| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | ||||||
| 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
| 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
| 30 | 31 | |||||
Et penalhus til en som trængte. Model og materiale (lastbilpresenning) som denne. Dekorationen blev denne gang et stykke presenning i en anden farve lagt på skrå og syet fast med åbne zig zag inden lynlås og sammensyning. Der er tilføjet presenningsstykker, syet over lynlåsenderne, som en ny detalje.
I et strikketillæg til Hendes Verden, nr. 21 – 2020, var indholdet strik til babyer. I dette tillæg var en opskrift på en strikket savlesmæk. Et fint lille restegarnsprojekt.
Den bordeauxrøde blev strikket først og opskriften fulgt. Men udtagninger midt for som huller, omslag af garn, hvor praktisk er det lige til en savlesmæk? Til de to næste blev udtagningerne knudeudtagninger.
Som det fremgår efterlader denne udtagning ikke huller i strikket.
Det er som nævnt et godt resteprojekt. Til hver er gået ca. 15 g. alm. bomuldsgarn 8/4. Så er det kun fantasien, der sætter grænser for udseendet; og garnlageret. Den grønne fik hvid kant, da det grønne slap op inden aflukningen.
Kanten er en strikket picotaflukning.
I en kurv udenfor en garnbutik i Haderslev lå et strikkekit til en top med selvskiftende farve og et ret/vrang-mønster. På tilbud, forstås. Garnet er Gomitolo Aloha, 50% bomuld og 50 % viskose. Det er fra Lana Grossa og lavet i Italien. Lækkert garn at strikke af.
Modellen er udviklet at Lana Grossa.
Mon ikke der stadig kan byde sig et par sommerlige dage til at få den luftet.
I foråret var jeg på besøg og rundvisning på UCL – Jelling, læreruddannelsen, og så bl. a. deres tekstillokale. Der var mange spændende ting. Øverst på et skab spottede jeg noget, der lignede en lille væv. Vel nede på bordet var mit bedste bud, at det måtte være en båndvæv. Jeg fik lov at låne den med hjem i sommerferien. En lille toskaftet sag, der skifter skel ved skiftevis at trække nedad i klodserne. som skafterne sidder på.
Der blev lavet en lang trend af uldgarn. Væven blev trendet. For at styre trendlagene under påbomningen lagde jeg foldet avispapir samt små pinde ind. Det var vigtigt, at trendlagene lå ovenpå hinanden, så spændingen på trenden var ens. Derfor de små pinde, for at trenden ikke skulle “falde” ned ved siden af det allerede bommede. På billedet herunder er det meste af trenden brug. De små pinde ligger i bunden og det sidste avis er ved at komme af.
Den opmærksomme iagttager vil opdage, at der ligger en løs tråd ovenover trenden på billedet. Mellem skafter og bagbom. Det skyldes, at der et par gange sprang en trendtråd, så det er reparation af en sådan.
En uldtrend filtrer let, når trådene sidder for tæt i væven. Jeg forsøgte at sprede søllerne noget mere, men de faldt ind mod midten igen. Det var nok også derfor, der sprang trendtråde. Og fordi trendgarnet var entrådet. For hvert skel måtte trenden skilles ad med fingrene. Lidt bøvlet. Alligevel var det hurtigt at væve et bånd på væven.
I starten var vævemønstret de striber, som naturligt fremkom ved skift af skel. Senere begyndte jeg at arbejde med oppluk af tråde fra det nederste skellag, for at få mere end stribemønster på båndet, samt afprøve oppluk. De brune tråde blev plukket op når det hvide skel var øverst. Med lidt øvelse gik det. På billedet ovenfor og herunder er netop det hvide skel øverst.
Også ved oprulningen af det vævede bånd skulle jeg sørge for, at båndet lagde sig ovenpå det vævede. Igen for at undgå skævt træk på trendtrådene. Det lykkedes ikke at undgå dette. Båndet havde trukket sig lidt skævt undervejs i vævningen, men en dampning mellem våde viskestykker løste dette.
Det færdige bånd måler lidt over 2 m og er tiltænkt som et bælte, der snos to gange om livet.
Detalje af oppluksmønstre.
