre efter inspiration på internettet.
Rent teknisk er billederne lavet ved at eleverne først vådviltede et stykke gråt filt. Derefter gik de igang med at bygge billedet op med filtenålen. Forud var lavet en skitse af motivet. Det svære i processen var at tænke ‘omvendt’. Først skulle baggrunden bygges op inden hovedmotivet blev nålet på.
filtede tulipaner
Tulipanhovederne er filtet over vandballoner. Stilk og blade er nålefiltede og de enkelte dele er nålefiltede sammen.
Til slut er stilkene trådede med samme slags tråd som blomsterbindere bruger til at afstive blomster.
At tråde vil sige, at vikle blomsterstænglen omkring et stykke metaltråd.
