• 10nov
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole med empiresnit

    Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.

    For Kjole med empiresnit - for

    BagKjole med empiresnit - bagDen opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.

  • 01okt
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Sædeovertræk

    Jeg fik en bestilling på et sædeovertræk til en elscooter.

    sædeovertræk

    Jeg valgte at sy i et vandafvisende stykke stof. Det er lyst, så sædet ikke bliver så varmt at sidde på om sommeren.

    Først blev sædet målt op og et papirmønster blev tegnet og rettet til. Så blev der syet en prøve i et gammelt lagen, så evt. småjusteringer kunne foretages.

    Overtrækket er med en kant hele vejen rundt langs sædets side. Nederst i denne kant er der en løbegang med et elastik. Monteringen af overtrækket er de elastikker, der ses på billedet herunder. To stykker elastik, hvor der er syet en knap i det ene stykke. De knappes sammen under sædet når overtrækket er sat på.

    sædeovertræk-montering

  • 27jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Stribet T-shirt med roser

    rose korssting håndbroderetEt stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.

    Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.

    T-shirt med broderede roser

    Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.

    rosetegninger

    Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.

    Første broderiprøve:

    broderede roser prøve 1

    Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.

    Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:

    broderede roser prøve 2

    Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.

    De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.

    fordeling af roser

    Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.

    Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.

  • 19jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Så god som ny

    Det er måske så meget sagt. Der er just ikke tale om en ny bluse, men om en bluse, der er blevet lavet lidt om. Den var med flipkrave. En kravetype, jeg ikke bruger ret meget.

    med flipkraven

    Nu er den lavet om til en kinaflip. Den yderste kravedel er pillet af. Det var lidt mere omstændeligt end jeg lige havde regnet med. Den oprindelige krave var syet som en krave med stand, hvor hele kraven var gjort færdig inden påsyningen på blusen. Det er standen, der er blevet til kinaflippen.

    med kinaflip

    Jeg pillede ikke hele kraven af, men pillede kantstikningen på standens øverste kant op. Derefter kunne jeg komme til at sprætte selve flipdelen af. Til sidst var det bare at lukke sømmen på standen og så havde jeg den ønskede kinaflip.

    Det ses tydeligere i nærbillederne.

    før

    før

    efter

    efter

    Klik evt. på billederne for at se dem større.

    Tags:
  • 30jun
    Categories: at sy, Elevarbejder Kommentarer lukket til At lære at betjene en symaskine

    Grydelapper  – et forløb med fokus på at lære en designmetode samt lære at betjene symaskinen.

    grydelap6

    Hvad skal eleverne lære med forløbet?

    OLYMPUS DIGITAL CAMERADet håndværksfaglige mål var at lære symaskinen at kende. At klargøre den. At kunne skifte tråd; både over- og undertråd, at kunne hæfte ved start og slut af syarbejdet samt at lære såvel zig-zag som ligeud (stikkesting). Herunder de variationer der kan opnås ved at ændre på stinglængde og/eller –bredde.   Og så skulle de kunne pakke maskinen væk efter endt brug. Nogle lærte også at spole en undertråd.

    Som produkt havde jeg valgt de skulle sy en grydelap. Mit oplæg til opgaven kan ses her.

    grydelap3

    Eleverne skulle også lære et eksempel på en designmetode. Her havde jeg valgt metoden ‘ordassociationer ud fra stikord’. Dette stikord var naturligvis – mad.

    grydelapper 11-12

    Hver elev skulle skrive et ord på en seddel og måtte skrive lige så mange ord på lige så mange sedler de kunne komme i tanker om. Alle sedler blev lagt frem og dubletter blev frasorteret.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Derefter blev bunken med sedler vendt om og sedlerne blev grundigt blandet. Hver elev skulle så trække to sedler hver. Disse to ord skulle indgå i deres dekoration på grydelappen. Eller nogle valgte at dekorere begge sider, så hvert ord fik sin egen side.

