• 28aug
    Categories: at batikfarve, at sy, tasker Kommentarer lukket til Batiktaske

    batiktasken

    En taske syet af et stykke batikfarvet stof. Som vanligt er stoffet farvet ad to omgange.

    Første foldning var harmonikafoldning på langs med viklinger jævnt fordelt.

    første farvnings foldning

    Efter farvningen blev det til gult stof med langsgående hvide striber.

    første farvning

    Anden farvning: Først blev stoffet foldet på langs. Højre side på billedet herunder. Dernæst foldet i ny harmonikafoldning, diagonalt og beviklet i punkter hen af det foldede stykke. batiktaske - anden foldning

    Anden farvning var i en olivengrøn. Resultatet glemte jeg at fotografere. Jeg opnåede den diagonalvirkning på stoffet jeg ønskede. Se evt. billedet af tasken øverst.

    Så kom processen med selve tasken. Stoffet målte 90cm x 160 cm., så det var udgangspunktet for taskens størrelse.

    Formen på tasken er vurderet via en model i avispapir.

    papirform

    Jeg ville gerne arbejde med en let måde at sy foer i. Jeg valgte at klippe ydertasken med 1 cm sømmerum i bund samt lodrette sammensyningssømme. Overkanten og videre op i hanken blev klippet med to cm. sømmerum. På foeret blev overkanten klippet uden sømmerum. De to hankender bundet sammen med en knude.

    Samtidig skulle der gerne være hold på foeret.  Løsningen blev, at sy foertasken og ydertasken hver for sig og så sætte de to bundstykker mod hinanden, vrang mod vrang, og zig-zagge dem sammen hele vejen rundt. (Noget af foeret er hvidt stof, da det batikfarvede ikke helt slog til.)

    batisktaske - foer isyes på bunden

    Derefter er ydertasken trukket op om foertasken.

    Sømmerummet på ydertaskens overkant blev bukket om. Først 1 cm, så 1 cm

    batiktaske - sømmerum ombukkes

    Dernæst er foeret lagt på og yderstykkets ombuk lagt på plads ud over. Forhåbentlig giver billedet bedre indtryk af hvordan det er gjort.

    batiktaske - foring

    Tasken er lukket med en isyet magnetlås. For at skjule isyningen på ydersiden af tasken, er der syet en knap ovenpå. Den er således rent pynt.

    Tags: ,
  • 06aug
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sommertop

    Denne model er fra Burda, august 2012. Der var små ærmer, som er udeladt. Jeg har også ændret i halsudskæringens forløb.

    top forSom det ses er den længere bagpå end foran.

    top bag

    Virkningen er bedre når den er på end her på ginen.

    For at bryde den ensfarvede flade, og for at bruge den nyindkøbte wingnål, er der lavet en hulsøm i halskanten. Som det vist fremgår, kræver hulbroderi på maskine, som så meget andet, også øvelse. Synes ellers jeg syede meget langsomt.

    Til højre en lille detalje øverst på bagstykket. Detaljer behøver ikke altid være foran.

    hulsømmen hulbroderi bag

    En wingnål er udstyret med brede” vinger” på nåleskaftet. Den laver hullerne i stoffet. Nålens vinger kan vist godt ses på billedet.wingnål

     

  • 30jul
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Stenkiste

    Stenkisten ved Hellevad bro i nærheden af Lejrskov ved Kolding.

    Stenkisten originalbilledet

    … omsat til et broderet billede.

    broderi inden montering

    Billedet er beskåret og derefter printet på bomuldslærred, der først er behandlet med “Bubble Jet set 2000”.  Det er en væske, som stoffet behandles med således at blækket fra printeren bliver holdbar. Jeg har indtil videre kun prøvet det på dette billede. Fremgangsmåden så jeg beskrevet i bladet “Håndarbejde Nu”, hvor der blev henvist til denne hjemmeside:  http://www.collagemageri.dk/galleri_bjs-vejledning.html

    Der er broderet med de sting som jeg lige synes kunne passe. Jeg forestiller mig det var en høvding, der blev begravet i kisten. Derfor blev en af stenene guldbroderet. De tilsatte blomster henhører under den kunstneriske frihed.

