Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
For et par år siden var jeg på et kursus i stoftryk. Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. I den forbindelse lavede jeg en trykklods med foreningelogoet. Jeg printede logoet spejlvendt og skar det derefter ud i mosgummi. Dette blev limet på et stykke MDF-plade og så var trykklodsen klar.
Logoet på trykklodsen måler 14 cm x 17 cm.
Trykket blev ikke brugt til noget på daværende tidspunkt. Forleden fandt jeg det frem igen og broderede på det med frie korssting, hvor jeg havde lavet den regel for mig selv, at korsstingene ikke måtte ligge “lag i lag”, men skulle stå selvstændigt. Det kom der dette broderi ud af.
Da broderiet var færdigt, blev det monteret på en krydsfinerplade. Det er limet på.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Pigehue
Denne hue er resultatet af et museumsbesøg på Glud Museum i sommerferien. Der var en særudstilling med strik gennem 300 år. Udgangspunktet for udstillingen var effekter fra museets arkiver. Nogle af disse var fortolkede eller strikket i kopier.
I tidsnedslaget 1920-erne var der bl. a. strikket en pigehue, hvortil der var en strikkeopskrift at købe i museumsbutikken. Det måtte jeg da lige prøve. Det blev til denne hue til barnebarnet.
Både på modellen i udstillingen og i opskriften var der en strikket snor trukket igennem en hulrække strikket i huens forkant. Snoren sluttede i et par pomponer. Jeg valgte at strikke en snor, som i længde var lidt kortere end huens forkant. Den blev trukket gennem hullerne og syet fast i begge ender.
Der startes i huens forkant med rudemønsteret og strikkes mod baghovedet. I stedet for at sy sammen midt bag, har jeg syet samlet det med maskesting. Derefter er der samlet masker op hele vejen rundt og strikket krave med udtagninger.
Garnet er strømpegarn, da huen så kan vaskes i maskinen på uldprogrammet, hvis det skulle blive nødvendigt.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Top med snoninger
Garn: Laura linen. Hørgarn med løbelængde 200 m på 50 g.
Pinde nr. 2½.
Strikkefasthed: 34 m i mønster = 10 cm.
Slå 252 m op.
1. omgang: ret over alle masker
2. omgang: 4 ret, 3 vrang. Lad omgangen starte mellem de to midterste retmasker. En snoning lægger sig i ”sidesømmen”.
3. – 5. – 7.
omgang som 1. omgang
4. -6. -8. omgang
som 2. omgang.
9. omgang: Snoning: De to første masker hviler på hjælpepind bag ved arbejdet. Strik de to næste masker ret. Strik så de to masker fra hjælpepinden. De næste tre masker ret. Gentag omgangen ud.
Herefter gentages 1. og 2. omgang tre gange efterfulgt af 9. omgang. O.s.v. Snoningerne udføres på retsiden af arbejdet.
Efter 36 cm deles arbejdet i for og bag. Lad en snoning være ‘sidesøm’. Bagstykket strikkes først. Slå 9 m op i hver ende af bagstykket. De yderste m strikkes i ret på både ret- og vrangside. Øvrige m fortsætter i snoningsmønstret.
Efter 52 cm, sættes de midterste 38 m på maskenål. Strik hver side for sig: Mod halsen tages 1 m ind 5 gange. Samtidig strikkes vendepinde på skulderen med vending 8 m før seneste vending. 6 vendinger i alt. Strik en pind over alle skuldermasker. Lad maskerne hvile.
Forstykket strikkes som ryggen til der er strikket 46 cm. Sæt de midterste 24 m på maskeholder. Mod hals tages 1 m ind 12 gange.
Strik lige op indtil forstykket har samme højde som ryggen. Strik vendepinde på skulderen som på bagstykket.
Læg de to skulderpinde ret mod ret og strik sammen med aflukning.
