Endnu en hue efter denne beskrivelse. Denne gang med mønstret 3 ret, 3 vrang.
Der er strikket 24 cm inden aflukningen startede for at der kan blive et ombuk for neden på huen. På grund af det melerede garn ses ombukket ikke så tydeligt.
Endnu en hue efter denne beskrivelse. Denne gang med mønstret 3 ret, 3 vrang.
Der er strikket 24 cm inden aflukningen startede for at der kan blive et ombuk for neden på huen. På grund af det melerede garn ses ombukket ikke så tydeligt.
Startede i sommers med at strikke en top efter en opskrift i ugebladet “Hendes Verden”. Og med et twist som så ofte før.
Opskriften blev ændret lidt. Jeg synes bærestykket var alt for kedeligt, og efter at jeg havde strikket masser af 6 ret, 6 vrang og ikke mere havde brug for den meditative virkning, tegnede jeg et nyt bærestykke.
Det er inspireret at de færøske sjaler. Disse er strikket i ret og med en hulbort forneden. Altså lavede jeg bærestykket i overvejende retriller og tegnede et hulmønster, der passede med de indtagninger der skulle til for at forme bærestykket.
Nåede jo ikke at blive færdig i sommers, men så er der nyt til næste sommer.
Garnet er alm. bomuldsgarn.
Reparation eller vedligehold.
Jeg synes det kan være svært at tage sig sammen til at reparere. Det er sjovere at skabe noget nyt. Nogle gange er det dog en god ide lige at bruge lidt energi på at reparere. Denne trøje er strikket for 30 år siden og har i mange år været min havearbejdstrøje. Garnet har jeg selv farvet efter plantefarvningsprincippet. Det er farvet i tørstetræ og vist nok crombejset. (Det lyder ærlig talt noget giftigt i dag).
Som det vist tydeligt fremgår, burde der have været repareret for længst.
Ærmerne er i sin tid strikket nedefra og op. Derfor kan det ikke lade sig gøre at trævle op nedefra. Når der er strikket nedefra og op, kan der kun trævles op oppefra og ned. Løsningen blev derfor at pille det slidte af og strikke en ny kant fra de fremkomne masker og ned mod håndleddet.Garnenden er trukket ud af hver eneste maske og de fremkomne løkker/nye masker er efterhånden sat på pindene. Først en omgang ret og derefter rib. For at få ribben til at slutte tættere til håndleddet, er der på retomgangen taget fire masker ind. Desuden er der jævnt over ribstykket taget to masker ind to gange.Til slut lukket af på en retomgang.
Endelig er der hæklet en omgang fastmasker forneden på trøjen, for at forstærke underkanten. Så nu kan den vist klare nogle sæsoner igen.
Denne gang i stor størrelse. Skostr. 45 – 47.
Disse er strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Nøgletal:
P. nr 3.
64 m.
Rib 35 omg. Derefter glatstr. 46 omg.
Efter hælen er der strikket 69 omg. inden tåindtagningen.
Her er der brugt strømpegarn, Nobile, købt i Fakta. Det er lidt tyndere end det ovenfor anvendte.
Nøgletal:
P. nr. 2½.
72 m.
Rib 52 omg. Derefter glatstr. 34 omg.
Efter hælen er der strikket 84 omg. inden tåindtagning.
Strømperne er strikket efter min sædvanlige fremgangsmåde, som kan ses her.
Med denne her trøje har jeg forsøgt mig udi kunsten at skrive en strikkeopskrift. Det kræver væsentlig mere disiplinering end de sædvanlige tal og kruseduller jeg plejer at lave for at holde styr på modellen undervejs i strikkeprocessen. Tak til min søster for korrekturlæsning.
Trøjen blev til ud fra en masse garn købt på tilbud i Netto for lang tid siden samt en beskrivelse af det lille hulmønster.
På billedet er det ene ærme er drejet, så det tydeligere fremgår, at en snoningsrække markerer ærmets “midtsøm”.
Der er strikket rundt, så sammensyningen til slut er minimeret.
Nærmere oplysninger om snoningshulmønstret, garn og pinde kan ses i opskriften på Trøje med falske snoninger og huller. Det vil være sjovt at se resultatet, hvis nogle forsøger sig.
Endnu engang strik lige efter “bogen” = opskrift. Det er ikke videre kreativt at gøre det på den måde. Dog er strikningens meditative effekt stadig til stede.
Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk. I følge den skulle alle snoninger ligge til samme side. Jeg synes det så pænere ud at lægge dem symmetrisk. Ligeså på ryggen.
Opskriften er fra “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe. Opskriften er lidt sjov, idet den kun er i en størrelse. Så varieres garntykkelse og pindenr. for at få andre størrelser. Mit garn er rimelig kraftig tweedgarn.
Efter vesten var blevet vasket, blev den spændt op på en flamingoplade, der var beklædt med et viskestykke. Dette for at snoningsmønstret ikke skulle trække sig for meget sammen, mens den tørrede.
Farven på dette billede er mere nøjagtig.
I opskriften hed mønstret på dette tørklæde “Primula”. Et mønster, hvrod er er omslag og sammenstrikninger på både ret- og vrangpindene. Det har således ikke været et TV-venligt eller snakkevenligt strikketøj.
Garnet er kamgarn.
