| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | ||||||
| 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
| 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
| 30 | ||||||
Mønstret på kjolen er fra stof 2000. Der var forskellige forslag til halskanter, ærmelængde m.m. Da jeg ville bruge to forskellige stykker stof, blev det den mest enkle model jeg valgte. Syet i jersey. Det grå er måske lige tyndt nok. Det må testes i brug.
For 
Bag
Den opmærksomme vil bemærke, at mønstret på for og bag ikke stemmer fuldstændig i mønsterrapporten. Sådan bliver det nogle gange, når der kun lige er stof nok. Da rapporten er så stor, tror jeg ikke det vil betyde noget.
Jeg har på det seneste flere steder set opskrifter på huer, hvor der først var strikket kanten forneden som et pandebånd. Vel at mærke strikket “på den korte led” så strikkeretningen ligger rundt om hovedet. Derefter samlet masker op i den øverste kant og så strikket huens puld. Det måtte jeg også lige prøve. Udgangspunktet blev et nøgle meleret garn (45% silke, 45% KidMohair og 10% Lamb’s Wool). Dertil to forskellige uldgarner og to forskellige effektgarner af ukendt oprindelse.
Lige før efterårsferien havde det lokale bibliotek et foredrag, incl. workshop, med strikkedesigneren Lisa Renner. Her lærte jeg den dobbelte kantmaske. Den skulle afprøves. Det bliver ret fint. Jeg slog 28 masker op på p nr 5 og strikkede båndet i enkel perlestrik. Når der er strikket masker op til pulden, er der stadig en lille kant. Samtidig bliver den anden kant, der bukkes om mod retsiden også ganske fin. Kantstykket er strikket 49 cm langt. Samlingen foregik ved, at jeg strikkede masker op på opslagsrækken og så sammenstrikkede-aflukkede de to pindes masker. Pulden strikkes rundt på strømpepinde.
De to effektgarner til pulden er valgt ud fra deres farvers samspil med kantstykket. Til pulden er der strikket 77 m op. Glatstrikning 4½ cm inden pulden blev formet:
Strik 6. og 7. maske sammen omg. rundt. Strik 5 omg. glat.
Strik 5. og 6. maske sammen omg. rundt. Strik 4 omg. glat.
Strik 4. og 5. maske sammen omg. rundt. Strik 2 omg. glat.
Strik 3. og 4. maske sammen omg. rundt. Strik 1 omg. glat.
Strik to og to masker ret sammen hele omgangen. Strik 1 omg. ret.
Strik igen to og to masker ret sammen hele omgangen. Bryd garnet og træk igennem maskerne.
Heft ender.
Den ser lidt pjusket ud, så jeg kalder den for “Candyfloss”
Til kreative dage i Fredericia, havde min datter købt nogle mærker til mig. Derfor måtte huen blive til hende.
Ville afprøve en nylonsnor til en kumihimo. Jeg begyndte på en papskive, men da snorens var løst spundet, så hang fibrene i pappet. Derfor flyttede jeg det over på et flettehjul klippet ud af mosgummi. Det fungerede sådan set også ganske udmærket. Da flette var førdigt, opdagede jeg, at der var forskel på tætheden af de to flet. Det første, på pap, var det tætteste selvom jeg synes jeg har gjort det samme hele tiden. Hvis der klikkes på billedet, ses tydeligt, at flettet, der ligger nærmest cirklen til højre, flettehjulet af pap, er tættest.
Det færdige flet blev delt i to efter tæthed. Det ene stykke blev til dette armbånd med en stjerneperle på.
Fletteteknikken er forklaret nærmere her.
En strikket trøje. Det hele startede med min mand købte et strikkekit til mig. Garn og model. Købt hos Marianne Østergaard, Ribe. Modellen var sådan set god nok, men jeg ville hellere sætte mit eget præg på arbejdet. Mønstret på trøjen i kittet var meget “kantet”. Og så synes jeg også, at modellens ærmer var for brede.
Så rammerne for mit design var de farver, som der var i strikkekittet. Det blev til et blomstermønster med inspiration fra den nordiske strikketradition.
Det blev til denne model. Undervejs lavede jeg en opskrift med monteringsvejledning til Sorte blomster.
Trøjen er med norsk montering. Der hvor man strikker rundt helt op til skulderaflukningen og ved monteringen klipper op til ærmegab og halsudskæringen. Se opskriften.