Strik masker op til halskant. Ialt 126 m. Sæt samtidig markeringer på hver side af de hvilende masker fra midt for og bag. Strik skiftevis en omgang ret og vrang 8 omgange i alt. På næste omgang tages 1m ind i hver side indenfor markeringerne for at undgå kanten flaner. Luk af på næste omgang.
Hæft ender og sy sammen under ærmer.
Farven på billedet er misvisende. Den er nærmest meleret mosgrøn.
Sommerens hurtige strik blev en T-shirt str. 6 år. Størrelsen gør jo noget for hurtigheden. Modellen er fra bladet Sally’s nr. 5/2021.
I bladet var der brugt to farver garn. En bundfarve og en anden til striberne. Som det fremgår af billedet, valgte jeg hvid bundfarve og forskellige blå som striber. Når arbejdet starter en sen lørdag aften, tager man hvad man haver på lager og får det bedste ud af det.
Stribemønsteret har lidt struktur. Dette opstår ved først at strikke en omgang ret og dernæst en omgang med skiftevis 1 ret og 1 vrang.
Modellen er strikket nedefra og op og ærmerne er strikket ind til en raglanlukning. Da det er en str. 6 år, er der ikke meget plads til at strikke rundt i de første omgange af raglanindtagningen. Dette blev løst ved at bruge en hjælpepind til at strikke rundt i ærmerne i de første omgange af sammenstrikningen. Se evt. indlægget herunder.
Opskriften foreskrev, at der blev lukket masker af under armen på krops- og ærmedelene til senere sammensyning. Jeg satte dem i stedet på maskeholdere (sikkerhedsnåle).
Dette gjorde jeg for senere at sy hullet under armen sammen med maskesting. Så er der ikke en kant under armen, som fylder.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Hjælpepind – raglansammenstrikning
Det kan være noget af en udfordring, at strikke ærmer og kropsstykke sammen når der skal strikkes raglanærmer. Det er ret svært at komme rundt i ærmerne med strikkpindende i starten af raglanindtagningen. Nærmest umuligt; især hvis der strikkes børnetøj i mindre størrelser.
Løsningen kan være at bruge en hjælpepind til at strikke nogle af maskerne på ærmedelene.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Omslag til lommebog
På sommerkurset, Rødding 2021, var der indlagt en sjov lille supplerende opgave. Temaet for sommerkurset var naturbilleder. Dette tema var midlertidigt suspenderet i denne opgave. Her handlede det om at smelte organza.
Først blev der opbygget en flade v.h.a. collageteknik. Dernæst et lag organza over, og så frit broderet på fladen, så det hele hang sammen.
Organza er et kunstprodukt, som smelter ved lav temperatur, så fat i varmeblæseren. Den, der f. eks. bruges til at fjerne maling. Den har højere varmetemperaturer, end en hårtørrer.
Kursusinstruktøren demonstrerer brugen af varmeblæseren.
Varmeblæseren føres over overfladen og på et tidspunkt begynder organzaen at smelte væk, så der kommer huller i det, hvor igennem det underliggende stof nu træder tydeligt frem.
Jeg havde brugt organza, som engang var købt i en rodekasse i en dagligvarebutik. Det er lidt kraftigere, med tynde metaltråde i hver side, da det er beregnet til dekorative formål.
Da organzaen var lidt kraftigere, skulle jeg bruge mere varme, med det resultat, at noget af det sytråd, der var brugt til at brodere med, også begyndte at smelte væk. Det var simpelthen for dårlig en trådkvalitet, så hermed en advarsel mod at købe for billig sytråd. Og for kraftig organza, da smeltningen blev sværere at styre.
Her er der smeltet de huller, der skal være. For at sætte lidt kulør på den douchede brune flade, klippede jeg kvadrater i rød og grøn. Om formiddagen havde vi til morgensamlingen på højskolen hørt om kvinderne i Bauhausskolen. Billederne fra dette foredrag inspirerede mig til kvadraterne. Den stramme kvadratiske form er blødet op ved at brodere blomsterlignende figurer ovenpå. Denne idé ‘huggede’ jeg fra en medkursist.