    Og sådan tager den sig ud monteret i en ramme 10×15 cm.

    stenkiste

    Måske skulle jeg have overvejet rammens størrelse inden fotoet blev beskåret.

    Historien omkring stenkisten citeret fra historisk atlas:http://historiskatlas.dk/Hesselvad_Stenkiste_(5350):

    “Stenkisten ved Hesselvad bro stammer oprindeligt fra en gravhøj der lå syd for Lejerskov. Arkæologerne fandt denne kiste i gravhøjen da de undersøgte området i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.

    Gravhøjen menes at være ca. 3400 år gammel, altså fra midten af Bronze alderen. Sammen med kisten fandt de en sav i bronze, samt nogle bronze beslag der formentlig stammer fra en klapstol i træ, træet var for længst rådnet væk.”

    En ekstra dimension til historien er, at arealet stenkisten blev flyttet til i forbindelse med motorvejsbyggeriet har tilhørt min Mormor og Morfar. En mark, som ender nede ved åen. Da jeg var barn, og kisten slet ikke var fundet endnu, legede min søster og jeg af og til i det område når vi var på sommerferie.

    Lige til sidst et stemningsbillede fra åen: Stemningsbillede fra åenFotos fra sommeren 2008.

  • 28jul
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Uge 30 – væveuge

    I mandags kom vi forbi en af genbrugsbutikkerne i Ribe. Der stod en skaftevæv – adskilt. Min mand, som har handelstalent, gav et bud og væven blev fragtet hjem. Spændende var det at skulle til at samle den. Som lovet i butikken var alt der. Seks skafter og tramper, nogle skytter, diverse kæppe og fire kamme, hvoraf nogle var noget medtagede af rust. Samt et spoleapparat til at spole islætsgarn og en bænk. Den har en vævebredde på 80 cm.

    væven

    Ugen er gået med at repetere skaftevævens opsætning. Nu er den sat op med trend. Opbindingen foretaget. Der mangler kun sidste finjustering af tramperne. Så kan vævningen begynde.

    Der er sat op til et tørklæde på seks skafter og med fire tramper.

    væven opsat

    Og som om det ikke var nok, var jeg på marked i fredags heldig at finde en stand, der havde diverse rester fra en svensk væveforretning til salg. Det gav rigtig mange søller, opbindingstråd, forskellige skytter, et par oplagte trende samt nogle vævebøger. Selvom de er på svensk, er de lette nok at læse og med gode illustrationer. Desuden en håndten og tre spoler til en rok.

    markedskassen

    Og jeg som ellers aldrig kan finde noget på markeder.

  • 11jul
    Categories: at genbruge/redesigne, broderimaskine Kommentarer lukket til Sommerfugledekoration

    Hvor er det ærgerligt at opdage et hul i en T-shirt, som kun har været brugt ganske få gange. Overvejede at forsøge at sy det sammen, men det ville nok ikke blive pænt. I stedet “landede” en sommerfugl.

    hulletsommerfuglen

    Så nu kan T-shirten bruges igen.

    T-shirt fixet

  • 09jul
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Endnu et armbånd i kumihimo

    Denne gang er der flettet i tynd nylontråd. Samme teknik som her:

    Fletningen består af fem sorte og to røde tråde. Der er flettet så langt, at snoren kan nå fire gange rundt om håndleddet. Så er der sat to metalperler på således at snoren går gennem perlen to gange inden den fortsætter gennem næste perle to gange. Se billedet.

    Armbåndet åbent

    Armbåndet åbent

    Når armbåndet tages på og af, trækkes i snoren i hver ende. Dette er grunden til, at der med fire omviklinger kun kan være to perler. Der skal være noget ekstra at give af til af- og påtagningen. Armbåndet er monteret med klemdupper, øskner og lille magnetlås.

    Klemdupper og magnetlås

    Klemdupper og magnetlås

    Og sådan ser det ud på armen:

    Kumihimo med perler

    Kumihimo med perler

     

  • 03jul
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Kurveflet

    Endnu et elevarbejde i vores udviklingsarbejde omkring håndværk og design. I 5. kl. valgte vi denne gang at lægge vægten på indlæring af et håndværk. Kurveflet.

