| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | |||
| 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | |
Et lille kurvefletteforløb med 5. kl.
De valgte selv bundens form og størrelse.
Nogle flettede to kurve. Første kurv havde bund af krydsfiner. Ved anden kurv kom flere materialer til bund i anvendelse, f. eks. en træskive samt en cd.
Billederne viser det måske ikke så tydeligt, men kurv nr. 2 var teknisk noget bedre end den første.
Jeg har engang hørt en udtale sig noget i retning af, at første gang prøver man, anden gang øver man sig og tredje gang kan man.
Jeg har længe været på udkig efter en lille notesbog med kvadrerede sider. Så til sidst blev løsningen selv lave et hæfte og så bruge et omslag fra en anden lille notesbog. Hæftet er lavet af kvadreret papir, der er syet sammen hvor hæftet skal foldes, da jeg ikke har en hæfteklammer, der kan nå så langt ind. Herunder er også medtaget billeder, der viser omslaget inden noteshæftet er lagt ind.
To stykker kraftig karton samlet med lærredstape. Der er lidt afstand mellem de to kartonstykker.
Betrækket færdigsyet.
Kartonstykkerne lagt ind i det syede omslaget
Fremgangsmåden til stofomslaget er syet som dette bogomslag. På den side henvises ti
Papirarkene syet sammen til hæfte. Stinglængde 4.
Ydersiden af hæftet er omslaget af et gammelt skolehæfte.
Notesbogen foldet ud.
Den færdige notesbog.
Omslaget til notesbogen er lavet med forskellige trykteknikker. Først det mørk grønbrune. Et stykke plast, hvor stoffarver var blandet og derefter lagt over på stoffet og farven trykt igennem på stoffet, som først var afdækket nogle steder med malertape. En monotrykketeknik. Der kan kun laves et tryk af hver.
Resultatet af det tryk var ikke særlig godt. Derfor blev der klippet “gækkebrev”, en stencil, som blev trykt med orange.
Det hele er så bundet samen med noget sølvfolietryk, forsting med sølvtråd hvor der samtidig påsyet sølvpailletter og endenlig felter med broderede forsting.
Notesbogen er tænkt til at skulle bruges til alle forskellige ideer, der lige skal fastholdes. Den skal være med ternet papir, fordi jeg tit tegner småmønstre i tern.
En ternet, ærmeløs kjole syet af et uldlignende stof. Kjolen er foret.
Anden opgave på workshoppen, pels, på Danmarks håndarbejdslærerforenings 50 års jubilæum, var lagt op til at være et par pulsvarmere. Da pelsarbejde for mig var ukendt land, valgte jeg at følge denne opgave.
Her kom vi rundt om hvordan pels skæres ud uden at beskadige pelshårene på pelsens forside. Samt at tage hensyn til pelsretningen når møsnteret skal lægges på.
Emnet indeholdt overføring af dekoration på bagsiden af pelssiden/skindsiden. Et motiv kopieret på en kopimaskine og overført v. h. a. acetone. (Det fungerer bedst udenfor.) Mit motiv er fra en serviet, hvor jeg synes dekorationen var spændende.
Hvor startopgaven, pompon, var håndsyet, valgte jeg at sy pulsvarmerne sammen på symaskinen, for at få erfaring og vejledning i denne syteknik.
Det var forbavsende let at sy sammen på maskinen. Syet sammen bagside mod bagside i dette tilfælde. Og en pincet ved hånden til at styre pelshårene imens. Bare huske længere stinglængde. Jeg brugte stinglængde 3.
Pulsvarmerne er dejligt varme, dog bliver det koldt for fingerspidserne, når man som jeg er vant til handsker. Jeg er nu spændt på hvor godt det overførte tryk kan holde? Pelssyningen har da givet mod på mere i retning af pels og tyndere skind.
Så fik jeg min debut udi pelssyning.
På Danmarks Håndarbejdslærerforenings jubilæumskonference var en af de udbudte workshop i pels.