Omslaget er tilpasset min kalender. Nyt skoleår – ny kalender. Det blev forsiden, der fik fire kvadrater. Omslaget er aftageligt. Vejledning til at sy aftageligt bogomslag.
Dette års kreative højskoleugekursus blev “Frit maskinbroderi – Naturbilleder” på Rødding Højskole. Underviseren var Alice Frost. Hun syr de skønneste billeder i tekstile teknikker.
På kurset blev vi præsenteret for tre teknikker: Lag på lag metoden – også kendt som collageteknik, trådmaleri og confettimetoden. Derudover en lille anderledes opgave med organza og varmepistol.
Selve teknikken med at styre frit maskinbroderi, hvor symaskinens undertransportør er slået fra, er jeg ret fortrolig med. Min udfordring på dette kursus ville blive, at omsætte et af de medbragte fotos til et billede, syet i stof, som vel at mærke, så nogenlunde naturalistisk ud. Og ganske rigtigt, så “ramte jeg muren”, da jeg skulle omsætte fotoets farver og farveovergange til stof.
Jeg tog udgangspunkt i et billede, som er fra en af de utallige udflugter, som somrene i årenes løb har budt på. Det er fra Sønderjylland et eller andet sted. Muligvis i nærheden af Ballebro.
Billedet er kun en rettesnor. Der er altid plads til fri fortolkning. Hvad er det vigtigste og hvad skal måske udelades af den ene eller anden grund. Billedet skulle medtages til kurset i to eksemplarer i den str., som det syede billede skulle være. I mit tilfælde str. 18 cm x 24 cm.
Først klippes et stykke underlagsstof, som er rigeligt stort. Her et stykke af et gammelt lagen. Billedets størrelse er tegnet ind på det hvide stof.
Dernæst startes med det fjerneste, som i dette tilfælde er himlen. Et stykke til himmel blev limet på med limstift. Dette gjaldt stort set alle mindre delelementer. Lim på med limstift.
Jeg valgte at overføre optegningen af billedets størrelse med risting på maskinen. Så kunne billedets størrelse altid følges fra bagsiden, efterhånden som de enkelte elementer dækkede forsiden.
Dernæst blev den ene kopi af billedet klippet i stykker. Her de enkelte sten.
Disse blev senere brugt til at klippe de enkelte ‘sten’ i stof. Disse er også limet på med limstift, så de ikke falder af undervejs i processen.
Næste trin blev at opbygge de enkelte sten. Der skulle findes stoffer, der nogenlunde matchede farverne i billedet. Der skulle arbejdes med fravegradueringer. De enkelte småbidder af stof skulle løbe sammen og det skulle gerne signalere, at der på stenene var både sider i sol og sider i skygge.
Det blev lige præcis der, jeg mødte ¨’muren’. Jeg kunne på ingen måde få noget frem, der bare tilnærmelsesvis lignede sten, der i billedlig sammenhæng, lever. Det kræver træning i at se. I at iagttage. Den søde instruktør hjalp mig gennem krisen ved stort set at lave den store sten i midten. En af mine udfordringer var også, at jeg i mine diverse restekasser, ikke har traditionelt patchworkstof, hvor der er 8 – 10 stykker stof, som er farvegradueret med ganske små spring mellem hver. Mine rester er primært fra beklædningssyning. Heldigvis var der frit rov i både instruktørens og de øvrige kursisters rester.
Med megen møje, blev stenene færdige.
Det næste var bevoksningen foran stenene. Et stykke kraftig forsvindingsplast, gennemsigtigt, blev lagt over det ikke ituklippede billede. Konturen af bevoksningen blev tegnet op. Så var det bare at brodere frit på dette og hele tiden sørge for det hang sammen, så der efter udvaskningen af det vandopløselige plast, ikke hang løse sytråde og flagrede.
Det havde jeg prøvet før, så nu kørte det bare derudaf. Dog har jeg en tendens til at brodere ret kompakt i denne teknik, så der skulle jeg lige holde lidt igen.