    Her lidt fra processen:

    Når bundens form og størrelse er besluttet, saves den i 4mm krydsfiner.

    Bunden saves med hånden.

    bund saves med hånden

    Eller bunden saves på dekupørsaven.

    bund saves på dekupørsav

    Bunden pudses inden der bores huller i kanten til stagerne.

    træbunden pudses

    Hullerne i bunden skal helst være ulige. Så går flettet lettest, da det af sig selv på næste omgang går modsat af rækken nedenunder. Hulafstand ca. 1,5 cm og 0,75 cm fra kanten.

    Stagerne sættes igennem hullerne i bunden.

    stagerne sættes gennem bunden

    Der sideflettes. Denne elev vælger at stå med det i hånden. Jeg synes det kan være en fordel at have det på bordet, da begge hænder så kan styre flettet.

    der sideflettes

    Denne kurv er klar til at afslutningen flettes.

    klar til at flette afslutning

    Der kom meget individuelle kurve ud af det:

    kurve1

    kurve2

    kurve3

    kurv4

    For interesserede kan overvejelserne læses her: Kurveflet – planlægning og evaluering

    En af eleverne var særlig hurtig, så hun nåede også at lave en lille kurv med flade flettesjener.

    kurv med hank

    Jeg håber, at emnet har givet eleverne en lille forståelse for det arbejde og håndværk, der ligger bag de billige kurve, der kan købes i butikkerne og som nok ofte kommer fra såkaldte udviklingslande.

  • 26jun
    Categories: at lave smykker, Elevarbejder Kommentarer lukket til Flet og støb

    Et af emnerne i 5. kl. har været at arbejde med flet og støb.

    I sløjdlokalet skulle eleverne først lære støbeteknikken. Materialet var bronce. Først lavede eleverne en støbemodel i træ, som var grundlaget for broncestøbningen. Denne del af arbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det klarede min sløjdkollega. Øveopgaven var at støbe en ring.

    øveringen ring1

    En enkelt monterede en sten på ringen:

    ring

    Derefter begyndte de på designet til det endelige smykke.

    I tekstillokalet (håndarbejdslokalet) skulle eleverne arbejde med flere forskellige fletteteknikker: Kumihimo, slendring, kvadratplatting, knytning. Disse prøver blev lavet i forskellige garnkvaliteter; bomuldsgarn, kamgarn eller fiskegarn (knyttegarn).

    Når disse prøver var lavet og når støbningen ligeledes var lavet, blev prøverne brugt til at udvælge den teknik, som det endelige smykke skulle udføres i. Som på dette billede.

    Vurdering og valg af fletteteknik

    Kort inde i forløbet indlagde vi en designøvelse. Princippet var, at eleverne skulle arbejde videre med hinandens ideer. Af nogle kaldes denne metode for “Kill Your Darling”. Vi bad eleverne tegne en stor blomst uden særlige detaljer. Derefter skulle de lægge mønsterpapir over og på dette tegne videre på den første blomst. Dette gentog sig flere gange. For hver gang skulle tegningen, med alle tilhørende papirer, sendes videre til sidekammeraten. Ideen med arbejdet var, at få eleverne til at iagttage og tegne videre på noget deres kammerater havde lavet. Ens egen tegning er man tilbøjelig til hurtigt at synes er god nok og er færdig. Tit kan andre se noget man ikke selv lige fik øje på. En opgavebeskrivelse samt elevernes og lærernes erfaringer kan læses her, PDF-format: “KillYour Darling” – Opgavebeskrivelse

    De tegninger, der kom ud af øvelsen kan ses her: designøvelse KillYourDarling-slutskitser.

