En hyggedag hos Kridthuset-Ikast resulterede for mit vedkommende i to halskæder. Præsenteres med mig selv som model.




En hyggedag hos Kridthuset-Ikast resulterede for mit vedkommende i to halskæder. Præsenteres med mig selv som model.
Emneugens praktiske arbejder tog udgangspunkt i indianerne. Vi havde valgt en praktisk tilgang. I mit værksted bestod arbejdet af perlebroderi inspireret af prærieindianere. Det konkrete produkt var et armbånd. Mit oplæg:
Bagsiden af armbåndet: Kanterne er kastet sammen. Ligeledes kastet om enderne og rundt om de fire huller. Armbåndet lukkes med snor.
Teknikken er at sy en række perler på stoffet. Derefter hæftes rækken fast ved at sy mellem perlerne. Sytråden op på den ene side og ned på den anden. Som nedlagt syning, hvor perlerækken er det, der skal nedlægges.
Elevarbejder:
I dette forår har jeg “været i lære” i sløjdlokalet. Jeg gik til hånde hos sløjdlæreren. Eller som man kan kalde det: Makkeroplæring.
Eleverne i 4. kl. skulle stifte bekendskab med kokosskaller som materiale. De fik et stykke skal hver, som de skulle bearbejde til et hængesmykke. Samtidig skulle de lære, at vedholdenhed er forudsætningen for et flot resultat. Pudse, pudse, pudse.
Jeg benyttede lejligheden til at prøve selv. I stedet for et større hængesmykke, som eleverne havde lavet, lavede jeg tre små, som er monteret på en vokset snor.
Eleverne fik fra starten at vide, at de fik to opgaver i kokosmaterialet. Den første var ovennævnte hængesmykke, som skulle være til dem selv.
Den næste ting de lavede, skulle de forære til en. Nogle lavede endnu et hængesmykke. En del lavede magneter til køleskab. Magneten blev limet på bagsiden. Der blev også lavet nøgleringsvedhæng.
Elevernes første arbejde tog sin tid. Anden gang gik det meget hurtigt, og de havde næsten ikke brug for hjælp. Første gang er at lære; anden gang er at øve sig.
Jeg blev også så grebet af materialet, at jeg lavede et nøgleringsvedhæng.
Ville afprøve en nylonsnor til en kumihimo. Jeg begyndte på en papskive, men da snorens var løst spundet, så hang fibrene i pappet. Derfor flyttede jeg det over på et flettehjul klippet ud af mosgummi. Det fungerede sådan set også ganske udmærket. Da flette var førdigt, opdagede jeg, at der var forskel på tætheden af de to flet. Det første, på pap, var det tætteste selvom jeg synes jeg har gjort det samme hele tiden. Hvis der klikkes på billedet, ses tydeligt, at flettet, der ligger nærmest cirklen til højre, flettehjulet af pap, er tættest.
Det færdige flet blev delt i to efter tæthed. Det ene stykke blev til dette armbånd med en stjerneperle på.
Fletteteknikken er forklaret nærmere her.
Denne gang er der flettet i tynd nylontråd. Samme teknik som her:
Fletningen består af fem sorte og to røde tråde. Der er flettet så langt, at snoren kan nå fire gange rundt om håndleddet. Så er der sat to metalperler på således at snoren går gennem perlen to gange inden den fortsætter gennem næste perle to gange. Se billedet.
Når armbåndet tages på og af, trækkes i snoren i hver ende. Dette er grunden til, at der med fire omviklinger kun kan være to perler. Der skal være noget ekstra at give af til af- og påtagningen. Armbåndet er monteret med klemdupper, øskner og lille magnetlås.
Og sådan ser det ud på armen:
Et af emnerne i 5. kl. har været at arbejde med flet og støb.
I sløjdlokalet skulle eleverne først lære støbeteknikken. Materialet var bronce. Først lavede eleverne en støbemodel i træ, som var grundlaget for broncestøbningen. Denne del af arbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det klarede min sløjdkollega. Øveopgaven var at støbe en ring.
En enkelt monterede en sten på ringen:
Derefter begyndte de på designet til det endelige smykke.
