• 09mar
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Symaskineskab – impulskøb

    I Ribe er der flere genbrugsbutikker. Og nogle gange skal man bare slå til med det samme. Det er i hvert fald min kære mands filosofi. Det nytter ikke noget at komme hjem og så ærgre sig over , at det i mellemtiden var blevet solgt. I den genbrugsbutik hvor vi købte skaftevæven, stod dette symaskineskab. Et fint lille møbel, som gemmer en symaskine.

    skabslågen åben

    Således umiddelbart bare et skab. Et fint lille møbel.

    symaskineskab - et fint lille møbel

    Og når der skal sys, kan maskinen vippes op ved at der flyttes en plade ovenpå skabet. I bunden af skabet vippes en plade ind i skabet, så benene kan være der.

    Åbent bord og skuffer

    I skufferne var der en del sytråd, broderegarn, mange tryklåse og andre småting. Og selvfølgelig en indsats i øverste skuffe, så der var orden på småtingene.

    Maskinen er af mærket “Merritt”. Den syr ligeud, zigzag, samt kan sy knaphuller og har justerbar trykfodstryk. Instruktionbogen består udelukkende af tegninger.

    instruktionsbogen

    Vi har en formodning om at skabet og maskinen er fra 1950-erne. Inde i skabet sidder et rundt mærkat, hvorpå der står “horn moebler”. Hvis nogen derude ved noget om et sådant symaskineskab med symaskine, vil det være spændende at høre om det.

    I øvrigt syr maskinen godt og motoren spinder.

    Under en af skufferne var der lige et regnestykke fra dengang man også mestrede brøkaddition med blandede tal.

    skuffebagside

  • 08mar
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Elevernes kurve

    Og sådan blev nogle af elevernes kurve.

    IMAG0134

  • 25feb
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Lille kurv

    Denne lille kurv er lavet som forberedelse til en temadag i 4. kl.

    Kurv i papirgarn

    I omkreds er den ca. 65 cm. Den er flettet på baggrund af en kurveflettevejledning fra Håndarbejde Nu, hvor kurvefletter Else Marie Pedersen har lavet en meget detaljeret beskrivelse.

    I morgen skal det så prøves af på eleverne. De har fire timer til rådighed. Håber vi kan nå at blive færdige på den tid. Jeg brugte selv 1½ time.

    En lille ændring i forhold til beskrivelsen i bladet er, at jeg samlede stagerne med tøjklemmer, da jeg skulle til at flette op ad siden.lille kurv i papirgarn - stagerne samles

  • 23feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sjælevarmer.

    I vinterferien fik jeg fingrene i de seneste årgange af Sybladet. Det er foreløbigt blevet til denne sjælevarmer. Egentlig skulle ærmerne have været lidt længere, men der var ikke mere stof. Derfor blev ærmerne afsluttet med en rullesøm. Til sommerbrug er det vel også en fin nok ærmelængde.

    SjælevarmerSyet i ribstof.

  • Hue

    18feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Hue

    Endnu en hue efter denne beskrivelse. Denne gang med mønstret 3 ret, 3 vrang.

    Der er strikket 24 cm inden aflukningen startede for at der kan blive et ombuk for neden på huen. På grund af det melerede garn ses ombukket ikke så tydeligt.

    Blåmeleret til Søren

    Tags:
  • 16feb

    Denne taske er lavet i forbindelse med denne sæsons tema i Tekstilværkstedet, det kommunale ungdomsskoletilbud for elever i 4.-6. kl. Eleverne har fået et stort stykke bomuldstwill, som de har beviklet og farvet. Jeg har været lidt foran for at gøre det lettere for eleverne at forstå batikprocessen. Da vi lægger op til eleverne kan bruge det farvede stofstykke til en taske, har jeg også valgt at sy taske af mit stykke twill. Taskemodellen er fra Bettina Andersens bog: “Tasker i sting og stof”.

    Som vanligt med batik fra min side er der batikfarvet to gange.

    Det er første gang jeg i den grad har dyrket runde former i batikken. Først en masse viklinger.

    første binding

    og så farvet i citrongul.

    Første binding - efter farvning

    Derefter nye viklinger ud fra samme princip; en masse runde figurer. Der er ikke søgt at vikle de samme steder som første gang.

    Et beviklet stofstykke klar til farvebadet

    Anden farvning med rød.

    Anden binding - efter farvning

    Egentlig havde jeg forventet, at de hvide cirkler fra første farvning, som ikke var dækket med viklinger, ville blive mørkere røde i anden farvning. Det var ikke tilfældet. Der er stort set ikke spor af cirklerne fra første farvning. Kun de steder, hvor viklingerne har ramt samme sted to gange.