    Eleverne måtte ikke bytte sedler!

    grydelap2 grydelap5

    Efter de havde trukket ord, gav de sig til at tegne forskellige forslag til deres dekoration. Det bedste forslag blev tegnet i den ønskede størrelse. Forskellige inspirationer blev brugt. F. eks. spurgte en elev hvor ørerne sad på en gryde. Et smut ind på internettet og se billeder af gryder. Så tegnede hun ørerne på gryden hvor hun synes de skulle være.

    grydelapper7-10

    Så kom turen til at lave selve grydelappen. Vi havde i startfasen talt om hvad grydelapper er, hvad de skal bruges til og hvilke krav det stiller til selve grydelappens form, størrelse m.m. Vi havde også talt lidt om hvad grydelapper er lavet af; krav til materialet.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Eleverne skulle bruge af det quiltede stof vi have i rigelige mængder. I nogle af grydelapperne blev indsat et varmeskyende materiale.

    Eleverne skulle i deres fremstilling prøve at bruge en arbejdsbeskrivelse. Selvom jeg undervejs viste dem hvordan det skrevne skulle forstås, og de kunne se i arbejdsbeskrivelsen, var det alligevel svært for dem at følge den. Men ting tager tid. Næste gang de møder en arbejdsbeskrivelse, vil de være bedre i stand til at forstå hvordan den læses.

    grydelap4

     

    Oplægget var, at grydelapperne skulle bruges i skolekøkkenet.

    grydelap1

    Flere elever ville gerne have dem med hjem som gave til deres mor. Så det blev hjemmet og ikke skolen, der blev modtagerne af produkterne. Der lå mest motivation for eleverne i denne løsning.

     

  • 06apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Skjorte

    En ternet skjorte i forårsoptimistiske farver.

    Lys ternet skjorte

    Modellen er fundet på pppp.dk. En hjemmeside hvorfra der kan købes snitmønstre. Derudover er der nogle gratismønstre til download. Bl. a. dette skjortemønster. Der skal blot indtastes nogle personlige mål. Så mailes der et mønster til udskrivning på en masse A-4 ark. Disse tapes sammen hvorefter de enkelte mønsterdele klippes ud. Og så er det bare at gå i gang med stof, saks og symaskine.

    Pasformen på skjorten er god.

    Jeg har tidligere arbejdet med personlige mønstre fra pppp.dk. Det var til en T-shirt.

    Tags: ,
  • 23feb
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sjælevarmer.

    I vinterferien fik jeg fingrene i de seneste årgange af Sybladet. Det er foreløbigt blevet til denne sjælevarmer. Egentlig skulle ærmerne have været lidt længere, men der var ikke mere stof. Derfor blev ærmerne afsluttet med en rullesøm. Til sommerbrug er det vel også en fin nok ærmelængde.

    SjælevarmerSyet i ribstof.

  • 16feb

    Denne taske er lavet i forbindelse med denne sæsons tema i Tekstilværkstedet, det kommunale ungdomsskoletilbud for elever i 4.-6. kl. Eleverne har fået et stort stykke bomuldstwill, som de har beviklet og farvet. Jeg har været lidt foran for at gøre det lettere for eleverne at forstå batikprocessen. Da vi lægger op til eleverne kan bruge det farvede stofstykke til en taske, har jeg også valgt at sy taske af mit stykke twill. Taskemodellen er fra Bettina Andersens bog: “Tasker i sting og stof”.

    Som vanligt med batik fra min side er der batikfarvet to gange.

    Det er første gang jeg i den grad har dyrket runde former i batikken. Først en masse viklinger.

    første binding

    og så farvet i citrongul.

    Første binding - efter farvning

    Derefter nye viklinger ud fra samme princip; en masse runde figurer. Der er ikke søgt at vikle de samme steder som første gang.

    Et beviklet stofstykke klar til farvebadet

    Anden farvning med rød.

    Anden binding - efter farvning

    Egentlig havde jeg forventet, at de hvide cirkler fra første farvning, som ikke var dækket med viklinger, ville blive mørkere røde i anden farvning. Det var ikke tilfældet. Der er stort set ikke spor af cirklerne fra første farvning. Kun de steder, hvor viklingerne har ramt samme sted to gange.

    For at vise eleverne, at man sagtens kan arbejde videre med det batikfarvede stykke stof, har jeg valgt at brodere og dekorere med perler og pailletter og andre runde dimser (de grå plader med huller. De stammer vist fra noget elektronik, der er blevet skilt ad). Broderiet er udført på broderimaskinen, hvor jeg først har komponeret de forskellige cirkelmotiver på pc i det tilhørende broderiprogram. Man kunne i stedet tegne sylinjer og så bruge symaskinens pyntesømme.