I tekstillokalet (håndarbejdslokalet) skulle eleverne arbejde med flere forskellige fletteteknikker: Kumihimo, slendring, kvadratplatting, knytning. Disse prøver blev lavet i forskellige garnkvaliteter; bomuldsgarn, kamgarn eller fiskegarn (knyttegarn).
Når disse prøver var lavet og når støbningen ligeledes var lavet, blev prøverne brugt til at udvælge den teknik, som det endelige smykke skulle udføres i. Som på dette billede.
Kort inde i forløbet indlagde vi en designøvelse. Princippet var, at eleverne skulle arbejde videre med hinandens ideer. Af nogle kaldes denne metode for “Kill Your Darling”. Vi bad eleverne tegne en stor blomst uden særlige detaljer. Derefter skulle de lægge mønsterpapir over og på dette tegne videre på den første blomst. Dette gentog sig flere gange. For hver gang skulle tegningen, med alle tilhørende papirer, sendes videre til sidekammeraten. Ideen med arbejdet var, at få eleverne til at iagttage og tegne videre på noget deres kammerater havde lavet. Ens egen tegning er man tilbøjelig til hurtigt at synes er god nok og er færdig. Tit kan andre se noget man ikke selv lige fik øje på. En opgavebeskrivelse samt elevernes og lærernes erfaringer kan læses her, PDF-format: “KillYour Darling” – Opgavebeskrivelse
De tegninger, der kom ud af øvelsen kan ses her: designøvelse KillYourDarling-slutskitser.
Undervejs i flette- og støbeprocessen blev alle prøver og selvfølgelig også de færdige smykker udstillet på skolebiblioteket. Her følger nogle eksempler:
For interesserede kan her læses planlægnings- og erfaringsovervejelser: flet og støb – et undervisningsforløb i 5. kl.
Hvor meget armbånd kan man få ud af 5 m lædersnor?
Det kommer naturligvis an på hvilken teknik der anvendes. Jeg valgte kvadratplatting. Og det rakte til to armbånd.
Det ene kan nå to gange om armen. En lille metalperle sat i ved låsen.
Det andet kan nå tre gange om armen.
Charms bestående af diverse glasperler sat på fletningen. Måske skal nogle af dem flyttes lidt i forhold til hinanden. Det må komme an på brugen.
På begge armbånd er kvadratplattingen afsluttet med pålimning af 6 mm enderør med øje og magnetlås.
Kumihimo er en snorefletteteknik. Der arbejdes på en plade med et hul i midten og hakker fordelt langs kanten til trådene.
Der er mange forskellige teknikker med varierende trådantal. Alle eksemplerne her er med syv tråde.
Her vil jeg vise fremgangsmåde og resultater til en meget simpel kumihimo:
Armbånd lavet af 1 mm lædersnøre. Hver snor klippes ca. 40 cm.
Et armbånd lavet af nylonsnor:
Lige nu er jeg optaget af fletteteknikken “kvadratplatting”. Jeg har udfordret teknikken i såvel uldgarn som andre materialer.
Først et eksempel på en snor flettet i uldgarn.
Dernæst en kvadratplatting i mokkasinsnor. Det er en vokset snor, der som ordet siger kan bruges i mokkasiner. Monteret med magnetlås som armbånd.
Jeg prøvede også i en tynd rund 1mm lædersnøre. Monteringen er først en pålimet endedup med øje. (Endeduppen lagde sig i et glimt fra efterårssolen.)
I øjet er monteret med en magnetlås og en perle blev sat på som pynt.
Endelig en kvadratplatting i en tynd lakeret kobbertråd, 0,3 mm. Fletningen er lukket ved, at trådenderne er puttet gennem ‘øjet’ fra da trådene blev lagt dobbelt i starten. Det hele har fået en klat lim og er dækket med en perle.
De tre andre perler er på som pynt. For ikke at slide lakken af metaltråden for hurtigt ved at perlerne rutsher rundt på armbåndet, er disse sat fast med en klat lim.
Dette armbånd er meget tyndt og bøjer let. Måske kan det fungere sammen med andre tynde metalarmbånd. Det må komme an på en prøve.
Teknikken kvadratplatting? Se her: Kvadratplatting – vejledning.