I efteråret havde jeg fornøjelsen at deltage i en konference i Gøteborg arrangeret af den svenske sløjdlærerforening. I Sverige dækker ordet sløjd både over det tekstile område samt træ og metal. Konferencen bestod af foredrag samt mulighed for at vælge en blandt tre workshops. Jeg var heldig at komme på uldbroderi. Instruktøren hed Maria Tamme, som også driver onlinebutikken Tamme Craft.
Vi blev mødt med et bord fyldt med inspirerende uldbroderier, puder, tasker og meget andet.
Som mit arbejde, valgte jeg at brodere et armbånd med inspiration i Marias eksempler, men med dit eget design som dekoration. På konferencens syv workshopstimer nåede jeg hertil.
Marias materialer var vadmel, uld- og bomuldsgarner. Vadmel er tætvævet og valket uldstof. De små elementer er broderet på med små hæftesting. Det ligner lidt tungesting, men de enkelte sting er ikke forbundne i kanten af figuren.
Hjemme igen fortsatte broderiet. Flere små blade, som består af to kædesting indeni hinanden. Instruktør Maria fortalte om navnetræk og hvordan disse tidligere kom på stort set alt. I tidligere tider har det i Sverige været på samme måde som i Danmark, at efternavnet fremkom som faderens fornavn tilføjet et datter, for piger, og søn for drenge. Denne skik med navngivning er stadig i brug på Island. Jeg har valgt en mere nutidig form for initialer. Årstal var der ikke plads til.
Så kom monteringen. Jeg har valgt at montere på lignende vis som Marias eksempler. Der er syet et stykke bomuldsstof på som bagbeklædning. Dette er bredere end uldstykket og efter sammensyning ret mod ret, vendes arbejdet. Fordi bagbeklædningen er bredere, vil den fremstå som en smal kant langs begge sider.
Derefter foldes enderne dobbelt, så de ligger over uldstoffet i begge ender og der stikkes fra retsiden. Til sidst sys tryklåse i som lukning.
Stofstykket er 6 cm bredt og det er dermed også bredden på armbåndet.