    For at vise eleverne, at man sagtens kan arbejde videre med det batikfarvede stykke stof, har jeg valgt at brodere og dekorere med perler og pailletter og andre runde dimser (de grå plader med huller. De stammer vist fra noget elektronik, der er blevet skilt ad). Broderiet er udført på broderimaskinen, hvor jeg først har komponeret de forskellige cirkelmotiver på pc i det tilhørende broderiprogram. Man kunne i stedet tegne sylinjer og så bruge symaskinens pyntesømme.

    Da batikdekorationen og den efterfølgende broderidekoration er meget “cirklet”, skulle taskens form være mere i retning af noget firkantet for at give modvægt til alle ringene.

    batiktaske - De mange ringe

    Mønstret til tasken er som nævnt fra “Tasker i sting og stof“. Modellen er at finde på side 38-39. Jeg har valgt samme størrelse og næsten samme fremgangsmåde som beskrevet i bogen. Foret skulle sys i til sidst i hånden og så var der noget med hankens montering jeg også har gjort anderledes. Her beskrives ændringerne.

    Lynlåsstykkerne, de to stykker stof på hver side af lynlåsen, er klippet dobbelt, foldet på langs vrang mod vrang og lynlåsen er syet under.

    batiktaske-lynlåsstykkerne

    Taskestykket og foeret er syet sammen hver for sig, med en åbning i bunden af foerstykket. Foertaskestykkerne består kun af taskens sider. Ikke stykkerne på hver side af lynlåsen. Begge taskedele er vendt ret mod ret, foeret inderst.

    batiktaske-foer sættes i

    Og vendes.

    batiktasken-foeret færdigt

    Inden hullet i bunden af foeret lukkes til, er bundens trekantstykker syet sammen. På billedet anes det røde foerstykke lige bag det batikfarvede.

    Batiktaske-sammensyning af taske og foer i bunden

    Hanken er først syet dobbelt og vendt. Derefter er den syet på taskens sidestykke. Ret mod siden af tasken.

    batiktaske-hank1

    Derefter er hanken vendt/presset opad. Endestykkerne, som sidder i forlængelse af lynlåsstykkerne, er klippet ned til 3 cm.

    batiktaske-hank2

    Og de er bukket rundt om det resterende sømmerum og syet på tværs.

    batiktaske-hank3

    Inden taskens foer blev syet sammen, har jeg syet en lomme i foeret samt sat en karabinhage fast i sidesømmen indvendigt. De sidste er til at hægte nøgler på, så de ikke gemmer sig på bunden af tasken.

  • 13feb
    Categories: at sy, broderimaskine, Diverse Kommentarer lukket til Ipad cover – eller rettere; betræk til samme.

    Omslaget til IpadSidste år fik personalet  på skolen udleverede Ipads. Alle med ens omslag. Jeg har egentlig længe villet lave et mere personligt omslag til min Ipad i stedet for det standardomslag jeg har fået den udleveret i. Som det ses er den neutral mørk grå/sort i farven. Den er lukket med elastik.

    Omslag til Ppad. Omslaget lukkes med elastikken At det nok også er en god ide viste sig her før jul, hvor den var væk, fordi en anden på skolen havde fået den taget med i farten.

    Nu skulle den være til at kende. Og naturligvis dekoreret, så det kendetegner sin bruger. Dekorationen afspejler mine undervisningsfag.

    Ipad-omslag-forside

    Flere elever har været meget optagede af QR-koden. Om den virker og hvordan jeg har lavet den? Den er såmænd syet ved at en QR-kode er blevet tegnet op med tern. Tegningen er så blevet brugt som korsstingstællemønster.

    På bagsiden af omslaget skulle der være et hul til Ipad-kameraet. Det har vist sig ikke helt at fungere. Jeg skal have syet hullet større, da det lige nu dækker for noget af linsen.

    Ipad-omslag-bagside

    Dekorationen på bagsiden, æblet, er valgt på grund af teksten og ikke noget med Apple. Desværre kunne jeg ikke finde en tilsvarende tekst på dansk. Omslaget er delvis syet efter samme princip som et bogomslag.

    Jeg er absolut ikke ekspert i brugen af en Ipad. Det forhindrer jo ikke, at jeg syede omslaget i et banner fra butikken Expert. Udbredt ser den sådan ud.

    Ipad-omslag-udbredt

    Og når omslaget er åbent ser det sådan ud.

    Ipad-omslag opslået

    Og jeg lærer den da lidt bedre at kende efterhånden som den bruges.

    Her kan du læse meget mere om tilblivelsen af Ipad betræk , se mange flere billeder af processen og få et indblik i designprocessen fra ide til færdigt, funktionelt produkt.

    Tags: ,
  • 08feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Samekostume

    På skolen har vi i denne uge arbejdet skemafrit. Det vil sige, at det normale skoleskema er suspenderet og der har så været et andet indhold i lektionerne. Jeg har arbejdet med en gruppe elever, der forberedte et skuespil. I den forbindelse skulle der bruges en samedragt. Da jeg har arbejdet med elever, der syede kostumer til skuespillet, kunne jeg arbejde lidt på samedragten ved siden af.