Efter planterne var broderede, lagde jeg dem over de syede sten for at få en fornemmelse af hvordan det ville tage sig ud.
Nu skulle forsvindingsplasten vaskes ud. Først blev hele blomsterstykket sat på en flamingoplade med knappenåle helt tæt. Så blev pladen sænkes ned i en balje vand. De to omvende kopper er for at holde hele pladen så langt under vand, at opløsningen kunne gå lidt hurtigere, end hvis det kun lige var broderiets overflade, der rørte vandet. Flamingo vil jo helst flyde op i vandoverfladen.
Så var det bare at vente på det tørrede. Eller bruge en hårtørrer til at tørre det. Løft lidt forsigtigt op i den ene ende og blæs luft ind under og ovenpå.
Inden bevoksningen skulle sættes på billedet, skulle der arbejdes med jorden forrest i billedet. Det består at tre lag sort tyl. Det øverste lag er løftet op over stenene. Dette er antydet yderst til højre i billedet. Så blev der klippet op i de to underste lag. Nogle steder i begge lag og andre gange kun i det ene. De opklippede spalter blev der også trukket i, så kanterne ikke blev klippeskarpe, men mere bløde i udtrykket. Samtidig kunne de enkelte opklip lægges lidt forskudt for hinanden. Hele tiden, mens jeg lavede dette, brugte jeg de broderede planter for at sikre mig, at skyggerne faldt rigtigt.
Da jeg var tilfreds med opklipningen, blev det øverste lag tyl lagt ned over og holdt derved de enkelte opklip på plads, hvor de skulle være. Så blev der broderet i krusseduller, for at det skulle ligne grus.
Det var endnu ikke tid at sætte bevoksningen fast. Vandet bag stenene skulle først ordnes. Det skulle ligne en vandoverflade med lidt bevægelse. For at opnå denne effekt, blev der broderet frit på maskinen med denne indstillet på zig-zag. Dette valg blev truffet, efter der først lige var lavet en broderiprøve.
Indstillingen på zig-zag gav præcis det udtryk, jeg gerne ville have. Der er skiftet mellem to forskellige blå trådnuancer. Dette at se hvordan trådnuancer virker sammen, er også en vigtig del af billedmageriet. Øvelse gør mester – siger man. Så jeg vil fortsætte med at øve mig.
Så endelig var det tid til at lave forgrunden. Planterne skulle sys fast. Dette er gjort i hånden med små sting hele vejen rundt samt enkelte sting inde i fladen, til at holde denne nede på stoffet under. Det tog så hele formiddagen og en del af eftermiddagen. Der er nogle steder mange lag at stikke igennem og stingene ligger relativt tæt. Måske også for tæt i relation til hvad der var nødvendigt.
Nu mangler kun blomsterne, der får det hele til at leve. Disse er håndbroderede med stikkesting, kædesting samt y-sting. I midten franske knuder. Planten yderst til højre endte med at blive omdøbt til en hybenbusk med modne hyben. Her kom den kunstneriske frihed ind. Det skyldes mest, at broderiet var blevet for tæt og kompakt. Samtidig kom der et farvespil mellem stenen yderst til venstre og busken yderst til højre.
Billedet blev til sidst strøget/dampet let fra bagsiden og monteret på et malerlærred med hæfteklammer. Også her kom limstiften i anvendelse, idet hele malerlærredets forside blev smurt ind i limstift først. Så blev broderiet limet fast og kanter bøjet om. For at det skal fylde mindre, så klip nogle af de inderste lag af inden ombukningen. Ud over at lime ombukkene, valgte jeg også at give det nogle hæfteklammer.
Bag på billedet er sat sort lærred og signatur.
Måske kommer der senere en smal ramme om billedet, bestående af trælister.
