• 09aug
    Categories: at brodere Comments: 0

    Denne sommers ugekursus havde broderi som emne.

    Første opgave var broderede mandalaer. Udgangspunktet er en cirkel med centrum angivet. Broderiet udgik fra et kryds over centrum.

    Min erfaring er, at der skal broderes en del, for at det ser ud af noget. Den yderste til højre, er ikke blevet færdig.

    Næste opgave handlede om gobelinsyning eller broderi på stramajstof. Et område, som ikke har haft min bevågenhed tidligere. I oplægget var eksempler på forskellige sting, som var velegnede at bruge på stramajstof. Tråden skulle helst have en tykkelse, så stoffet blev dækket. Det blev til denne prøve. Der er her syet med amagergarn med fuld tråd. Her åbnede sig en verden for mig m.h.t. stramajstof, som kalder på udforskning.

    En af dagene på højskolen var der indlagt en udflugt. Dette førte til det næste emne, som var at brodere et landskab. Opgaven skulle være overkommelig, så formatet på broderiet var 7 cm x 7 cm. Alligevel tog det sin tid. Der er nogle der siger, at broderi er den langsomme lykke, og så må arbejdet gerne tage den tid, der skal til.

    Mit landskab blev inspireret af udsigten ind mod Ebeltoft fra toppen af Agri Bavnehøj.

    Omsat til nål og tråd blev det til dette broderede landskab.

    Jeg fik mulighed for at arbejde med fladsyning eller schattérsyning. Oplægget var en tegning af en ræv. Tegningen blev overført til stoffet. Der er broderet med tre tråde i nålen. Jeg skulle jo også være færdig indenfor en overskuelig tid. Det gav desuden mulighed for at blande farver til ræven ved at tage forskellige brune tråde i nålen samtidig. Den sorte tråd, der skal blive til rævens poter, er startet med en knude på hæftetråden. Så er der noget modhold til de første sting. Knuden er nederst til højre og ikke så tydelig på billedet.

    Vel hjemme igen fandt jeg en ramme og satte ræven i.

    Alt broderiet er håndbroderi. Og som altid et hyggeligt og lærerigt ugekursus med søde medkursister og en dygtig instruktør. Denne ferieform kan anbefales.

  • 04aug

    Mit store barnebarn har på et tidspunkt fået en lille rygsæk, da hun var dagpleje- og børnehavebarn.

    Samme model er brugt til de tre små. I alle tre tilfælde er stoffet en rest møbelstof. Dette er kraftigt og giver god stabilitet i tasken uden yderligere afstivning.

    Bæreselernes længde kan reguleres.

    Bæreselens forløb gennem “D-ring” og reguleringsspænde.

    Den del af selen, som er i billedets nederste venstre hjørne sys øverst på rygsækken. I “D-ringen” sys en strop og dette sys nederst i rygsækken. Det fremgår af billedet ovenfor.

    Tags:
  • 20jul

    Eller rettere et dynebetræk til det yngste barnebarn til at have i liggende i dagplejen. Det er syet af det nederste af et kasseret voksenbetræk. Klippet på tværs. Selv bændlerne til at binde med er genbrugt. Betrækket passer til en 70 cm x 100 cm dyne.

    I tidligere tider var der tradition for at brodere navnetræk på sengetøj. Således også på dette dynebetræk. Hvor der i tidligere tider blev broderet sirligt og flot i hånden, man skulle kunne se, hvad pigen duede til med en nål, har jeg valgt den hurtige; broderimaskinen.

  • 03maj
    Categories: at brodere, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Uldvest med broderi på bred krave

    Jeg fik ideen til denne vest fra en jakke/frakke med en stor krave, jeg så engang. Jakkens udtryk var ellers helt anderledes. Det var den store krave på jakken, der fangede min opmærksomhed.

    I forbindelse med nogle stofrester jeg engang har fået, var der noget mørkeblå uld, som ville egne sig til opgaven. Først lavede jeg en broderiprøve for at vurdere stingtype, størrelse af broderiet og placering i forhold til kravens kant. Broderigarnet er uldgarn, bortset fra den grønne til venstre, som er perlegarn (bomuld). Garnerne er fra uldbroderikurset i Sverige.

    Mønsteret til vesten blev tegnet og lagt på stoffet. Det kunne med nød og næppe være der, når den indvendige forkantbelægning blev delt i to. Denne deling blev klippet på skrå i håb om den ikke ville være for tydelig, når vesten var syet. Det virkede efter hensigten.

    Der er for i vesten. Dette er ikke med på billedet. Foret er alm. forstof.