    Da batikdekorationen og den efterfølgende broderidekoration er meget “cirklet”, skulle taskens form være mere i retning af noget firkantet for at give modvægt til alle ringene.

    batiktaske - De mange ringe

    Mønstret til tasken er som nævnt fra “Tasker i sting og stof“. Modellen er at finde på side 38-39. Jeg har valgt samme størrelse og næsten samme fremgangsmåde som beskrevet i bogen. Foret skulle sys i til sidst i hånden og så var der noget med hankens montering jeg også har gjort anderledes. Her beskrives ændringerne.

    Lynlåsstykkerne, de to stykker stof på hver side af lynlåsen, er klippet dobbelt, foldet på langs vrang mod vrang og lynlåsen er syet under.

    batiktaske-lynlåsstykkerne

    Taskestykket og foeret er syet sammen hver for sig, med en åbning i bunden af foerstykket. Foertaskestykkerne består kun af taskens sider. Ikke stykkerne på hver side af lynlåsen. Begge taskedele er vendt ret mod ret, foeret inderst.

    batiktaske-foer sættes i

    Og vendes.

    batiktasken-foeret færdigt

    Inden hullet i bunden af foeret lukkes til, er bundens trekantstykker syet sammen. På billedet anes det røde foerstykke lige bag det batikfarvede.

    Batiktaske-sammensyning af taske og foer i bunden

    Hanken er først syet dobbelt og vendt. Derefter er den syet på taskens sidestykke. Ret mod siden af tasken.

    batiktaske-hank1

    Derefter er hanken vendt/presset opad. Endestykkerne, som sidder i forlængelse af lynlåsstykkerne, er klippet ned til 3 cm.

    batiktaske-hank2

    Og de er bukket rundt om det resterende sømmerum og syet på tværs.

    batiktaske-hank3

    Inden taskens foer blev syet sammen, har jeg syet en lomme i foeret samt sat en karabinhage fast i sidesømmen indvendigt. De sidste er til at hægte nøgler på, så de ikke gemmer sig på bunden af tasken.

  • 13feb
    Categories: at sy, broderimaskine, Diverse Kommentarer lukket til Ipad cover – eller rettere; betræk til samme.

    Omslaget til IpadSidste år fik personalet  på skolen udleverede Ipads. Alle med ens omslag. Jeg har egentlig længe villet lave et mere personligt omslag til min Ipad i stedet for det standardomslag jeg har fået den udleveret i. Som det ses er den neutral mørk grå/sort i farven. Den er lukket med elastik.

    Omslag til Ppad. Omslaget lukkes med elastikken At det nok også er en god ide viste sig her før jul, hvor den var væk, fordi en anden på skolen havde fået den taget med i farten.

    Nu skulle den være til at kende. Og naturligvis dekoreret, så det kendetegner sin bruger. Dekorationen afspejler mine undervisningsfag.

    Ipad-omslag-forside

    Flere elever har været meget optagede af QR-koden. Om den virker og hvordan jeg har lavet den? Den er såmænd syet ved at en QR-kode er blevet tegnet op med tern. Tegningen er så blevet brugt som korsstingstællemønster.

    På bagsiden af omslaget skulle der være et hul til Ipad-kameraet. Det har vist sig ikke helt at fungere. Jeg skal have syet hullet større, da det lige nu dækker for noget af linsen.

    Ipad-omslag-bagside

    Dekorationen på bagsiden, æblet, er valgt på grund af teksten og ikke noget med Apple. Desværre kunne jeg ikke finde en tilsvarende tekst på dansk. Omslaget er delvis syet efter samme princip som et bogomslag.

    Jeg er absolut ikke ekspert i brugen af en Ipad. Det forhindrer jo ikke, at jeg syede omslaget i et banner fra butikken Expert. Udbredt ser den sådan ud.

    Ipad-omslag-udbredt

    Og når omslaget er åbent ser det sådan ud.

    Ipad-omslag opslået

    Og jeg lærer den da lidt bedre at kende efterhånden som den bruges.

    Her kan du læse meget mere om tilblivelsen af Ipad betræk , se mange flere billeder af processen og få et indblik i designprocessen fra ide til færdigt, funktionelt produkt.