Erfaringer:
Farvegradueret stof
Afpas billedet størrelse efter detaljegrad. Mit billede kan sagtens tåle at være blevet syet i noget større størrelse
Gå ofte på afstand af billedet, for at vurdere størrelser og udtryk
Også bruge småmønstrede stoffer til større flader som f. eks. vandet. Stadig brodere bølger ovenpå som gjort
Gå på jagt i patchworkbutikker efter stoffer i farvegradueringer
Fotoet og det syede billede:
For mit vedkommende blev der ikke tid til teknikkerne trådmaleri og confettimetoden. Det må jeg pusle med senere.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Estisk opslagning
En opslagningsmetode jeg lærte på et kursus for nogle år siden.
Estisk opslagning ligner den kendte krydsopslagning. Hver anden opslagningsmaske er alm. krydsopslagning. Når maskerne der imellem slås op, føres garnet den anden vej rundt om tommeltotten.
Der ligger en video på youtube, hvor jeg prøver at vise opslagningen. Det er ikke nødvendigt at bruge to pinde, som jeg gør i videoen.
Æsken er lavet ud fra samme princip som disse æsker.
Mit sigte var at blive bedre til at sy saddelmagersting. Derfor er læderstykkerne med lidt overlap foran til at øve mine saddelmagersting.
Fra bagsiden, så jeg forhåbentlig kan huske hvordan trådene skal ligge i forhold til hinanden.
Jeg havde brug for at få indarbejdet en god rytme i arbejdet, hvor tråden, der kommer om på bagsiden, holdes til samme side hver gang, mens bagsidetråden sys under den nys ankomne forsidetråd.
Det er et stykke valnød, der er brugt til låget. Æsken er efterbehandlet med læderfedt.
Bund i æske og top på låg er træ. Låget er lavet en anelse større, så det går ned om æsken, når det sættes på.
Et kig ind i æsken. Der er allerede flyttet indhold ind i den. Den er tænkt til at være opbevaring af vævespoler,
Categories: at flette kurveKommentarer lukket til Potteskjulere
Jeg har ad to omgange fået aflæggere af en clivia. Det er jo ikke en helt lille plante, så den størrelse skjuler, der passede til dem, var de spande, som blomsterhandleren får i overskud. De er sorte og jævnt kedelige at se på. Derfor flettede jeg en kurv direkte udenom spanden. En flettevejledning kan findes i bogen “Flet i forvandling” af Else Marie Pedersen.
Først et kig ind i spanden samt under bunden. Stagerne i flettet er stukket gennem huller, jeg har lavet i overkanten af spanden.
Til de to aflæggere hører også en historie. Den ene aflægger har jeg fået af min mor. Den anden har jeg fået af min moster. De respektive moderplanter stammer oprindeligt fra en clivia, som min mormor havde, så nu er der sket en ‘familiesammenføring’.
Mine planter står i stuen ved siden af en gammel lænestol, som faktisk også stammer fra min mormor og morfar. Dog er stolen fornyet med betræk, som jeg har vævet for en del år siden.
Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.
Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.
Categories: at sy, patchworkKommentarer lukket til Juletræstæppe
Målet var et tæppe, som skulle signalere jul og samtidig være enkelt og tidløst i sit udtryk.
Designfasen
Temaet blev hjerter og stjerner. Første idé var flettehjerter og den ottetakkede stjerne. For at vurdere idéen, blev der klippet små hjerter og stjerner i papir som små brikker. Disse kunne flyttes rundt, indtil det så tilfredsstillende ud.
Det var nødvendigt at kunne vurdere og fastholde de indbyrdes størrelser, så derfor blev brikkerne tegnet over på et større stykke papir.
Formen på juletræstæppet skulle være ottekantet. På den måde ville der ikke være hjørner, som man risikerede at falde i. Den første idé ville ikke give en regulær ottekant. Så der blev udarbejdet et nyt designforslag. Denne gang med flettehjerter i hele kanten.
Et flettehjerte i stor størrelse blev tegnet og klippet ud, så størrelsen kunne vurderes. Størrelsesforhold 1:5.
Næste trin var at udarbejde en detaljeret arbejdstegning. Denne skulle bruges til at vurdere syrækkefølgen i projektet. Der er nu også tilføjet/antydet en stjerne i midten.