Første opgave var at sy en pompon. Syet ret mod ret.
Den er syet i hånden. Og er her ved at blive vendt.
Det var et meget lettere materiale at sy i en jeg havde forventet. Materialet er indfarvet kaninpels.
Til den årlige skolekomedie på 5. årgang, var der bl.a. brug for nogle kapper til vagter/soldater i eventyret.
Sammen med en af eleverne, som fik lært at lægge mønster på stof, klippe efter møsntret samt spore indsnit op, syede jeg nogle kapper af nervøs velour.
Mønstret blev lavet ved at tegne to koncentriske halvcirkler:
Skulderindsnittet er ca. 12 cm langt.
Bindebåndene er skråbånd, ca. 130 cm, syet midt på halsudskæringen. Forinden er halsudskæringen syet med overlockeren med stor differentialtransport p.g.a. stoffets elasticitet.
Ialt blev det til 5 soldaterkapper samt en troldmandskappe i sort, som var ca. 30 cm længere og dekoreret med stjerner af guldstof, syet efter samme princip.
Eleverne spillede skolekomedien i dag, og kapperne fungerede perfekt.
Denne uges vinterferie startede med en tur til den lokale stofbutik efter en lynlås. Og hvad sker? På tilbudsstativet fandt jeg flere egnede rester. Det er bl. a blevet til nogle T-shirts med lange ærmer. Syet efter et Onion-mønster nr. 5003. Samme model som den stribede T-shirt med rosebroderier og den lilla. Eneste ændring i forhold til mønstret er, at jeg har udringet halskanten. Den første model kørte på skinner. Halskant klippet af stoffet. Som en lille detalje, har jeg fået lavet nogle mærker. Et af disse er syet på nederst på forstykket.
Måske en tilsnigelse, når der syes efter et færdigt snitmønster.
Det næste restestykke så der ud til at kunne blive to T-shirts ud af. Det kunne der også. Men så var der ikke noget tilbage, som der kunne klippes halskanter af med mindre de skulle stykkes sammen af flere dele. Problemet var dog ikke større end jeg kunne klippe kanter af noget sort ribstof. Som sagt så gjort. Så viste det sig, at stoffet til T-shirtene ikke var helt sort men meget meget mørkt blåt. Farvenuancen er dog ikke større end det kan gå.
Min sædvanlige måde at påsy kanter er, at klippe en passende strimmel af stoffet. Sy det sammen til en ring og lægge det dobbelt på retsiden af halsåbningen, efter skuldersømmene er syet. Når kanten er syet på, presses den på plads og til sidst sys der en stikning med en smal dobbeltnål.
Tit er det begrænsningerne, der åbner for andre ideer og løsningsmuligheder. Når nu den sorte rib ikke var helt perfekt i farve som halskant, var der måske andre måder at gøre det på. I lageret var en stump flæseelastik/blondeelastik. Der var naturligvis ikke nok til hele vejen rundt i halskanten.
Først blev halskanten udringet yderligere 6 mm, hvilket ca. er bredden på flæsens synlige del. Så blev den lagt ret mod ret på halskanten.
Syet fast.
Vendt på plads og kantstukket med smal dobbeltnål.
For at få både forstykket og bagstykket til at fremstå nogenlunde ensartede, blev der efter samme princip syet en sort elastik ret mod ret på bagstykkets halskant. Også det er stukket på plads med tvillingnål. På bagstykket er elastikken ikke synlig. Så er skuldersømmene syet og til sidst er sømmerummet fra skuldersømmen lige stukket lidt ind på skulderen for at det ikke skulle stikke frem i halskanten.
Sådan er resultatet blevet.
Selvom flæseelastikken også er sort og ikke mørk blå, synes jeg det virker som en god løsning.
I lørdags havde jeg debut som instruktør for voksne, hvor jeg havde ansvaret for et dagskursus. Det foregik i Danmarks Håndarbejdslærerforenings regi, region Midtjylland. Emnet var “Håndværk og design. Hvordan kommer vi godt i gang?”