    På kraven blev der riet to hjælpelinjer, der markerede hvor blomsterne skulle være. For at placere blomsterhovederne nogenlunde ens, klippede jeg et lille stykke papir, der var centrum i blomsten. Denne skulle ligge 1 cm fra inderkanten. Denne papirlap lå der, mens blomstens kronblade blev broderet med lange, enkeltliggende kædesting.

    Jeg syntes selv ideen med papirlappen som hjælp, i stedet for flere rilinjer eller anden markering på stoffet, var god. Kort tid efter så jeg samme ide i en nyudgivet broderibog.

    Så er alle blomsterhoveder broderet færdige. De har fået franske knuder midt i blomsten. De enkelte blomster varierer lidt. Det gør naturens blomster også.

    Næste trin var broderi af stængler og blade. Stænglerne er kontursting og bladene er y-sting i rækker med et lille forsting som start. Bladene er broderet udefra og ind mod stænglen.

    Derefter syning af hele vesten.

    Til lukning valgte jeg nogle små hægter. Jeg havde først tænkt hægter i stil med norske tinhægter, men jeg vurderede, at de ville tage for meget opmærksomhed fra broderiet.

    Den færdige vest med hægterne lukkede. Kraven går lidt ud over skulderne.

    Måske var det både godt og skidt, der var den stofmængde, der var. Det viste sig, at kraven virkede noget fyldig. Dette både fordi jeg lige havde glemt at klippe sømrummet ned, men nok mest fordi, det ville have været bedre, at underkraven havde været i forstof, som ikke fylder sammenlignet med uldstoffet. For at kompensere lidt for dette, måtte jeg sy en stikning hele vejen langs kravens yderkant ca. 4 mm fra kanten. Det var ellers ikke meningen, der skulle være synlige sømme på vesten. Ved sammensyningen er den vendt igennem forets sidesøm.

  • 24mar
    Categories: at brodere, at genbruge/redesigne, broderimaskine Kommentarer lukket til Symærker – til reapration

    Et par jeans havde fået hul i begge sider ved sidesømmenene. Det var ikke sømmen i sig selv, der var i stykker, men stoffet slidt igennem på bege sider af sømmen.

    Det viste sig, at sidesømmen, som er overlocket sammen til samme side, netop på dette sted foldede og det har nok medvirket til slitagen.

    Jeg valgte en symærkeløsning som reparation. Symærkerne blev lavet på broderimaskinen med sommerfuglemotiver. De fleste er broderet på et stykke gammel dynebetræk. Det kryber ikke yderligere ved vask, når bukserne skal vaskes.

    Sommerfuglene blev klippet ud så tæt på broderiet som muligt. På den måde fik jeg symærker.

    Derefter blev de to blå placeret over hullerne i begge sider. Resten blev fordelt hist og pist. Det viste sig, at der også var kommet hul ved møntlommen. Nitten blev fjernet, hullet lappet og en sommerfugl på til sidst.

    Nogle af mærkerne er syet på med tæt zigzag. Andre er syet på som frit maskinbroderi.

    Nu kan bukserne lidt igen og deres levetid er forlænget.

  • 19mar
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Brodér et portræt

    Dette var titlen på en workshop i forbindelse med broderifestivalen BrodeRibe, som blev afholdt d. 8.-10. marts 2024. Instruktøren var Pelse Asboe.

    Det var en tretimers workshop, så formatet er lille. Motivet var eventyrforfatteren H C Andersen.

    Fremgangsmåden var den samme, som da jeg broderede torsken. Optegne motiv på madpapir/mønsterpapir. Ri fast og brodere gennem linjerne. Fjerne papiret på et tidspunkt og færdiggøre broderiet.

    Jeg valgte den absolut letteste montering. En 10 x 15 cm skifteramme uden kant. Derfor er stoffet klippet til efter glasset og så er rammen samlet. Egentlig gør broderier sig bedst ved ikke at være bag glas, men uden glasset var der ikke hold på stoffet.

    Billedet har fået sin plads i mit bibliotek. Et andet sted i reolen står hans bog med eventyr og historier

  • 15mar
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Lidt håndbroderi

    Endnu engang har der været konference i Den faglige forening Håndværk og Design. Denne gang med titlen Håndværk – Håndværk – Håndværk. I år blev mit håndværk yderst begrænset, da jeg havde praktiske opgaver, der skulle klares på konferencen. Lidt blev det da til.

    Jeg har længe været temmelig ambivalent overfor at klippe i gamle nodeark. Noder er til at spille efter. Her havde instruktøren limet to lag sammen og klippet hjerteformer. Så måske var tiden kommet til at bruge nodepapir til andet end spilleformål.