Aflukningen er ikke den traditionelle, men i stedet en sammenstrikning af to masker, masken er så sat tilbage på venstre pind og to masker strikket sammen, o.s.v. Dette for at på en mere luftig afslutning på tørklædet.
Strikket og valket i vaskemaskinen.
For en gangs skyld har jeg købt både garn og tilhørende opskrift. Fra Aagaard i Hurup, købt iKøbenhavn og strikket i det sydvestjyske.
Garnet er to-trådet shetlandsuld.
Den måtte valkes ad to gange, før str. passede. De 40 grader, der stod i opskriften, var ikke nok, så den kom med i en 60 grader vask. Dette skyldes sikkert, at jeg havde strikket den lidt fastere end opskriftens strikkefasthed angav. Derved kunne strikket ikke trække sig tilstrækkeligt sammen, dvs. krympe tilstrækkeligt. Det kom i anden valkning.
Disse sokker er strikket i en andet garn end det vanlige. Det er “Mor Aase raggegarn” fra Sandnesgarn.
Pind nr. 4.
Strikkefasthed: 10×10 cm: 20m x 32rk.
Sko str. 46-47:
48 m slået op.
Rib over 30 omgange.
Dernæst glatstrik over 42 omgange.
Hæl over 24 m ialt 22 pinde.
55 omgange fra maskeopsamlingerne på hællappen til tåindtagning begynder.
Striben foroven skyldes ikke mangel på garn. Det blev k’bt i en pose med 20 ngl., hvilket kan blive til nogel par sokker. Den afvigende farve er for at sokkerne kan ‘holde sammen’ som et par.
Andre sokker kan ses her. og her er nærmere beskrivelse af strømpestrikningens ‘mysterium’.
Garn på tilbud. Hvilken fristelse.
Det er købt for over et år siden, så hvor meget tilbud det var, husker jeg ikke mere.
Modellen er eget design. Ideen var rullekanter i håndled, forneden på bullen samt i halsen. Og en sammenstrikning af ærmer og bul med indtagninger jævnt fordelt. Desuden lidt ind- og udtagninger i taljen.
Undervejs kom hulmønstret til for at bryde fladen. Lige inden hulmønstret er der strikket nogle vendepinde for at gøre ryggen højere end fortil. Denne manøvre gør, at trøjen foran i halsen ikke bliver så høj som bagtil. Der er også strikket nogle venderækker igen lige før rullekanten i halsen er strikket.
Som næsten altid startede jeg med, efter at have lavet strikkeprøve, at strikke ærmerne for at kunne finjustere strikkefastheden. Jeg var startet på metalpinde, rundt på fire pinde, men til det tynde garn var de for tunge. Både at arbejde med, men jeg synes også den “frie” pind trak for meget i det strikkede. De vejede simpelthen for meget.
Bedre gik det med træpinde.
Rullekanten forneden på bullen duede slet ikke. Den rullede helt enormt. Derfor er den endelige kant strikket til sidst. Opslagsrækken er fjernet og der er samlet masker op forneden og derefter strikket nedad. Først 4 omgange vrang, så fire omgange ret og tilsidst 8 omgange vrang. Det er afsluttet med en sammenstrikning med opsamlede masker på indersiden hvor de sidste 8 omgange startede. Sammenstriknigen og aflukningen ses herunder:
Undervejs er mange ideer afprøvet. Et hulmønster i håndleddet efter rullekanten. Den blev slet ikke tydelig nok i dette garn.
Der har også været eksperimenteret med en afslutningen forneden i stedet for den mislykkede rullekant. Og nogle prøver strikket for at se om det duede. En af ideerne var at påstrikke en kant som en strikket hestetømme. Det rullede lige så meget som den opringelige fejlslagne rullekant. Jeg tror den teknik egner sig bedst til afslutning på en halsrunding. Også forsøgt med en bort forneden bestående af 2 ret, 2 vrang – perlestriksagtigt samt et forsøg med et ret-vrang-mønster. Ingen af forslagene duede til rullekanterne i håndleddet, som jo allerede var lavet og som var en af grundideerne. Nogle af ideerne ses på billedet herover.
Diagram til hulmønstret. Som nævnt egnede garnet sig ikke til alm. hulmønster, hvor hullerne dannes ved et omslag i forbindelse med sammenstrikning af to masker. Derfor endte det valgte hulmønster med dobbelt omslag.
Trøjen blev færdig sidst på efteråret og er afprøvet. Let og behagelig og dejlig varm.
Garnet er Primevera (80% mohair og 20% polyamid) fra Hjertegarn strikket på p nr. 3½.
Til et par raske nevøer, som er vilde med traktorer, og som også gerne giver en hånd med i køkkenet.
Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.
Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.
Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.
Til en niece et par benvarmere:
Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½.
I samme garn et Möviusbånd til søsteren.
Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:
Se evt. mere om Mövius her.
Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:
Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.
Til min søn en lille tillægsgave.
Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.
Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.
Et par timers effektivt strikkearbejde på workshopppen med Annette Danielsen førte til disse to strikkeprøver.
Vendestrik og en biese. Begge sider skulle have været i vendestrik – det tillod tiden ikke.
Og en prøve på vævestrik med tre farver. Teknikken giver en god stabilitet i strikket.
Begge teknikker havde jeg da hørt om, men ikke sådan dyrket. Der er bestemt muligheder.
På Fanøfærgeriet venteplads udendørs stod disse to blomster frejdigt imellem fliserne.