Strikkenoter:
Garn: “FRAYA garn Mindful” købt i Selfmade, det tidligere Stoff&Stil. 6 nøgler á 50 g.
Rundpind nr: 3. 80 cm lang.
Udtagninger er knudeudtagninger.
M: Dette er midtermarkeringen af arbejdet, ikke en maske. Sæt en maskemarkør på dette sted, som flytter med op igennem arbejdet.
Slå 4 m op.
Fortsæt på denne måde med at tage ud på retsiden og på vrangsiden strikkes alle m ret. Udtagningerne ligger således indenfor de to yderste m. i hver side samt på hver side af de to midterste m.
Når der er 30 m på hver side af midtermærket, strikkes første hulrække: 2 r, slå om, 1 r, *slå om. 2 r sm*, gentag *-* til der er 1 m tilbage til midtermarkeringen, slå om, 1 r, M, 1r, slå om, *2 r sm, slå om*, gent *-* til der er 3 m tilbage på pinden, 1, r, slå om, 2 r. På næste pind, strikkes alle m. ret. På en hulrække indgår huller som udtagningsmasker i stedet for knudeudtagninger.
Fortsæt nu med udtagninger på alle retsider. Knudeudtagninger på ikke-hulrækker og næste hulrække strikkes, når der er strikket 12 retriller, fra sidste udtagning. Fortsæt til sjalet har den ønskede størrelse.
Da strikkearbejdet blev noget større, valgte jeg at sætte yderligere markører på retsiden af arbejdet. Derved blev det lettere at se på hvilken side der skulle tages ud.
De to retmasker i starten af hver pind, inden udtagning foretages, markerer sjalets overkant.
På tilsvarende måde markeres midten af sjalet også af to retmasker med udtagninger på hver side.
Det færdige sjal efter alle seks nøgler garn var strikket op. Undervejs blev rundpinden på 80 cm lige kort nok, men det gik. Farven på billedet er misvisende, for mørk.
Der er afsluttet med samme antal rækker som mellem de enkelte hulrækker. I stedet for endnu en hulrække, er strikket en retpind og derefter lukket af.
Sjalet måler ca. 220 cm øverst og har en dybde på ca. 105 cm.
Nogle hurtige dækkeservietter syet af en rest voksdug. Klippemålet er 47 cm på den lange led og 37 cm i bredden. Der er ombukket 1 cm til bagsiden hele vejen rundt og hjørnet er foldet i vinkel. Syet lige indenfor ombukket.
Voksdugen trævler ikke, så det er ikke nødvendig at ordne kanten yderligere. Som det måske fremgår af billedet herover, er voksdugen fremstillet af et stykke vævet tekstil, som har fået vokslaget derefter. Sådan tror jeg det må være foregået. Jeg valgte at sy med en stretchnål, som har kuglespids, for ikke at skære de vævede tråde over ved syningen.
Dækkeservietterne er syet til at skulle bruges på havebordet.
Så er der klar til borddækning.
Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.
Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.
Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.
Så var det tid at samle banerne bedst muligt.
Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.
Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.
I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.
Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.
Velkommen til et lille barnebarn.
Bodystockings i str. 63 cl og 70 cl. Så passer de nok til vinter. Samt to suttesnore.
En kollega spurgte, om jeg var interesseret i en lille børnevæv af denne type. Jeg takkede ja, da jeg et stykke tid havde gået og tænkt på, om det var muligt at sætte en sådan væv op til brikvævning. Altså med vævebrikker i stedet for ritplader til skeldannelse som bruges til lærredsvævning, hvilket er den væveform der oftest væves af børn på denne lille væv. Til formålet brugte jeg de små 3D-printede vævebrikker, som har en kantlængde på 4 cm. Da en brikvævningstrend er ret smal, i hvert tilfælde når der kun er ti brikker i opsætningen, var det svært at rulle trenden på garnbommen, uden det begyndte at skride. Derfor anvendte jeg strømpestrikkepinde som bomkæppe.
Det ser ud til at virke. Hele trenden er ikke vævet af, så derfor kan det ikke helt vurderes.
