• 01maj
    Categories: at filte Comments: 1

    Så har jeg atter været på kursus i Den faglige forening Håndværk&Design på deres årlige konference her i foråret. Jeg arbejdede med filtning, hvor instruktøren var Mette Østman. Vi arbejdede ud fra hendes bog “Filt dig klog”.

    En af opgaverne lød på at filte en hul form. En lille skål. Alle deltagerne fik hvid uld, så vi ikke samtidig med vi lærte teknikken skulle forholde os til farve- og dekorationsvalg. Det kunne komme senere. Den hule form er filtet over en malle.

    Som de andre år på konferencen, var der også denne gang en Designarena. Temaet for designopgaven var “Uro/bevægelse”. Efter et oplæg bestående af mange inspirerende billeder, valgte min filtegruppe, at det skulle være noget med gobler. Og de hvide skåle vi havde lært teknikken på, kunne sagtens forvandles til gobler. De skulle bare vendes på hovedet og have en snor til ophæng. Så blev der frit slag for farver og dekorationer samt andre størrelser på skålene.

    Mit tredje skålforsøg, som blev forvandlet til en gople, er denne her.

    Skålen består mest af sort uld med ganske lidt orange lagt ovenpå. De gule “stritter” er små filtede snore, som er trukket ind og ud af skålen tilfældige steder.

    Mine tre skåle, som det blev til ialt.

    Og endelig et lille indtryk af hele filtegruppens goblere.

    Der sneg sig en fisk ind i flokken af goplere. Både fordi en af deltagerne havde lyst til at filte en fisk efter samme princip som de filtede skåle, og fordi en enlig fisk i en flok goplere måske kunne vække til undring. Hvad laver den fisk her i dette rolige goplerselskab? Det på beskueren afgøre.

     

1 Comment to Filte en hul form

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.