    På hjertet til venstre er broderet grensting og franske knuder. I begge tilfælde med to tråde i nålen. Til højre er det heksesting og enkelte kædesting. Ligeledes med to tråde i nålen.

    Når der broderes på papir, er der ingen fortrydelse. Nålen sætter blivende huller i papiret. De enkelte sting kom ikke altid lige, hvor jeg troede, så en ide kan være at prikke hjælpehuller – hvor nålen skal komme op og hvor den skal ned igen.

    Broderiet kunne godt være mere tydeligt i relation til hjerternes størrelse, så en tykkere tråd ville give en bedre virkning.

    Dette er en lille broderiprøve. Stikordet fra instruktøren var Grundtvig. Motivet er tegnet op på Solufix. Det er en vandopløselig vliseline, som klæber til stoffet. Efter broderiet er færdigt, lægges det i vand og derved opløses solufixet. Broderiet skulle gå ret stærkt til sidst for at nå det, og teksten er ikke tegnet op på forhånd. Hvad kan man lære af det? Broderi kræver den tid, det kræver.

    Broderiet består af kontursting og bagsting.

  • 05feb
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Brødserviet

    Sidste efterår deltog jeg i et hyggeligt arrangement i foreningen BrodeRibe. Arrangementet var bryg, brød og broderi og foregik på Ribe Bryghus. Til arrangementet var det muligt at købe et broderikit bestående af et optegnet stof og et udvalg af broderigarner, DMC.

    Det har så taget sin tid, inden jeg fik det broderet færdigt. Måske fordi jeg skulle tage tilløb til afslutningen, som er en stikhulsøm.

    Sådan blev den færdige brødserviet:

    Stoffet er en god kvalitet hør, som var skøn at arbejde med. Der er anvendt forskellige sting: Kontursting, spredte kædesting, spredte korssting. Rammen er en kæde: Et kædesting med et sting imellem.

  • 27dec
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Forklæde

    Til den otteårige er der syet et nyt forklæde. Stoffet er kraftig bomuld.

    For at få forklædet til at passe i længere tid, når barnet vokser, er reguleringen af nakkebåndet foretaget med klikspænde.

    Forklædet er dekoreret, så det passer til dets anvendelse.

  • 17dec
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Uldbroderi – armbånd

    I efteråret havde jeg fornøjelsen at deltage i en konference i Gøteborg arrangeret af den svenske sløjdlærerforening. I Sverige dækker ordet sløjd både over det tekstile område samt træ og metal. Konferencen bestod af foredrag samt mulighed for at vælge en blandt tre workshops. Jeg var heldig at komme på uldbroderi. Instruktøren hed Maria Tamme, som også driver onlinebutikken Tamme Craft.

    Vi blev mødt med et bord fyldt med inspirerende uldbroderier, puder, tasker og meget andet.

    Som mit arbejde, valgte jeg at brodere et armbånd med inspiration i Marias eksempler, men med dit eget design som dekoration. På konferencens syv workshopstimer nåede jeg hertil.

    Marias materialer var vadmel, uld- og bomuldsgarner. Vadmel er tætvævet og valket uldstof. De små elementer er broderet på med små hæftesting. Det ligner lidt tungesting, men de enkelte sting er ikke forbundne i kanten af figuren.

    Hjemme igen fortsatte broderiet. Flere små blade, som består af to kædesting indeni hinanden. Instruktør Maria fortalte om navnetræk og hvordan disse tidligere kom på stort set alt. I tidligere tider har det i Sverige været på samme måde som i Danmark, at efternavnet fremkom som faderens fornavn tilføjet et datter, for piger, og søn for drenge. Denne skik med navngivning er stadig i brug på Island. Jeg har valgt en mere nutidig form for initialer. Årstal var der ikke plads til.

    Så kom monteringen. Jeg har valgt at montere på lignende vis som Marias eksempler. Der er syet et stykke bomuldsstof på som bagbeklædning. Dette er bredere end uldstykket og efter sammensyning ret mod ret, vendes arbejdet. Fordi bagbeklædningen er bredere, vil den fremstå som en smal kant langs begge sider.

    Derefter foldes enderne dobbelt, så de ligger over uldstoffet i begge ender og der stikkes fra retsiden. Til sidst sys tryklåse i som lukning.

    Stofstykket er 6 cm bredt og det er dermed også bredden på armbåndet.