Væven opsat og klar til brug
Den store “sikkerhedsnål”, som er en maskeholder til strik, gennem vævebrikkerne, er for at holde styr på brikkerne, når der ikke arbejdes. Jeg viklede islætsgarnet om en fladskytte. Det var for uhåndterligt at arbejde med, så i stedet blev det viklet i en dunte.
Selve vævearbejdet fungerer godt. Trenden kan reguleres i spænding og det er muligt at arbejde med at dreje brikkerne. Se vævearbejdet udført: https://www.youtube.com/shorts/HqztnefZtlE
Målet med at bruge en børnevæv som en brikvæv har været, at jeg ikke behøvede at have den ene ende af vævearbejdet spændt fast til mig selv, bundet fast til en snor om ryggen, som brikvævning traditionelt er. Jeg synes efterhånden, at det er hårdt for ryggen. Med den ombyggede børnevæv til en brikvæv, kan vævearbejdet udføres mange steder. F. eks. kan det tages med ud i haven.
En søndag var sat af til et hyggeligt kom-sammen med nogle tidligere bestyrelseskolleger i min have. Lidt produktive skulle vi også være, så jeg bød ind med kurveflet. Da der var tale om meget kompetente damer udi det tekstile og beslægtede teknikker, lagde jeg op til, at de selv kunne bestemme dimensionerne på deres kurv. Hvis det havde været et begynderarbejde for elever i skolen, ville jeg have fastlagt en bund i målene 14 cm x 14 cm for at opgaven skulle være overskuelig, hvortil en af gæsterne sagde: “Så gør vi ligesom eleverne”.
Resultatet blev flotte kurve.
Og der kom bundfylder i, så finish også var i orden.
Kurven nederst til venstre, var mit eksempel på en lille kurv, med bundmålene 14 cm x 14 cm. Den størrelse kan bruges til at sætte en urtepotte indeni. Så skal der lige en egnet plastbeholder udenom urtepotten inden det hele sættes i kurven, da den ikke har godt af overskudsvand fra blomstervanding.
Jeg havde noget sommerligt blomstret stof liggende, som ville passe godt til en nederdel med en del vidde. Det opnåede jeg bedst ved at lave den rundskåret. Der kunne blive til en rundskåret 3/4 sol. Dvs. 3/4 af en cirkel eller et cirkeludsnit på 270o. Det havde dog den omkostning, at trådretningen måtte lægges lodret i hver mønsterdel.
Det optimale til en rundskåret nederdel er at lægge trådretningen 45o. Så vil nederdelen falde blødt og jævnt ned fra taljen. Med den lodrette trådretning ser det nu mere ”søjleagtigt” ud. Måske bliver helhedsindtrykket mere lodret og illuderer mere længde, end der egentlig er? Nederdelens længde er 66 cm og vidden i underkanten er ca. 360 cm.
Oplægningen er foretaget med et smalt skråbånd af samme stof som nederdelen.
En blomstret nederdel kan kun have en blomsterknap.
Disse vanter er blevet til som følge af, at jeg skrev en boganmeldelse på “Strik vanter med Knitting Lotta”. Den bedste vurdering ville komme ved at arbejde dybere med bogen.
Jeg valgte at strikke modellen Snowfall. Jeg kalder dem så blot isblomster i stedet. Garnet er strømpegarn med løbelængde 210 m/50 g. Strikket på p. nr. 1½. Jeg prøvede først på p. nr. 2, men så ville vanterne blive for store. Af hensyn til diagrammet på isblomsterne, duede det ikke at ændre masketallet. Derfor mindre pindestørrelse; pind nr. 1½. De er godt nok tynde. Herunder er det tommeltot, der strikkes.
Efter vanterne var strikket færdig, og alle ender hæftede, var overfladen meget ujævn.
Derfor blev vanterne vasket i uldvaskemiddel.
Så lagde maskerne sig pænt og overfladen blev jævnere.
Erfaring: Garnvalget, strømpegarn bestående af 75% uld og 25 % polyamid, er ikke velegnet til at blive strikket på så tynde pinde. En anden gang vil jeg vælges garn, som er 100 % uld. Det vil være mere smidigt at strikke med.