Tæppet er syet på maskine, så der skulle foretages en opdeling, så syarbejdet blev så rationelt som muligt. Den røde trekant på billedet herover viser den valgte blok, hvor flettehjertet udgjorde første delblok. Dette linjeforløb understreger stjerneformen og den regulære figur. Måske ville det ikke have betydning i det færdige arbejde, hvis tæppets top var blevet samlet i en anden rækkefølge. Samtidig blev tegningen udgangspunktet for at udmåle de enkelte stofstykker.
Syarbejdet
Først flettehjertet. Der er brugt otte forskellige småmønstrede røde patchworkstoffer. Hvert kvadrat i flettehjertet er skåret med en sidelængde på 7 cm. Af hvide stoffer er brugt fire forskellige småmønstrede. De er ikke helt hvide, men råhvide. Baggrunden er hørstof i naturfarve. Først blev de ni kvadrater syet sammen til flettehjertets midterfelt. Alt er syet med 6 mm. sømmerum, så størrelsesforholdet fra tegningen er nærmere blevet 1:5½. Dernæst blev den hvide strimmel i “buen” syet på. Og inden den tilsvarende røde strimmel blev syet på, blev der syet et hørkvadrat i den en ende af det. Dette stykke blev så samlet med det allerede syede.
Næste trin var de yderste stykker af “buerne” på hjerterne. Disse skulle have en trekant af hørstof i hver ende først. (Det er ikke samme figur, der er brugt i alle billeder.)
Hørstykket stryges ud på plads.
Trekanter yderst på hjertet og så mangler denne blok kun at blive skåret til øverst.
Så kom turen til den grønne stjerne i midten. Her er fire forskellige mønstrede grønne stoffer.
Her var en del vinkler at tage hensyn til. For at sikre korrekt sømmerum, blev der lavet mønstre til nogle af elementerne til og omkring stjernen i midten.
Så var det bare at samle delene. Her er et hjertesidestykke syet på øverst (til venstre på billedet herunder).
Undervejs er det altid spændende at se, hvordan det tager sig ud. Virker det som tiltænkt? Tiden til en sådan vurdering var nu inde.
Blokken syet sammen og skåret til.
Så skulle det bare samles. Med alle otte blokke klar, skulle de finde deres plads i tæppet. En fordeling af de grønne i midten og de røde hjerter yderst, så helheden ser godt ud.
Ganske vist kommer juletræet til at stå på den grønne stjerne, men derfor kan det jo godt være velovervejet alligevel. For at styre den valgte rækkefølge, blev der kun fjernet de to stykker, der skulle sys sammen og bagefter blev de lagt på plads. Så de næste, så der ikke gik uorden i planen. Hele vejen rundt er syet en strimmel af baggrundsstoffet. Denne er også skåret 7 cm bred.
Dernæst en indramning med de grønne. De er skåret i 7 cm brede stimler. Og er syet på, så de overlapper i enderne. Derved kommer der en anelse bevægelse ind i udtrykket.
Herunder detalje af kanten med overlap i enderne. Bagsiden af tæppet er også hørstof og som mellemfoer er valgt et lag volumenvlies. Yderst ses kantebåndet, som afslutter monteringen. Overlappene forstærker antydningen af bevægelighed.
Kantebåndet er syet på i hånden på bagsiden. Ca. 5,6 m håndsyning. Det kunne godt mærkes i hånden bagefter.
Tæppet er quiltet på maskine med brug af overtransportør. Der er quiltet rundt om hjerterne, samt ind i hjertet for at fremhæve fletteformen. Ligeledes er der quiltet rundt om stjernen. Desuden er der quiltet i ottekanten udenom stjernen. Stjernespidserne rører ottekanten midt på hver side. Og endelig er der quiltet rundt mellem den grønne kant og den lyse strimmel.
Tæppet er ikke til mig selv. Det er givet som bryllupsgave til min datter og svigersøn.