    Samekostume for

    Samekostume bag

    Den originale samedragt er så vidt jeg har kunnet finde ud af syet af uldstof. Dette kostume er syet af bomuldslærred. Dekorationerne er lærred, skråbånd samt bånd. Lukningen foran er et par hægter.

    Det vævede bånd om livet stammer fra Nordnorge.

    Samekostume - dekorationsdetalje

    Kraven er påsyet anderledes end jeg plejer. Sædvanligvis ville jeg sy kraven færdig og så sætte den på overdelen. Her har jeg i stedet valgt at sætte de to kravedele, underkanten, på overdelen med en kravedel på hver side.

    Kravepåsyning

    Derefter er de to kravedele strøget opaf, syet sammen med  zig-zag og til sidst er det grønne skråbånd syet på.

    kravepåsyning2Dragten skal bruges af en pige i 6. kl. Stykket, de skal spille, er Snedronningen.  Her er pigen Grete gået ud i verden for at lede efter sin ven, Kaj, som den onde Snedronning har fortryllet og bortført. Grete spørger om vej undervejs i sin søgen, og et af stederne hun spørger er hos en samekone.

     

    Tags:
  • 02feb
    Categories: at batikfarve Kommentarer lukket til Tørklæde

    Blåt med gul tørklæde

    Endnu et batiktørklæde. Også farvet på bomuldsvoile. Denne gang er der farvet marinebå først og derefter citrongul. Første foldnig var en harmonikafoldning på langs og ombundet fem steder. Det giver hvide længdestriber.

    blå-gul første farvning

    Blå og gul bør give grøn. Tørklædet er dog stadig ret blåt. Det skyldes muligvis, at den blå er meget mørk i forhold til den citrongule. Måske er det bare bedst at starte med den lysteste farve.

    Anden vikling var tilfældige viklinger på tværs at tørklædet. Der skulle have været nogle flere. Det havde givet mere spil i farverne. Her et nærmere kig på farverne. De hvide pletter opstår når begge viklinger rammer samme sted på stoffet.

    blå-gult tørklæde detalje

     

  • 26jan
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Glashylder

    I mit vindue har jeg haft en glashylde hængende i to snore. Det har egentlig været en nogenlunde løsning. Dog ikke helt stabil, da hylden kunne blive skæv hvis man uheldigvis kom til at skubbe til den. Og tingene derfor faldt ned. Hylden var heller ikke helt så lang som vinduets bredde. Den løsning så således ud.

    glashylde-tidligere løsning

    I sommers så jeg et sted en vindueshyldeløsning, som jeg synes lige ville være sagen. To glashylder monteret forskudt. Ikke fordi det ville give mere plads, men bare fordi det ville se pænere ud. På hylderne jeg så, var hjørnet afrundet. Afprøvninger af hyldens størrelse og form viste, at et afskåret hjørne ville virke mere let. Så den løsning blev valgt.

    glashylder - ny løsning1

    På billedet ses hyldebærerne.

    glashylde - montage

    Det hele er skruet op, så det kan afmonteres når vinduet skal males. Det er kun montage samt hyldedesign jeg kan tage æren for.

    Tags:
  • 12jan
    Categories: at hækle Comments: 1

    Jeg er ikke den store hækler. Alligevel har jeg vovet mig ud i denne hæklede jakke, som endda er et bestillingsarbejde. Det er nu ikke noget jeg gør det så meget i.

    Modellen er ikke svær. Den var relativt hurtigt lavet.

    hæklet jakke

    Den er hæklet på tværs. Den største udfordring var nok at holde hæklefastheden. Det skyldes den manglende øvelse. Mønstret er et krydsstangmaskemønster.

    Modellen er fra Familiejournalen nr. 52/2012.

    Inden ærmerne blev syet i røg arbejdet på ginen. Den vil kunne fungere som vest. Så skulle der nok lige hæklet en eller flere rækker fastmasker i ærmegabene, så de matcher forkanterne.

    fungerer også som vest

    Nu er det så spændende, om bestilleren er tilfreds med resultatet.

  • 19dec
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Julepynt

    December måndens opgave i håndværk og design, afløseren for sløjd og håndarbejde, i min 4. kl. var at lave julepynt til juletræet. Det med pynt til juletræet satte visse begrænsninger m. h. t. størrelse. Det måtte eleverne så efterkomme. Samtidig var opgaven en øvelse i at eleverne skulle trække på de håndværkserfaringer de allerede har erhvervet i faget indtil nu.

    Herunder et lille udpluk af elevernes arbejder. Disse er alle tekstile. Der var også elever, der arbejdede i træ og metal. Det kan jeg desværre ikke vise jer.

    Elevjulepynt

    Som det ses var julesokker et hit. Og eleverne synes størrelseskravet var træls, da de små sokker ikke rigtig kunne rumme noget. Sådan er det.

    Tags: