• 01apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Lakrids Armbånd

    Og nej. Det kan ikke spises. På Håndarbejdsmessen i Middelfart midt i marts købte jeg et strikkekit hos dragenkunst.dk. Strik i tynd plastsnor på pinde nr 2. Perlerne, som blev trukket på snoren inden opslagning, strikkes ind efter forgodtbefindende. Det var sjovt at strikke, men bestemt ikke et begynderstrikkearbejde.

    Til slut hæftes ender, armbåndet formes med vrangsiden udad og er klar til brug.

    Kontrasten mellem perler og den sorte snor er ikke så tydelig,men sådan er det.

  • 09jul
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Endnu et armbånd i kumihimo

    Denne gang er der flettet i tynd nylontråd. Samme teknik som her:

    Fletningen består af fem sorte og to røde tråde. Der er flettet så langt, at snoren kan nå fire gange rundt om håndleddet. Så er der sat to metalperler på således at snoren går gennem perlen to gange inden den fortsætter gennem næste perle to gange. Se billedet.

    Armbåndet åbent

    Armbåndet åbent

    Når armbåndet tages på og af, trækkes i snoren i hver ende. Dette er grunden til, at der med fire omviklinger kun kan være to perler. Der skal være noget ekstra at give af til af- og påtagningen. Armbåndet er monteret med klemdupper, øskner og lille magnetlås.

    Klemdupper og magnetlås

    Klemdupper og magnetlås

    Og sådan ser det ud på armen:

    Kumihimo med perler

    Kumihimo med perler

     

  • 01mar
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Armbånd i læderflet

     

    Tiden til større projekter er ikke til stede, så hvad stiller man op med en masse ivrige piger den sidste undervisningsgang?

    I tekstilværkstedet, Bramming, præsenterede vi dem for et lille armbånd i læderrester, der flettes sammen af led.

    De blev et kæmpehit.

    Lukningen er en trykknap. Denne montage tog jeg mig af. På et tidspunkt følte jeg mig som samlebåndsarbejder: Hultang – trykknaptang – hultang – trykknaptang. Og holde styr på øverste og nederste del af trykknapperne. Bedst som jeg var færdig, kom der lige et par stykker mere, der skulle have trykknapper monteret. Herligt.

    Materialet er læderprøver fra skoindustrien.

    Med billedet af de flotte armbånd, vil jeg gøre opmærksom på tekstilværkstedets udstilling på Bramming Bibliotek, som kan ses i perioden 7. marts til 21. marts.

    læderfletarmbånd

  • 08nov
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Kvadratplatting

    Lige nu er jeg optaget af fletteteknikken “kvadratplatting”. Jeg har udfordret teknikken i såvel uldgarn som andre materialer.

    Først et eksempel på en snor flettet i uldgarn.

    Dernæst en kvadratplatting i mokkasinsnor. Det er en vokset snor, der som ordet siger kan bruges i mokkasiner. Monteret med magnetlås som armbånd.

    Jeg prøvede også i en tynd rund 1mm lædersnøre. Monteringen er først en pålimet endedup med øje. (Endeduppen lagde sig i et glimt fra efterårssolen.)

     I øjet er monteret med en magnetlås og en perle blev sat på som pynt.

    Endelig en kvadratplatting i en tynd lakeret kobbertråd, 0,3 mm. Fletningen er lukket ved, at trådenderne er puttet gennem ‘øjet’ fra da trådene blev lagt dobbelt i starten. Det hele har fået en klat lim og er dækket med en perle.

     De tre andre perler er på som pynt. For ikke at slide lakken af metaltråden for hurtigt ved at perlerne rutsher rundt på armbåndet, er disse sat fast med en klat lim.

     Dette armbånd er meget tyndt og bøjer let. Måske kan det fungere sammen med andre tynde metalarmbånd. Det må komme an på en prøve.

    Teknikken kvadratplatting? Se her: Kvadratplatting – vejledning.

  • 25aug
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Knappesmykker

    Frem med knappekassen og lade sig inspirere.

    Datteren kom hjem og spurgte til to små røde (ens) knapper med to huller. Det var ikke på lager, så hun måtte tænke i nye baner. Hun ville lave ørestikker. Valget faldt på nogle andre knapper, som der var to ens af. De blev limet på en ørestik med stopper til at sætte på bagsiden. Knappen blev limet på den flade cirkulære plade på forsiden. Der er brugt små skjorteknapper.

    Da hun havde hældt alle knapperne ud på bordet, blev jeg også inspireret.

    Jeg havde på en udstilling/marked i sommer set en lang halskæde, der var lavet af knapper og nylonsnor. Denne ide blev mit udgangspunkt:

    En lang nylonsnor blev først trukket gennem den ene del af låsetøjet. Valgte en bidsellås. Således er de to nylonsnore lige lange. Så var det skiftevis begge ender gennem en lille adskillelsesperle, klar glasperle, og gennem knappen. Gennem knappen foregik det på den måde, at venstre snor gik ind i knappen ene øje fra venstre side. Højre snor tilsvarende gennem samme hul på knappen –  fra højre side. Så føres snorene ud af knappen i det diagonalt yderste hul på tilsvarende vis. De to snore bytter plads gennem de samme to huller i kanppen. På denne måde ligger knappen fast mellem de to nylonsnore. Se billederne. Og klik på dem for at få dem større. På billedet her til venstre ses en af snorene på vej ud af knappens modsatte hul. Den anden snor er kommet igennem.