Som kursets titel sagde, skulle deltagerne i gang med det nye fag “håndværk og design”. Vi talte om planlægning af undervisningen ud fra fagets mål, fordele og udfordringer i det nye fag samt ideer til hvor der er hjælp at hente. F. eks. på emu.dk.
Derudover var er også en praktisk håndværksopgave. Deltagerne skulle flette en lille kurv på fast bund. Flettematerialet var peddigrør, papirgarn og tofarvet søgræs. Selvom materialeudvalget var begrænset, kom er fine individuelle kurve ud af det.
Herunder et lille indtryk af fletteriet:
Kurv på vej
Asymmetrisk kurv
Afsluttet kurv.
Mangler kun at blive klippet ren.
Det er altid berigende at møde kolleger og høre om deres erfaringer indenfor vores håndværksfag.
Tre skihuer syet efter et mønster fra en huebog fra Borgens forlag, som desværre ikke kan skaffes mere. Denne skihuemodel er også god til brug i håndarbejdsundervisningen, da eleverne ret let kan sy den.
Her syet i en kraftig isoli.
En indkøbskurv med en hank flettet ind.
Flettet i peddigsjener og peddigrør.
Fakta:
Bund: 45 x 32 cm
Højde: 18 cm
10 stager á 90 cm og 8 stager á 110 cm i 26 mm. sjener.
Sideflet i 13 mm sjener og farvede peddigrør.
Kurven har nu erstattet tasken på arbejdet. Der kan være en hel klasses afleveringer m.m.
Den eneste hjemmelavede julegave i år blev denne uglehue til en sød niece. Hendes yndlingsfarve er godt nok rød, erfarede jeg senere.
Den er strikket i noget garn, der hedder “Basic”. Det er et superwash strømpegarn.
Forbrug: 3 ngl. garn. Huen er strikket i dobbelt garn. Samt 14 små knapper.
Bånd nederst:
Slå 14 m op på p 5 med meleret garn.
Strik ret 44 cm. Saml masker op på opslagskanten og læg de to pinde sammen. Sammenstrikket aflukning.
Puld:
Skift til ensfarvet garn og saml masker op i kanten af båndet. Fordel masker på fire pinde. Strik vrang. Tag på første omgang ud til der i alt er 84 m. Strik 3 omg. vrang.
Strik derefter uglemønster over 12 masker syv gange:
Uglemønstret er fundet i et nummer af bladet “Hendes Verden”. I bladet brugt i en anden sammenhæng.
Strik 7 omgange vrang.
Aflukning:
Strik ret og tag ind så den 11. og 12. maske strikkes sammen. Læg indtagningerne, så de ligger i mellemrummet mellem uglerne. Strik næste omg. uden indtagninger.
Fortsæt med indtagninger på hver anden omg. i alt 7 gange. Sørg for at lægge indtagningerne skiftevis alm. sammen og drejet sammen.
Derefter indtagning over indtagning på hver omgang til der er 7 m tilbage. Bryd garnet og træk det gennem maskerne.
Hæft ender. Sy knapper på som ugleøjne.
Skulle andre få lyst at strikke en uglehue efter min opskrift, opfordres hermed til at sende et billede af det færdige resultat.
Titlen er blevet sådan fordi inspirationen til dette broderiarbejde var et juletræ i trekantede kartonstykker, som nogle af eleverne i 5. kl. havde lavet på bagvæggen i klassen i december måned. Daglig har jeg kunnet fornøje mig over det.
Det inspirerede mig til at lave et broderi i collageteknik. Og tro mod inspirationskilden, blev stofstykkerne klippet i trekanter i diverse størrelser.
Lagt op på en stykke hørstof.
Det hele blev nålet godt sammen og så er det først frit maskinbroderet med forskellige grønne nuancer. Dernæst håndbroderet med franske knuder og lange kædesting.