    XX-02A87DCF-688953-800-100 (2)XX-FF772A95-409994-800-100 (2)XX-02B69550-703328-800-100 (2)XX-02C4ACD1-592115-800-100 (2)

    Undervejs i flette- og støbeprocessen blev alle prøver og selvfølgelig også de færdige smykker udstillet på skolebiblioteket. Her følger nogle eksempler:

    flet og støb2

    flet og støb3

    flet og støb5

    flet og støb6

    flet og støb4

    flet og støb 1

    For interesserede kan her læses planlægnings- og erfaringsovervejelser: flet og støb – et undervisningsforløb i 5. kl.

  • 22jun
    Categories: at strikke, Diverse Kommentarer lukket til Reparation

    Reparation eller vedligehold.

    Jeg synes det kan være svært at tage sig sammen til at reparere. Det er sjovere at skabe noget nyt. Nogle gange er det dog en god ide lige at bruge lidt energi på at reparere. Denne trøje er strikket for 30 år siden og har i mange år været min havearbejdstrøje. Garnet har jeg selv farvet efter plantefarvningsprincippet. Det er farvet i tørstetræ og vist nok crombejset. (Det lyder ærlig talt noget giftigt i dag).

    førSom det vist tydeligt fremgår, burde der have været repareret for længst.

    Ærmerne er i sin tid strikket nedefra og op. Derfor kan det ikke lade sig gøre at trævle op nedefra. Når der er strikket nedefra og op, kan der kun trævles op oppefra og ned. Løsningen blev derfor at pille det slidte af og strikke en ny kant fra de fremkomne masker og ned mod håndleddet.masker samles opGarnenden er trukket ud af hver eneste maske og de fremkomne løkker/nye masker er efterhånden sat på pindene. Først en omgang ret og derefter rib. For at få ribben til at slutte tættere til håndleddet, er der på retomgangen taget fire masker ind. Desuden er der jævnt over ribstykket taget to masker ind to gange.rib indtagningenTil slut lukket af på en retomgang.

    Endelig er der hæklet en omgang fastmasker forneden på trøjen, for at forstærke underkanten. Så nu kan den vist klare nogle sæsoner igen.

    Klar igen

  • 18jun
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderede poser

    Jeg har nogle elever fra specialklassen til historie.

    I forbindelse med et emne om stavnsbåndsperioden, har eleverne prøvet at sy og brodere som piger skulle kunne dengang. I hånden.

    Vi valgte at lave små poser med forbogstav på. Poserne er ca. 11×15 cm. Syet af hørstof.

    broderede poser

    broderet pose 1

  • 27maj
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Montering af billedvævning

    Selve billedvævningen har en del år på bagen. Det har hidtil været sat op med “lærertyggegummi” (Plast-it, hedder det vist mere officielt).

    Vævningen er sat fast på en tynd krydsfinerplade, hvori, der er boret små regelmæssige huller hele vejen rundt.

    bagsiden

    Påsynigen er sket ved at sy op gennem et hul. Sy rundt om den nærmeste trendtråd og tilbage gennem samme hul i pladen. Detalje fra bagsiden:

    bagsiden - detalje

    Træk tråden godt til, så den så vidt muligt ikke kan ses på forsiden.

    vævningen syet på pladen

    Derefter sættes den ind i rammen fra bagsiden. Hæftet med silikone.

    silikonemonteringen

    Og sådan blev resultatet af indramningen. Tak til min kære mand for snedkeriarbejdet med rammen.

    Indrammet

    Selve billedvævningen er lavet for 28 år siden. Det blev lavet som inspiration til et lille væveemne i håndarbejde. Billedvævning er et stort arbejde. Dette billede måler ca. 25 x 21 cm.

  • 22maj
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    Hvor meget armbånd kan man få ud af 5 m lædersnor?

    Det kommer naturligvis an på hvilken teknik der anvendes. Jeg valgte kvadratplatting. Og det rakte til to armbånd.

    Det ene kan nå to gange om armen. En lille metalperle sat i ved låsen. dobbelt armbånd

    Det andet kan nå tre gange om armen.

    tripel armbånd

    Charms bestående af diverse glasperler sat på fletningen. Måske skal nogle af dem flyttes lidt i forhold til hinanden. Det må komme an på brugen.

    På begge armbånd er kvadratplattingen afsluttet med pålimning af 6 mm enderør med øje og magnetlås.