  • 05nov
    Categories: at sy, broderimaskine, patchwork Kommentarer lukket til Legetæppe

    Et legetæppe til mit barnebarn. Pigen hedder Marie, så mariehøns var et oplagt tema. Det skulle dog ikke være hovedtema og det dominerende. Hvor finder man mariehøns? Det gør man om sommeren blandt blomsterne. Og da pigen er født om sommeren, var blomstertemaet et naturligt valg. Teknikken skulle være patchwork. Syet i blokke og samlet til et tæppe til sidst.

    Efter forgæves at have ledt efter egnede blomstermotiver i diverse patchworkbøger, tegnede jeg et motiv selv. Det skulle være lidt organisk, uden at blive alt for detaljeret.

    Valget faldt på tegningen til højre. Her var balancen mellem blomsterbladenes størrelse og pletten i midten bedst. Hvis midterpletten blev for lille, ville det måske blive for “klumpet” med stof fra de enkelte delelementer under pletten. Pletten er applikeret på. På tegningen ses forslag til opdeling af blomsterblokken. Det endte med en anden opdeling. Der er 13 blomsterblokke på tæppet, så det skulle være rationelt at sy disse.

    Jeg havde besluttet, at på dette tæppe skulle navnet på pigen indgå i selve tæppets design. Også syet som patchwork. Men hvor meget skulle navnet fylde for at det virkede harmonisk? Dette undersøgtes ved at sætte de indtil da syede blomsterblokke på sofaen og lægge forskellige forslag til tekststørrelse på også.

    Når elementerne på denne måde placeres, er det lettere at vurdere det bedst mulige resultat. Jeg valgte løsningen til højre.

    Efter alle blomsterblogge var syet, blev der applikeret midterpletter på. Og der blev broderet støvdragere. Dette blev gjort med teknikken frit ført maskinbroderi.

    Som nævnt skulle der være mariehøns. Denne opgave blev overladt til broderimaskinen. (Fik ikke taget et ordentligt billede af denne inden tæppet blev afleveret.)

    Blomsterbloggene, felterne med mariehøns, som løber hid og did, og navnet blev igen placeret på sofaen. Og der blev flyttet rundt på elementerne for at vurdere hvordan det så ud. Under en sådan proces, kan det være en fordel at tage billeder af de forskellige forslag. Da jeg var tilfreds med oplægningen, blev det hele samlet.

    Næste trin var rammer af stofstrimler. Det lykkedes at få en ramme af samme stof som bogstaverne, hvilket binder det hele godt sammen. Alle mønstrede stoffer er stofrester.

    Monteringen var et bagstykkestof, mellemfoer af tynd pladevat og toppen. Der er quiltet rundt om hver enkelt blomst ved at quilte i sømmen mellem blomst og det grønne stof. Hjælpemidlet her var symaskinens overtransportør. Der er også quiltet om feltet med navnet, udenom den grønne ramme om navnet. Til sidst et kantebånd, som er bukket om til vrangsiden og sømmet til i hånden.

    Så er tæppet klar til i første omgang at ligge på, blive pakket ind i og senere kan det komme over sofabordet, når der skal bygges hule. Tæppet måler ca. 127×127 cm.

  • 29okt
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Frit maskinbroderi

    Jeg har haft fornøjelsen af at være instruktør til et kursus i frit maskinbroderi. Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design, Lokalforening Syd.

    Jeg blev mødt af nogle meget interesserede kursister, som var med på hvad jeg havde forberedt. Herunder nogle nedslag i de flittige kursisters arbejder.

    Først startede vi med at blive fortrolige med teknikken.

    Dernæst broderedes der på baggrund af en tegning. Nogle få blyantsstreger på et stykke stof.

    I græskarret er det meste broderi udført med zigzag og stadig frit ført maskinbroderi. Figuren er klippet ud og syet over på et andet stykke stof.

    Der blev arbejdet med at bemale et stykke stof med tekstilkridt. Når det er fixeret med strygejern, er der broderet frit på det.

    Der blev arbejdet med collageteknik, hvor stofstykker klippes ud. Der opbygges en collage og det hele sys fast med frit ført maskinbroderi.

    Vi arbejdede på vandopløselig solvy, så der kan “sys ud i luften”.

    Efter de forskellige teknikker var prøvet, blev der tid til kursisterne kunne arbejde på lidt større arbejder. Det blev til at anvende teknikken til at quilte to lag stof sammen med tynd pladevat imellem. Der blev syet etuier til pc-er.

    Når der arbejdes med frit ført maskinbroderi, er der et par hjælpemidler, hvor den ene er en speciel broderitrykfod. Det andet hjælpemiddel er en broderiramme. Det sidste er fundet på nettet her: https://hobbysy.dk/produkt/broderiramme-rund-13-cm/