• 01dec

    Dette er andet år med håndværk og design på Bakkevejens skole.

    I år har vi valgt et startemne i 4. kl., hvor eleverne gennem udførelsen af produktet, får prøvet en designmetode samt får erfaring med saveteknik samt håndsyning.

    Ideen er en flad trædukke i 6 mm krydsfiner, som skal have tøj på. De færdige dukker skal hænge i loftet i den lokale børnetandklinik, som ligger lige ved siden af skolen.

    Designopgaven var, at eleverne i små grupper skulle tegne en dukke – sammen. Efter tegn og send videre princippet. Det foregik ved at folde et A-4 papir i tre dele. På papiret var afmærket halsens bredde samt kroppens bredde. Disse to mærker er placeret på foldelinjerne.

    Opgaven var nu først at tegne et hoved og bruge den markerede halsbrede. Så foldes hovedet ned bag og papiret sendtes videre til næste. Denne tegner overkrop til lidt under taljen, uden at have set tegningen af hovedet. Igen foldes det tegnede væk og sende til næste, som tegner underkrop og ben. Det var meningen, at eleverne ikke måtte tale sammen eller se det allerede tegnede imens. Til sidst endte papiret hos den elev, der havde tegnet hovedet. Eleverne havde nu en form på dukken.

    Her tegnes underkrop og ben

    Her tegnes underkrop og ben

    Denne form var udgangspunktet for at save figuren ud i 6 mm. krydsfiner.

    Tøjet skulle sys af filt. Det skulle dekoreres og sys i hånden. Der skulle læres at klippe ud efter mønster, at tråde en nål og at lave en knude på tråden.

    Sammensyning med kastesting.

    Sammensyning med kastesting.

    Med tegningen af dukken var det opgaven, at eleven tegnede forskellige forslag til præcis hvordan tøjet skulle se ud. Farve, dekoration m.m. Til dekoration kunne f. eks. påsys knapper, perler, bånd.

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Ser det ud som jeg forestillede mig?

    Eleverne fik også mulighed for at stryge små transferbilleder på.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Transferbillederne er på vej ud af printeren. Eleverne var lige ved at kravle ind i den.

    Da dukken jo ikke kan bøje arme og ben, har udfordringen været at få tøjet på dukkerne. Dette er løst ved at sy så meget som muligt sammen, trække tøjet på dukken og så sy det sidste sammen med dukken indeni.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

    Tøj prøves med den ene sidesøm syet.

     

    Passer tøjet?

    Passer tøjet?

    Dette stiller krav til elevernes evne til at overskue syprocessen, så de ikke kommer til at sy noget sammen som forhindrer, at tøjet kan komme på dukken.

    Træpladen har en vis tykkelse så tøjet skal være med sømmerum. Derfor har vi arbejdet med at tegne 1 cm sømmerum ind på mønstret inden det kunne klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Et ærme klippes ud.

    Ligeledes har eleverne lært noget om forside, bagside på tøj. Vigtigt, når der bliver dekoreret på både for- og bagside, at de to dele passer sammen til sidst. Det ene stykkes dekoration skulle jo nødigt vende ind mod træet. Det skal være synligt.

    Til slut bores et hul i dukken så snoren til ophæng kan sættes i.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Et hul i hovedet til en snor.

    Desværre kan jeg ikke vise billeder af elever, der saver dukker ud, samt filer og pudser kanter. Glødeskriveren er anvendt til at dekorere ansigterne.

    Nogle af dukkeresultaterne:

    HD dukke 1  dukke4dukke6dukke2dukke7dukke3dukke5

     

    Til slut fik eleverne udleveret et  evalueringsskema.

    Et lille indtryk af dukker, der pynter hos børnetandklinikken. DukkerneILoftet

    Nu venter vi kun på den fernisering, som de vil lave for os. Dejligt, når det eleverne laver, kan glæde andre.