For en gangs skyld et strikkearbejde helt og holdent efter opskrift. Mest fordi, da jeg så modellen og læste opskriften, virkede den temmelig kryptisk. Samtidig stod modellen på billedet i opskriften på en måde, så det var svært at gennemskue modellen, så det udfordrede mig.
Jeg vil beskrive trøjen nærmest som et langt sjal med ærmer i. I ryggen når den knap ned i taljen.
Den er strikket efter en opskrift i et strikketillæg fra “Hendes Verden” (nr. 1 -2013).
Garnet er “Rustik”. Det samme, som er brugt til trøje med falske snoninger og huller og disse halvvanter.
Trøjen har været længe undervejs, men sådan er det nogle gange.
En tunika, som var rigtig behagelig at bruge, havde fået er par pletter, der bare ikke ville gå af uanset hvilken behandling de blev udsat for. Derfor er den nu omfarvet til en marineblå. At sømmene og broderiet på forstykket fortsatte ville vedblive at være hvide, var jeg forberedet på, da den sandsynligvis var syet med polyestertråd. Derfor syede jeg ærme-sidesømmene igen med mørk blå sytråd en anelse indenfor den oprindelige søm. På den måde vil der ikke lyse hvid sytråd i disse sømme når tunikaen er i brug.
Det anvendte farvestof kan kun bruges til bomuld og hør. Farvestoffet er ES Batik
Sådan blev resultatet.
Farven måtte godt have været lidt mørkere. I det mindste kan pletterne ikke ses mere og det var hovedformålet med det.
En kurv flettet i pakkebånd i teknikken hexagonalflet. Pakkebånd er jo et plastmateriale, så der skal godt med klemmer for at holde det på plads undervejs i arbejdet. Her er de to første af tre omgange til bunden lagt op.
Når stagerne til siderne bliver rejst op, opstår der femkanter i hjørnerne.
Jeg fik en bestilling på et sædeovertræk til en elscooter.
Jeg valgte at sy i et vandafvisende stykke stof. Det er lyst, så sædet ikke bliver så varmt at sidde på om sommeren.
Først blev sædet målt op og et papirmønster blev tegnet og rettet til. Så blev der syet en prøve i et gammelt lagen, så evt. småjusteringer kunne foretages.
Overtrækket er med en kant hele vejen rundt langs sædets side. Nederst i denne kant er der en løbegang med et elastik. Monteringen af overtrækket er de elastikker, der ses på billedet herunder. To stykker elastik, hvor der er syet en knap i det ene stykke. De knappes sammen under sædet når overtrækket er sat på.
En af broderiopgaverne på højskolen var et selvportræt. Ikke nødvendigvis et selvportræt, som er et ansigt. Snarere en fortolkning af: Hvem er jeg? Hvad vil jeg gerne kendes på?
Resultatet blev dette broderi udført i collageteknik og med både frit hånd- og maskinbroderi.
Jeg vil lade fortolkningen være op til den enkelte beskuer.
Herunder de enkelte trin i processen:
Forskellige forslag til materialer lagt på det valgte baggrundsstof. Ikke alt endte med at blive brugt ligesom andet kom til.
De udklippede stofstykker heftet fast med forsting. Det kom til at se lidt ristingsagtigt ud, så sådan vil jeg nok ikke gøre en anden gang.
Vurdering af hvilke garner der skal broderes med. Der er såvel matte som mere blanke garner. Sytråd og maskinbroderitråd.Den store gule er en uldmaskinbroderigarn.
En del af maskinbroderiet er nu udført.
Så kom der nogle frie korssting til. Speckling omkring de to personkonturer påbegyndt. Speckling er små, mere eller mindre tilfældigt anbragte, forsting.
Mere speckling og nogle frit maskinbroderede noder samt nogle håndbroderede bogstaver.
Mere speckling. Et fingeraftryk. Og en af noderne pillet af igen, da det så uharmonisk ud.
Så var det kun det sidste speckling, der skulle til, samt en montering.
Nu er det ikke første gang der er sokker her på bloggen. Disse sokker er imidlertid markeringen af, at et halvt års ufrivillig strikkepause lakker mod enden. En tennisalbue har haft sat mig skak mat – næsten.
Sokkerne er strikket af rester. Så er de da af vejen.
Et broderet kort.
Stofstykker klippet ud og broderet fast med frie korssting. Monteret i en passepartout.
Inspirationen til blomsten kom, fordi nogle elever havde tegnet blomster, med denne form.
En håndfuld røde glasperler trukket på smykkewire.