    Tags: ,
  • 08feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Samekostume

    På skolen har vi i denne uge arbejdet skemafrit. Det vil sige, at det normale skoleskema er suspenderet og der har så været et andet indhold i lektionerne. Jeg har arbejdet med en gruppe elever, der forberedte et skuespil. I den forbindelse skulle der bruges en samedragt. Da jeg har arbejdet med elever, der syede kostumer til skuespillet, kunne jeg arbejde lidt på samedragten ved siden af.

    Samekostume for

    Samekostume bag

    Den originale samedragt er så vidt jeg har kunnet finde ud af syet af uldstof. Dette kostume er syet af bomuldslærred. Dekorationerne er lærred, skråbånd samt bånd. Lukningen foran er et par hægter.

    Det vævede bånd om livet stammer fra Nordnorge.

    Samekostume - dekorationsdetalje

    Kraven er påsyet anderledes end jeg plejer. Sædvanligvis ville jeg sy kraven færdig og så sætte den på overdelen. Her har jeg i stedet valgt at sætte de to kravedele, underkanten, på overdelen med en kravedel på hver side.

    Kravepåsyning

    Derefter er de to kravedele strøget opaf, syet sammen med  zig-zag og til sidst er det grønne skråbånd syet på.

    kravepåsyning2Dragten skal bruges af en pige i 6. kl. Stykket, de skal spille, er Snedronningen.  Her er pigen Grete gået ud i verden for at lede efter sin ven, Kaj, som den onde Snedronning har fortryllet og bortført. Grete spørger om vej undervejs i sin søgen, og et af stederne hun spørger er hos en samekone.

     

    Tags:
  • 11nov
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Grydelap

    Denne grydelap er tænkt som den første symaskineopgave i 4. kl.

    Mit bud på opgavens løsning ser således ud:

    grydelap-symaskineøvelse

    Gennem opgaven skal eleverne lære at skifte tråd. De skal lære at indstille maskinen til forskellige zig-zagbredder samt forskellige stinglængder.

    Grydelappen er i to lag stof, som er ordnet i kanten med en bred zig-zag, som er syet rundt flere gange til den dækker tilfredsstillende.

    Stoffet er noget quiltet stof, som vi på skolen har fået et stort restparti af i forskellige farver.

    Den syvejledning eleverne har fået kan læses her: Grydelap-Symaskineøvelse-vejledning

    Det er ikke meningen, at eleverne skal lave samme dekoration som jeg har gjort. De skal trække et kort hvorpå står et eller flere ord, som har med mad at gøre. Disse ord skal danne udgangspunkt for deres dekoration.

    Måske skolekøkkenet har lyst til at overtage de færdige produkter.

    Spændende bliver det hvordan eleverne modtager opgaven.

  • 23sep
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Konvoluttaske

    Min datter bestilte en lille taske hun kunne have med til et par bryllupper. Ikke med for meget pynt og tingel-tangel. Efter at have præsenteret forskellige ideer for hende, faldt valget på en konvoluttaske. Altså en taske, der ligner en konvolut.

    konvoluttaske lukket

    Tasken er syet af et stykke sort kraftigt gardinstof med pailletter på. Der var lidt langt mellem disse, så derfor blev der suppleret med klare perler. I midten en knap til lukning. Det blå stykke er en rest løst vævet bomuld, som er syet på et stykke satin efter crazy-teknikken og enkelte steder pyntet med dekorationssøm. Dette ses tydeligere på efterfølgende billeder.

    Tasken er fleksibel hvad størrelse og rummelighed angår. Her følger nogle eksempler:

    Sådan ser den ud når klappen er knappet op. Det er bagstykkets klap, der vender opad. Forstykkets klap er stadig knappet fast.

    konvoluttaske åben

    De enkelte stykker kan “knappes ud”.

    konvoluttaske med spids

     

    konvoluttaske med spidsog sider

     

    konvoluttaske med sider

    På bagsiden er der også en knap, så klappen kan knappes fast der.

    konvoluttaske bag, åben

    I dette tilfælde er tasken åben foroven, idet de to klapper er knappet til hver sin side.

    konvoluttaske bag, lukket

    Hanken er fra en anden taske.

    Modellen er fundet i flg. bog: Helene S. Lundberg m. fl.: Tilbehør – Prikken over i’et.  Forlaget Aschehoug.