    Så skulle kæden prøves. Den fungerer både som en halskæde og som armbånd viklet flere gange om armen.

    Knappehalskæde

     

    Knappeambånd

    En anden type snor vil give et andet udtryk. Ligeledes knapper med to huller i stedet for fire. Det vilel i hvert fald være lettere at styre når snoren skal føres videre ud af knappen.En fastspænding af arbejdet er en absolut fordel.

  • 02sep
    Categories: at filte Kommentarer lukket til Filtet armbånd

    Et hurtigt filteprojekt.

    Et armbånd filtet over en piberenser. Fremgangsmåde som til blåt filtet armbånd. Lukket med en rørmagnetlås, som er pålimet.

    Tags:
  • 12aug
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    Et armbånd lavet af små stykker lædersnor og firkantede glasperler.

    Lædersnorsstykkerne er monteret med rørender med øjer (limet på). Glasperlerne er monteret med perlestave, der har fået øjer i begge ender. Disse småled er så samlet til en lænke med små øskner. Disse stammer fra en ærtekæde.

    Måske man skulle overveje en længere version til halsen?

  • 13apr
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd

    En dekoreret benperle med “lange knuder” på hver side.

    Knuderne er en enkeltknude med fem “omslag” inden knuden trækkes sammen.

    Ideen kom via en elev, som sad og legede med et stykke snor.

  • 10okt

    Papirmaterialet er tilgængeligt overalt. Fine glittede magasiner eller reklamerne,der dumper ind i postkassen. Selvom man siger nej tak til reklamer, kommer der alligevel noget brugbart papir.

    Af papiret er flettet armbånd.

    A: Reklame fra et hobbyfirma.

    B: Sider fra en kasseret sangbog (den var slidt i laser).

    C: Sider fra sangbog samt reklame fra supermarked.

    D: Reklame fra supermarked.

    E: Gamle kort med madopskrifter.

    F: En fletteprøve med systematisk farvet papir i den ene række og hvidt papir i den anden række. Det farvede led og det hvide led isættes skiftevis.

    Fremgangsmåden er delvis taget fra Genbrug bli’r Guld.

    Især det lidt kraftige papir egnede sig til at lave perler af.

    Papiret skæres op i lange trekanter (A) og rulles stramt om en tændstik eller lille træpind (B). Det yderste stykke limes med limstift og rulles på plads. Det hele tørrer (C), hvorefter træpinden kan fjernes.

    Ideen har jeg set for nogle år siden i et hobbyblad. Mine forsøg viste, at det tynde reklamepapir ikke er stærkt nok. Det gik i stykker når det skulle limes med limstiften.

    Ideerne er lavet med henblik på en emneuge i skolen. Her skal jeg være igangsætter i et smykkeværksted. Og der skal foregå meget andet end papirsmykker. Spændende hvordan eleverne tager imod det og hvilke ideer de videreudvikler med.

  • 21mar
    Categories: at strikke Comments: 2

     Så fik jeg vist lært domino-strikketeknikken.

    Var på kursus med Vivian Høxbro arrangeret af Danmarks Håndarbejdslærerforening.

    Det blev til denne prøve med både hele og halve “dominoer”, som jeg selv er godt tilfreds med. Prøven er strikket i Vivians garn.

    Senere blev det tid til dette armbånd bestående af dominofirkanter, hvor der strikkes videre fra diagonalen i en “domino”.

    Et sylteglas måtte lige agere arm.

    Når man skal lære noget nyt er første gang: at prøve, andet gang: at øve og tredje gang: man kan.

    Med dominostrik er jeg nået til ‘at øve’.

  • 11mar
    Categories: at genbruge/redesigne, Elevarbejder Kommentarer lukket til Tekstilværkstedet

    Så blev det tid til udstilling af elevernes arbejder i Tekstilværkstedet. Udstillingen kan ses på Bramming Bibliotek frem til 20. marts.

    I første modul har eleverne filtet, bl. a. tørklæder.

    Emnet i modul 2 var: Ta´skraldet og sy på det. Et genbrugsemne. 

    Slikpapir som materiale: 

    tasker

    små punge

     Cykelslange som materiale: 

    nøgleringe

    armbånd

    tasker, penalhus og bold

     Jeans som materiale:

    tasker og penalhuse

    mobilholdere og små punge

     

  • 20feb
    Categories: at genbruge/redesigne, at lave smykker Kommentarer lukket til Armbånd af cykelslange

    Et par bud på armbånd lavet af cykelslanger:

     

    Luknigen er et stykke cykelslange bundet gennem de to endeled med et råbåndsknob. Ikke videre elegant, så bedre forslag modtages gerne. Lidt billeder fra processen.

    Det næste armbånd er en ren kopi. Det så så spændende ud, at det måtte prøves:

    Armbåndet er dekoreret med transfertryk. De enkelte motiver er beskårne fotos fra haven, blade på buske og stauder, og delvis udsat for billedmanipulation.

    Fremgangsmåden til armbåndet, udarbejdet af Anette Juhler, Århus, kan ses her.