• 10okt

    Papirmaterialet er tilgængeligt overalt. Fine glittede magasiner eller reklamerne,der dumper ind i postkassen. Selvom man siger nej tak til reklamer, kommer der alligevel noget brugbart papir.

    Af papiret er flettet armbånd.

    A: Reklame fra et hobbyfirma.

    B: Sider fra en kasseret sangbog (den var slidt i laser).

    C: Sider fra sangbog samt reklame fra supermarked.

    D: Reklame fra supermarked.

    E: Gamle kort med madopskrifter.

    F: En fletteprøve med systematisk farvet papir i den ene række og hvidt papir i den anden række. Det farvede led og det hvide led isættes skiftevis.

    Fremgangsmåden er delvis taget fra Genbrug bli’r Guld.

    Især det lidt kraftige papir egnede sig til at lave perler af.

    Papiret skæres op i lange trekanter (A) og rulles stramt om en tændstik eller lille træpind (B). Det yderste stykke limes med limstift og rulles på plads. Det hele tørrer (C), hvorefter træpinden kan fjernes.

    Ideen har jeg set for nogle år siden i et hobbyblad. Mine forsøg viste, at det tynde reklamepapir ikke er stærkt nok. Det gik i stykker når det skulle limes med limstiften.

    Ideerne er lavet med henblik på en emneuge i skolen. Her skal jeg være igangsætter i et smykkeværksted. Og der skal foregå meget andet end papirsmykker. Spændende hvordan eleverne tager imod det og hvilke ideer de videreudvikler med.

Recent Posts